tirsdag den 30. september 2008

Oppositionspartiernes holdninger til asylsystemet i Danmark

Bragt på Intet Menneske Er Illegalt, 9.november 2007



Tirsdag den 13.november 2007 er der folketingsvalg i Danmark. Asylsøgere har ikke stemmeret, men vores valg kan være afgørende ikke bare for deres helbred og velfærd men for deres liv eller død. Hvis man har nogen som helst medfølelse med nogle af de mest udsatte mennesker i verden, og interesserer sig for, hvad partierne vil gøre for dem - eller mod dem - så kan denne guide forhåbenligt være til hjælp for de, der ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds.
Først kommer vores egen kommentar om, hvad problemet er med det nuværende asylsystem og VK(O)-regeringens politik. Derefter følger oppositionspartiernes svar, og til sidst opsummerer vi og gør status på, hvilke partier, man kan stemme på, hvis man ønsker systemet ændret.



VK(O)-regeringens asyl-politik
Den danske regering bestående af Venstre og Konservative har sammen med Dansk Folkeparti gjort det stort set umuligt for flygtninge at få asyl i Danmark. De har afskaffet muligheden for at få humanitær opholdstilladelse og asyl til de facto-flygtninge, der gav asyl til folk der flygtede på grund af krig eller forfølgelse grundet køn og seksualitet, og de har desuden strømlinet administrationen af asylsager ved at skære ned på medlemmerne af Flygtningenævnet, og de har formindsket lægernes indflydelse på asylafgørelser med hensyn til fysisk og psykisk syge flygtninge og torturofre.
Desuden har VKO-regeringen konsekvent ignoreret henvendelser fra menneskerettighedsorganisationer, FN og UNHCR. Oveni dette har regeringen indført flere afstraffelsesforanstaltninger overfor de flygtninge, der ikke længere kan få asyl, for at nedbryde dem, så de kan udvises til de diktaturer og borgerkrige, de flygtede fra.
Ønsker man et Danmark, der kan være stolt af at hjælpe folk i nød og af at overholde sine internationale forpligtelser, så kan man altså ikke stemme på det nuværende regeringsflertal. Men hvilke af oppositionspartierne kan man så stemme på, hvis dette ligger én på hjerte?
Hvad er problemet?
Det sidste års tid har der været megen fokus på de elendige forhold for de afviste asylsøgere i Røde Kors’ flygtningecentre. Forholdene dér nedbryder i forvejen traumatiserede flygtninge fysisk og psykisk. Men medier og politikere har under valgkampen udelukkende fokuseret på spørgsmålet om hvorvidt, de skal have lov til at bo udenfor centrene og have adgang til uddannelse og arbejde. Dette er positive tiltag men også samtidig en fuldstændig misforståelse af problemets årsag og af hvad flygtningene har brug for.
Det væsentlige problem for asylsøgerne i Danmark er ikke, at de afstraffes, isoleres og nedbrydes i de danske asylcentre. Problemet er, at de ikke kan få asyl og dermed den sikkerhed, de kom her for at få, og som vi har pligt til at give dem. Uden opholdstilladelse er bedre leveforhold kun et plaster på det sår, regeringen har givet dem ved at nægte at give dem sikkerhed.
Vi har derfor bedt de forskellige partier i oppositionen om at tage stilling til problemerne ved den nuværende administration af asyl-lovgivningen.
R: Embedsmænd bliver for hærdede
Det første parti, der valgte at deltage, var Det Radikale Venstre, hvis udlændingepolitiske konsulent, Laura Friberg Nielsen, deltog i et hurtigt telefon-interview. Hendes svar skal især have ros for at anerkende, at ikke bare den danske flygtninge-definition er for snæver, men også at den måde afgørelserne foregår på bør ændres.
- Hvad tænker du på, når du hører begrebet ”illegale flygtninge”?
Altså hvis vi taler om illegale indvandrere, så tænker jeg mere på Sydeuropa, for vores samfund er så gennemregistrerede i Nordeuropa, at det er svært at leve uden papirer. Men en person, der søger asyl og er flygtning, er aldrig illegal, så som sådan eksisterer det begreb jo ikke.
- Hvad er det væsentligeste problem ved flygtningepolitikken i dag?
Det største problem med den danske flygtningepolitik idag er, at vi har en gruppe mennesker, der er placeret i et ingenmandsland, hvor vi siger til dem, at de skal rejse hjem til f.eks. Irak. Flygtninge, som vi ikke vil anerkende men som vi altså heller ikke kan udvise. Og selvom forholdene i f.eks. Sandholmlejren er forfærdelige, så kan de altså ikke konkurrere med forholdene i Irak, så de tager altså ikke hjem frivilligt, når de får afslag på asyl - og selv udenrigsministeriet siger jo, at det er farligt at opholde sig i Irak, så det er der jo ikke noget at sige til. De skal så sidde i de danske asylcentre i årevis, og det betyder at de bliver syge og nedbrudte.
Radikale mener, at alle asylansøgere skal have ret til at arbejde og bo udenfor centrene. De skal have mulighed for at bruge danne netværker til familie, venner, arbejdsplads m.v. De, der får afslag på asyl, men ikke kan tvangshjemsendes, skal have midlertidig opholdstilladelse efter 18 måneder. Ingen skal tvinges til at sidde i ingenmandsland i et asylcenter i mere end 18 måneder.
- Er den danske flygtninge-definition tilstrækkeligt dækkende?
Vi mener, at den danske flygtninge-definition er for snæver. Derfor vil vi gerne genindføre de facto-begrebet eller en anden form for subsidiær beskyttelse. Vi er enige med UNHCR om, at grupper, der flygter fra krig - som irakerne - i det mindste skal have subsidiær beskyttelse i form af midlertidig opholdstilladelse, hvis de ikke kan få asyl.
Vi er også enige med den europæiske menneskerettighedsdomstol, som for nylig har afgjort en sag i Holland omkring en somalisk asylsøger. Holland har en asyl-lovgivning, der minder om den danske, og den er altså dømt ned: Det er for snævert, at man skal bevise, at man er personligt forfulgt, for at få asyl - det er tilstrækkeligt, at man tilhører et forfulgt mindretal.
- Er den danske asylsagsbehandlig i orden?
Nej. Flygtningenævnets sammensætning skal ændres. Det skal gøres mere bredt. Der er en tendens til at afgørelserne bliver truffet på samlebånd, så systemet skal reformeres, men vi har ikke i øjebliket nogen konkrete bud på hvordan.
Men f.eks. er den svenske model interessant, hvor afgørelser træffes af lægmandsdomstole, og der altså er almindelige mennesker inde i afgørelserne. Embedsmænd, der håndterer hundredvis af asylsager, kan nemlig godt blive hærdede overfor ord som tortur, voldtægt m.v.
KD: Administrationen skal kulegraves
Kristendemokraternes folketingskandidat, Bjarne Nederby Jessen, er også formand for partiets tænketank om integration. Han har svaret uddybende på flere af spørgsmålene. Selvom der i svarene ikke fremkommer konkrete ændringsforslag i forhold til den danske asyl-lovgivning, som partiet dog ønsker ændret, så skal de især have point for erkendelsen af, at man ikke må udvise flygtninge til livsfare, og at afviste asylsøgere, der ikke kan udvises, derfor skal have opholdstilladelse.
- Hvad betyder begrebet ”illegale flygtninge”?
Hvornår er man illegal flygtning? For mig at se kan man kun være illegal flygtning, hvis man ulovligt kommer ind i landet, ikke giver sig til kende og lever som flygtning her uden at have ret til det.
- Hvad er det væsentligeste problem ved den danske flygtningelovgivning?
Det alvorligste problem er nok administrationen af flygtningelovgivningen, idet den administreres meget stramt og uden at tage menneskelig hensyn. Derfor ønsker jeg en kulegravning af administrationen af loven, og at give den et mere menneskeligt ansigt.
Når det handler om familiesammenføringsreglerne, så er jeg personligt modstander af tilknytningskravet. Alle vil have størst tilknytning til sit hjemland og mange afvises på det grundlag, også selv om de har en ægtefælle og børn i Danmark. Det finder jeg helt urimeligt. Jeg er principielt imod 24 års-reglen, folk skal have lov til at gifte sig med hvem de vil og når de vil. Men jeg anerkender, at regelen har haft en gavnlig effekt i forhold til tvangsægteskaber, og så længe vi ikke har noget bedre for at forhindre tvangsægteskaber, så går jeg - om end modvilligt - med til at bevare 24 års regelen.
Grunden til at der sidder næsten 700 afviste asylsøgere i de danske asylcentre er stædighed, uvillighed og umenneskelighed fra VKO-flertallets side.
De afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem - her tænker jeg i første omgang på irakerne, men også på romaer fra Serbien - bør have permanent opholdstilladelse. Kan der ikke skabes flertal for det, så bør de i det mindste have midlertidig opholdstilladelse.
Jeg mener, at den danske flygtninge-definition er tilstrækkelig, men at den administreres alt for snævert. Administrationen af gældende lov skal have et mere menneskeligt ansvar. Det handler om anstændighed.
- Skal Danmark leve op til UNHCRs anbefalinger?
Naturligvis skal Danmark leve op til UNHCR`s anbefalinger, og det er helt urimeligt, at man ikke lytter til, at man ikke bør sende flygtninge tilbage til Irak. Her vil jeg godt gøre opmærksom på, at der blandt de afviste irakiske asylansøgere er kristne, for hvem det er livsfarligt at vende tilbage til Irak. Flere af dem er netop flygtet, fordi de er forfulgte på grund af deres religion.
- Skal det gøres lettere at få asyl i Danmark?
Vi synes, det er uhyre vigtigt, at vi bliver bedre til at integrere de flygtninge, vi allerede har her, men kvoten på 500 FN-kvoteflygtninge skal sættes op til 750.
- Skal afviste asylsøgere kunne udvises til f.eks. Irak, Iran og Somalia?
Afviste asylansøgere, hvis asylansøgning var åbenlys grundløs, skal i princippet udvises. Men i nogle tilfælde vil hjemlandet ikke tage imod deres egne borgere, i andre tilfælde er det direkte forbundet med livsfare at vende hjem. I begge tilfælde bør man give dem midlertidig opholdstilladelse. Den midlertidige opholdstilladelse kan trække ud og så må man give varig opholdstilladelse.
- I 2001 blev 53% af alle asylsager i Danmark godkendt. I 2004 var det tal faldet til 10%. Hvad mener du om det?
Som nævnt tidligere ønsker jeg administrationen af vores udlændingepolitik gået efter i sømmene med henblik på at give den et mere menneskeligt ansigt. Jeg har masser af eksempler på helt urimelige afgørelser. Det må vi have gransket. Det handler om ganske almindelig anstændighed.
Flygtninge, der kommer hertil, fordi der var fare for deres liv i hjemlandet, skal anerkendes som flygtninge, det gælder også hvis faren skyldes borgerkrig.
Jeg er fuldstændig enig i dommen fra Den europæiske menneskerettighedsdomstol, der overfor Holland fastlagde, at det ikke er berettiget at kræve, at ansøgeren skal bevise, at han er "personligt forfulgt", hvis han tilhører et forfulgt mindretal. Jeg mener, at den bør have konsekvenser for dansk lovgivning.
NA: Flygtninge- og indvandringspolitik skal adskilles
Ny Alliances politiske chef og presse-koordinator, Ingrid Reumert, har kort svaret på nogle af vore spørgsmål. En af de første mærkesager for det nystartede parti var, at de afviste asylsøgere skulle have lov til at arbejde og bo udenfor asylcentrene. Partiet har dog ingen klare holdninger til det noget mere centrale spørgsmål om, hvad der ellers skal ske med flygtningenes status i Danmark: om de skal have sikkerhed og opholdstilladelse. Partiet får minus-point for villigheden til at udvise flygtninge til diktaturer og borgerkrige, såfremt der er lavet aftaler med modtagerlandenes regeringer.
- Hvis jeg siger "illegale flygtninge", hvad siger du så?
Det har vi svært ved at svare på. Det er jo en modsætning i sig selv.
- Hvad er det væsentligeste problem ved den danske flygtningelovgivning idag?
At flygtninge og indvandrere bliver blandet sammen. Vi ønsker en opsplitning af udlændingelovgivningen, da flygtninge handler om menneskerettigheder og internationale konventioner, og indvandring handler om arbejdsmarked og økonomi.
- Hvad er årsagen til at næsten 700 afviste asylsøgere stadig sidder i de danske asylcentre?
Det må I spørge regeringen om. Vi mener, de skal ud af centrene, og bo og arbejde blandt os andre.
- Er den danske flygtninge-definition og sagsbehandlingen i orden?
Vi vil gerne være med til at se på mulighederne for at få humanitært ophold.
Sagsbehandlingen tager ofte for lang tid, og der har været en række konkrete sager, hvor den klart ikke har været medmenneskelig nok.
- Skal flygtninge kunne udvises til f.eks. Irak, Iran og Somalia?
Kun hvis der er hjemsendelsesaftaler med myndighederne.
SF: Hvis FN anbefaler det, så skal de have opholdstilladelse
Tre af oppositionens partier svarede ikke på vores henvendelse.
Vi havde kontaktet SFs udlændingepolitiske ordfører Steen Gade og aftalt, at hans praktikant eller en anden i partiet ville svare på vores spørgsmål, men det skete desværre ikke. SF nåede ikke at fremsende nogen svar til os, men Steen Gade har oplyst til www.afvisteirakere.dk, at partiet vil give opholdstilladelse til de afviste asylsøgere, som FN ikke mener bør tilbagesendes:
- Vi vil give de afviste asylansøgere opholdstilladelse. Vi har længe arbejdet for, at de kan bo, arbejde, uddanne sig og gå i skole udenfor lejrene. Alt under forudsætning af, at de afviste asylansøgere, er afviste asylansøgere, hvor både deres oprindelsesland ikke kan garantere deres sikkerhed og at FN ikke anbefaler tilbagesendelse.
Ø: Opholdstilladelse efter et år
Vi havde også kontaktet Enhedslistens udlændigepolitiske ordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, som have lovet at svare, men tilsyneladende ikke fik tid til det. Til gengæld har han oplyst til afvisteirakere.dk, at partiet konkret ønsker, at afviste asylsøgere, der ikke har kunnet udvises i et år, automatisk skal have opholdstilladelse:
- Alle afviste asylansøgere skal have opholdstilladelse, hvis de ikke har kunnet tage tilbage til hjemlandet efter et år - for børnefamilier efter et halvt år. Flygtningelejrene skal nedlægges. I stedet skal asylansøgere have mulighed for at bo i almindelige boliger, mulighed for at arbejde og have tilbud om uddannelse, så længe de er i landet.
S: De skal udvises (men have det godt indtil da)
Socialdemokraterne valgte ikke at svare på vores henvendelse. Partiet scorer bund-karakteren ved at nægte at forholde sig til, at årsagen til at der i Danmark sidder en stor gruppe afviste asylsøgere, der ikke kan vende hjem, er at de faktisk er flygtninge, som VKO-regeringen har frataget muligheden for at få asyl. Socialdemokraterne vil ikke ændre på regeringens stramninger af asyllovgivningen, men vil gerne give afviste flygtninge bedre forhold, inden de skal udvises.
Følgende svar fra partiet er hentet fra www.afvisteirakere.dk:
- Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal rejse hjem. Dette er en grundpræmis for hele asylsystemet, som Socialdemokraterne i en kommende regering ikke vil ændre på. Men vi er enige med de radikale og den øvrige opposition om, at den nuværende regering igennem længere tid kynisk har nægtet at forholde sig til, at omkring 500 afviste irakiske asylansøgere og deres børn i årevis har opholdt sig i et udsendelsescenter, som er fuldstændig uegnet til længere ophold. De afviste asylansøgere og deres børns levevilkår og fysiske og psykiske tilstand er veldokumenteret meget ringe.
- Socialdemokraterne vil arbejde for, at asylansøgere får mulighed for at arbejde, uddanne sig og bo uden for asylcentrene. Børnene skal gå i folkeskolen, medmindre sygdom eller andre sociale hensyn taler imod dette. Socialdemokraterne har siden 2003 haft en politik om, at asylansøgere skal have lov til at uddanne sig og arbejde uden for centrene. Med de aktuelle meldinger om de sundhedsmæssige konsekvenser af årelange ophold på asylcentre, vil Socialdemokraterne ligeledes sammen med den øvrige opposition arbejde for, at asylansøgere også får lov til at bo uden for centrene.
Konklusion
Hvis man ikke ønsker at være medvirkende til krig, tortur, politisk og etnisk forfølgelse m.v. kan man naturligvis ikke stemme på den nuværende regering eller dens støtteparti.
Hvis man synes, at det er tilstrækkeligt at beholde den nuværende asyl-lovgivning, der udviser mennesker til disse forhold, men at de i det mindste ikke skal afstraffes for ikke at kunne tage tilbage, så er alle oppositionspartierne tilsyneladende lige gode. Det seneste års fokus på de elendige forhold har gjort, at alle oppositionspartier - og også enkelte medlemmer af regeringspartierne - nu pludselig går ind for at afviste asylsøgere skal kunne arbejde, bo og gå i skole udenfor asylcentrene.
Men hvis man ikke ønsker, at vi skal forblive i den situation, hvor hundredvis af flygtninge lever i Danmark uden at have nogen rettigheder, så bør asyl-politikken og administrationen laves helt om. Regeringens stramninger skal rulles tilbage, så vi igen kan give beskyttelse til folk i nød.
Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne har begge tilkendegivet, at de ønsker en kulegravning og ændring af den nuværende asyl-lovgivning. SF og Enhedslisten har ikke svaret på vores henvendelser, men af deres hjemmesider fremgår det, at de er enige i det krav.
Både Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne er også villige til at give afviste asylsøgere, der ikke kan udvises, midlertidig opholdstilladelse, hvor Kristendemokraterne godt kan se, at den optimale løsning er permanent opholdstilladelse til flygtningene. SF og Enhedslisten siger klart, at de går ind for at give de afviste asylsøgere opholdstilladelse og sikkerhed, hvor Enhedslistens forslag om, at det skal ske efter et år, er det mest konkrete.
Socialdemokraternes og Ny Alliances politik på dette område lader til at være, at det nuværende asylsystem skal bibeholdes, hvor Ny Alliance dog indrømmer en mulighed for at genoprette begrebet humanitær opholdstilladelse. Intentionerne om, at asylsøgere skal have lov til at arbejde og gå i skole kan man sikkert også gennemføre sammen med den nuværende regering, hvis presset fortsætter, men uden en villighed til at ændre på regeringens stramninger i asyl-regimet, kan disse partier altså ikke anbefales til vælgere, der ønsker at Danmark igen skal kunne give beskyttelse til forfulgte mennesker.
intet menneske er illegalt
På vores egne vejne skal de tre partier, der valgte at medvirke, alle have ros for, at kunne se igennem det politiske propaganda-begreb "illegale flygtninge". Det begreb er juridisk ikke-eksisterende, og har kun som formål at dække over ens egne kriminelle intentioner.
Når alle de personer, der deltog i interviewene, med det samme godt kunne se igennem det begreb, så kan det undre, at det alligevel forekommer ganske ofte i ellers seriøse medier som Politiken og Danmarks Radio, og at det anvendes af både dansk politi og af danske højrefløjspolitikere - der ellers gerne vil fremstå som nogen, der har styr på lov og jura.


Skrevet af Ole Poulsen for intet menneske er illegalt 9.november 2007
Tak til www.afvisteirakere.dk for supplerende oplysninger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar