fredag den 29. august 2014

Politikens dobbelt- og trippel-standarder

Kan du forestille dig at denne tekst blev bragt som leder i Politiken?
POLITIKEN MENER: Jødiske foreninger i Danmark bør styrke kampen mod ekstremisme

Jødiske organisationer i USA og Sydafrika demonstrerer mod uhyrlighederne. Indtil videre har de større foreninger for det lille trossamfund herhjemme afholdt sig fra at tage tilsvarende offentlige initiativer.

Ifølge Det Mosasiske Trossamfund skyldes tavsheden, at det er »et grænseløst irritationsmoment, når man som dansk jøde gang på gang og fuldstændig under bæltestedet skal stilles til ansvar og stå ’skoleret’ i forbindelse med udenlandske fænomener såsom Yisrael Beiteinu, HaBayit HaYehudi, Kahane Chai, IDF, JDL og lignende sygeligheder, blot fordi de angiveligt skulle være ens trosfæller«.

Sandt nok. Vi kan og skal ikke stille den enkelte jøde til ansvar for handlinger begået af andre i jødedommens navn.

Men de jødiske organisationer, der hævder at tale på vegne af større eller mindre grupper blandt de 5-6.000 herboende jøder, kan styrke kampen mod ekstremismen ved at træde synligt op mod uhyrlighederne.

Det vil styrke organisationerne og respekten for dem at inddrage resten af samfundet i deres protest og demonstrere, at afskyen for volden forener os på tværs af politik og religion. 
Næppe!

Men hvad så med den her: 

POLITIKEN MENER: Kristne foreninger i Danmark bør styrke kampen mod ekstremisme

Kristne organisationer i Uganda og Norge demonstrerer mod uhyrlighederne. Indtil videre har de større foreninger for det største trossamfund herhjemme afholdt sig fra at tage tilsvarende offentlige initiativer.

Ifølge Folkekirken skyldes tavsheden, at det er »et grænseløst irritationsmoment, når man som kristen gang på gang og fuldstændig under bæltestedet skal stilles til ansvar og stå ’skoleret’ i forbindelse med udenlandske fænomener såsom Army of God, Orange Volunteer Force, The Lord's Resistance Army, Anti-balaka, Anders Behring Breivik og lignende sygeligheder, blot fordi de angiveligt skulle være ens trosfæller«.


Sandt nok. Vi kan og skal ikke stille den enkelte kristne til ansvar for handlinger begået af andre i kristendommens navn.
Men den kristne organisation, der hævder at tale på vegne af danske kristne og er en del af den danske stat, kan styrke kampen mod ekstremismen ved at træde synligt op mod uhyrlighederne.

Det vil styrke folkekirken og respekten for den at inddrage resten af samfundet i deres protest og demonstrere, at afskyen for volden forener os på tværs af politik og religion.
 Nej slet ikke!
Men den her - stort set identiske - leder kan de sagtens bringe?

tirsdag den 19. august 2014

Legalisering og institutionalisering = Opløsning af fællesskab?

Sporadiske strøtanker foranlediget af en artikel i dagens Information:
Lovliggørelse kan forhindre at hashpenge går til legepladser
At penge fra illegalt hashsalg på Christiania ender i projekter til gavn for fællesskabet på Fristaden ændrer ikke ved, at det er ulovligt og derfor skal stoppes, siger venstrefløjspolitikere og peger på lovliggørelse som et svar

Denne artikel kan være anledning til en efter min mening morderligt interessant diskussion (som jeg godt er klar over at det ikke er alle der finder interessant): Er det i virkeligheden staten - det såkaldte "fællesskab" - som underminerer og ødelægger mere eller mindre sociale fællesskaber ved at tvinge sociale relationer ind i institutioner og markedsgørelser og så videre? Kan det være at lovliggørelse faktisk fører til mere grådighed og egoisme end kriminalitet?

Selvfølgelig søger den kriminelle egen vinding, men han er samtidig nødt til at pleje sin kontakt til sociale netværker som bygger på gensidig tillid og respekt. En legalisering vil derimod omforme den tidligere kriminelle til en forretningsmand som pludselig kan skide højt og flot på den slags og kun fokusere på profit. Han vil nu blive beskyttet af politiet og kan flytte sin forretning rundt uden at være afhængig af at kende folk i nabolaget.

Tilsvarende med andre ting der ofte italesættes som "anti-sociale" og "imod fællesskabet" (hvormed kritikerne som regel mener "staten"). Sort arbejde for eksempel. Det kommer i mange former, men én er den hvor naboer og venner udfører tjenester for hinanden - et grundlæggende element i de sociale relationer som et velfungerende fællesskab bygger på - eventuelt med udveksling af diverse erkendtligheder. Disse gensidige tjenester kan være kriminelle, men en legalisering vil samtidig forandre det sociale element og instrumentalisere vennetjenesterne så de pludselig bliver rendyrkede forretningsrelationer, hvor fællesskabet er underordnet, og det vil flytte naboernes fokus fra deres fællesskab til et forhold mellem den enkelte køber/sælger og staten.

Kriminalitet kan sagtens være mere socialt og fællesskabsorienteret end lovlige, og dermed institutionaliserede og instrumentaliserede, forretninger og forhold.


Tag for eksempel dette citat. Er der ikke noget interessant i Øs holdning her?
Sagen bliver ifølge Pernille Skipper udelukkende diskuteret, fordi det nuværende system med politi og straf er den forkerte løsning.
»Det danske folketing har ikke ryggrad nok til at tage fat om det egentlige problem. Nemlig at pengene fra hashhandel ender hos de kriminelle i stedet for på legal vis at finansiere børnehaver og lignende gennem statskassen,« siger hun.
Hvad er forskellen på den nuværende situation, hvor pengene går direkte til kriminelle OG til finansiering af legepladser og infrastruktur, og den Pernille Skipper ønsker, hvor pengene går til kriminelle/politikere OG til finansiering af børnehaver og infrastruktur og krigsmateriel gennem statskassen?

Forskellen er vel blot ordene "gennem statskassen". Altså at man ønsker at ophæve de direkte menneskelige kontakter og institutionalisere dem så folk kun har kontakter GENNEM en institution. Men det er jo netop opløsning af fællesskaberne! Staten er altså ikke "fællesskabet" - den er dets modsætning. Den overtager, medierer og institutionaliserer de relationer som mennesker i et fællesskab har direkte med hinanden.


NB. Disse tanker skal ikke forstås som en glorificering af voldelige og hierarkiske bander, der har flere fælles stræk med staten. Det er blot nogle strøtanker inspireret af en artikel.

onsdag den 13. august 2014

Dagens Vanvid

Her et lille, fascinerende men også ganske uhyggeligt, indblik ind i vanvidsprædikanten Iben Tranholms teokratisk-fascistiske febervildelser. Fra Kristeligt Dagblad, 9. august 2014:
Det er Ruslands åndelige opvågnen, der får Vesten til at se rødt. Vesten lever i et ateistisk mørke, et oprør imod alle kristne værdier, og tåler ikke, at morgenstjernen er ved at stige op i Øst. Derfor også det irrationelle, ja, dæmoniske had, som medierne er eksponent for, og som forhekser alle til at foragte russerne uden en egentlig god grund.

En markant forskel på Rusland og Vesten er, at russerne ikke har behov for et religiøst forhold til demokratiet, som vi har. I Vesten er man egentlig ikke demokrater, men man tror på demokratiet. I Rusland tror man på Gud. Demokrati er Vestens nye religion uden Gud. Vestlige magthaveres agenda er ikke kun geopolitisk, men handler om at udbrede et nyt hegemonisk antikristent værdisystem. Det er det, som Putin ikke vil være med til. Han ønsker en multipolær verden med et kristent fundament. Derfor bliver han straffet og dæmoniseret. Sammenstødet mellem Vest og Øst i Kijev er sigende, for det var netop stedet, hvor prins Vladimir for 1026 år siden lod russerne bliver kristne.

Hvis en kultur skal blomstre, er det afgørende ikke, om landet er demokratisk, men om dets værdigrundlag er kristent. Det har russerne forstået oven på kommunismen. Et demokrati, der værdimæssigt er baseret på et oprør imod, hvad der kommer fra Gud, frelser ikke verden, men opløser den. Uanset hvor Vesten har bombet et land til demokrati, hersker kaos, død og ødelæggelse, og i egne lande vokser totalitære tanker frem. Hvad der tæller er ikke, om magthavere er demokratiske, men om de er kristne.

Hvad skal man sige? Hvad kan man sige, når man stirrer ind i galskabens mund?

  


PS. Se også dette indlæg om vanvidspræsten Tranholms opfordring til flere krigeriske korstog

tirsdag den 22. juli 2014

Yahya Hassan ydmyger journalister, overtager deres job


NØJ hvor er det godt det her! Det må være det bedste indslag på dansk TV i år. Hård og kontant opremsning af de nøgne kendsgerninger. Mere klar tale har jeg sjældent set.

Og selvfølgelig insisterer de postmodernistiske tv-værter på at alt jo bare er et subjektivt synspunkt og at alting er så kompliceret at det ikke kan forstås, så det ikke nytter noget at prøve at oplyse eller sætte sig ind i noget. Men han viger ikke og lader sig ikke forvirre. Han går stødt frem mens deres vrøvl preller af: Sætning for sætning, slam slam slam, fact fact fact!

Journalistikken har givet op og må overlade pladsen til poeterne. Det er journalisterne der taler om sine foregøglede følelser og mysticisme og den uforståelige verden, og det er poeten der oplyser om verdens tilstand og insisterer på at der findes sandheder og kendsgerninger.

SE DET

Opdatering: Der er en 2. del af interviewet, som ikke er med på TV2s hjemmeside. I det fortsætter "journalisten" i samme subjektivistiske stil, ved at indlede med at fortælle ham (og seerne) at de kendsgerninger han lige har serveret for hende "bare" er nogle følelser. Igen og igen må han irettesætte og bringe journalistikken tilbage til det der burde være dens opgave: formidling af (objektiv) viden. Se det med håndholdt kamera hos Yahya Hassan.


mandag den 28. april 2014

Adskilt men "lige"

Israels udenrigsministerium oplyser om grænseovergange og ruter ind i Israel:
Ben Gurion Airport and environs crossing points Ben Gurion Airport
Intended for all citizens from around the world, except for the Palestinian population which can pass through Ben Gurion Airport subject to special movement authorization given by the District Coordination and Liaison in Ramallah or at Erez respectively. 
Da man ikke må bruge "A-ordet", så kan vi måske bruge det engelske ord for det samme: Segregation?

Og konkludere, at hvis Israel er et demokrati - dvs et styre hvor alle er lige for loven - så er det af den slags, som USA også var engang. Det vil sige et hvor befolkningen er "separate but equal".

fredag den 25. april 2014

Politisk nærblindhed



I denne video ses et klip fra DEN ENESTE protestform, som Enhedslisten eksplicit fremhæver som legitim og endda kalder et "forbillede" for demokratisk socialisme:
Vi har de seneste dage selv refereret til kasserolle-revolutionen i Island som et forbillede, hvor den islandske befolkning pressede den borgerlige regering til at udskrive valg, og i stedet valgte en ny regering, som ville føre en ansvarlig økonomisk politik, der tog hensyn til mennesker frem for banker og finansspekulanter.
http://www.enhedslisten.dk/artikel/enhedslisten-vil-en-fredelig-social-og-demokratisk-samfundsforandring-70045
Det var da islændinge i 2008 gik på gaderne med gryder og fløjter og larmede alt hvad de kunne for at overdøve politikerne - de stormede sågar parlamentet og overdøvede en live-udsendelse med regeringen på statskanalen. Det er altså Enhedslistens store forbillede for hvordan demokratiske protester bør fungere. I hvert fald i 2012, da Enhedslisten skrev ovenstående.

I dag skriver Enhedslisten derimod om en lignende (men langt mildere) protest i Danmark: 

Enhedslisten støtter ikke den type protester. Vi synes, det er forkert bevidst at forhindre de inviterede talere i at komme til orde første maj. Samtidig fjerner det fokus fra regeringens arbejderfjendske politik. [..] aktioner som den [..] år er udemokratisk, sætter regeringens politikere i en offerrolle og flytter fokus fra den rimelige kritik af regeringens asociale politik.
http://www.enhedslisten.dk/artikel/udtalelse-vedr-larmedemonstration-72709
Jaja, man kan ændre meget mening på 2 år. Eller også er det endnu et eksempel på det klassiske venstrefløjsfænomen: "politisk nærblindhed" - når alt det, der er langt væk i tid og rum, fremstår mere flot og klart, end når det samme foregår her og nu, hvor det derimod virker uforståeligt og grimt. Man må tage afstand fra de ting, der foregår tæt på, for når de er kommet på afstand, så virker de meget pænere. 

En lettere redigeret udgave af dette indlæg er nu også lagt på Modkraft.dk

onsdag den 10. juli 2013

Vor Tids Største Trusler: Uvidenhed og galskab?

Nogle af de trusler vi står overfor i dag som menneskehed og som liberale demokratier? Jeg nævner i flæng:
Klimakatastrofer, den økonomiske centraliserng efter finanskkrisen, den kontinuerlige afskaffelse af "vestlige" frihedsrettigheder siden 2001, tortur udført af "vestlige" demokratier og med vore staters samtykke, massiv og konstant mere omfattende overvågning; stigende ekstremisme i form af racisme, nationalisme, fundamentalisme, kvindeforagt m.v. - også her i "Vesten" og Danmark - fængselsstraffe for homoseksualitet i Rusland og homofobiske optøjer i Frankrig; krige, terror og masseødelæggelsesvåben... og man kunne blive ved.

Trusler er der nok af. Men hvad er Den Største Trussel Mod Den Frie Verden ifølge den såkaldt "liberale" ungdomsorganisation, LAU

... den skandinaviske velfærdsstat!

Ifølge ungdomspartiets landsformand, Rasmus Brygger, er den skandinaviske velfærdsstat "socialisme i sin perfekte form" og den er "den største fare for den frie verden" på nøjagtigt samme niveau som nazismen i 1930erne og kommunismen under Den Kolde Krig var det.

Som konkrete eksempler (de eneste eksempler) på denne moderne morderiske totalitarisme nævner han "rygelov, fedtafgifter, høje skatter".

Ja! Rygelove og fedtafgifter! Det er jo præcist det samme som koncentrationslejre, diktatur og folkemord! Det er klart den største trussel mod den frie verden i vor tid og helt på linie med nazisme og stalinisme ... Hvis man altså er fuldkomment uvidende om historie og ideologi, og samtidig er rablende vanvittig. Jeg ved ikke om Rasmus Rytter nogensinde har gået i skole, men i så fald bør han kræve skolepengene tilbage.

Men man kan ikke komme til sådan en vanvittig konklusion alene ved at være ubegavet og uvidende - man må også være godt tosset for at finde på sådan noget... og alligevel er der en hel ungdomsorganisation, der har valgt ham til sin formand.

Jeg vil derfor tilføje uvidenhed og galskab til listen over De Største Trusler vi står overfor i dag ...

Venstre: Danmarks Ironiske Parti

Ironi: Det højreorienterede parti med navnet "Venstre" kræver, at en privat forening skal skifte navn, fordi dens nuværende navn er misvisende. Det er i øvrigt samme parti, som også kalder sig "Danmarks liberale parti" og hævder at gå ind for mindre statslig indblanding.

... og tilsyneladende kan hverken partiet selv eller landets journalister se det ustyrligt morsomme og ironiske i dette.


Men partiets ordfører, Fatma Øktem, har da bestemt en pointe: Navne bør ikke være misvisende! Jeg går derfor ud fra at hun som det allerførste har stillet forslag - nej, krævet! - at hendes eget parti skifter navn til "Højre - Danmarks ironiske parti" eller noget i den retning.

Men lad det ikke stoppe der! Der er mange partier, som må ændre navn, hvis Øktems kriterier bliver standard. Hun kræver nemlig at en forening, der ikke repræsenterer alle muslimer, skal holde op med at kalde sig "islamisk trossamfund". Det kan jeg sagtens se pointen i. Men med samme argument må vi jo også kræve, at "Socialistisk Folkeparti" må droppe både ordet "socialistisk" og "folke", da de jo hverken repræsenterer særligt meget socialisme eller særligt mange folk. Partiet der kalder sig "Liberal Alliance", men som har luftet særdeles antiliberale holdninger til fordel for bl.a. diktatur må naturligvis også fine sig et nyt navn. Det gælder også "Radikale Venstre", der ikke er nogen af de to ord. Og navnet "Dansk Folkeparti" kunne jo også give det misvisende indtryk at det repræsenterer alle danske folk, hvilket langt fra er tilfældet.

Faktisk kan Fatma Øktems ord sagtens passe på sidstnævnte parti. Jeg citerer - med en lille omskrivning:
Når man bruger sådan et navn, dækker det meget, meget bredt. Dansk Folkeparti har en mere radikal politik end det store flertal af danskere, som er moderate. Men så må de tone rent flag – i stedet for at foregive, at de repræsenterer alle. Det gør de ikke



mandag den 8. juli 2013

Inger Støjberg lyver, EkstraBladet er kedeligt - Er der ellers noget nyt?

I en kronik i Politiken den 8. juli skriver Venstres integrationsordfører Inger Støjberg:
Det er bevisligt, at i samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor, skabes vækst og velstand.
Det er jo en fin teori, men når man skriver, at noget er "beviseligt" så kræver det lidt mere end bare at lyde fint - det kræver faktisk beviser eller veldokumenteret forskning. En sådan forskning ville blandt andet være nødt til at forholde sig til eksempler, der ser ud til at modsige teorien, såsom Kina og andre østasiatiske lande, der i årtier har haft kraftig vækst og velstandsstigning uden ligefrem at kunne siges at være samfund hvor "eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor". Disse eksempler får ikke teorien til at se så troværdig ud, så jeg vil meget gerne se de beviser, Støjberg mener at kunne fremføre.

Disse simple spørgsmål (hvilke beviser? hvilken forsning?) stillede jeg fru Støjberg på Ekstrabladets live-chat. Jeg tænkte at hun sagtens lige kunne svare på det, for man skriver vel ikke at noget er "bevisligt" uden at have læst bare en smule om emnet. Det er ikke nogen anklage eller udfordring af hendes holdninger - jeg vil bare gerne høre mere om de "beviser". Det er vel ikke for meget eller for groft?

Jeg spurgte hende også om, hvad det er for en FN-liste over "failed states", hun henviste til, da hun skrev følgende:
Lige så klart er det, at der kan sættes et lighedstegn mellem det at fornægte ligestilling, ytringsfrihed og en meget streng og syg tolkning af Koranen og så det, at samfundet går i stå eller i decideret tilbagegang. Et blik på FN’s liste over Failed States (mislykkede stater) underbygger til fulde min påstand.
Jeg har aldrig hørt om at FN - foreningen af alle verdens stater - skulle have et organ der kategoriserer nogle af sine medlemmer som "fejlslagne". Jeg stillede derfor de simple spørgsmål: Hvad er det for en liste? Hvor kan jeg læse den? Og hvilket FN-organ laver den? Det må da være lige til at svare på, for naturligvis skriver man da ikke om en så specifik ting, hvis den ikke findes. Der er da ingen, der sætter sig til at skrive en kronik, hvor de påstår at et FN-organ understøtter en påstand, uden at kunne henvise til det FN-organ - og da slet ikke en politiker, som må forvente at nogle journalister kan stille hende det spørgsmål.

Eller jo, det er der så. Nemlig Inger Støjberg. For mig bekendt findes der ikke nogen sådan FN-liste, og der er intet sådant FN-organ. Det er altså fri fantasi fra fru Støjberg - noget hun selv har fundet på. Og der må vel være tale om en ret kalkuleret og bevidst løgn, når hun skriver at dette fantasiprodukt skulle "underbygge min påstand", for der er altså ikke tale om en simpel fortalelse men om en kronik, som hun har haft langt tid til at skrive.

Jeg må dog give hende det, at hun er koldblodig og modig, når hun uden bæven sætter sig til at opdigte kilder og fremføre løgne, som er så lette at afsløre - alt det kræver at få hende på glatis er jo blot at en enkelt journalist stiller spørgsmålet: "Hvilken FN-liste er det du snakker du om?" Men det er der ikke nogen journalister, der har gjort. Ikke én eneste. Måske er det altså ikke fordi Støjberg er modig. Måske er hun bare bevidst om tilstanden blandt danske journalister, og ved at man kan bilde dem hvad som helst ind, hvis man bare opdigter en "FN-liste" eller noget. Ingen af dem stiller spørgsmål til det faktuelle. Men det gør jeg altså. Så derfor spurgte jeg naturligvis også til den liste på Ekstrabladets chat.

Men ingen af mine spørgsmål kom igennem. Jeg ved ikke om det er Ekstrabladet eller Inger Støjberg, der modererer chatten, men fri er den i hvert fald ikke, for mens alle mulige "Yay/Booh"-kommentarer kom igennem, blev mine spørgsmål aldrig hverken synlige eller besvarede. Så meget for "et samfund hvor meninger brydes".

Nå, men så fik jeg da set den chat, og (uden overraskelse) konstateret, at det ikke er noget man kan blive klogere af. Hun svarede ikke på noget som helst, ingen udfordrende spørgsmål blev sluppet igennem, og det var ikke noget der meningsfuldt kan kaldes en "debat". Det var altså bestemt ikke et eksempel på "et samfund hvor eliten udfordres".

Til gengæld var der den her:
Dette er et spørgsmål om, at hvis man er så uenig i måden vi lever på i Danmark, synes at vædierne er helt forkerte og konstant stiller spørgsmålstegn på fundamentet, som vort samfund bygger på, så bør man da stille sig selv om, om man bor i det rigtige land.
Okay... hvis man "stiller spørgsmålstegn på fundamentet" ved et samfund, så hører man ikke til i et land? Bare det at man stiller spørgsmål???

Hvordan hænger det sammen med Støjbergs påstand om, "samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor"?? I Støjbergs ideal-samfund må man ikke engang stille spørgsmål ved samfundet! Hvordan kan der så være nogen meningsbrydning, udfordring af eliten eller stor grad af frihed?

Screenshot fra Ekstrabladets Chat