tirsdag den 30. september 2008

USAs økonomi er baseret på dækningsløse checks

Lidt om bagrunden for den nuværende finanskrise med udgangspunkt i USA:

Nu er jeg ingen økonom, men har altid fundet økonomi lidt interessant - altså lidt mere interessant end de fleste andre dødelige mennesker, som finder det overhovedet ikke interessant. Når der så kommer en krise, så er alle sgu tvunget til at forholde sig til det, og her er hvad jeg har suget til mig af information det sidste års tid, om hvordan det kunne gå så galt med USAs (og indirekte resten af Verdens) økonomi. Der er naturligvis flere forskellige ting, der påvirkede hinanden, men her er nogle af dem. Dels er USAs økonomi meget speciel, dels er der en politisk situation der giver spekulationskapitalisme frit spil til at handle ganske uansvarligt. Disse to ting er forbundne: både bankerne og spekulanterne har foretaget det samme som USAs nationalbank, nemlig at udskrive dækningsløse checks og håbe at andre vil tage imod dem.


SPEKULATIONSCIRKUS
Den ene faktor er den uansvarlig kasino-kapitalisme, hvor banker og investeringsfirmaer og børsnoterede virksomheder (og staten, men det er den anden del, som jeg vender tilbage til) alle har befundet sig i et spil, hvor man udskriver dækningsløse checks som hurtigere og hurtigere skifter hænder, så ingen opdager at der ikke er nogen reel værdi bag dem.

Et eksempel er energivirksomheden Enron, der får nogle år siden gik bankerot og efterlod store dele af Californien uden strøm. Det skete efter at el-markedet var blevet fuldstændig privatiseret (naturligvis en lov, der blev udarbejdet af Enrons egne lobbyister - sådan fungerer "demokratiet" i USA), så leverandørerne stort set kunne sætte prisen som de ville (note: det er ikke let som forbruger at have "frit valg" mellem el-leverandører, så det er i virkeligheden tæt på monopol, når det marked "liberaliseres").

Men så skulle der jo være udemærkede muligheder for at Enron kunne tjene masser af penge. De havde nærmest monopol på en livsnødvendig vare og kunne sætte prisen som de ville. Ja, men problemet var, at de ville tjene endnu flere penge - flere penge og hurtigere end det var muligt ved blot at sælge strøm. Det man så gør i en "moderne virksomhed" er, at få folk til at købe ens aktier og sælge aktierne dyrere og dyrere. Det er i virkeligheden aktie-salget, der er mange virksomheders indtægtskilde. Der var engang, da man opfandt aktier, hvor aktierne skulle være en slags investering i en virksomheds overskud, og man altså kun købte aktierne, hvis man mente, at firmaet havde en god forretning. Sådan er det ikke mere. Idag køber man aktier for at kunne sælge dem igen, når de er blevet mere værd. Det er altså ligemeget om virksomheden faktisk producerer noget, så længe aktierne bliver ved med at stige. Og hvordan får man aktier til at stige? Ved at få endnu flere folk til at købe ens aktier i forventning om at de vil stige. Og folk begynder automatisk at købe de aktier, når de kan se, at de er begyndt at stige - hvormed aktierne igen stiger.

Det eneste man behøver at gøre er altså at starte med at få ens aktier til at stige "kunstigt". Enron gjorde dette på mange forskellige måder, og der er skrevet hele bøger om det udspekulerede spil, de kørte. Kort sagt så "pumpede" de deres aktie-værdi kunstigt op og meldte falske regnskaber ud med fiktive milliard-overskud til offentligheden. Planen var at selvom det er ulovligt, så ville det manglende overskud hurtigt komme ind igen, fordi det fiktive regnskab ville få folk til at købe aktier, så de ville stige. Men Enron holdt sig ikke til at dække et fiktivt overskud med indtægten fra det stigende aktiesalg. Istedet lavede de flere datterselskaber, hvor de pumpede penge ind til direktørernes egen lomme, og det var for sjovt til at holde op, så de blev ved og ved med at pumpe aktierne endnu mere op uden at have nogen virkelig omsætning, der tilnærmelsesvis svarede til de værdier de havde spyttet ud i aktier.

Det var altså et spørgsmål om grådighed, der er gjort muligt ved at man har lavet et system, hvor folk kan sælge tomme værdi-papirer. En aktie er ligesom et gældsbevis, noget indehaveren kan kræve at få værdi for, men i dagens aktiemarked er det ligemeget hvilken værdi, der er bag aktierne: de er blevet til værdipapirer i sig selv og deres værdi er selve det at folk bliver ved med at købe dem og tro på at der er værdi bag dem. Så snart troen på det stopper, så krakelerer det hele.

Nogen kan nok også huske, det der hed "dot-com-boblen" i halvfemserne, hvor nystartede IT-virksomheder solgte aktier for milliarder uden at det, de producerede var i nærheden af den værdi de havde solgt aktier for, men folk blev ved med at spytte penge i dem, fordi IT var den nye "guldkalv". Den boble brast også.

Et andet eksempel og mere nutidigt eksempel er boligmarkedet og bankverdenen. Det startede også sidst i halvfemserne og krakkede her for et års tid siden, hvilket resulterede i at tusindvis af lavere til middelklasse-amerikanere pludselig blev hjemløse. Det er en direkte årsag til de nuværende bank-krak, hvor staten gik ind og opkøbte gældinstitutionerne.

Det der skete var, at bank-verdenen gik for langsomt. Bankerne er også aktie-selskaber og aktionærere vil have stadigt flere penge for deres aktier - de vil se dem stige, ellers så sælger de, og så begynder de automatisk at falde. Man er altså nødt til at omsætte for mere end man kan. Hvis ikke man løber hurtigst, så løber man baglæs i aktie-verdenen, også selvom det gør rigtig ondt hvis man falder, når man løber hurtigere end benene kan følge med.

Bankernes værdi er ikke deres penge-reserver. Penge, der bare ligger i en kælder, er ikke noget værd. Pengene skal ud og yngle. Når du sætter penge i banken så stoler du på at du kan få dem tilbage igen, men banken tager faktisk dine penge og investerer dem eller låner dem ud til andre. Hvis alle pludselig ville have deres penge ud af banken, så ville den gå fallit og måtte indrømme at den slet ikke har alle de penge... hvilket naturligvis ville få endnu flere folk til at gå i panik og kræve at få deres penge ud af banken osv osv. Det er kun fordi vi stoler på det, at det fungerer. Hvis vi kræver at se, hvad der er bag de garantier de giver os, så duer garantien ikke længere, og tryllenummeret går i vasken.

Nå men. Udover aktie-salget og spekulationen med kundernes penge, har bankerne en anden "indtægt": de folk der tilbagebetaler lån med renter. Uanset om de skyldnere faktisk betaler af på deres lån eller ej, så er selve det, at de har optaget et lån i sig selv en værdi for banken. Så har banken nemlig et stykke papir - et gældsbevis - som siger "hypotetisk indtægt i fremtiden", og det papir kan tælle med i deres værdier og omsætning.

Så hvis du tænker på hvad Enron gjorde, så er det let at gætte, hvad en bank vil gøre: Jo flere lån de giver ud, jo flere af disse tomme værdipapirer har de, des større er deres fiktive regnskab, og dermed vil flere folk købe deres aktier, så stiger aktierne, aktionærerne bliver glade.... osv. Og de virksomheder som ikke gør dette, og dermed ikke har et "overskud" der stiger tusind gange per år, de mister penge, fordi så sælger de dumme aktionærere og spekulanter jo deres aktier... hvis man ikke løber hurtigst så løber man altså baglæns.

Det der skete i halvfemserne i USA startede med massevis af mindre låneinstitutter - private små virksomheder, som lever at at sælge "lån". Det de gør er at få private folk til at optage et lån. Det selskab sælger så "låne-sagen" eller gældsbeviset til en bank. Bankerne sælger det videre som "værdipapirer". Gældsbeviser kan sælges ligesom aktier... bedre endda for det er jo en garanteret "hypotetisk" indtægt i fremtiden. Det er altså ikke kun banker der har gældsbeviser - alle mulige firmaer, som vil have en værdi-post på deres regnskab, så det ser ud som om det går rigtig godt (enten så flere folk køber aktier, men det kan også bruges som skattefidus), kan købe disse lån og regne dem med som "værdier".

Det virker selvfølgelig kun når der er en hvis tiltro til at det første led - den private kunde - betaler af på lånet. Derfor er det de første lånoptageres opgave at spørge til privatkundens økonomi og værdier osv. Altså om de har fast arbejde, om de har et hus osv. Men som sagt... så længe der er tiltro til det, så er det egentlig lige meget, om der er en faktisk værdi bag papirerne, og når gældsbeviser kan bruges til at pumpe aktierne op, så er det en idiot af en bankdirektør, som ikke vil være med til det, for så vil folk sælge deres aktier i hans bank, når hans regnskab ikke stiger lige så meget som de andres.

Altså begyndte bankerne at slække på kravene til låne-virksomhederne. Der opstod en "låne-boppel", hvor der var flere og flere penge i at få folk til at optage lån, og hvor bankernes krav til "kvalitet" bag lånene faldt og faldt (et låns kvalitet er sandsynligheden for at få alle pengene tilbage). Bankerne krævede at få stadigt flere og flere lånepapirer ind og købte dem af låne-hajerne for meget mere end de var værd, indtil lånehajerne nærmest gik rundt fra dør til dør og pressede folk til at optage lån, som de ikke havde nogen chance for nogensinde at betale tilbage.

Det skete altså også i Danmark, at mindre virksomheder forsøgte at komme ind på det marked. For nogle år tilbage (og endnu idag, så vidt jeg kan se i medierne) blev man især som ung (og dum) nærmest skrevet i hovedet konstant at man skulle optage "rentefri" lån, hvorman kunne vente et år med at betale af... sms-lån osv osv osv uden at nogen kiggede på om man overhovedet var istand til at betale af. Når de tilbyder dig "afdragsfri" lån, så er det altså fordi de ikke regner med dine afdrag men bruger dit gældsbevis til spekulation.

... og Roskilde Bank var for nylig inde på noget af det samme. Nærmest lidt Enron-agtigt. Det de gjorde var at bede folk om at tage lån i deres hus og investere i Roskilde Bank-aktier, hvormed aktierne jo automatisk stiger og så starter skruen.

Men den slags kan jo ikke vare ved. På et tidspunkt starter det med at de første private folk ikke kan betale deres lån tilbage... og så er deres gældsbevis jo blevet værdiløst for det finansinstitut, der har købt det. Så starter domino-effekten og går hele vejen op i systemet, idet alle led i systemet pludelig begynder at kræve at der er "garanti" for de papirer, de aldrig før har bedt om garanti for. Og så begynder det at falde fra hinanden hele vejen op.

D.v.s. tusindvis af private folk står pludselig uden hjem (det hører måske med til historien om de gældsættene boligejeres dumhed og medskyldhed, at man i USA ikke har særligt megen retssikkerhed hvis man ikke ejer sin bolig. Lejere kan sættes på gaden når som helst og må ingenting). Bankerne står så og ejer deres hus, som jo var sikkerheden bag lånet. Men hvad i alverden skal en bank dog bruge et hus til? Huset er kun noget værd for banken i det omfang det kan sælges, men når hele markedet pludselig er krakket og huspriserne falder, og folk iøvrigt ikke har nogen penge, så er det jo ikke særligt spændende for en bank at have en masse tomme huse.

Det var altså en tom "sikkerhed" og nogle banker gik under, fordi de som sagt har lånt folks penge ud og selv optaget lån hos større banker og nu begyndte hele systemet at kræve sine værdi-papirer omsat til rede penge, og det skal man ikke gøre, når hele systemet er bygget på at alle parter bare stoler på at værdipapirer har værdi. Det er den eneste værdi de papirer har: at alle bliver ved med at lade som om de har værdi. Så snart nogen holder op med den leg, så falder det hele sammen.

Når folk mister deres hjem og går fallit, når banker går fallit, når forbruget falder, når tiltroen til lån og til den økonomiske fremtid går i stykker, så påvirker det naturligvis masser af andre virksomheder, private osv. og hver økonomisk nedgang medfører mere økonomisk nedgang for andre osv osv osv og så har vi pludselig en kæmpe krise, der påvirker hele verden, fordi alle landes økonomi er mere eller mindre baseret på at sælge ting til USA.

USAS UNIKKE ØKONOMI
Og det er den ANDEN del af forklaringen: USAs økonomi er nemlig fundamentalt set rådden. USA er det eneste land i verden, der år efter år kan tillade sig at have gigantisk underskud på handelsbalancen (import i forhold til eksport). Amerikanerne køber simpelthen en masse ragelse (hovedsageligt kinesiske produkter og naturligvis olie) uden selv at producere noget særligt. Det er der ingen økonomi der kan holde til. Grunden til at de kan gøre det, er den samme leg som ovenfor beskrevet, hvor alle bliver ved med at lade som om det går godt og at der er dækning bag gældspapirerne.

Kort sagt har den amerikanske regering gjort det samme som Enron og alle de andre finansjonglørere: de har lavet et værdipapir, som ikke har nogen reel værdi bag sig, men som kun har værdi fordi alle andre er med til at bruge det som værdipapir. Og det gør de, fordi folk rundt omkring i verden har brug for de dollars til at handle olie. Verdens handel - især olie-handel - bliver nemlig udført i amerikanske dollars. (bemærk iøvrigt, at Saddam Hussein havde truet med at få OPEC til at handle i euro).

Det betyder at den amerikanske centralbank kan udstede mange flere dollars end der egentligt er værdier i USA. Det svarer til når Enron pumper sit regnskab og sine aktier op: det virker fint så længe folk er med på legen.

Dollarserne fungerer altså som en slags gældsbevis (man kan kræve at sælge dem tilbage til USA), som dog kun har værdi så længe der ikke er nogen, der faktisk kræver at se værdien eller at få dem indløst. Og da alle (rige) ligger inde med en masse værdier i dollars, så er der ingen der har nogen interesse i at holde op med at lege, at de er noget værd. Men så snart dollaren begynder at falde, så er der nogen, der vil overveje at sælge deres dollars, og så falder den endnu mere, med mindre at der er nogen andre der får rettet op på det.

Og der er mange der er interesserede i at rette op på dollarens fald. En finurlighed er for eksempel, at Kina og Japan er med til at pumpe dollaren langt højere op end den skulle være i virkeligheden. De to lande ejer i virkeligheden mere af USA end USA selv gør, hvis dollaren havde virkelig værdi. Kina og Japans centralbanker ligger nemlig inde med giga-milliarder af amerikanske dollars og gældsbeviser... papirer der ikke er en skid værd, for hvis de prøvede at indløse dem, så ville USA gå fallit.

Og Kina og Japan er ikke interesserede i at USA går fallit. Det er nemlig deres varer, amerikanerne køber. Som sagt så starter hele elendigheden i den amerikanske økonomi jo ved at dollaren er pustet kunstigt op for at dække over USAs manglende handelsbalance - altså det faktum at amerikanerne køber alt for mange kinesiske og japanske produkter og olie. Hvis USAs økonomi gik fallit så ville kineserne pludselig ikke have nogen at sælge al deres ragelse til (og jeg mener ragelse. Der er naturligvis også gode produkter - faktisk kommer 99,99% af alt i USA fra Østasien. Amerikanerne producerer tilsyneladende ikke noget selv. Men USA har også så lave standarder at Kina kan sælge giftigt legetøj osv som ellers er forbudt i resten af verden).

Det er ikke unikt for Kina og Japan, for vi er alle i hele verden viklet mere eller mindre ind i det amerikanske forbrugsmarked, så den økonomiske situation i USA kan altid mærkes i resten af verden.

Kontradoxa havde iøvrigt for et års tid siden nogle fremragende artikler om USAs unikke økonomiske situation. Der var 2, og de var virkeligt læsværdige uanset om man er intereseret i økonomi eller ej, for det har også stærke politiske konsekvenser. Desværre kan jeg kun finde den ene af dem.

1 kommentar:

  1. Hvor stor forskel vil du mene der er på deres økonomi fra dengang til nu?

    Mvh Peter Andersen
    http://www.pengetiltiden.dk/

    SvarSlet