fredag den 12. september 2008

William Godwins etik

Når jeg ikke skriver om emner, der har direkte relevans til den virkelige verden eller er baseret på konkret videnskab m.v. kan jeg godt lide at beskæftige mig med mere ukendte filosoffer, som jeg synes har fortjent at blive hivet frem i lyset og ud af glemslen. Det er så meget mere spændende end for ottehundredesyvogtyvende gang at gentage den samme analyse af de kendte koryfæer. Det er ofte nogle af filosofiens virkelige forfædre, som fortrænges, fordi de netop har skabt nye filosofiske tanker, og dermed var "radikale". Først senere, når andre har optaget dele af de originale tænkeres filosofi og gjort den uskadelig, bliver disse elementer main-stream.

William Godwin var en af de første utilitarister og en af de første anarkister. Hans anarkisme var en direkte konsekvens af hans utilitarisme, som hævder at politisk og social ulighed gør det sværere for individer at foretage valg, der fremmer det overordnet gode. Eller er den? I opgaven illustrerer jeg, at Godwin lige så vel kan ses som en kantiansk filosof, der vægter den personlige autonomi og rationalitet højt - værdier, der ligeledes forhindres af sociale og politiske omstændigheder. Godwin mente at det var muligt at nå et samfund, hvor hvert individ var fuldt autonomt og rationelt og dermed istand til at realisere det utilitaristiske mål om disinteresseret lykke-maksimering.

Read this document on Scribd: William Godwins etik


Download som pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar