fredag den 12. september 2008

Our Time 2008: Grab the Mic

Our Time 2008 er en række arrangementer, der har været her i Anchorage, Alaksa, i løbet af året, som blander hiphop og politisk bevidsthed: Der har været workshops i alle mulige politiske, bureukratiske og sociale emner - fra "kend din grundlov" til "hvordan laver man en ungdomsklub" - såvel som praktiske workshops i hiphoppens elementer og filosofi. Det meste af det har foregået i weekenden fra morgen til aften på universitetet, UAA.

Det overordnede formål er at gøre (primært) unge mennesker bevidste om, hvordan det politiske system fungerer, og at gøre det muligt for dem at få lov til at stemme (det er ikke en let proces for amerikanske borgere!) og/eller at blive aktive "community organisers" eller bare socialt bevidste mennesker. Alle arrangementerne har været befriende fri for folk, der taler ned til folk og fra lovprisninger af systemet eller værdien af at stemme - det har tværtimod været arrangeret af folk, der selv har følt sig sat udenfor indflydelse, men som lægger vægt på at "all politics are local", og at forandring altså starter her og nu med os selv og vores lokalsamfund.

Anyways. Et af arrangementerne, i juli, havde titlen "Grab the Mic". Hvor det første arrangement tidligere på året var for større forsamlinger og mere abstrakt og tilskuer-agtigt, bestod dette af mindre praktiske workshops, der krævede en aktiv deltagelse - selvfølgelig både politiske og hiphop-aktivistiske. Arrangementet sluttede med et stort show-down, hvor dj'erne dj'ede, b-drenge og -pigerne breakede og rapperne spyttede rim. Altsammen med en bevidsthed om, at hiphoppens oprindelige formål er, at få folk til at have det sjovt sammen og samtidig være socialt bevidste og ansvarlige.

Arrangementet blev streamet live, og undertegnede kunne selvfølgelig ikke tillade mig bare at sidde passivt ved sidelinien, så det fik også et internationalt præg med danske rim fra en nylig immigrant. Jeg kommer på ca. 3 et halvt minut inde i videoen herunder. Tag dog lige tid til at grave den første battle mellem de to kvindelige poeter, der på fantastisk vis i deres rim (og eksistens) bl.a. får repræsenteret livet som henholdsvis afro-amerikaner og "native" amerikaner (alaskanske inuitter m.fl.) i Alaska:


Watch live video from oki and his random life on Justin.tv

Det næste arrangement er den 27. september og handler om hiphop og konkret politisk aktivisme og den 4. oktober slutter det hele med en "Remix the Vote" fest og koncert.

Big up til Our Time 2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar