tirsdag den 30. september 2008

Det er ikke bare tal i statistikken

Bragt på internationaltforum.dk 4.juni 2005



... Men her er alligevel nogle af tallene fra den israelske besættelse af Palæstina siden begyndelsen på al Aqsa-intifadaen den 29. sept. 2000.

Det palæstinensiske selvstyres informationscenter rapporterer, at siden 2000 har den israelske hær dræbt 4.032 palæstinensere og såret 44.666. 750 palæstinensiske børn er blevet dræbt i perioden, og 732 palæstinensere blev dræbt af, at hæren sprængte deres huse i luften.

Israelske soldater har i alt dræbt 344 medlemmer af de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, 817 studenter og undervisere, 36 læger og ambulanceførere og 9 journalister. 325 palæstinensere er blevet dræbt i illegale henrettelser udført af hæren.

131 syge palæstinensere - deriblandt mange børn, ældre og gravide - døde ved de israelske militære checkpoints i Palæstina, mens hæren holdt ambulancerne tilbage, så de ikke kunne få behandling. 50 af palæstinenserne blev dræbt af bosættere, og 4.800 skoleelever blev såret, mens hæren skød mod skolen eller mod elever på vej til eller fra skole.

Antallet af totalskadede huse efter militære bombninger eller nedrivninger er 69.843 og 63.099 hjem er delvist smadrede. 590 offentlige administrationsbygninger blev ødelagt, 12 universiteter og skoler lukket efter militære ordrer, 316 skoler og andre bygninger under undervisningsministeriet blev bombet og 43 skoler blev beslaglagt som militærelejre.

Derudover har israelske soldater ryddet ca. 7.686 hektar landbrugsjord med bulldozere og jævnet de tilhørende landbrugsbygninger med jorden, for at bygge „adskillelsesmuren“.

Der sidder stadig 8500 palæstinensere i de israelske fængsler og arbejdsløsheden for palæstinensere er nu på 26% og fattigdomsraten på 67%.

Læs mere på International Middle East Media Center

af Ole Poulsen, IF-Odense

Ingen kommentarer:

Send en kommentar