tirsdag den 7. oktober 2008

Terrorfrygt, grillkyllinger og virkelig surrealisme

Jeg blev gjort opmærksom på dette uddrag af Københavns Politis Døgnrapport, som simpelthen er humor i verdensklasse (tak til Linda).
Mistænkeligt forhold, Sværtegade
fredag den 3. oktober 2008 kl. 0229
En muslimsk udseende mand havde på et værtshus stillet sin taske, kysset koranen og forladt stedet. Disse handlinger havde skræmt nogle af gæsterne, hvorfor politiet blev tilkaldt. Det lykkedes at få kontakt til taskens ejer, en 41-årig mand, som virkede psykis ustabil. Ved gennemgang af tasken blev der fundet en halv grillkylling, urter og creme, som selv i sammenblandet tilstand ikke skønnedes at kunne udgøre nogen fare.

Ikke alene er det en "virkelig historie", som viser at terror- og muslim-paranoia har intet mindre end realiseret Monty Pythons surrealisme - denne hverdagshistorie er jo som taget ud af en absurd sketch.

Derudover er den rapport jo en lille guldperle af tør humor. Kan man få litteratur-priser for politirapporter? Det ultra-korte og tørre format stiller virkelig krav til fortællestil, som af og til afføder noget fantastisk prosa.

1 kommentar: