onsdag den 29. oktober 2008

Birthe Rønn Hornbechs følelser

Der var engang, hvor Birthe Rønn Hornbech - den danske regerings minister for udelukkelse, diskriminering og deportation - var særdeles respekteret som arg forsvarer af retssikkerheden og det liberale demokrati. Hun var den liberale opposition internt i partiet Venstre og kritiserede særlovgivning og andre afvigelser fra demokratiske rets- og lovgivningsprincipper. Birthe Rønn Hornbech har adskillige gange stået for principperne om, at alle er lige for loven, at polikere ikke har ret til at udvælge særlige grupper eller individer for deres lovgivning, at loven skal være klar og gennemskuelig, at alle har krav på en fair og gennemskuelig retssag. Kort sagt: der var engang, hvor Birthe Rønn Hornbech var liberal.

Det ophørte alt sammen da hun fik en ministerpost. Måske har hun ændret holdning i løbet af årene, men i offentligheden blev hun ihvertfald stadig betragtet som forsvarer for retssikkerheden, lige indtil hun blev minister i november 2007. Siden har hun vist sig særdeles villig til at give køb på selv de mest grundlæggende demokratiske retsprincipper.

I Danmark er der måske et par personer, som måske engang havde tænkt sig, at slå en person ihjel. Vi ved det ikke, for det var det hemmelige politi, som anklagede disse personer, men PET ville ikke præsentere grundlaget for denne anklage i en dansk retssag.

Det blev også påstået, at de ikke blot udgjorde en fare for den person, de måske måske ikke havde tænkt sig at slå ihjel, men ligefrem for hele den danske stats sikkerhed! Vi ved ikke hvordan, de måske havde tænkt sig at sabottere hele det danske statsmaskineri, og heller ikke denne anklage, har nogen af de danske domstolene haft mulighed for at vurdere, for også i denne sag holder efterretningstjenesten alle beviserne hemmelige.

Da der således ikke var nogen mulighed for at holde en retssag, hvor anklager og beviser blev framlagt, så kan disse personer naturligvis ikke frihedsberøves eller straffes. I et demokrati er man nemlig betragtet som uskyldig indtil det modsatte er blevet bevist ved en fair og gennemskuelig retssag. I et demokrati kan man ikke blive dømt og straffet bare fordi, en hemmelig organisation frembringer nogle anklager, som den ikke vil hverken begrunde, bevise eller uddybe.

Det kan måske være trælst, at man ikke kan straffe folk uden at skulle lave det irriterende arbejde, det er at samle beviser mod dem. Ligesom det måske kan være trælst, at man ikke bare må tæske en person, man mistænker for noget. Det kan sikkert også være trælst, at man som politiker ikke bare kan bestemme alting selv, og det kan måske være trælst, at være et barn som ikke må spise slik lige inden man går i seng. Sådan er der så meget.

Birthe Rønn Hornbech synes således, at det er trælst, at man ikke bare kan straffe disse personer uden at fremlægge beviser. Hun har nemlig som en af de få set PETs påståede beviser, og hun synes således at det burde være nok, at hun som minister kan sige god for, at personerne er skyldige. Men sådan spiller klaveret altså ikke i en retsstat - der skal der beviser på bordet for en dommer og ikke bare for en politiker. De tider er forbi, hvor regenten bare kunne råbe "af med hovedet" og dømme folk efter hans egen vilje. Og heldigvis for det! Selvom det kan være trælst at arbejde med, så er der altså gode grunde til at vi har afskaffet diktatur og den slags... det var Birthe Rønn Hornbech engang meget bevidst om, men de grunde har hun åbenbart glemt.

Dengang verden var sådan, som Birthe Rønn Hornbech nu ønsker sig tilbage til, da kunne hvem som helst pludselig blive udvalgt som offer for regentens tilfældige tilbøjeligheder og følelser. Loven var ikke begrundet i offentlige interesser, men i regentens vilje - og altså også hans skiftende følelser. Vi kan alle af og til føle at en eller anden burde få sig en afklapsning, men der er gode grunde til, at vi ikke længere lader lovgivning, domsfældelse og afstraffelse af mennesker være op til regentens følelser.

Så når Birthe Rønn Hornbech synes, at det støder hendes følelser, at man i Danmark ikke kan fængsle folk i længere tid uden at bevise deres skyld ved en uafhængig domstol, så kan alle tilhængere af demokrati og retssikkerhed kun svare med: "Det er bare ærgerligt, Birthe. Sådan er spillereglerne altså her i samfundet, og det er de spilleregler, du har skrevet under at ville overholde og forsvare, da du blev minister." I en retsstat laver man nemlig hverken lovgivning eller domsfældelse baseret udelukkende på enkeltpersoners følelser. Man fremlægger offentligt tilgængelige beviser og argumenter, og kan man ikke det, så må man opgive sin sag.

Det kan være trælst og irriterende, men hvis man ikke vil det, så må man enten give op, eller hvis man stadig presser på indrømme at man er anti-demokrat og anti-liberal. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med at være de ting, men der er noget i vejen med at kalde sig "liberal" og "demokrat", hvis man i virkeligheden er modstander af det. Jeg kræver bestemt ikke at folk skal være det ene eller det andet - og det ville være en helt anden og længere diskussion at overveje fordele og ulemper ved retsprincipperne - men jeg kræver altså, at folk er ærlige og konsekvente.

Dengang Birthe Rønn Hornbech var kendt som en konsekvent forsvarer af retsprincipperne, ville hun have fundet det stødende, at der er folk, der af staten betragtes og behandles som skyldige kriminelle uden at have haft en retssag. De to mistænkte er nemlig stadig i varetægtsfængsel, og da de ikke er danske statsborgere, så har de ikke den samme retssikkerhed, som Birthe Rønn Hornbech engang forsvarede. Selvom de ikke kan dømmes for noget kriminelt, så kan udlændinge nemlig godt afstraffes uden domsfældelse, hvis det hemmelige politi og ministeren for afstraffelse af udlændinge - Birthe Rønn Hornbech - synes de skal. Ingen beviser, ingen retssag, ingen begrundelse er nødvendig - de kan betrages som kriminelle af flere af den danske stats institutioner uden at have været for en dansk domstol. PET har af den nuværende regering nemlig fået ret til at bestemme hvem der for eksempel kan få asyl eller opholdstilladelse i Danmark uden at behøve at begrunde det.

At afstraffe dem ved at deportere dem til et andet land er således principielt muligt uden nogen som helst af de trælse retsprincipper, der normalt gælder i et demokrati, for den slags gælder nemlig ikke for udlændige i Danmark. I dette tilfælde ville det dog være ulovligt, for det er nemlig ulovligt at udvise flygtninge til lande hvor deres liv og lemmer vil være i fare - og det er tilfældet i denne sag. Vi står altså i en situation, hvor det hemmelige politi og ministeren for afstraffelse af udlændinge, har bestemt at nogle personer er skyldige, men da ingen af dem vil præsentere deres beviser, så kan de ikke betragtes som kriminelle af den dømmende magt, domstolen, og kan altså ikke straffes af det danske retssystem.

Hvis nu disse personer virkelig er skyldige i et eller andet, så er det da trælst, at de ikke kan straffes. Heldigvis, kan man så sige, har de trods alt ikke har gjort noget - de er kun mistænkte for at ville have gjort noget, så der er altså ingen der er blevet såret. Men hvis Birthe Rønn Hornbech finder det så stødende at mennesker, som ikke er blevet bevist skyldige, kan gå rundt på gaden i Danmark, når hun nu har sagt, at de er skyldige, så kunne hun jo rette sin harme mod den organisation, som har modarbejdet, at de kan dømmes.

Det hemmelige politi i Danmark har haft mulighed for at præsentere sine påståede beviser i en retssag, men har nægtet at gøre dette, og derfor vil enhver demokrat naturligvis mene, at der ikke er noget at komme efter, og at staten således ikke kan straffe disse mennesker, da enhver i et demokrati jo betragtes som "uskyldige indtil det modsatte er bevist". I en liberal retsstat og et demokrati ville man derimod aldrig nogensinde kunne høre en minister foreslå, at man skulle afstraffe folk, der ikke har haft en sådan retssag - en sådan minister ville af en liberal og en demokrat blive kategoriseret som minister for et diktatur eller andet udemokratisk rædselsregime. I en demokratisk retsstat ville man naturligvis heller ikke acceptere, at et hemmeligt politi kan få folk "dømt" uden at præsentere nogen beviser eller konkrete anklager. Hvis det hemmelige politi ikke kan præsentere den slags i en åben og fair retssag, så ville man naturligvis i et demokrati betrage sagen som åbenlyst grundløs og fortsætte med at betragte de pågældende individer som uskyldige, fordi det modsatte ikke er blevet bevist.

Hvis disse tunesere er skyldige i et eller andet kriminelt, så må Birthe Rønn Hornbech rette sine "følelser" mod hendes egen regering og dens hemmelige politi, som nægter at præsentere sine anklager og beviser. Det ville hun gøre, hvis hun gik ind for demokrati og retssikkerhed. Men Birthe Rønn Hornbech bekræfter i denne sag, at hun ikke tilhænger af liberale, demokratiske retsprincipper. Hun udtaler sig jo her som tilhænger af hemmelige tjekkaer med dømmende magt, afstraffelse uden retssag eller bevisførelse og hemmelig domsfældelse - altså som anti-demokrat af den allerværste slags.

Det er skræmmende, at en tilhænger af arbitrær afstraffelse baseret på egne følelser engang blev betragtet som det danske regeringspartis stærkeste tilhænger af retssikkerhed. Hvem er der mon nu til at forhindre udemokratisk regeringsførelse og lovgivning?

1 kommentar:

  1. UHA.
    Var det ikke det,vi kritiserede STASI,Honnecker og hele Sovjet-blokken for engang?
    Det kritiserer vi stadig Kina for, uden dog at handelsboycotte dem.
    Uha-uha,nej, så ville jo den største del af "velfærden" for menigmand i EU jo forsvinde!
    Den er baseret på billige kineserprodukter,måske fremstillet af børn eller "dømte forbrydere" i kinesiske fængsler.
    Se dét er moral, velfærd og etik!
    Hvem sagde engang: "Hvis moral er godt, så må dobbeltmoral være dobbelt så godt"?

    SvarSlet