lørdag den 20. december 2008

Ondskab

Hvad er ondskab? Det er et af de evige filosofiske spørgsmål. Jeg har ingen definition men jeg kan godt give nogle eksempler på situationer og handlinger, som en definition af ondskab bør inkludere. Her er tre eksempler på ondskab fra dagens nyheder.

1) Det er ikke så meget det, at en antidemokratisk regering indsnævrer kriterierne for at blive en borger med rettigheder og mulighed for at danne sig et liv i det land, man bor i. Men det er ondskab, når denne regering hånligt og med tilbagevirkende kraft annullerer resultatet for de, der bestod den diskriminerende og eskluderende prøve, og altså slap igennem nåleøjet for den eksklusive definition af "danskhed", som giver én ret til rettigheder privilegier. De der nu har bestået "danskhedstesten" (som iøvrigt ikke er en test i faktuel viden) får nu deres resultat annulleret og skal op i en ny og endnu tåbeligere test. Én ting er at den danske regering bevidst arbejder på at skabe flere rettighedsløse mennesker. Men at håne de, der allerede har bestået dens idioti, og fratage dem de rettigheder, de var på vej vil at få, dét er ondt. Det tjener intet formål, og det er ikke bare at påføre folk smerte uden grund men samtidig at le hånligt af deres smerte, og denne handling viser, at det aldrig var meningen at nogen skulle kunne bestå prøven: de skulle bare ydmyges.

2) En definition af ondskab må også inkludere mishandlingsministerens hånlige kommentarer til afstraffelsen af uskyldige i form af kollektiv afstraffelse. Idag vedtog en lov, der ophæver demokratiet, med det erklærede formål at pine nogle mennesker resten af deres liv, selvom regeringen nægter at vise, at de har gjort noget galt. Det alene er på grænsen til ondskab, men da Ministeren for Kollektiv Afstraffelse idag kommenterede, at hun da var ligeglad med, at flere uskyldige mennesker også vil blive ramt af denne utålelige lov - nej, at hun ligefrem synes, det er "OK" at straffe uskyldige, og sågar lyver om hvad ofrene har lov til, så er det helt afgjort et eksempel på ondskab.

3) Men det mest nedrige eksempel på rendyrket ondskab i dagens nyheder det er, at regeringen op til jul udsender et trusselsbrev til barmhjertighedsorganisationer om, at de vil blive straffet af staten, hvis de giver lidt varm mad, en kop kaffe, en seng eller lidt varme til en hjemløs, forfrossen, sulten og fattig udlænding. Arbejdere fra Østeuropa er som bekendt andenrangsmennesker, som selvom de er EU-borgere ikke har samme rettigheder som andre EU-borgere i Danmark. De må således ikke modtage nogen form for offentlig støtte, hvilket altså ifølge regeringen betyder, at herberge for hjemløse og lignende institutioner, der forsøger at sprede lidt varme til de, der absolut ikke har andet, vil miste deres offentlige støtte, hvis de udviser barmhjertighed over for folk fra Østeuropa, der kommer til dem som sidste udvej. Føj for den lede! En sådan smålighed, hvor man ikke alene selv mishandler andre, men forbyder tredieparter at lappe lidt på såret, det er satme ondt i alle ordets - filosofiske, moralske, metafysiske og religiøse - betydninger.

Egentlig tror jeg ikke som sådan på begrebet Ondskab. Men efter den tredie historie i dag, så er jeg næsten ved at skifte mening. Jeg kan ikke finde anden forklaring end simpel "ondskabsfuldhed", når staten på denne smålige måde at drejer armen om på folk og forbyde dem at udvise simpel barmhjertighed. Regeringen har jo ingen egen-nytte af dette - ikke engang den nytte de nyder i form af at styrke deres populistiske, nationalistiske og antidemokratiske profil. Det er ikke egen-interesse, som tilfældigvis går ud over andre, men slet og ret at skade andre uden andet formål end at skade dem. Det er altså ikke kynisme, grådighed eller magtbegærlighed eller nogen af de andre ting der kan få folk til at gøre andre ondt. Det er simpelthen bare at gøre ondt med det formål at gøre ondt. Der kommer intet godt ud af det for nogen. Politikene må altså have et ønske om at udbrede lidelse som et mål i sig selv. Og det må vel leve op til en definition på ondskab, hvis ordet skal have en ikke-religiøs mening.

10 kommentarer:

  1. Frygteligt! Ang. det tredje eksempel, så har jeg en bekendt, som sværger til liberalismen, og påstår, at folk ville give langt mere til velgørenhed, hvis ikke staten tog (undskyld, stjal) så mange af deres penge i form af skat og i øvrigt tog sig af velgørenheden selv (i form af socialydelser). Selv har han dog mig bekendt aldrig givet nogen penge til velgørenhed, selv om han er stenrig.

    Regeringen (eller i det mindste Venstre) siger, den er liberal. Så skulle man ifølge min bekendte tro, at det med den personlige velgørenhed kun ville være ønskeligt, da det viser personligt ansvar, personligt initiativ osv. Men det gælder så åbenbart kun dem, regeringen kan lide, og det er ikke folk fra Østeuropa. Klamt..

    SvarSlet
  2. @ Amila: tjah... jeg bor i USA, hvor det meste af det, der er helt basale rettigheder i resten af verden, er dækket af "velgørenhed"...

    ... tænkepause...

    Det korte af det lange er, at du kan hilse din liberalistiske ven, og fortælle, at han tager fejl. Nej, det passer ikke. Folk giver garanteret mere til velgørenhed i USA end de gør i Danmark, men det hjælper bare ikke dem, der har brug for det. Når noget er baseret på tilfældig velgørenhed, så er der ingen garanti, der er ingen infrastruktur, man kan ikke planlægge sit liv, hospitaler, uddannelsessteder osv må konkurrere med hinanden om donationer og kan ikke gøre det de egentlig er bedst til.

    Det kan godt være at vores velfærdssystem er i stykker, men det vil sgu ikke blive bedre for dem der har brug for det, af at blive erstattet med et system som ikke er et system men bare pletvise donationer og en kop kaffe :)

    PS. Den danske regering er aldeles overhovedet ikke liberal på noget som helst punkt. Ikke alene smadrer den det liberale kernepunkt: rettigheder og lighed, men nu modarbejder den også "den fri velgørenhed".

    Nej... det er så ækelt! Slut!
    Hils i Danmark, Amila.

    SvarSlet
  3. Jeg har også en søster, der bor i USA, som har fortalt mig et par skræmmende ting. O_O

    Jeg har mange gange forsøgt at tale med min bekendte om politik, men han gider ikke høre på mig. Jeg har fx sagt til ham, at jeg aldrig i livet ville have fået en uddannelse, hvis ikke den var blevet betalt af staten, da min familie overhovedet ingen penge har. Men så svarer han, at et firma uden tvivl ville have set potentialet i mig og derfor finansieret min uddannelse!! Så du ser nok, at han ikke er til at tale med.

    Jeg hilser i DK, du hilser i USA :)

    SvarSlet
  4. Hejsa I to

    Jeg tror egentlig ikke rigtigt på begrebet "et ondt menneske", simpelthen fordi det er min overbevisning at de fleste mennesker i verden (mig selv inkluderet) højst sandsynligt ville opføre sig som nogle skiderikker, hvis man satte dem i den rette (eller hellere: forkerte) situation.
    Du Amila er vel familiær med dette. Det at det var helt almindelige serbiske familiefædre der slagtede dit folk, fortæller ikke at Serberne er et ondt eller råddent folk. Det betyder at menneskeheden er af lave.
    I Politiken i går kunne man læse om et interessant socialpsykologisk eksperiment (http://politiken.dk/videnskab/article617352.ece). En autoritet bad forsøgskaninerne torturere en skuespiller der sad i et andet rum og skreg. 60-70% indvilligede.
    Dette betyder ikke at jeg ikke værdsætter menneskeheden, det betyder bare at jeg har revideret mine standarder for hvad man kan forvente af os.
    Dette er grunden til at "onde mennesker" er et ubrugeligt begreb. Hvis man endelig vil bruge det, skal man nemlig inkludere hele menneskeheden, også sig selv. Der findes til gengæld onde gerninger, og som man siger, så er det i sidste ende kun dem der tæller.

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet
  5. @ Jon: Som sagt så tror jeg "egentlig" heller ikke at begrebet ondskab er særligt anvendeligt. Jeg tror folk gør ting af forskellige grunde, men selv når de gør noget rigtigt væmmeligt, så har de nogle grunde - dårlige undskyldninger, egentinteresse, grådighed osv. - og det er en gradvis forskel mellem folk og handlinger hvad de kan få sig selv til at gøre for at få magt osv. Hvis vi skal kalde dem der gør noget rigtigt væmmeligt onde, så vil det også ramme os selv, når vi gør noget mindre væmmeligt og rationaliserer det væk med dårlige undskyldninger.

    MEN... de her eksempler fra den danske regering kan jeg slet ikke sætte ind i nogen forklaring eller rationalisering. Regeringen tjener jo ikke noget på det - hverken politisk, økonomisk eller lignende. Der er ingen der tvinger regeringen til at pine disse mennesker, den har selv valgt at gøre det og den har ingen nytte-værdi af at gøre det.

    Det er altså svært at se nogen bevæggrund til disse væmmelige handlinger andet end at regeringen ønsker at folk lider - at den har lidelse og smerte som et mål i sig selv!

    Grunden til at jeg ikke tror på begrebet 'ondskab' er, at jeg ikke troede der var noget menneske som havde lidelse som et mål i sig selv. Jeg troede at alle væmmelige handlinger kunne forklares med en eller anden efter-rationalisering. Men nu har regeringen modbevist alle mine antagelser om dette emne. Den har en praksis som ikke passer ind i nogen rationel forklaringsmodel. Derfor måtte jeg hive denne model frem. Den eneste model forklaringsmodel disse handlinger passer ind i, er den om "ondskab".

    Med mindre der er nogen anden, der kan forklare hvorfor regeringen synes det er skægt eller godt at lade østeuropæere fryse ihjel til syneladende uden grund. Hvilke egen-interesser har regeringen dog i at forbyde andre mennesker at give en hjemløs polak en kop kaffe? Det er jo ikke blot blottet for medfølelse og altså psykopatisk - det er aktivt at søge at skabe lidelse og at fremme kynisme hos andre mennesker.

    SvarSlet
  6. @ VHS:

    Det vil jeg gerne svare på:

    Formålet har intet med lidelse som mål i sig selv at gøre, men er efter min overbevisning først og fremmest signalpolitik, altså en pragmatisk måde at bevare sin magt; en magt, som de har en idé om på det lange sigt kan gøre tingenes tilstand bedre. Altså: Ingen onde intentioner nødvendigvis.

    Det, der skal signaleres, er en nationalistisk agenda, så DF bliver glade og bliver ved med at støtte regeringen.

    Hvis politikerne stod ansigt til ansigt med en sultende udlænding, ville langt de fleste give ham mad og indse det forkerte i ikke at gøre det. Min diagnose på problemet er, at systemtankegange, som det ofte sker i politik, kommer til at stå i vejen for dette konkrete møde og skygger for dømmekraften. Jeg tror ikke, at det generelt er onde intentioner, der skaber verdens lidelse.

    MVH

    SvarSlet
  7. Hej Søren E.

    Fuldkommen enig. Regeringens bevæggrund er få at flere stemmer (fordi den danske befolkning generelt støtter en sådan politik) og at bevare DF's støtte.
    Hvorfor den danske befolkning ønsker en sådan politik er mig til gengæld en gåde. Det må være den gode gamle frygt for det ukendte ("frygt skaber vrede, vrede skaber had, had skaber død" som Master Yoda ville sige).
    Med andre ord kan alt dette her efterrationaliseres, MEN ifølge min definition på ondskab, er handlingerne stadig onde. Jeg siger bare at dette ikke gør regeringens medlemmer mere eller mindre onde end alle andre. Sagen er desværre den, Søren, at langt de fleste ville gå lige så stille forbi en sultende eller tørstende østeuropæer, uden at bevæge en lillefinger. I øvrigt tror jeg også at jeg ville gøre det samme (desværre og jeg skammer mig...)

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet
  8. I har sikkert ret, men jeg kan bare ikke se, hvordan man kan blive mere populær af denne handling? Jeg kan ikke se, hvordan det er i regeringens egen-interesse (hvis lidelse ikke i sig selv er dens interesse) at forbyde folk at udvise lidt barmhjertighed. Det er jo heller ikke noget regeringen ligefrem har udbasuneret til medierne - tværtimod har den gået ret stille med lige netop denne lidelesesfremkaldende politik.

    Det er så svært for mig at få denne ondskabsfulde handling til at passe ind i real-politiske forklaringsmodeller. Hvorfor pokker skulle det være i nogens interesse eller nytte?

    Måske er min fantasi om hvor kynisk man kan være bare ikke god nok?

    SvarSlet
  9. @ vhs:

    Jeg mener da, jeg udmærket har placeret handlingen indenfor en real-politisk forklaringsmodel - kan næsten kun gentage det (nu i punktform :O) ):

    - Regeringen vil optimere sin magt, fordi de vurderer, det på lang sigt vil være det bedste. *Det* er deres interesse og deres nytte.

    - En forudsætning herfor, vurderer de, er nationalistisk signalpolitik - det gør DF glad, og DF kan bidrage til, at regeringen bliver ved sin magt (og dermed kan gøre 'det gode')

    Om det er kynisme, der driver denne poltiske strategi? Ind imellem, måske. Men jeg tror, som sagt, at det simpelthen oftest er den moralske dømmekraft, den er gal med; altså ingen onde intentioner, men dårlige evner.

    @ Jon:
    Det er ikke hele 'den danske befolkning', der ønsker denne politik. Jeg tror kke engang, at der er flertal for at lade folk, der befinder sig i DK, sulte.

    Hvis folk rent faktisk 'tillader sig' at sætte sig ind i en sulten østeuropæers eller andres situation, så tror jeg ikke, de fleste vil gå videre. Så vil man indse, at det ville være forkert, og så vil man alt andet lige være motiveret til at hjælpe. Problemet er, at der står alle mulige andre tankegange i vejen for denne indsigt. Igen: Problemet er 'system-tankegang', dvs. tankegang, som man er holdt op med at diskutere og stille spørgsmålstegn ved. Problemet er ikke (primært) onde viljer.

    MVH

    SvarSlet
  10. Hej Søren E.

    Der er nok ikke flertal i den danske befolkning for lige netop denne her lov, men for en fremmedfjendsk, indelukket, selvforherligende politik. Forklar ellers hvorfor samtlige partier, fra SF til DF (radikale undtaget) ser at der er stemmer at hente i at tryne indvandrerne med hård retorik og mildest talt mistænkelige love.

    Meget muligt, at mennesker der virkelg standsede op og tænkte grundigt over situationen, og satte sig i den sultnes sted, ville hjælpe ham. Problemet er: det er der ikke nogen der gør i den virkelige verden. De få der dog findes bliver tiljublet som helte. Moder Teresa fik Nobels Fredspris.

    Venlig Hilsen

    Jon

    SvarSlet