lørdag den 25. oktober 2008

Hvaba'?! - Politiet vil have "arbejdsro" = ingen presse

Når asylaktivister imorgen demonstrerer ved Sandholmlejren, så forbereder politiet sig ved at spærre demonstrationen inde i et metalhegn af en art. Samtidig har politiet krævet at aktionen bliver mørklagt for offentligheden, og lukker pressens muligheder for at dække begivenhederne. Én ting er, at politiet har nedlagt flyveforbud, så TV2News' tåbelige helikopter ikke kan komme og bogstaveligt talt "piske" en stemning op, men politiet har altså også forbudt alle journalister at komme ind i Røde Kors' lejr og bag politikæderne.

Polititalsmand Flemming Poulsen er helt åben omkring begrundelsen for dette tiltag, der for mig at se må være bund-ulovligt og ikke burde kunne foregå udenfor lande som Kina, Burma, Rusland , Columbia m.v.: Politiet vil slet og ret forhindre pressen i at dække politiets arbejde! Han udtaler til Politiken:
»(..) vi har valgt, at vi gerne vil have vores politioperative situation i fred og ro. Det, man kan se fra helikopteren, det kan alle jo se. Nærmere kan og vil jeg ikke komme ind på det«, siger Flemming Poulsen.
Han tilføjer, at det er af samme grund, at journalister slet ikke får lov at komme ind i Sandholmlejren, som ellers ikke plejer at være lukket land.

Det vil åbenbart være en gene for politiet, hvis offentligheden kan se, hvad de har tænkt sig at lave, og derfor skal pressen holdes væk - og det finder pressen sig åbenbart i? Hvordan pokker han kan slippe afsted med den udtalelse og politiet med den manøvre, uden at den danske journalist-stand sætter ind med nærgående spørgsmål, forbliver mig en gåde.



3 kommentarer:

  1. Danmark er jo ikke en demokratisk stat, (I grunn mener jeg at statsdannelser ikke kan være det overhodet), så det er vel kun at forvente at politiet gør som de måtte ønske. For øvrig vil jeg gjerne gi deg komplimenter for en fin og reflektert blogg! Keep up the good work! (Om du ikke har noget imot det, lenker jeg til deg..)

    SvarSlet
  2. Og efter demoen hvor man jo havde rig chance for både at se og opleve (på egen krop) hvordan politiet håndterede demonstrationen, så kan jeg kun sige at jeg forstår hvorfor de ville minimere pressedækningen mest muligt...

    SvarSlet
  3. @ Vanskelige Viljar: Næh... Danmark er måske ikke så "demokratisk" endda, som mange danskere gerne vil tro. Og det er også lidt grunden til at jeg hiver det her emne frem, for hvad pokker er substansen egentlig i "vores" kritik af diverse "diktaturers" behandling af demonstranter, når vi ikke stiller ét eneste spørgsmål ved det, når vor "egen" stat gør det samme?

    PS. Link endelig løs :) Det er sjovt at have læsere .. bloggen her startede bare som et personligt arkiv.

    @Freso: Ja, jeg var der ikke (jeg bor ikke i DK), men alle bekymringer over hvad politiet dog mon havde planlagt, når de besluttede sig for at udelukke pressen, blev da fuldt ud bekræftet: i skulle have tæsk og der skulle være medie-billeder af gas og røg. "Sjovt" at de - politiet - ellers selv påstod i starten at deville forsøge at håndtere det stille og roligt.

    SvarSlet