torsdag den 23. oktober 2008

Glædelig Jord-dag

Idag er det Verdens fødselsdag. Ihvertfald ifølge Biskop James Ussher, som engang for længe siden regnede ud, at Jorden, Livet og Alting blev skabt den 23. oktober år 4004 før "kristu fødsel". Det beregnede han ganske nøjagtigt ud fra hovedpersonerne i Biblen og deres alder.

Idag er det altså nøjagtig 6012 år siden, at de første mennesker vandrede rundt på Jorden sammen med de første dinosaurere (hvis dinoerne da nogensinde har eksisteret). Det mener blandt andet kloge autoriteter som USAs måske kommende vice-præsident Sarah Palin. Hvis McCain vinder præsidentvalget, så skal hun efter sigende blandt andet blive ansvarlig for uddannelsespolitik.

Tillykke! Vi er kommet langt på kort tid. (Især de sidste få hundrede år!)

Det er bare trist, at jeg er gift med en person, der har en så overflødig og tåbelig profession som "geolog". Deres påstand om, at Jorden skulle være flere milliarder år gammel er jo helt hen i vejret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar