tirsdag den 30. september 2008

Sikker sejr i Palæstina

Bragt på Modkraft.dk 7. januar 2005

Søndag den 9. januar går en del af palæstinenserne til valg for første gang siden 1996, hvor Fatah-lederen Yasser Arafat blev valgt som præsident. Fatahs kandidat står endnu engang til at vinde valget, men næppe med samme folkelige opbakning som Arafat i sin tid fik. Kun én anden kandidat kan tilnærmelsesvis udfordre den kandidat, som både Fatah, Israel og Vesten satser på.

Her følger en kort beskrivelse af de to spidskandidater til det palæstinensiske præsidentembede.Abu Mazen – spidskandidaten
Mahmoud Abbas, også kendt som Abu Mazen, er Israels og Vestens foretrukne kandidat. Efter at den populære, men livstidsfænglede, Fatah -kandidat Marwan Al-Barghouti trak sit kandidatur tilbage, har der ikke været noget reelt alternativ til den officielle kandidat fra Arafats parti – udover at gøre som det islamiske parti Hamas, der boykotter valget.

Mahmoud Abbas er en af grundlæggerne af Fatah. Han har siddet i The Palestinian Authority (PA), siden det blev oprettet – en regering, der har været stærkt kontrolleret af Arafat, og gentagne gange er blevet beskyldt for massiv korruption.

Som Arafats højre hånd, når det angik diplomati, var han en af arkitekterne bag f.eks. Oslo-aftalen, der bl.a. afmonterede de palæstinensiske græsrodsorganisationer og overførte magt til PA. Abbas var også involveret i den kritiserede Beilin-Abu Mazen aftale fra 1995, der bl.a. opgav de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem og tillod en fortsættelse af den israelske bosættelsespolitik.

Hans kortvarige post som premierminister på amerikansk-israelsk opfordring i 2003 har heller ikke styrket hans folkelige opbakning.

Den afdøde palæstinensiske analytiker Edward Said beskrev Abu Mazen som »universelt kendt for sin »fleksibilitet« i forhold til Israel« og »generelt betragtet som farveløs, moderat korrupt, og uden nogen klare selvstændige idéer, udover at han gerne vil tilfredsstille den hvide mand.«

Ifølge de seneste meningsmålinger står Mahmoud Abbas til at få 59 pct. af stemmerne på søndag.

Dr. Mustafa Barghouthi – udfordreren
Dr. Mustafa Barghouthi, der ifølge meningsmålingerne ligger på andenpladsen, udgør for mange en forfriskende og tiltrængt forandring fra Fatah-toppen og Den Palæstinensiske Autoritets korruption og selvhjælpspolitik.

Mustafa Barghouthi – der ikke er i familie med den livstidsfængslede Marwan Al-Barghouti – er læge og står bag oprettelsen af the Palestinian Medical Relief Society (PMRS), som har bragt medicinsk hjælp og behandling til palæstinensiske byer, landsbyer og flygtningelejre.

Dr. Barghouti har tillige arbejdet som mennesketrettighedsaktivist i over 25 år.

I 2002 var han medstifter af the Palestinian National Initiative (PNI). En organisation, hvis mål er at fortsætte kampen for Palæstina på et demokratisk grundlag, der involverer alle dele af det palæstinensiske samfund.

Edward Said har beskrevet initiativet som »det eneste ægte græsrodsinitiativ, som holder sig fri af både de religiøse partier og deres fundamentalt sekteriske politik samt af den traditionelle nationalisme i Arafats gamle Fatah-aktivister. PNI overgiver sig ikke til den retningsløse militarisering af intifadaen.«

Barghouti tilhører altså ikke den mest militante linie i den palæstinensiske bevægelse, men hans standpunkter om, at det palæstinensiske valg skal repræsentere palæstinensernes interesser og ikke Vesten og Israels, hans anerkendelse af de palæstinensiske flygtninge samt hans insisteren på ophævelse af den israelske besættelse som forudsætning for fredsaftaler, har vundet ham anerkendelse og opbakning fra bl.a. den militante venstreorienterede befrielsesbevægelse PFLP.

Ved en pressekonference i Gaza offentliggjorde bevægelsen sin støtte til Barghouti og opfordrede sine medlemmer til at stemme på ham. Til Reuters Bureau udtalte Barghouti i den forbindelse, at »dette kan blive starten på en ny demokratisk palæstinensisk koalition«.

Ifølge den politiske analytiker Hana Habib vil PFLPs støtte kunne få nogle af de endnu uafklarede vælgere til at stemme på Barghouti, men det vil ikke være nok til at true Abbas.

Muligvis vil nogle af de islamistiske Hamas-tilhængere dog også placere krydset ved den uafhængige kandidat for »i det mindste at forhindre Abbas i at få en for stor sejr«.

Ifølge de seneste meningsmålinger står Mustafa Barghouthi til at få 28 pct. af stemmerne på søndag.

»Demokrati« under besættelse
Palæstina, der i årtier har været besat af Israel, har aldrig haft nogen mulighed for at oprette nogen egentlig stat. Den eneste valgte leder, der har været, var Arafat, som Israel og USA for få år siden erklærede ikke længere var »relevant« i forhold til forhandlinger.

På den anden side krævede besættelsesmagten, at palæstinenserne skulle gennemføre »demokratiske reformer«. De fleste palæstinensere opfattede kravet som et påbud om at vælge den leder, som Israel ville forhandle med – ikke den de gerne ville have.

Mahmoud Abbas var udpeget til at spille denne rolle under hans korte periode som premierminister i 2003, og noget kunne tyde på, at han endnu engang er Israels kandidat – denne gang til præsidentembedet i Palæstina. I hvert fald hvis man ser på de betingelser hans modkandidat fører valgkamp under:

* Da Barghouti var i Østjerusalem for at føre valgkamp, blev han arresteret af israelsk politi og fik at vide, at han havde tilladelse til at rejse igennem Jerusalem, ikke til at gøre ophold og føre kampagne.

* En 17-årig aktivist blev skudt og dræbt af israelsk militær, da han satte valgplakater op for Barghouti i en flygtningelejr i Gaza.

* Da Barghouti var i Gaza-striben for at holde vælgermøder fire dage før valget, besluttede de israelske besættelsesstyrker sig for at lukke al trafik ud af striben, hvilket betød, at Barghouti blev forhindret i at komme tilbage til Vestbredden i flere dage.

Omvendt har Mahmoud Abbas og hans kampagne-aktivister uhindret kunnet rejse indenfor og udenfor de besatte områder.

Dette er dog ikke de eneste forhindringer, den israelske besættelse har lagt for det »demokratiske valg«. Flere andre kandidater er blevet fængslet eller ligeledes spærret inde af udgangsforbud, ligesom valgmøder er blevet forhindret og kampagne-aktivister chikaneret. I Østjerusalem er politiske møder, optog og plakater blevet forbudt.

Som en ekstra finesse har den israelske stat kun tilladt små 5.000 af de over 100.000 palæstinensere i Østjerusalem at få adgang til stemmeboksene på valgdagen. Resten må begive sig langs den såkaldte »adskillelsesmur« til andre byer for at kunne afgive deres stemmer.

En rejse der ikke altid er mulig, og hvis varighed aldrig kan forudsiges på grund af de utallige israelske check-points.

Selvom Israel har lovet at trække sine tropper ud af alle palæstinensiske byer mindst 24 timer før valget begynder, står byerne på både Vestbredden og i Gaza-striben på valgdagen også overfor den daglige risiko for at få indført udgangsforbud eller andre bevægelseshindrende foranstaltninger.

Når palæstinenserne går til valg på søndag, ser det altså ikke ud til, at spørgsmålet bliver, hvem der vinder valget, men hvor mange der får mulighed for at deltage i det.

Af Ole Poulsen/Internationalt Forum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar