tirsdag den 14. oktober 2008

Had som politisk drivkraft

Det er ikke fordi jeg bryder mig særligt om Barak Obama. Jeg ser ham som enhver anden politiker, og hans kampagne er typisk for den slags: fuld af vage politiske paroler uden konkret indhold, udefinerede flertydige forslag og så den for Demokrater så typiske bejlen til både højre og venstre. Men sammenlignet med hans modstandere, så fremstår Obama altså som en rationel, intelligent, statsmand af enormt format. McCain-Palin-holdet er gået fra at fremstå som slet og ret lavt intelligente og ubehjælpeligt kluntede, til indenfor de sidste par uger at være forbundet med den dybeste, grimmeste og mest ildevarslende had, der stinker af de allerværste elementer i USAs nære fortid.

McCains politiske problemer
Nu bor jeg jo i USA - nærmere bestemt i Palins stat, Alaska, og har fulgt alle debatterne. Det underlige er, at McCain-kampagnen ikke rigtig har haft noget konsistent politisk indhold eller budskab. McCain har tydeligvis været fanget i den samme fælde, som Demokraterne næsten altid har været i: et forsøg på at bejle til flere sider og dermed ikke have nogen politik.

McCain/Palin-kampagnen har ikke haft noget politisk program - ihvertfald ikke et de har villet præsentere for de amerikanske vælgere, og McCain har rent ud sagt kørt en elendig kampagne, der har virket som om, at han er flintrende ligeglad med det hele. Obama fremstår sågar som den der har bedre styr sikkerhedspolitik og er mere villig til at "fange og dræbe Bin Laden" - altså på områder, som traditionelt er republikanernes stærke side. Obamas kampagne er typisk for politikere: vag og ukonkret, men budskabet er der trods alt og det er konsistent, mens McCain konstant modsiger sig selv, ændrer budskab og retorik, som om han ikke vidste hvad han ville med det der præsident-embede.

Det er efterhånden blevet åbenlyst for mange i USA, at det 8-årige Bush-regime har været katastrofalt. Hvis de tusindvis af amerikanske soldater, der er døde i en krig, de ikke kan se formålet med, ikke er nok (og det er det ikke for ca. halvdelen af amerikanerne af forskellige grunde), og Bush-Cheney-regimets lange liste over magtmisbrug og foragt for forfatningen heller ikke gør det (og det gør det ikke for dem for hvem forfatning og borgerrettigheder er noget "liberal nonsense"), så har den økonomiske krise ihvertfald fået endnu flere til at åbne øjnene og sige, at den førte politik bør forandres. Disse tre elementer har ikke blot fået mange almindelige borgere til at kræve forandring, men også røster dybt inde i det konservative parti.

McCain har altså været nødt til at distancere sig fra det Bush-regime, han har været en del af. Han skal stå for en ny konservativ politik. Det er nok derfor det republikanske parti valgte ham som præsidentkandidat fremfor nogle af de højreekstremister, der også stillede op - McCain har blandt andet kritiseret Bush-regimets forfatningsstridige godkendelse af tortur, vilkårlige fængslinger m.v. og kan altså fremstå som en "anden type" konservativ.

Samtidig skal han dog også tækkes de politisk ekstremistiske og religiøst fundamentalistiske krafter, der også befinder sig i partiets bagland. De krafter der ikke giver en skid for forfatningen eller amerikanernes velfærd og demokrati, men alligevel hylder sig i amerikanske flag og kalder sig "patrioter", mens de forbander Washington og Unionen langt væk. De der hævder, at USA og alt det står for, er det bedste i hele verden, samtidig med at de bekæmper netop alt hvad det politiske system i USA formelt set står for: de, der ønsker en religiøst funderet stat, hvor Biblen (som fundamentalisterne iøvrigt mener ikke kan oversættes fra 1700-talsengelsk) har forrang for Forfatningen, hvor kvinder ikke kan bestemme over deres egen krop, og hvor de højesteretsdomme, der har været epokegørende for de borgernes rettigheder og ligestillingen både hvad angår køn og race, forkastes, så delstaterne igen selv kan bestemme, hvilke rettigheder borgerne har og ikke har.

Palin: appellen til ekstremisterne
Det er blevet tydeligt de sidste par uger, at det er den gruppe mennesker, som udnævnelsen af Palin som vicepræsidentkandidat, skal appellere til. Hun lagde hårdt ud ved sin velkomsttale at pointere, at hun da sandelig ikke er politiker i normal forstand men bare en "almindelig husmor" (minder det om noget i Danmark?), og hendes tale bestod da heller ikke af noget politisk indhold overhovedet men drejde sig udelukkende om at udvise foragt for "dem i Washington", foragt for "eliten", foragt for "systemet" - begge ting, som både hun og McCain er en del af, men som i hendes tale, bliver gjort identisk med Obama, mens hende og McCain bliver gjort til det absurde og politisk indholdsløse begreb "mavericks" - altså en der ikke er en del af systemet.

Palin har gang på gang vist sig som komplet uvidende om politik og om verden udenfor hendes egen - både politisk, religiøst og geografisk - meget lille og indsnævrede verden, og journalister og politisk engagerede folk - også blandt konservative - er rystede over hendes uvidenhed og hendes foragt for den demokratiske proces: hun nægter blankt i både interviews og i de officielle politiske debatter at forholde sig til nogen spørgsmål og insisterer på blot at gentage sine person- og system-angreb kombineret med trylle-ordet "maverick". De få gange, hvor hun har sagt noget, der faktisk gav mening og dermed kunne fact-checkes, har de - SAMTLIGE gange - være direkte løgn, som har været ganske simple at modbevise (altså... alle politikere lyver ganske vidst, men altså ikke så tydeligt og om små ting, der er lettere at modbevise).

At hun er ... lad os bare sige det rent ud: komplet ignorant... kan dog også ses som en fordel, for absurd nok, så kan dumhed og uvidenhed på bedste populistiske vis bruges til at illustrere, at hun jo netop ikke er en del af de der elitære og uddannede journalister og "folk i Washington" men tværtimod "en af os", og samtidig kan forvrøvlet snak være et magtinstrument, idet det gør magt og følelser til trumfkort, der ikke behøver at være åbne for rationel diskussion: pyt med om jeg ikke ved hvad jeg taler om - jeg er en "maverick". McCain/Palin-kampagnen hedder ganske vidst "the straight talk express" men McCains budskaber skifter fra den ene dag til den anden og hand partners opgave er at lyve og vrøvle.

Det er altså ikke noget jeg finder på det her... amerikanske konservative i hobetal er ved at forlade den synkende skude og omtaler McCain-kampagnen som en katastrofe.

Desperat valgkamp
Når man ikke har nogen politik, så tyer man som regel til følelser og retorik, og i USA er det som regel den nationalistiske retorik og patriotiske "stolthed" der anslås i det tilfælde. Men selv dér har Obama altså et forspring: Hvor McCain vil fortsætte med at kaste amerikanske soldater ud i en meningsløs krig i Irak, så taler Obama om at fange Bin Laden og knuse Al Qaida - og det er en kamp der føres i Afganistan og Pakistan, ikke i Irak. Obama fører altså også på det spørgsmål, som republikanerne oftest er stærkest på: den nationale sikkerhed. Og når det gælder national stolthed, så er det Obama der taler om at genetablere den amerikanske drøm og et USA man kan være stolt af, mens McCain ofte er nedladende over for vælgere og overfor "manden på gulvet".

Når man hverken har politik eller retorik, så er der kun én sidste udvej: angrib modstanderen. De sædvanlige angreb og påstande om at "min modstander vil forhøje jeres skatter" har selvfølgelig været i spil, men de bliver ærligt talt lidt trættende i længden. Påstande om at Obama er "svag" på sikkerhedspolitikken har også prellet af. Mere desperate anklager kom derfor på banen, hvor Obama skulle svare for at have en upersonlig forbindelse til Bill Ayers, som var medlem af en venstreorienteret kriminel gruppe, da Obama var 8 år gammel. Bill Ayers er idag professer i engelsk og han og Obama var begge medlemmer af en tænketank om uddannelsespolitik - en tænketank iøvrigt som var ledet af en konservativ, der støtter McCain.

Der er altså ikke meget at komme med i den sag, men det betyder, at McCain-kampagnen (især Sarah Palin) kan bruge ordet "terrorist" i samme sætning som ordet "Obama" ... og det gør de. Igen og igen og igen. Når man gentager ordet "terrorist" i forbindelse med Barak Obama igen og igen og lægger vægt på at udtale Obamas arabisk-klingende mellemnavn: Hussein, så begynder der at danne sig et uhyggeligt mønster. McCain/Palin-kampagnens desperate træk er at få de amerikanske vælgere til at gøre Obama identisk med Al Qaida og Bin Laden - dertil kommer at højreorienterede journalister og talere ofte "kommer til" at udtale Obama som "Osama" (bin Laden).

Lynchmob-stemning
Dette er et lavmål for amerikansk politik, og McCain har faktisk taget afstand fra det en enkelt gang - men samtidig fører hans kampagne stadig de samme videoer og mens McCain prøver at være den "respektable" politiker, så er hans sekundandt Sarah Palin altså rundt og piske en hadsk stemning op ved massemøder, der i stigende grad er begyndt at ligne de lynchmobs, som for få årtier siden forsøgte at forhindre sorte i at stemme, gå i skole m.v. Faktisk har der allerede været republikanske hadekor, der har dannet kreds om valgsteder, hvor primært sorte eller fattige kunne stemme tidligt, og forsøgt at intimidere de tidlige vælgere.

Person-angreb er typisk i amerikanske valgkampe. Og jeg er ikke bekymret på Obamas vejne. Sagen er bare at det i denne valgkamp er gået langt videre end person-angreb. Det er ikke Obama, der står for skud. Han er blot personificeringen af en hel eller flere befolkningsgrupper, som nu udsættes for had og hetz. Demokraternes udnævnelse af Obama, en "sort", til præsidentkandidat, har tilsyneladende virkelig antændt et længe indestængt had blandt den befolkningsgruppe og fremprovokeret følelser, som for længst burde være udgået af politiske kampagner og retorik... Dvs. følelser og politiske argumenter, som man troede - eller lod som om - ikke eksisterede mere. Følelser og holdninger, som man skammer sig over i det officielle USA, men som nu blusser ud i lys lue.

Nogle vælgere har været særdeles åbne om, at de støtter McCain fordi de ikke vil se en sort komme til magten. Vi taler her om folk, der var børn, da raceadskillelse og institutionaliseret racisme var officiel politik. Den kultur forsvinder naturligvis ikke bare på så kort tid, men mange troede nu alligevel at vi "var kommet videre"... så meget videre at visse intellektuelle sågar har talt om, at vi nu lever i et "post-racial" samfund. Altså et samfund hvor man ikke længere behøver at være opmærksom på racisme, fordi race ikke spiller nogen rolle længere. Nøj, hvor tog de fejl.

En ting er, at den henglemte racistiske organisation Ku Klux Klan, har aktioneret for McCain - det er klart, at han ikke har noget med det at gøre, og nok meget hellere vil frabede sig den slags "støtte". Noget andet er, at den racistiske stemning vokser og vokser hos den højtråbende vælgerskare ved diverse republikanske rallies m.v. og at McCain ved den sidste TV-debat erklærede, at han var stolt over disse "patrioter" - det er ikke ligefrem at opfordre til civiliseret debat. Men nu er det altså også kommet dertil, at officielle afdelinger af det republikanske parti har udgivet typisk racistisk propaganda, der med gammeldags stereotypiske billeder fokuserer på det ene faktum, at Obama er "sort", har et mærkeligt navn og altså bør hades. McCain har ikke taget afstand fra nogen af disse ting, men istedet kritiseret de, der har vovet at antyde, at der er problemer med racisme blandt hans vælgerskare.

Sort eller araber? - ihvertfald ikke rigtig (hvid) amerikaner
Som sagt er hadet til sorte amerikanere ikke noget man taler om, og det har sikkert ikke været så åbenlyst i lang tid, hvor folk havde vænnet sig til, at sorte kunne være deres ligemænd. Men nu hvor en "sort" muligvis bliver deres "overmand", så viser det sig meget tydeligt, at USA er langt fra at have overkommet racismen.

Men denne form for racisme er altså ikke noget, man som "respektabel" politiker kan tillade sig at appellere til (det er der dog afdelinger af partiet, der har gjort). Istedet bliver der fokuseret på den "nye" racisme eller antisemitisme: hadet til arabere, muslimer eller hvad de nu er. Obama har ingenting med mellemøsten at gøre og hans udenrigspolitik er på ingen måde sympatisk overfor arabernes problemer i for eksempel Palæstina, men han har det der navn, og det er nok. Især når det kombineres med ordene "terrorist" (selvom den eneste halv-legitime sag, det referer til er den hvide amerikanske Ayers-sag).

Adskillige amerikanere er nu fuldt overbeviste om, at Obama er en muslimsk araber - selvom han er kristen, sort - at han ikke er indfødt amerikaner, at han vil skade det amerikanske folk, at han er terrorist og i forbindelse med al Qaida, samt... og det er det væsentlige: at han ikke er "ligesom os".

Det sidste er Palins budskab, som hun ofte gentager: Han er ikke en af os... hvad det så end skal betyde, lader hun være åbent for fortolkning, mens hun dog er fuldt bevidst om, hvad folk lægger i det. Han er ikke en af os = han er ikke HVID. Nogle kanaliserer deres gammeldags racisme over i en mere moderne racisme, og er derfor nødt til at lave alle mulige mentale krumspring for at overbevise sig selv om, at Obama er araber eller muslim, og at det derfor er okay at hade ham, men sagen er den samme: Obama er anderledes og må derfor med alle midler forhindres i at blive præsident, for det kunne jo sende et signal om at de andre, der er ligesom ham, om at de faktisk er lige så meget værd som andre medlemmer af samfundet.

Læg dertil, at McCain-kampagnens videoer for eksempel angriber Obama og de amerikanske vælgeres bevidsthed og underbevidsthed på to fronter samtidig, når de - som i typisk amerikansk politik - uden belæg påstår, at hans politik vil skabe arbejdsløshed, hvilket i videoerne fortælles med sætningen: "Obama will kill jobs... Her er der en sætning til bevidstheden men et langt stærkere budskab til underbevidstheden: "Obama will kill..." - det er næppe uden grund, at man har valgt at gentage disse ord igen og igen. Budskabet du skal tage til dig, handler ikke om politiske planer og forskelle - det handler om, at du skal være bange, vær meget meget bange!

Det at en ikke-hvid mand, nu er ved at blive præsident, har virkelig illustreret, at dele af USA langt fra er "klar" til det. I mangel på politik og bagud i meningsmålingerne har McCain og Palin ladet dette had blive deres politiske force og platform, og det er virkelig farligt.


Hvis Obama og USA får overkommet den skandaløse og traumatiserende oplevelse, dette valg er, således at den gammeldags racisme virkelig lider nedlag, så vil resultatet dog stadig være en forstærkelse af den ny racisme: Hver gang Obama bliver angrebet for at være muslim eller araber, og hver gang det bliver benægtet at han er det, så bliver budskabet om, at muslimer eller arabere ikke kan være rigtige amerikanere gentaget og forstærket. Dét er virkelig en befolkningsgruppe som vil lide af denne valgkamp.



PS. Jeg ville gerne have bragt links til dokumentationer eller illustrationer af de forskellige påstande i dette indlæg, men det har simpelthen været så overvældende, at jeg ikke har kunnet tage mig samme til det. Hver eneste dag dukker der nye sager op i forbindelse med denne valgkamp, som giver mig kvalme. Det ville ikke være muligt at skulle researche og filtrere i de mange sager og samtidig skrive noget sammenhængende. Så ville jeg aldrig blive færdig. Som i kan se, så er dette indlæg allerede nu ikke særligt sammenhængende. Jeg tror istedet jeg laver et nyt indlæg, hvor jeg smider links til forskellige sager fra valgkampen, der illustrerer dette indlæg.

Update: Her er så nogle af disse links.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar