onsdag den 10. juli 2013

Vor Tids Største Trusler: Uvidenhed og galskab?

Nogle af de trusler vi står overfor i dag som menneskehed og som liberale demokratier? Jeg nævner i flæng:
Klimakatastrofer, den økonomiske centraliserng efter finanskkrisen, den kontinuerlige afskaffelse af "vestlige" frihedsrettigheder siden 2001, tortur udført af "vestlige" demokratier og med vore staters samtykke, massiv og konstant mere omfattende overvågning; stigende ekstremisme i form af racisme, nationalisme, fundamentalisme, kvindeforagt m.v. - også her i "Vesten" og Danmark - fængselsstraffe for homoseksualitet i Rusland og homofobiske optøjer i Frankrig; krige, terror og masseødelæggelsesvåben... og man kunne blive ved.

Trusler er der nok af. Men hvad er Den Største Trussel Mod Den Frie Verden ifølge den såkaldt "liberale" ungdomsorganisation, LAU

... den skandinaviske velfærdsstat!

Ifølge ungdomspartiets landsformand, Rasmus Brygger, er den skandinaviske velfærdsstat "socialisme i sin perfekte form" og den er "den største fare for den frie verden" på nøjagtigt samme niveau som nazismen i 1930erne og kommunismen under Den Kolde Krig var det.

Som konkrete eksempler (de eneste eksempler) på denne moderne morderiske totalitarisme nævner han "rygelov, fedtafgifter, høje skatter".

Ja! Rygelove og fedtafgifter! Det er jo præcist det samme som koncentrationslejre, diktatur og folkemord! Det er klart den største trussel mod den frie verden i vor tid og helt på linie med nazisme og stalinisme ... Hvis man altså er fuldkomment uvidende om historie og ideologi, og samtidig er rablende vanvittig. Jeg ved ikke om Rasmus Rytter nogensinde har gået i skole, men i så fald bør han kræve skolepengene tilbage.

Men man kan ikke komme til sådan en vanvittig konklusion alene ved at være ubegavet og uvidende - man må også være godt tosset for at finde på sådan noget... og alligevel er der en hel ungdomsorganisation, der har valgt ham til sin formand.

Jeg vil derfor tilføje uvidenhed og galskab til listen over De Største Trusler vi står overfor i dag ...

Venstre: Danmarks Ironiske Parti

Ironi: Det højreorienterede parti med navnet "Venstre" kræver, at en privat forening skal skifte navn, fordi dens nuværende navn er misvisende. Det er i øvrigt samme parti, som også kalder sig "Danmarks liberale parti" og hævder at gå ind for mindre statslig indblanding.

... og tilsyneladende kan hverken partiet selv eller landets journalister se det ustyrligt morsomme og ironiske i dette.


Men partiets ordfører, Fatma Øktem, har da bestemt en pointe: Navne bør ikke være misvisende! Jeg går derfor ud fra at hun som det allerførste har stillet forslag - nej, krævet! - at hendes eget parti skifter navn til "Højre - Danmarks ironiske parti" eller noget i den retning.

Men lad det ikke stoppe der! Der er mange partier, som må ændre navn, hvis Øktems kriterier bliver standard. Hun kræver nemlig at en forening, der ikke repræsenterer alle muslimer, skal holde op med at kalde sig "islamisk trossamfund". Det kan jeg sagtens se pointen i. Men med samme argument må vi jo også kræve, at "Socialistisk Folkeparti" må droppe både ordet "socialistisk" og "folke", da de jo hverken repræsenterer særligt meget socialisme eller særligt mange folk. Partiet der kalder sig "Liberal Alliance", men som har luftet særdeles antiliberale holdninger til fordel for bl.a. diktatur må naturligvis også fine sig et nyt navn. Det gælder også "Radikale Venstre", der ikke er nogen af de to ord. Og navnet "Dansk Folkeparti" kunne jo også give det misvisende indtryk at det repræsenterer alle danske folk, hvilket langt fra er tilfældet.

Faktisk kan Fatma Øktems ord sagtens passe på sidstnævnte parti. Jeg citerer - med en lille omskrivning:
Når man bruger sådan et navn, dækker det meget, meget bredt. Dansk Folkeparti har en mere radikal politik end det store flertal af danskere, som er moderate. Men så må de tone rent flag – i stedet for at foregive, at de repræsenterer alle. Det gør de ikke



mandag den 8. juli 2013

Inger Støjberg lyver, EkstraBladet er kedeligt - Er der ellers noget nyt?

I en kronik i Politiken den 8. juli skriver Venstres integrationsordfører Inger Støjberg:
Det er bevisligt, at i samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor, skabes vækst og velstand.
Det er jo en fin teori, men når man skriver, at noget er "beviseligt" så kræver det lidt mere end bare at lyde fint - det kræver faktisk beviser eller veldokumenteret forskning. En sådan forskning ville blandt andet være nødt til at forholde sig til eksempler, der ser ud til at modsige teorien, såsom Kina og andre østasiatiske lande, der i årtier har haft kraftig vækst og velstandsstigning uden ligefrem at kunne siges at være samfund hvor "eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor". Disse eksempler får ikke teorien til at se så troværdig ud, så jeg vil meget gerne se de beviser, Støjberg mener at kunne fremføre.

Disse simple spørgsmål (hvilke beviser? hvilken forsning?) stillede jeg fru Støjberg på Ekstrabladets live-chat. Jeg tænkte at hun sagtens lige kunne svare på det, for man skriver vel ikke at noget er "bevisligt" uden at have læst bare en smule om emnet. Det er ikke nogen anklage eller udfordring af hendes holdninger - jeg vil bare gerne høre mere om de "beviser". Det er vel ikke for meget eller for groft?

Jeg spurgte hende også om, hvad det er for en FN-liste over "failed states", hun henviste til, da hun skrev følgende:
Lige så klart er det, at der kan sættes et lighedstegn mellem det at fornægte ligestilling, ytringsfrihed og en meget streng og syg tolkning af Koranen og så det, at samfundet går i stå eller i decideret tilbagegang. Et blik på FN’s liste over Failed States (mislykkede stater) underbygger til fulde min påstand.
Jeg har aldrig hørt om at FN - foreningen af alle verdens stater - skulle have et organ der kategoriserer nogle af sine medlemmer som "fejlslagne". Jeg stillede derfor de simple spørgsmål: Hvad er det for en liste? Hvor kan jeg læse den? Og hvilket FN-organ laver den? Det må da være lige til at svare på, for naturligvis skriver man da ikke om en så specifik ting, hvis den ikke findes. Der er da ingen, der sætter sig til at skrive en kronik, hvor de påstår at et FN-organ understøtter en påstand, uden at kunne henvise til det FN-organ - og da slet ikke en politiker, som må forvente at nogle journalister kan stille hende det spørgsmål.

Eller jo, det er der så. Nemlig Inger Støjberg. For mig bekendt findes der ikke nogen sådan FN-liste, og der er intet sådant FN-organ. Det er altså fri fantasi fra fru Støjberg - noget hun selv har fundet på. Og der må vel være tale om en ret kalkuleret og bevidst løgn, når hun skriver at dette fantasiprodukt skulle "underbygge min påstand", for der er altså ikke tale om en simpel fortalelse men om en kronik, som hun har haft langt tid til at skrive.

Jeg må dog give hende det, at hun er koldblodig og modig, når hun uden bæven sætter sig til at opdigte kilder og fremføre løgne, som er så lette at afsløre - alt det kræver at få hende på glatis er jo blot at en enkelt journalist stiller spørgsmålet: "Hvilken FN-liste er det du snakker du om?" Men det er der ikke nogen journalister, der har gjort. Ikke én eneste. Måske er det altså ikke fordi Støjberg er modig. Måske er hun bare bevidst om tilstanden blandt danske journalister, og ved at man kan bilde dem hvad som helst ind, hvis man bare opdigter en "FN-liste" eller noget. Ingen af dem stiller spørgsmål til det faktuelle. Men det gør jeg altså. Så derfor spurgte jeg naturligvis også til den liste på Ekstrabladets chat.

Men ingen af mine spørgsmål kom igennem. Jeg ved ikke om det er Ekstrabladet eller Inger Støjberg, der modererer chatten, men fri er den i hvert fald ikke, for mens alle mulige "Yay/Booh"-kommentarer kom igennem, blev mine spørgsmål aldrig hverken synlige eller besvarede. Så meget for "et samfund hvor meninger brydes".

Nå, men så fik jeg da set den chat, og (uden overraskelse) konstateret, at det ikke er noget man kan blive klogere af. Hun svarede ikke på noget som helst, ingen udfordrende spørgsmål blev sluppet igennem, og det var ikke noget der meningsfuldt kan kaldes en "debat". Det var altså bestemt ikke et eksempel på "et samfund hvor eliten udfordres".

Til gengæld var der den her:
Dette er et spørgsmål om, at hvis man er så uenig i måden vi lever på i Danmark, synes at vædierne er helt forkerte og konstant stiller spørgsmålstegn på fundamentet, som vort samfund bygger på, så bør man da stille sig selv om, om man bor i det rigtige land.
Okay... hvis man "stiller spørgsmålstegn på fundamentet" ved et samfund, så hører man ikke til i et land? Bare det at man stiller spørgsmål???

Hvordan hænger det sammen med Støjbergs påstand om, "samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor"?? I Støjbergs ideal-samfund må man ikke engang stille spørgsmål ved samfundet! Hvordan kan der så være nogen meningsbrydning, udfordring af eliten eller stor grad af frihed?

Screenshot fra Ekstrabladets Chat
 



mandag den 24. juni 2013

En tår af sin egen medicin


Er Messerschmidt nu imod peberspray og vandkanoner? spørger Rune Engelbreth Larsen.

Mon dog? Det ville jo forudsætte at han havde integritet og at hans holdninger var intellektuelt sammenhængende. Mon ikke bare han er imod at politiet i overvejende muslimske lande skal have det, mens det i danske og kristne hænder naturligvis bliver godt og rart?

Vi tager lige et citat til:


LA: Holdninger som vinden blæser (eller: Vejen til magten for magtens skyld)

Jeg ville selv have skrevet noget, men en ven på Facebook har lavet denne citatsamling, der viser Liberal Alliances 180graders vending fra liberalt og humanistisk parti til et parti, der vil indskrænke friheden mere end selv Dansk Folkeparti og som netop har erklæret, at de går ind for en regering med dette særdeles anti-liberale parti.
 
7. maj 2007: Anders Samuelsen er med til at starte Liberal Alliances forløber Ny Alliance (som har indsamlet de nødvendige underskrifter for at stille op til Folketinget), 7. maj 2007:
»Vi vil pege på den statsminister, der vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse«
25. april 2009: Anders Samuelsen på Liberal Alliances landsmøde:
»Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.«
19. april 2013: Anders Samulesen om en meningsmåling, der viser et smalt flertal til V og DF:
»Danmark vil ende som en økonomisk "tabernation", hvis Venstre og Dansk Folkeparti får flertal efter næste valg, advarer LA-leder Anders Samuelsen«
22. juni 2013: Blot to måneder efter at have kaldt denne regeringskonstellation for garantien for en "tabernation", siger det såkaldt "liberale" parti nu, at det vil arbejde for en regering, der består af Danmarks mest anti-liberale parti (DF):
»LA-formand Anders Samuelsen opfordrer Venstre til at etablere en V-DF-regering efter næste valg. Trods tidligere skepsis over for DF mener Samuelsen i dag, at Liberal Alliance har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.«

lørdag den 8. juni 2013

"Ungdommen nu til dags..." ifølge Politiken

Af en eller anden grund, som jeg aldrig nogensinde har forstået, så skal medierne (og sociologerne, politikerne, forfatterne osv) hvert årti give et navn/stempel til den eksisterende generation af unge - som om de alle var ens og delte fælles træk og mentalitet. Jeg ved ikke hvad det skal gøre godt for eller hvad man får ud af det, men sådan er det.

Og i hvert årti gælder det naturligvis også, at de midaldrende journalister, sociologer osv synes at den eksisterende generation af unge er nogle selvcentrerede slendrianer uden respekt for autoriteter og hårdt arbejde, uden politisk engagement og samfundssind og så videre. Sådan har det været i årtusinder - helt tilbage til Sokrates, så man kunne godt få den fornemmelse at, hvor "ungdommen nu til dags" aldrig er "hvad den har været", så har de midaldrende altid været "det samme".

Jeg har kastet et blik på Politiken, for at finde ud af hvad der kendetegner "ungdommen nu til dags" og hvad den skal hedde ifølge dem der føler det stærke behov for at navngive ting.

søndag den 2. juni 2013

Kurrild-Klitgaards selektive læsning af Adam Smith

Der er udkommet en ny oversættelse af John Adam Smiths klassiske værk "Nationernes velstand" (The Wealth of Nations). Det synes jeg er fremragende. Dels fordi det er en glimrende bog (som jeg dog aldrig har læst i sin helhed, omend jeg har læst enkelte kapitler flere gange ved forskellige lejligheder). Og dels fordi det måske kan være med til at aflive nogle af de mange myter og misforståelser, der er så udbredte, om hvad Adam Smith egentlig mente.

Bogen anmeldels af Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingeren. Han skulle egentlig være lidt af en "ekspert" i Adam Smith, men hans anmeldelse får mig alligevel til at tvivle på om han overhovedet har læst bogen.

Jeg lidt dårlig tid, så jeg giver blot et enkelt eksempel. Peter Kurrild-Klitgaard skriver bl.a.
En anden central indsigt i »Nationernes Velstand« – ja, faktisk det kendte eksempel, som værket indledes med – er, at der i samfund vil være både individuelle og »kollektive« gevinster at høste ved at samarbejde og dele forskellige funktioner mellem sig.
En mand, der skal kunne alle leddene i fremstillingen af nåle, vil kun kunne lave en enkelt nål på en dag. Men i en virksomhed, hvor man splitter processen op i flere, specialiserede dele, vil ti mand kunne fremstille 4.000 nåle på én dag.
Smiths observation var, at de lande, hvor arbejdsdelingen er mest sofistikeret, ikke så overraskende også er de mest velhavende.
Det er der såmænd ikke noget direkte forkert i. Men det er noget af en halvmanipulatorisk tilsnigelse at gøre dette til Smiths væsentligste pointe. For om arbejdsdelingen skriver Smith selv bl.a. (et langt citat, men du kan springe fra hvor som helst i det):
In the progress of the division of labour, the employment of the far greater part of those who live by labour, that is, of the great body of the people, comes to be confined to a few very simple operations; frequently to one or two. But the understandings of the greater part of men are necessarily formed by their ordinary employments. The man whose whole life is spent in performing a few simple operations, of which the effects, too, are perhaps always the same, or very nearly the same, has no occasion to exert his understanding, or to exercise his invention, in finding out expedients for removing difficulties which never occur. He naturally loses, therefore, the habit of such exertion, and generally becomes as stupid and ignorant as it is possible for a human creature to become. The torpor of his mind renders him not only incapable of relishing or bearing a part in any rational conversation, but of conceiving any generous, noble, or tender sentiment, and consequently of forming any just judgment concerning many even of the ordinary duties of private life. Of the great and extensive interests of his country he is altogether incapable of judging; and unless very particular pains have been taken to render him otherwise, he is equally incapable of defending his country in war. The uniformity of his stationary life naturally corrupts the courage of his mind, and makes him regard, with abhorrence, the irregular, uncertain, and adventurous life of a soldier. It corrupts even the activity of his body, and renders him incapable of exerting his strength with vigour and perseverance in any other employment, than that to which he has been bred. His dexterity at his own particular trade seems, in this manner, to be acquired at the expense of his intellectual, social, and martial virtues. But in every improved and civilized society, this is the state into which the labouring poor, that is, the great body of the people, must necessarily fall, unless government takes some pains to prevent it.
Det er ikke ligefrem rosende ord og glorifering af arbejdsdelingen. Tværtimod mente Smith at den - udover at skabe økonomisk vækst - også havde forfærdelige moralske og psykologiske konsekvenser, at den ødelagde mennesker og degraderede dem til robotter uden kreativitet eller selvrespekt.

Hvis man skriver om Adam Smith som om han kun var begejstret for arbejdsdeling og kun tænkte rent samfundsøkonomisk - eller som Kurrild-Klitgaard siger det: "anlagde en konsekvent »økonomisk« måde at se på samfundsproblemer" - vidner altså om meget selektiv læsning af John Adam Smith, som groft misrepræsenterer hvad han faktisk skrev og mente.



... Nej så skidt da. Jeg tager endnu et citat. Kurrild-Klitgaard skriver også:
Lærdommen af disse indsigter var for Smith, at når aktører på et marked er frie til at interagere, vil det alt andet lige være til fordel for andre mennesker og for samfundet som helhed.
Det er endnu - og nok den mest udbredte - misforståelse. Kurrild-Klitgaard har skrevet en biografi om Smith, så det må næsten være en bevidst misforståelse, dvs. en bevidst misrepræsentation. For det passer simpelthen ikke!

Smith gik IKKE ind for et helt frit marked og han mente IKKE at det var bedst for samfundet som helhed. Tværtimod skrev han klart og tydeligt, at statens rolle er at regulere markedet sådan så det fungerer bedst for samfundet som helhed. Det kan du læse om her.

tirsdag den 21. maj 2013

Histore-forfalskning fra tidligere statsminister

Først en joke fra en gammel løgner med dårlig hukommelse:
Link
Haha! Ja, vi kan allesammen godt huske VK(O)-regeringens principfaste forhold til internationale konventioner og menneskerettigheder, ikke? Haha... Ha! ... (hmm... det er faktisk overhovedet ikke sjovt. De konventioner er til for at beskytte folks liv!)

Nå. Herunder kommer så en række historier der viser at han er fuld af løgn - hans egne ministre og de politiske fra hans eget parti var 100% åbne om sit, og dermed regeringen og Anders Fogh Rasmussens, forhold til konventionerne: De foragtede dem.
Jeg har kun søgt på "Søren Pind" og "Karsten Lauritzen" og alene de to giver ikke ligefrem det indtryk at det var "afgørende" for deres regering at overholde nogen konventioner. Tværtimod. Se blot dette lille uddrag.

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link


tirsdag den 14. maj 2013

"Det forstår jeg ikke. Derfor: Gud"

Sognepræst Aage Møller forsøger i Politiken at fortælle os hvorfor religion er sandt og vigtigt. Han starter med:
Kristendom forkynder, hvad sandt liv er, at vi finder og får sandheden om os selv hos dem, der holder af os.

Medmenneskets kærlighed til os er vores egentlige virkelighed (...)

Ved tragiske dødsfald og ved andre betydningsfulde lejligheder i tilværelsen har vi brug for at bekende os til denne sandhed hinsides vores rationalitet, vilje og følelse, så vi styrker vores tro på sandhedens nærvær på tværs af tidens tilskikkelser, moral og kultur.

Fair nok. Den kan jeg nok godt skrive under på. Men hvad har det med religion at gøre? Samme filosofiske påstand kan man jo også komme med uden at være kristen - og mange gør det (inklusiv mig). Man behøver ingen gud for at anerkende at følelsesmæssige tilknytninger til andre mernnesker er et væsentligt - måske dét væsentligste - element ved det at være menneske eller have et godt liv.

Jeg lægger da også mærke til, at præsten slet ikke bruger ordet "Gud" når han her skal beskrive hvad kristendom er og hvorfor religion er vigtigt. Måske er gudstroen slet ikke nødvendig?

Nå, han fortsætter:
Kristendom har intet med naturvidenskab at gøre. Fysiske og psykiske hændelser kan principielt forklares. At vi forstår hinanden hos hinanden og bliver til uden for os selv hos hinanden, kræver derimod ingen forklaring og kan ikke forklares. 
Vrøvl! Der kan gives masser af plausible naturvidenskabelige forklaringer på hvorfor mennesker har brug for hinanden og hvorfor vi som art er udviklet til at føle omsorg for hinanden. Selvfølgelig kan det forklares - i hvert fald principielt. Hvilket da også følger af hans næste sætning:
Det sker bare som det mest naturlige. 
Prøvnuligeathørher! Hvis det "sker som det mest naturlige", så er det vel for pokker en del af naturen - og dermed ikke af det over-naturlige - og hører derfor bl.a. ind under de ting, som naturvidenskaben principielt kan forklare. Og igen: Hvad har det med Gud at gøre? Svaret skulle forestille at komme i næste sætning:
Vil man forstå denne religiøsitet, må man sætte sig ind i treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet.
Vent hvad?? "Denne religiøsitet"? Du har jo ikke nævnt nogen religiøsitet! Vi var ved at snakke om menneskets naturlige behov for at føle noget for andre og blive følt af andre. Du kaldte det endda naturligt! Hvordan kan du pludselig kalde det for "denne religiøsitet"? Du talte om menneskers psykologiske tilknytning til andre virkelige mennesker - ikke om deres forhold til en overnaturlig guddommelig kraft. Du har sprunget adskillige led over i din argumentation, og det er snyd!
 
Og hvordan i alverden er "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" en forklaring på noget som helst? Det var den sætning der skulle føre os fra det ganske sekulære præmis om menneskets helt naturlige psykologiske og sociale behov for andre mennesker til hvorfor religion er sandt og Gud er nødvendig, men den forklarer jo ingenting.

"treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet"... hvad betyder det overhovedet på menneskesprog?

Der kommer ikke noget svar. Præsten har en masse banale (men troværdige og vigtige) pointer om menneskers behov for og tilknytning til hinanden, men teksten har intet med religion at gøre andet end den nonsens-agtige sætning. Jovist har vi brug for hinanden som mennesker - deraf følger intet om religion eller dens sandhed.

Hvis "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" er kirkens bedste bud på en forklaring på menneskets sociale instinkter og behov, så har sognepræst Aage Møller hermed givet mig fornyet tro på naturvidenskabens overlegenhed. Den har dog en del mere fornuftigt at sige om hvorfor vi som biologisk art er udviklet som sociale væsner med behov for socialitet med vore medmennesker (hvilket jeg bl.a. har beskæftiget mig med her).

Det eneste præsten har gjort er at pege på noget, de fleste af os godt kan se, og så sige "det kan videnskaben ikke forklare, derfor er religion nødvendigt", men det betyder jo i virkeligheden ikke andet end "det forstår jeg ikke, derfor tror jeg at det er overnaturligt, og derfor Gud".