mandag den 30. januar 2012

Søren Espersen & Benedikte Kjær: Antisemitter?

Dagens store "afsløring" (dvs ligegyldige medie-sludder) er at hele syv medlemmer af den danske regering ikke er kristne medlemmer af den danske statskirke. Jeg ved ærligt talt ikke hvorfor det overhovedet er noget at skrive om, for det er vel naturligt nok at en regerings demografiske sammensætning nogenlunde afspejler den i befolkningen. Men det mener medierne og vrøvlehovederne i Folketinget, som gerne selv vil være kaliffer i stedet for kaliffen, og så er det jo noget at skrive om...

Det vil sige: Jeg vil hellere skrive om vrøvlehovedernes reaktion. Ifølge Søren Espersen (DF) & Benedikte Kiær (K) er det åbenbart, at det er helt forfærdeligt, at man kan blive politiker i Danmark selvom man ikke er medlem af en bestemt kristen sekt. Det kan ikke tolkes som andet end at de to politiker, at de ikke går ind for demokrati - helt basalt, så simpelt - for hvis politisk indflydelse skal betinges af medlemsksab af en religiøs institution, så taler vi altså ikke om demokrati i nogen moderne "vestlig" forstand. Det burde være så åbenlyst at det er helt grotesk, at det er nødvendigt at skrive det.

søndag den 22. januar 2012

"Den frie presses" troskabsed

På hjemmesiden for selskabet Berlingske Media under "Redaktionelle Principper" finder man Berlingskes redaktørerklæring fra 1948, som stadig gælder for alle redaktører på Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen. Her er et uddrag (mine fremhævninger med fed):
Gennem to hundrede år har Det Berlingske Hus udgivet blade, som skulle kunne finde plads i danske hjem, bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål.

I overensstemmelse med disse traditioner ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt.

Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti.
Det forklarer jo en del.

lørdag den 21. januar 2012

fredag den 20. januar 2012

"Med krigsbegejstring de os fylder..."

Når Islam gøres til slap, blodfattig samtaleterapi drænet for testosteron, gøres den samtidig passiv og verdensfjern. Hvad der er brug for, er en muskulær Islam, der har styrke, vilje og visdom til at skabe forandringer. Krig er, hvad enten vi kan lide det eller ej, et vilkår i verden, og at lukke Allah ude fra disse områder er en misforståelse af, hvad tro drejer sig om.
(..)
Den muslimske verden vakler mere og mere, fordi den fornægter sit eget åndelige fundament, og muslimernes øverste ledere er desværre medvirkende til, at Islam synker i knæ ved at formene den adgang til frontlinjen.
Nej, der er ingen, der har sagt disse ord. Men prøv at forestille dig, hvilket ramaskrig, der ville have været, hvis en dansk imam og konvertit havde udtalt dem.

torsdag den 29. december 2011

Beinov / Berlingske

Apropos den konservative og kristne Berlingske-blogger, Jesper Beinov, så var det også ham der for en uges tid siden kom med følgende forslag til nyt slogan for avisen:

Skærmbillede fra B.dk (klik for større billede)


PS. Mere fra samme skuffe her

Elendighedens "Halleluja!"

Dette skærmfoto fra Berlingskes hjemmeside, taget den 29. december 2011, kunne godt se ud som om Jesper Beinov indenfor få timer har både aflyst den økonomiske krise og konstateret at de hårde tider fortsætter.

Men i virkeligheden handler hans to blogindlæg om to - tilsyneladende - helt forskellige ting.

torsdag den 22. december 2011

Opgøret med 'ekspertvældet' fortsætter

Her er et ikke utypisk eksempel på hvordan forholdet mellem politikere og fagfolk kan forløbe:

1: Folk med faglig, videnskabelig baggrund skriver en videnskabelig rapport til regeringen, som skal bruges til at give politikerne en faglig viden, de kan handle ud fra. Det er regeringen selv, der har bedt forskerne om at skrive denne rapport.

2: Inden rapporten overhovedet er færdig og offentliggjort, får en minister nys om en lille del af indholdet og skynder sig at tage affære og kræve forbud på baggrund af hvad hun tror hun ved.

3: En af forskerne, der har skrevet rapporten, fortæller ministeren, at hun har misforstået konklusionen, og at hendes reaktion er forhastet.

4: Ministeren fortæller forskeren - som jo er den person, der har lavet den rapport, som skulle give ministeren faglig viden, som hun skulle kunne handle ud fra - at han tager fejl, og at hun ved langt mere om emnet, end han gør.

onsdag den 7. december 2011

Titel: »Ekspert: Udsagn«

Journalistik er sådan lidt en allround-uddannelse, hvor man ikke rigtig specialiserer sig i noget bestemt *. Egentlig skulle man jo gerne lære et håndværk (informationssøgning, kildekritik, interview-teknik, formidling og den slags), men den slags hører vist en fortid til, hvor det ikke blev forventet at en journalist skulle kunne producere copy-paste 13-16 artikler om dagen.

Der var engang, hvor der var journalister, der faktisk havde en specialiseret viden om et bestemt emne, og derfor skrev om det emne, men den slags er der mig bekendt ikke mange tilbage af længere. I stedet kræver uddannelsen og professionen som sagt en mere all-round-viden, hvor man ikke rigtig er ekspert i noget bestemt, selvom man skal udtale sig om hvad som helst.

Måske er det derfor, avis-redaktører er så benovede, når de møder en person, der faktisk har specialiseret sig og ved noget om det emne, de udtaler sig om. For avis-redaktører hører de, der har taget en specialieret uddannelse, alle ind under samme kategori: folk der ved noget om et eller andet - og det er en sjælden race for journalister, der mest plejer omgang med andre journalister samt de af deres kolleger, der har valgt at gå over i politik. For avis-redaktører er det derfor ikke relevant om en person med special-viden er arkæolog, historiker, økonom, oceanograf, astrofysiker, jurist eller entomolog - det er alt for specialiseret et kategoreringssystem for en avisredaktør, for hvem alle med specialviden kan pladseres i kategorien "eksperter".

torsdag den 1. december 2011

Hvorfor redaktører ikke bør redigere avisen

Overskriften er fjollet. Hvem skulle ellers redigere aviser, hvis ikke redaktører? Men af og til så kan man nu godt få det indtryk, at hvem og hvad som helst ville være bedre egnet og mere journalistisk-fagligt rustet til at redigere aviser end netop avisernes redaktører. For eksempel læserne.

Overskriften er hugget fra "Læsernes redaktør" på Politiken, som den 29. oktober skrev en klumme med titlen "Hvorfor læserne ikke bør redigere avisen". Her skrev han bl.a. følgende - utroværdige - sætning:
Må jeg minde om, at vi tjener millioner og atter millioner på annoncer, uden at det præger vores journalistik.
Ja, det skrev han sgu! Det har ingen som helst indflydelse på deres arbejde, vinklinger og prioriteter at deres levebrød er afhængigt af millioner og atter millioner af annonce-kroner fra kunderne (som jo er de firmaer der annoncerer i avisen) ... Det skal vi som læsere tro på?