tirsdag den 28. oktober 2008

"Giv mig dit førstefødte barn"...

Eeew!

En familie i Tennessee, USA, kunne glæde sig til en forøgelse af familien. Men i et øjebliks politisk fanatisme valgte alfa-hannen, Mark Ciptak, at ofre sin nyfødte datter - og måske sit ægteskab - til den republikanske valgmaskine. Han og hans hustru var allerede blevet enige om et navn til deres nye datter. Hun skulle hedde Ava Grace.

Men allerede mens hans kone hvilede sig efter fødslen, skyndte Mark sig at udfylde navne-papirerne og opkalde deres fælles datter efter de to højrefløjspolitikere, der i øjeblikket forsøger at blive henholdsvis præsident og vicepræsident i USA. Hans hustru fik sig et gevaldigt chock, da hun fik at vide, at hendes datter nu - mod hendes ønske - officielt hedder "Sarah McCain Palin Ciptak".

Mark Ciptak begrundelse for sit forrædderi hos sin hustru, er som taget ud af et klassisk æventyr: Han ønskede brændende at blive en del af McCain-kampagnen, men havde ingen penge, så uden at overveje konsekvenseerne ofrede han sin nyfødte datter til "Sagen".

Med den enorme folkelige entusiasme Obamas valgkampagne har skabt, hvor hundredtusinder møder op for at se ham tale, og millioner af amerikanere inspireres til at håbe om forandring og forbrødring personificeret i Obamas kandidatur, så er jeg sikker på, at der nok skal være nogen et sted derude i USA, som opkalder deres barn efter ham. Men... forhåbenligt gør de det efter at have talt sammen om det og altså uden at ofre sin ægteskabelige lykke i processen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar