tirsdag den 11. november 2008

Darwin var ikke religiøs

I dagens udgave af Politiken er der et interview med den skønlitterære forfatter Sissel-Jo Gazan, som er uddannet biolog med speciale i dinosaurer. Hun har netop udgivet krimi-romanen "Dinosaurens fjer", som kredser om striden mellem palæontologiske retninger og en række mystiske dødsfald. Ifølge politikens anmelder er "det fængende krimiplot er (..) sovset grundigt ind i specialviden", og jeg er bestemt solgt: jeg elsker både krimier og videnskabelige stridigheder.

Men det var nu ikke det, jeg vil skrive om her. For i interviewet fortæller Sissel-Jo Gazan også om det, at hun er troende kristen og ikke mener, at det er i strid med videnskaben. Det har jeg intet problem med - eftersom religioner er historier, så er det helt op til den enkelte, om hun vil og kan tilpasse sin historie til andre dele af livet. Men jeg vil nu protestere mod det historie-bedrag hun begår, når hun forsøger at give sin religion legitimitet ved at appellere til Darwin.

»Darwin var et meget kristent menneske, det ene behøver ikke at udelukke det andet. Og man har netop brug for at være troende, hvis man skal kunne kapere naturvidenskab, for det er sgu da for vildt, at to ting, man ikke kan se med det blotte øje, kan blive til en baby, for eksempel. Jeg har tit mærket Guds nærvær, når jeg har siddet og kikket i et mikroskop og set farver og sammenhænge, der ellers ikke er til at kapere. Jeg tror, Gud har en finger med i spillet,« siger Sissel-Jo Gazan.

Javist er det vildt, men videnskab handler nu engang om at finde forklaringer på den vilde virkelighed, og det vilde ved evolutionslæren er netop, at den er en model, som kan bruges til at forklare hvordan noget vildt komplekst kan opstå ud af noget mindre komplekst - helt uden at involvere nogen guddomme eller andre bevidstheder i processen. Der er intet galt i at Sissel-Jo på trods af dette stadig er religiøs, men det er da ærgerligt, hvis hun helt ignorerer det banebrydende i Darwins evolutionslære: selve essensen i den er jo netop, at den kan levere en naturlig forklaring på noget, der virker helt vildt. Evolutionsteorien, biologien og alle andre videnskaber handler netop om at forklare det, der er svært at kapere, uden at bruge "Guds finger".

Darwin var ikke religiøs
Darwin var enig i, at man sagtens kan være religøs og tilhænger af evolutionslæren samtidig. Evolutionslæren siger intet om Verdens skabelse, men en hel masse om livets udvikling. Så dér kan Sissel-Jo sagtens tage Darwin til indtægt, men det er altså bedrag, når hun påstår, at "Darwin var et meget kristent menneske". Darwin var ikke kristent troende! Han var agnostiker. Dvs. at han ikke ønskede at benægte Guds eksistens, men heller ikke troede på den. Ifølge Darwin selv opgav han kristendommen endeligt da han var omkring 40 år gammel efter årevis af gradvis tvivl, så Sissel-Jos påstand er falsk.

Darwin var ofte i debat med erklærede ateister, og ud over at han ikke mente, at man kan benægte Guds eksistens lige så lidt som man kan bekræfte den (det er agnosticisme), og derfor ikke selv ville kalde sig ateist, så var uenigheden dog mere taktisk: Darwin mente ikke, at der kunne komme noget godt ud af direkte angreb på religionen. Dels var han selv bekymret for at støde religiøse slægtninge og venner, og dels mente han - efter min mening korrekt - at det bedste middel mod overtro er at udbrede viden og kritisk tænkning. Han skrev således:


»It appears to me (whether rightly or wrongly) that direct arguments against Christianity & theism produce hardly any effect on the public; & freedom of thought is best promoted by the gradual illumination of men's minds which follows from the advance of science. It has, therefore, been always my object to avoid writing on religion, & I have confined myself to science.«

(Wikipedia: Charles Darwin's views on religion)

Et taktisk spørgsmål
På dette punkt var Darwin faktisk helt på linie med mange andre (erklærede) ateister. For eksempel skrev den russiske anarkist Bakunin om det taktisk ukloge i at inkludere aktiv ateisme blandt kravene i Den 1. Internationale Arbejdersammenslutning:

»There is today no serious philosophy which does not take as its point of departure not positive but negative atheism... But do you believe that if this simple word "atheism" had been inscribed on the banner of the International this association would have been able to attract more than a few hundred thousand members? Of course not--not because the people are truly religious, but because they believe in a Superior Being; and they will continue to believe in a Superior Being until a social revolution provides the means to achieve all their aspirations here below. It is certain that if the International had demanded that all its members must be atheists, it would have excluded from its ranks the flower of the proletariat.«

Også anarkisten, biologen og ateisten Kropotkin mente, at religion ikke er noget man behøver at angribe direkte, fordi overtroen istedet kan gøres overflødig ved videnskabelige og sociale fremskridt. Evolutionsteoretikeren Kropotkin var helt på linie med Sissel-Jo Gazans fascination af hvor vild og fantastisk naturen er, men han drager den direkte modsatte konklusion, idet han netop så det videnskabelige erkendelse heraf som en fascination af naturen, der ikke behøver en mystisk guddom for at være fantastisk:

»Reverting to the sound philosophy of Nature which remained in neglect from the time of Ancient Greece until Bacon woke scientific research from its long slumber, modern science has now worked out the elements of a philosophy of the universe, free of supernatural hypotheses and the metaphysical “mythology of ideas,” and at the same time so grand, so poetical and inspiring, and so expressive of freedom, that it certainly is capable of calling into existence the new forces. Man no longer needs to clothe his ideals of more beauty, and of a society based on justice, with the garb of superstition: he does not have to wait for the Supreme Wisdom to remodel society. He can derive his ideals from Nature and he can draw the necessary strength from the study of its life.«


Flere af Darwins samtidige, som var erklærede ateister, var altså enige med ham i, at religion og overtro bedst afskaffes ikke ved direkte angreb men indirekte ved at overflødiggøre den både socialt og psykologisk - ved videnskabelige forklaringer, fascination af naturen og afskaffelse af social elendighed og afmagt: Ved at give mennesket tiltro til sig selv.

Dette skal ikke være noget angreb på Sissel-Jo Gazan. Hun må for min skyld hjertens gerne have sin religion i fred og endda mene, at den er i overensstemmelse med videnskaben. Det sidste ville Darwin heller ikke protestere mod. Men man kan ikke tage Darwin til indtægt for et positivt forsvar for kristendommen. Han var ikke kristen, og mente ikke, at der var noget belæg for at tro på hverken kristendommen eller Biblen. Han mente bare heller ikke, at der var nogen nytte i at angribe troen eller benægte den aktivt, når man istedet kan underminere den ved at udbrede rationelle forklaringer og erstatte dem med overtro, og det er netop hvad evolutionslæren gør med hensyn til livets udvikling.

Igen: se Wikipedia: Charles Darwin's views on religion

6 kommentarer:

  1. @Ole

    Jeg protesterede blot imod den måde du præsenterede det på. Du sagde på den anden blog at "Darwin bestemt ikke var religiøs". Det er kun en delvis sandhed, og det er vi også enige om, men det gør det jo så kun værre at du alligevel præsenterer det på den anden måde. Du siger at Sissel-Jos påstand er falsk, men ifølge dine kriterier for falskhed er din påstand lige så falsk.
    Angående skellet imellem teisme og religion så er de fleste teismer også religioner (måske judaismen undtaget) medens religioner ikke behøver at være teismer. Jeg nævner eksempler på det som buddhisme, Lavey satanisme og ja, den moderne, militante ateisme. Jeg vil betegne religion som et livssyn man prøver at sprede. Moderne ateisme er bestemt et livssyn man prøver på at sprede, og der bliver udøvet nærmest uanstændig proselytisme for den. Hvis jeg argumenterede for min tro på samme måde som ateister gør for deres, ville jeg blive kaldt de værste ting (f. eks. mørkemand). Men det gør jeg ikke, fordi jeg mener at der er en udmærket mulighed for at andre livssyn end mit, kan være det der i sidste ende viser sig at være sandt. Denne selvkritiske tilgang til sagen er noget moderne ateiste mangler, og jeg må sige at det er tegn på en lidt indskrænket tilgang til emnet religion.
    Nu anklager jeg ikke dig for noget, du virker som en helt igennem stille og rolig ateist, jeg vil vove at påstå at du er noget så sjældent som både ateist og areligiøs. Jeg ville bare uddybe forholdet imellem teisme og religion.

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet
  2. Charles Darwin sagde på et tidspunkt: "I never gave up Christianity until I was forty years of age." Altså var han på dette tidspunkt overbevist om at han ikke længere var troende kristen. Citatet er gengivet i flere kilder, men jeg har ikke kunnet finde den præcise oprindelige kilde. Det står dog klart, at han har sagt at der ikke var nogen som helst empirisk grund til at tro på Biblen - tværtimod mente han at den var fuld af falske påstande, og tidligt i hans liv tvivlede han også på om Gud overhovedet kunne siges at være "god". Han brød sig ikke om det du kalder militant ateisme, men det betyder altså ikke at han var kristen. Han var erklæret ikke-kristen, og altså er Sissel-Jos påstand om, at Darwin var "et meget kristent menneske" direkte falsk. Det er ikke en "delvis sandhed" - Darwin var ikke delvist kristen, men ikke-kristen og ikke troende... ihvertfald efter sit fyrretyvende år.

    Endelig forstår jeg altså stadig ikke dine definitioner af "teisme" og "religion" m.v. Selvfølgelig er jødedommen en religion i det omfang vi taler om troende jøder! Og selvfølgelig er ikke-religion ikke en anden form for religion. Buddhismen er også en religion - en religion behøver ikke at være monoteistisk. Og i det omfang at "satanister" tror på Satan, er de sandelig både teistiske og religiøse - i det omfang det blot er navnet på en livsfilosofi, er de hverken religiøse eller teistiske.

    PS. Der er ikke noget specifikt "moderne" over at være erklæret ateist. Det er bare mere udbredt idag hvor man ikke længere bliver brændt eller mister sit job ved at være åben om sin manglende tro. Det er mindst 150 år siden at folk begyndte at lave ateistiske selskaber og diskutere dette åbent i Europa, jævnfør de to andre citater jeg nævnte - de er begge omkring 100 år gamle.

    SvarSlet
  3. Ja jeg var også noget forundrede over Sissels udbrud om Darwin, da det netop er almindeligt kendt at han fandt ud af at kristendommen ikke lige var ham alligevel.

    SvarSlet
  4. @Ole

    Der er jo flere perspektiver i denne her sag. Du mener at det at Darwin på et tidpunkt i sit liv var fuldkommen areligiøs retfærdiggør udtalelsen "Darwin var ikke religiøs". Men Darwin var også på et tidligere tidspunkt i sit liv fuldstændigt kristen. Så er udtalelsen "Darwin var religiøs" også retfærdiggjort, med dine egne kriterier. Enten er begge teser sande, delvist sande eller forkerte. Men lige meget hvad de er, så er de det begge to.
    I øvrigt er det mærkeligt at du ikke forstår hvad jeg mener med begreberne teisme og religion, da jeg jo forklarede dette i min kommentar. Da jødedommen ikke er "et livssyn man søger spredt", vil jeg ikke betegne den som en religion, det er dog unægteligt at det er en teisme. Buddhismen derimod er en religion, da den er et livssyn der søges spredt, men da dette livssyn ikke anerkender eksistensen af en gud, er det ikke en teisme. Satanisterne derimod (eller i hvert fald de der følger Lavey) er en religion, men ikke en teisme. Det er et livssyn der prædiker at man skal se på sig selv som universets lys og almægtige gud.
    Du kan have ret i at sige at ateismen ikke er specielt moderne. Nej, det rigtige modefænomen nu til dags er agnosticismen. Ikke desto mindre så lægger ateismen nærmest i vores tidsånd. Du kan jo selv se på de ord der er blevet brugt til at svine min tro til (jeg er blevet kædet sammen med en afrikansk bonde, jeg blevet kaldt oldnordisk, umoderne, antik, jeg er en mørkemand osv.).

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet
  5. Hej Jon,
    Jeg deler lige diskussionen op i flere dele.



    1) Specifikke eller generelle sandheder:

    Når man vurderer om en påstand er sand skal man selvfølgelig være bevidst om hvorvidt den refererer til et specifikt tidspunkt, en specifik person eller begivenhed. Sætningen "Det regner" kan være sand hele tiden, fordi det nok regner et eller andet sted, men sådan fungerer sætningen jo ikke normalt - hvis man ikke fortæller det nærmere, så antager vi at sætningen refererer til her-og-nu, og så er den sætning falsk.

    På den anden side kan man sige "det regner meget i Danmark" uden at mene at det regner meget lige nu i Danmark men blot at der ofte er nedbør. For at vurdere den påstand må vi se på et længere forløb og sammenligne med andre steder.



    2) Darwin var ikke religiøs:

    Det samme gælder sætningen "Darwin var ikke religiøs" - og den modsatte sætning, som Sissel-Jo kom med. Darwin var som næsten alle andre i England på det tidspunkt opdraget af religiøse forældre i en religiøs kultur. Hans udgangspunkt var derfor at være kristen - det var ikke et valg, det var der han startede. Hele hans liv var dog en lang bevægelse væk fra kristendommen og væk fra det religiøse, og alle hans bevidste tankegange og valg var skridt væk fra det religiøse, indtil han var istand til at erklære, at han ikke længere troede på de essentielle dele af kristendommen.

    Sætningen "Darwin var ikke religiøs" kan altså dels være sand i det den refererer til et specifikt tidspunkt, hvor Darwin endeligt havde forkastet sin religiøse opdragelse. Men den kan også referere til hele Darwins liv og den retning det tog og de valg og tanker, som Darwin konsekvent foretog igennem sit liv, som var en lang rejse væk fra det religiøse.

    Den modsatte sætning, "Darwin var et meget religiøst menneske", er derimod falsk på flere måder, for han var aldrig et meget religiøst menneske. Man kan sige at han var religiøs i den forstand at han var vokset op i en religiøs kultur, men det refererer ikke lige så stærkt til Darwin som person og menneske. Hele sit voksne liv gennemgik han forskellige faser, hvor han forkastede først det ene og så det andet element af den religiøse kultur. Han var aldeles ikke "et meget religiøst menneske".



    3) Hvad er en religion?

    Din definition af ordet "religion" holder altså ikke. Ethvert livssyn kan ikke være en religion, hvis ordet religion skal have nogen mening. I så fald er alt i filosofien jo religion. Jeg vil for eksempel gerne sprede det livssyn at andre mennesker findes og har følelser og at vi bør bekymre os for hinanden... det er altså ikke en religion.

    Det er svært at definere ordet "religion" præcist. Det må dog være noget med at basere sit liv og livssyn på noget over-naturligt, og da det er netop det ateister og agnostikere netop ikke gør, så er de naturligvis ikke religioner.

    Men det er ikke nok til en definition. For folk der tror på astrologi, jordstråler og anden hokus-pokus baserer jo også sit liv på noget over-naturligt, men jeg ved ikke om de kan kaldes religioner. Måske skal der inkluderes noget med at have fastlagte forskrifter for hvordan man skal leve sit liv.

    Det kan ikke være et krav at man skal forsøge at rekruttere og missionere, for buddhister har det fint med at andre ikke er buddhister, og buddhismen er vel stadig en religion. Og selvfølgelig er jødedommen altså også en religion. Hopi-indianerne har også religioner selvom de ikke forsøger at missionere. De asatroende for 1000 år siden var også religiøse, selvom de ikke missionerede.

    Det at ville omvende andre er noget der særligt gælder for kristendommen og ikke noget der definererer om noget kan kaldes en religion eller ej.



    4) Hvad er guder?

    Apropos buddhismen så er jeg altså ikke sikker på at man kan sige at den ikke har guder. For det første fordi: det har den! Buddhismen er vokset ud af en hinduistisk kultur og senere flettet ind i old-kinesisk kultur og i japansk shintoisme, og alle opererer de med klassiske gude-myter. Disse er måske ikke essentielle for buddhismen men bare noget der fungerer sammen med den.

    Men hvis en gud er et transcendent væsen (noget udenfor vores verden) med en bevidsthed der overgår den normale menneskelige bevidsthed og endda er udødeligt og udenfor tid og rum, så er guder absolut essentielle for buddhismen, for den handler netop om hvordan man kan opnå "frelse" ved at lade sig inspirere af buddhaerne, som netop er sådanne væsner.

    Blot fordi en guddom ikke er ligesom den kristne, så betyder det altså ikke at den ikke kan kaldes en guddom. Men jeg kan godt se pointen i at skelne mellem religioner med og uden guder. Langt de fleste religioner har dog guder af en art: mytiske transcendente væsner, der spiller en rolle i historien om hvordan mennesket skal leve sit liv, definerer traditioner eller forklarer samfundets eller livets eller jordens tilblivelse osv. Faktisk kan jeg ikke lige nu komme i tanke om en eneste religion, der ikke har guder, (men der er nok nogen)?



    5) Hvad er ateisme?

    Ateisme betyder i min bog slet og ret det ikke at være religiøs. Ikke bare at ikke bekende sig til en monoteistisk guddom, men det ikke at have et religiøst livssyn, som du ville kalde det. Det er det ikke at basere sit liv eller sine valg på hvad transcendente overnaturlige væsner eller krafter måtte mene om det eller lignende.

    Et andet ord med en lidt anden betydning er "naturalisme": det at man i en forklaringsmodel ikke opererer med ting forklarer noget via overnaturlige fænomener. Eller bredere defineret: at man ikke opererer med transcendente faktorer (ting, der eksisterer udenfor den verden vi forsøger at forklare og forholde os til).



    6: Og agnosticisme?

    Agnostikere gør generelt det samme. Agnosticisme er det at man ikke aner om der måtte findes nogen transcendente krafter - det kan man jo af gode grunde ikke vide, hvis de netop er transcendente og altså udenfor vor erkendelse. Jeg kan jo for så vidt heller ikke vide om Jorden går under i morgen eller om der er en morder i mit badeværelse lige nu, men da det er ting, JEG IKKE HAR NOGEN GRUND til at tro på, så påvirker de ikke mit liv. Jeg kan ikke afkrafte guds eksistens, men da der ikke er noget der peger på hans eksistens, så lever jeg ikke mit liv efter hverken den kristne guds, et usynligt næsehorn, eller andre "mulige eksistenser".

    Ateisme følger ret automatisk af agnosticisme - det mener jeg ihvertfald. Man lever ikke sit liv udfra at noget eksisterer, som man er bevidst om at man ikke tror på eksistensen af. Så skulle man leve sit liv efter alle mulige bizarre ting man ikke kan bevise falskheden af.

    Måske vil agnostikere dog følge en religiøs kultur og traditioner mere, hvis de er vokset op i sådan en - af andre årsager end personlig religion, f.eks. at det er sjovt, hyggeligt, socialt, eller at de bliver straffet, hvis de ikke gør det.

    Og så er der selvfølgelig det berømte agnostiske "væddemål": Jeg ved ikke om gud eksisterer, men hvis han ikke gør, så er det ligemeget, hvorimod hvis han gør, så kan jeg kun tabe ved ikke at tro på ham, altså er det det sikreste at "tro". Den kristne kirke mener at dette er en falsk tro, og fordømmer det argument, og det kan jeg egentlig godt forstå. Religion er jo netop at tro på at noget er sandt, mens agnosticisme er ikke at tro - det er at sige "jeg aner det ikke" og så tror man jo heller ikke.



    7) PS.

    Hvis jeg skulle håne alle overtroiske så ville jeg have alt for meget at lave, og jeg tror ikke at verden bliver et hak bedre af det. Jeg vil kun kalde dig en "mørkemand" hvis du ønsker at gøre din religion til grundlag for politisk lovgivning eller på anden vis bruger den til at gøre livet værre for andre mennesker.

    Det at du (måske) mener at en gammel krigsgud fik en søn, som blev en fredsgud eller hvordan det nu er, er ikke noget der går mig på... hvis det gik mig på hver gang nogen troede på noget, der ikke kan bevises, så ville jeg jo være et nerve-vrag. Jeg er langt mere interesseret i hvordan det påvirker dine handlinger, liv og forhold til andre mennesker.

    SvarSlet
  6. @ Ole

    Det skal være med stor glæde at jeg på et andet tidspunkt vil svare på dine argumenter - og bøje mig for rigtigheden i nogen af dem. Det har jeg dog ikke tid til nu, og vil nøjes med at udtrykke min glæde over den respektfulde tone, der desværre er temmelig sjælden iblandt - ja hvad skal vi kalde det - areligiøse (på den ene eller anden måde) mennesker. Tak for det og respekt til dig. Jeg opretter traks et link fra min blog.

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet