tirsdag den 30. september 2008

Luftkaptajner kan standse udvisninger

Bragt på Modkraft.dk 13. juni 2005


Når tvangsudviste flygtninge eskorteres ud af landet af politiet, kan betjentene ikke tillade sig hvad som helst, hvis de vælger et fly som transportmiddel. Faktisk har de intet at skulle have sagt i flyet, for her gælder kun luftkaptajnens ord. Og det i en grad så kaptajnen kan standse udvisningen, hvis den kan påvirke sikkerheden ombord. Oven i købet har andre passager ret til at gribe ind overfor ufrivillige deportationer, fremgår det af reglerne i den såkaldte Tokyo-aftale fra 1963. En ny kampagneside på internettet sætter spot på reglerne for deportation af mennesker.
Når tvangsudviste flygtninge eskorteres ud af landet af politiet, kan betjentene ikke tillade sig hvad som helst, hvis de vælger et fly som transportmiddel. Faktisk har de intet at skulle have sagt i flyet, for her gælder kun luftkaptajnens ord. Og det i en grad så kaptajnen kan standse udvisningen, hvis den kan påvirke sikkerheden ombord.

Oven i købet har andre passager ret til at gribe ind overfor ufrivillige deportationer, fremgår det af reglerne i den såkaldte Tokyo-aftale fra 1963. En ny kampagneside på internettet sætter spot på reglerne for deportation af mennesker.

Kaptajnen bestemmer
Flyselskaberne er direkte ansvarlige for behandlingen af deporterede flygtninge ombord på deres fly; det er kaptajnens ansvar, at deportationen foregår sikkert og frivilligt, og eskorterende politibetjente har ingen officiel myndighed

Det fremgår af den 42 år gamle Tokyo-aftale, som omhandler ansvar ombord på luftfartøjer. Siden aftalen blev vedtaget i 1963 har det stået klart, at så snart et flys døre lukker, er kaptajnen på fartøjet ansvarlig for magtanvendelse foretaget ombord.

Kaptajnen alene har autoriteten ombord, og er derfor forpligtet til at garantere sikkerheden ombord på flyet. Eskorterende politibetjente under en deportation deltager på samme vilkår som andre passagerer, og har altså ifølge den internationale aftale ingen officiel myndighed.

Hvis en passager, der transporteres i politiets varetægt, kommer til skade eller dør, afhænger det juridiske ansvar af, hvilken status betjentene er blevet givet af kaptajnen. Hvis de assisterer ham i udførelse af hans arbejde ombord på luftfartøjet, så er de hans assistenter, hvorved det juridiske ansvar ligger hos kaptajnen eller hans arbejdsgiver, hedder det i Tokyo-aftalen.

Hvis de eskorterende betjente ikke er givet autoritet af kaptajnen, så er de personligt ansvarlige. Det skyldes, at de juridiske normer angående statens ansvar for skade udført af statens embedsmænd ikke længere er gældende, da der ikke er noget statslig retsområde i internationalt luftrum.

Passager må gribe ind
Ifølge Tokyo-aftalen er kaptajnen juridisk ansvarlig for at sikre sine passagerers sikkerhed, og kan derfor holdes ansvarlig for konsekvenserne af sin pligtforsømmelse. Hvis en person rejser under tvang, bør kaptajnen nægte at udføre deportationen. At se bort fra denne tvang, er det samme som at nægte assistance, og dermed strafbart.

Det fik i 2001 det tyske pilotforbund »Cockpit« til at anbefale deres medlemmer altid at spørge deporterede, om de foretog rejsen frivilligt – i modsat fald burde piloterne nægte at udføre deportationen.

Da betjentene ikke har nogen myndighed i internationalt luftrum, har de heller ingen ret til at bruge magt overfor deporterede passagerer. Tvangsudviste kan altså forsøge at kommunikere med kaptajnen eller anden personale ombord på flyet og fortælle, at de ikke vil kunne garantere for sikkerheden, da deportationen ikke foregår frivilligt. De øvrige passagerer i flyet kan endda straffrit gribe ind overfor betjentene, hvis de bruger magt.

Disse regler og Tokyo-aftalen gælder dog ikke, hvis deportationen foregår i militære eller politiets luftfartøjer.


Af Ole Poulsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar