tirsdag den 30. september 2008

Sverige: Fremmedfjendske og homofobe „demokrater“

Bragt på Kontradoxa 5.december 2005

Der er to ekstremt fremmedfjendske partier i Sverige, Sverigedemokraterne og Nationaldemokraterne. Begge partier deler mange synspunkter med de forskellige nazistiske grupperinger, og hele det højreekstreme miljø er derfor i konkurrence med hinanden om medlemmer. Men selv om de er i konkurrence og ofte bekæmper hinanden, så kan de dog også samarbejde om konkrete mål. På trods af fælles holdninger har de forskellige metoder i praksis, og de kan derfor bruge og dække over hinanden.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterne blev oprindeligt grundlagt i 1979 under navnet Bevar Sverige Svensk - en organisation, der kan sammenlignes med Den Danske Forening i Dan¬mark eller British National Party i England.

I 1986 skiftede partiet navn til Sverigedemokraterne og blev et parti, der stiller op til valg til det svenske folketing og kommunerne.

Sverigedemokraternes forbillede var Jean-Marie le-Pens fremmedfjendske parti Front National i Frankrig, som også inviterede dem med til den europæiske kongres for unge fascister i Europa i 1988.

Lige fra starten var partiet bygget af folk, der kom fra det stærkt racistiske og nazistiske miljø. Nogle af stifterne af partiet kom fra det nynazistiske miljø og andre var gamle medlemmer af det svenske nazistparti fra 1940’erne.

Partiets eneste faste politiske mærkesag har været modstand mod indvandrere og flygtninge. Dets taktik har blandt andet været at sprede stærkt løgnagtige eller misvisende oplysninger om flygtninge, deres antal og statens økonomiske bidrag til dem eller om deres påståede kriminalitet.

En af partiets kampagner imod flygtninge i begyndelsen af 90’erne faldt sammen med en omfattende bølge af vold og brandattentater mod flygtningelejre i Sverige.

Omkring en fjerdedel af partiets ledende folk mellem 1988 til 1998 var kriminelle, og endnu flere af partiets almindelige medlemmer var voldelige nazister. Et af de tidligere medlemmer har blandt andet fortalt om, hvordan de gik ud i byen for at jage og banke antiracister efter deres møder.

I 1993 oprettede nazisten Robert Vesterlund partiets ungdomsafdeling, hvorfra han organiserede forskellige militante nazistiske grupperinger, men han forlod partiet i 1995.

Samtidig skiftede Sverigedemokraterne partileder og gik igang med at forsøge at komme væk fra den alt for tydelige nazistiske indflydelse, så det kunne fremstå som et ‚almindeligt’ og ‚pænt’ demokratisk parti.

Det førte til en bogstaveligt talt voldsom konflikt, hvor flere af medlemmerne forlod partiet.

Sverigedemokraterne stiller op til alle de valg, de kan komme til: Folketinget, kommunalbestyrelser, EU-Parlamentet og sogneråd, men de ligger ofte i dvale udenfor valgtiderne.

Landsorganisationen er dog meget svækket og lokalafdelingerne er stærkest i det sydlige Sverige.


Nationaldemokraterne
I 2001 var der endnu en splittelse i partiet, hvor de mest rabiate gik ud og dannede partiet Nationaldemokraterne. Nationaldemokraterne samlede mange af de folk op, som Sverigedemokraterne rensede ud, da de forsøgte at distancere sig fra nazismen.

Partiet er bygget med et skarpt hierarki og en stærk ledelse med ekstreme unge partisoldater til at udføre det aktivistiske arbejde. Partiet satster meget på at uddele løbesedler og lave lokale kampagner og manifestationer imod flygtninge, homoseksuelle, venstreorienterede og antiracister.

For at kunne lave så meget lokal aktivisme har partiet brug for kontakter til folk der er mere vant til at operere på gadeplan.

Gruppen omkring Robert Vesterlunds nazistiske tidsskrift Info14 stiller ofte op som såkaldt vagtværn (tæskehold) ved deres aktioner, og deres ungdomsafdeling har også repræsentanter i Info14s redaktion.

Det giver Nationaldemokraterne en masse aktivisme og muligheden for at kunne organisere kriminelle aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med partiet, og det giver nazisterne et forum, hvor de kan operere legalt.

Der er dog også konflikter imellem nazisterne og Nationaldemokraterne. Selvom partiet somme tider forsøger at virke‚ pænt og demokratisk’, så er det ikke så meget det, konflikten drejer sig om. Den væsentlige konflikt mellem nazisterne og Nationaldemokraterne består i, at de er i indbyrdes konkurrence om medlemmer i det højreekstreme miljø.

En af de største højreekstreme manifestationer i Sverige er den årlige Salem-march i december, og de to organisationer har blandt andet ligget i strid med hinanden om kontrollen over marchen.


Racisme og homohad
Når man beskriver nazistiske og højreekstremistiske grupper og partier, tager man som regel udgangpunkt i deres voldelige politik mod indvandrere.

Men der er også andre grupper, der ikke passer ind i deres idé om ‚det rene folk’. Vold mod homoseksuelle er et emne, der ikke har fået meget opmærksomhed i medierne, men hadet til homoseksuelle er et emne, som de højreekstreme partier i Sverige deler med militante nazister.

Hverken nazisterne eller „demokraterne“ viger tilbage for vold, når det gælder ‚forsvar for kernefamilien’.

De to partier Sverigedemokraterne og Nationaldemokraterne hader hinanden, men deres politiske synspunkter er meget ens - også når det gælder deres forhold til folk, der ikke passer ind i det typiske billede af kernefamilien af far-mor-og-børn.

Begge partier er imod, at to mennesker af samme køn får lov til at leve sammen på samme vilkår, som alle andre. De mener, at homoseksualitet er forkert, umoralsk og „usundt“.


„Sammensværgelse mod samfundet“
De mener, at det vil ødelægge samfundet, hvis homoseksuelle får de samme rettigheder som andre, eller hvis homoseksualitet bliver almindeligt accepteret.

Det, de er bange for, er nok, at accepten af homoseksuelle skal skade deres drøm om en stærk stat med et lyshåret, blåøjet svensk folk, der lever i små kernefamilier, hvor alle er ens.

Homoseksuelle er folk, der tænder på eller elsker folk af det samme køn som dem selv. Men for de højreekstreme betyder det meget mere. Den yderste højrefløj i Sverige tror altid, at hele verden er en del af en stor sammensværgelse imod dem.

De tror blandt andet, at de organisationer og partier, der arbejder for, at bl.a. bøsser og lesbiske får lige rettigheder med alle andre, er en del af en hemmelig homo-lobby, der arbejder sammen med indvandrerne, jøderne, de venstreorienterede osv. om at ødelægge det svenske folk.

De mener også, at politikerne og medierne er med i denne sammensværgelse, og at folk, der ikke er med i flertallet, får alt for meget opmærksomhed og for mange rettigheder. De tror for eksempel, at når det bliver lettere at være homoseksuel, så bliver det sværere at være heteroseksuel.


„Afvigelse“ og „perversion“
De fleste højreekstremister i Sverige mener slet ikke, at homoseksualitet er en rigtig form for seksualitet.

Sverigedemokraterne kalder homosexuelle for „seksuelle afvigere“ og mener, at de er „provokerende“. Nationaldemokraterne omtaler homoseksuelle parforhold for „perverterede familieformer“ og mener, at homoseksualitet er en slags mental sygdom, som kan kureres.

Nationaldemokraterne er mere ekstreme end Sverigedemokraterne: De er ikke bare imod, at homoseksuelle får rettigheder og opmærksomhed, i deres løbesedler påstår de også, at homoseksalitet og pædofili er det samme, og at de homoseksuelle selv er skyldige i, at der begås vold imod dem.

Dette had til homoseksuelle deler de to partier med de fleste nazister i Sverige.

Nazisterne mener også, at homoseksuelle ødelægger det svenske folk. Nogle af dem tror, at „rene“ svenskere slet ikke kan være homoseksuelle, og at det er noget, der er opstået, fordi nogle svenskere er blevet blandet med indvandrere.

På nogle af nazisternes hjemmesider beskriver de med stolthed, hvordan de eller andre har været ude at overfalde og mishandle, ja endda myrde, bøsser - ligesom de gør med indvandrere og venstreorienterede.


Overfald på Gay Pride
Hvert år i august er der en festival for homo- og biseksuelle i Stockholm, Gay Pride-paraden.

De sidste mange år er den parade blevet overfaldet af folk fra de højreekstreme grupper, som har kastet sten og flasker imod deltagerne eller tævet dem.

I 2003 var angrebet arrangeret af Nationaldemokraternes ungdomsorganisation, NDU.

17 homohadende højreekstremister blev bagefter dømt for voldsomt opløb og grov vold - det var blandt andet folk fra ungdomspartiet og den nazistiske gruppe Info14, der også fungerede som vagtkorps under retssagen mod NDU’s formand, som blev dømt til halvandet års fængsel for grov vold mod en homoseksuel mand.

Der er altså ikke langt fra holdning til handling, når det gælder den ekstreme højrefløj, og heller ikke fra partiprogrammer til rå vold på gaden!



Ole Poulsen er aktiv i Fynske Anti-Fascister.


Læs også Ole Poulsens artikler: ”Sverige: Den nazistiske terrorbølge i 1990’erne” og ”Højreekstremistisk vold i Sverige“ på Kontradoxa.

Læs også artiklen "Nazi-march vækker vrede" på Modkraft.dk



Links til antiracisme i Sverige:
Expo.se. En avis der dokumenterer og afslører nazisterne

AntifaOffensiv05.net. En kampagne hvor svenske antifascister offentliggør nazister.

NMR.nu. Netværk af antiracistiske grupper i Sverige

UMR.nu. Unge mod racisme

Centrummotrasism.nu. Antiracistisk vidensbank.

Sverigemotrasism.nu. Statstøttet antiracistisk paraplyorganisation

Ingen kommentarer:

Send en kommentar