mandag den 21. september 2009

Hvad er (ikke) filosofi?

Nej. Jeg beklager. Jeg kommer ikke med noget svar på spørgsmålet i titlen. Ikke i dette indlæg.

Men jeg har fået at vide, at "det filosofiske eller bare filosofisk orienteret indhold af [min blog] er minimalt", og at det "ikke har meget med en filosofisk orientering at gøre". Derfor er min blog blevet "fjernet" (den ser nu ud til at være der endnu... det er fordi beslutningen blev omgjort) fra filosofi.blogbot.dk.

Radikalisering, liberalisme og politisk filosofi

I københavn skal de unge åbenbart "afradikaliseres". Tilbage i juni vedtog et udvalg i Københavns Kommune en såkaldt "anti-radikaliseringspakke", som bl.a. går ud på, at socialarbejdere, pædagoger m.v. - folk der har jævnligt kontakt til unge og ofte nyder deres tillid - skal holde øje med de unges politiske tendenser, og rapportere dem til det hemmelige politi, som så kan sætte ind med overvågning og "intervention", hvis det skulle vise sig, at de unge københavnere har "radikale" tendenser. I denne måned afsatte byrådet også nogle millioner kroner til efteruddannelse af de kommunale arbejdere, der udgør det såkaldte "front-personale" i overvågningen af de unge, der måske er "søgende" mod radikale tendenser.

Her skal vi ikke tale om de retspolitiske problemstillinger i forhold til at benytte socialarbejdere og pædagoger til at spionere mod unge borgere, eller det, at myndigheder som det hemmelige politi og kommunalarbejdere skal til at lave registre over folk, der måske "søger" hen mod politiske ideologier og bevægelser (se istedet artiklerne i de links, der er ovenfor). Men i stedet stille spørgsmålene: "Hvad er 'radikalisering'?" og "Hvad vil det sige at være 'radikal'?"

fredag den 18. september 2009

Naser Khaders sexliv


[Billede fra the Daily Mail. Dette par blev korporligt smidt af en bus i England. Naser Khader ville have reageret mere voldsomt.]
Kære Naser Khader,

Det glæder mig, at de fleste af dine partifæller nu har accepteret, at dit ønske om at forbyde udtryksformer, som du ikke forstår og derfor ikke kan lide, ikke kan lade sig gøre, hvis man samtidig skal overholde landets grundlov. Men det skræmmer mig, at du derimod agiterer for, at så må Grundloven laves om. Du ønsker altså, at den til enhver tid siddende regering skal kunne bestemme over borgernes ytringer og beklædning, deres krop og seksualitet - og at det skal stadfæstes i en ny Grundlov?

Du sagde, på dit partis landsmøde, at "det ikke handler om tøj. Det handler om tvang og kontrol," og det har du jo fuldstændig ret i. Det handler om, at du vil kontrollere, hvordan folk skal gå klædt, hvad de spiser, hvad de tænker osv - og det handler om, at du ønsker et samfund, hvor staten kan tvinge folk til at indrette sig efter dine "følelser". Du har i allerhøjeste grad ret i, at "det her handler om POLITIK og kun politik". Det handler om grundlæggende politik. Det handler om, at dine politiske ambitioner er fuldstændigt uforenelige med et demokratisk samfund.

torsdag den 17. september 2009

One Million Moron March

Hvor meget dumhed og vanvid kan man klemme sammen på ét sted? Det eksperiment foretog vanvidsprædikanten Glenn Beck, da den kampagne, han har ført i godt et halvt år, kulminerede den 12. september med et rekordforsøg, som gik ud på at samle over en million af hans diciple i Washington D.C. (der kom omkring 60-70.000, men det har ikke forhindret dem i at insistere på at de var mindst et par millioner... som sagt går rekordforsøget ud på at samle så mange uoplyste og hel- og halvtossede personer som muligt).

Se hvad der kommer ud af det her:

Post-klar tale?

Her er et eksempel på, hvorfor jeg generelt har et problem med post-strukturalistiske teorier og tekster:
"Creating Guerilla Texts in Rhizomatic Value-Practices on the Sliding Scale of Autonomy: Toward An Anti-Authoritarian Cultural Logic"
???

onsdag den 16. september 2009

To skridt frem og ét tilbage - dansen omkring diktaturet

Nå. Så er der endnu en dansk fremtrædende politiker, der har måttet trække i land, efter at have opdaget, at hans forslag da vist nok er ulovligt, grundlovsstridigt og udemokratisk.

Karsten Lauritzen, udlændingeordfører for regeringspartiet Venstre, ville tidligere idag have at justitsministeriet skulle forbyde og opløse nogle fredelige foreninger. Men nu har han opdaget, at det kan en regering altså ikke bare gøre, hvis man samtidig gerne vil kalde sig et demokrati og en retsstat. Det er der nemlig nogen, der efterfølgende har fortalt ham, står i Grundloven. Det er nemlig i princippet kun domstolene, der kan dømme og straffe folk (det er der så i praksis en masse undtagelser fra, som også er indført af regeringen, men lad os nu se bort fra det).

tirsdag den 15. september 2009

Det glade vanvids parti

For et par uger siden skrev jeg lidt om nogle af de konservative i USA, som gerne vil have deres parti og ideologi tilbage fra de vanvittige landsbytosser, der har kidnappet det og omdannet det til en galeanstalt. Der er ikke så meget nyt i denne artikel i the L.A. Times. Men nogle af formuleringerne i den er simpelthen for rammende til at ignorere. Bemærk at citaterne er fra ledende amerikanske republikanere:
Some fear GOP is being carried to the extreme
Amid a rebirth of conservative activism that could help Republicans win elections next year, some party insiders now fear that extreme rhetoric and conspiracy theories coming from the angry reaches of the conservative base are undermining the GOP's broader credibility and casting it as the party of the paranoid.

mandag den 14. september 2009

Falsk lovlydighed / at deponere sin bevidsthed

Det er blevet moderne blandt danske politikere at fremsætte lovforslag som strider mod Grundloven, menneskerettighederne, internationale konventioner og grundlæggende demokratiske principper, hvorefter de så dækker sig ind under, at de skam ikke vil gennemføre dem, hvis det viser sig, at det er ulovligt.

Udover at være noget vatnisseri, er det er en hul og falsk form for "respekt" for loven og demokratiets grundlag, for hvis de virkelig mener, at deres forslag er nødvendige og rigtige, så må de jo mene, at de grundlæggende principper, der forhindrer deres gennemførelse, er uretfærdige og forkerte. Samtidig er det at fralægge sig ansvaret for sine egne holdninger og deponere sin bevidsthed og tænkning, at overladet spørgsmål om, hvad der er politisk og moralsk rigtigt til en fortolkning af juridiske tekster. Enten er disse partiers politiske grundlag i strid med de principper, vort samfund er organiseret efter, eller også har de slet ikke noget politisk grundlag og indhold.

Dette er en længere "rant" hvor jeg skælder ud personligt på nogle af de politikere, der har givet udtryk for denne bevidsthedsløse og apolitiske "tankegang".

søndag den 13. september 2009

Religiøs terror i Danmark - den politisk korrekte årsagsforklaring

Så kom det - det de alle har talt om så længe. Det alle har ventet på. En bølge af religiøst funderede mordtrusler mod politikere i Danmark. Denne terror-kampagne mod politiske repræsentanter er naturligvis foranlediget af bygningen af en muslimsk moské i København. Moskéen er ikke engang bygget endnu, men så snart planerne var offentligtgjorte begyndte dødstruslerne at "vælte ind over ledende politikere på Københavns Rådhus".

fredag den 11. september 2009

11. september er endeligt forbi

Det er nu lidt over midnat og den 11. september er officielt forbi. Men ikke bare denne ene dato. Den tilstand Verden har befundet sig i, siden den 11. september for 8 år siden er også overstået. Endelig kan vi komme videre - måske ikke tilbage til den 10. december, men i det mindste hænger vi ikke længere fast i denne ene dato og den tilstand og mentalitet, den førte med sig. Fra nu af er fremtiden åben. Uret og kalenderen går igen.

Alan Turing in memoriam

Alan Turing (1912-1954) var et multigeni, der gik i Leibiz' fodspor (uden at stå i hans skygge, for nu at blive i billedsproget).

Multi-talentet Turing var også marathon-løberMængden af hans bidrag til matematikken, bevidsthedsfilosofien, computerprogrammeringen m.v. er for stor til at nævne det hele uddybende, men han er bl.a. kendt som ophavsmanden bag "Turing-maskinen" og "Turing-testen", som er væsentlige for videreudviklingen af den "funktionalistiske materialisme", som han også selv leverede sine egne bidrag til. Han var pioner indenfor udviklingen af den moderne computer og lagde grundlaget for udviklingen af "kunstig intelligens". Samtidig leverede han afgørende bidrag til diskussionen om, hvad tænkning og bevidsthed er for noget.

Under Den 2. Verdenskrig arbejdede Turing desuden i den britiske regerings institut for kodebrydning, og bidrog til at decifrere den tyske "Enigma"-kodemaskine. Hans matematisk-logiske arbejde var således afgørende for nazismens nederlag, og i 1945 modtog han en fortjenstmedalje for sin indsats, som dog forblev en statshemmelighed i flere år.

Han var også bøsse...


tirsdag den 8. september 2009

Lov og orden - hvad er det?

Hvad er regeringens forhold til "lov og orden", grundlov og "demokrati" og den slags? Få svaret i 2 citater og 1 politisk udspil fra 3 regeringsbærende partier:

Venstre: Rend mig i konventionerne - og loven
"Jeg synes sådan set, at oppositionen bør skamme sig lidt. Hver gang man løber tør for almindelige argumenter, så hiver man en konvention eller et lovbrud op."
- Karsten Lauritzen, udlændingeordfører for Venstre

DF: Luk nu røven med den grundlov og de rettigheder
"Jeg gider simpelthen ikke høre om den personlige frihed og Grundlov og jeg ved ikke hvad."
- Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti

De Konservative: Skråt op til demokratiet
Naser Khader, udlændingepolitisk ordfører for De Konservative, vil gøre det muligt at gøre danske borgere rettighedsløse ved at annullere deres statsborgerskab - og vil altså afskaffe statens forpligtelse overfor sine egne borgeres retssikkerhed og dermed demokratiets grundlag.

onsdag den 2. september 2009

Dræbende bønner

"Det perfekte mord"... det må være at bede en person ihjel. "Hvordan gør man det?" spørger du måske. Det giver den gode pastor Dale Sides en introduktion til her:



Der er altså en række passager i Biblen, som man kan recitere, hvis man gerne vil bede nogen ihjel eller bare nedkalde andre forbandelser over dem. Det er ikke noget, den danske Folkekirke gør os opmærksom på, men det er altså de såkaldte "forbandelses-salmer", man skal lede efter. Der er en til de fleste lejligheder, men man kan også lave sine egne. Og det virker!

"En ringe demokratiforståelse"

Apropos De Konservatives ringe demokratiforståelse: Det nye højreekstremistiske parti vil nu til at fratage danske borgere deres statsborgerskab for mindre bagateller.

Det er udtryk for en fuldstændig foragt for hele fundamentet i det borgerlige demokrati. Statsborgerskabet er grundlaget for stort set alle rettigheder et menneske har i den verden, vi lever i. Det er desuden afgørende for hvor man kan bo - uden statsborgerskab er man et ikke-menneske i vort samfund: en juridisk absurditet, der ikke burde eksistere.

tirsdag den 1. september 2009

Konservative kræver sin ideologi tilbage

Dette er ikke blot et "PS" til mit "Åbne brev til en journalist-elev" (som blev til et "brev til en ældre journalist"), hvor jeg kritiserede redaktionen på en større dansk avis for ikke at have bedt en af sine praktikanter om at "gå tilbage til skrivebordet", efter at han havde skrevet kopieret en elendig artikel uden hverken at have undersøgt selve sagens kendsgerninger eller i det mindste kildens troværdighed. Nej, den historie er for længst overstået, men hans valg af kilde giver mig anledning til at fortælle en helt anden historie.

lørdag den 29. august 2009

Terror-mistænkt anholdt i USA

Den 70-årige mand, Donald Hertz, blev anholdt i onsdags (26.aug.2009), mistænkt for terror- og mord-trusler og for overtrædelse af den landsdækkende lov om "Freedom of Access to Clinic Entrances".

Han er mistænkt for at have sendt detaljerede dødstrusler til de ansatte på en abort-klinik i Boulder, Colorado - og deres familier. Den telefoniske mordtrussel navngav bl.a. klinikkens direktør, Doktor Warren M. Hern, og hans familie, og fortalte, at "to mænd fra Utah" var blevet udvalgt til at begå mordet.

Formålet med truslen - uanset om indholdet af den var virkeligt eller ej - er givetvis at skræmme klinikkens ansatte til at lukke deres praksis. Dødstrusler mod sundhedspersonale på abortklinikker og mod deres familier forekommer jævnligt i USA, men efter mordet på Doktor George Tiller, begået af fanatikeren Scott Roeder den 31. maj 2009, forekom truslen særdeles alvorlig for Warren M. Hern og hans kolleger og familie.

torsdag den 27. august 2009

Fundamentalistisk Folkeparti

Nogle udvalgte citater fra de Konservative , Fundamentalistisk Folkeparti (der vist har taget navneforandring til nu blot at hedde (De) Fundamentalistiske).

Lad os starte med en Pressemeddelelse fra Fundamentalistisk Folkeparti, 27. august 2009. Den indledes med ordene:
"Det er helt berettiget, når flere biskopper i dag giver udtryk for, at de oplever et politisk pres for at skille stat og kirke. Men det kommer aldrig til at ske med Konservatives stemmer."
Ja - den er fra idag. Altså efter partiets sommermøde, hvor de erklærede at islam var verdens største problem, og at staten skulle jagte al muslimske ytringer ud af det offentlige rum. Det var altså ikke noget forsvar for det sekulære demokrati eller for religionsfri offentlige institutioner.

onsdag den 26. august 2009

"It's all connected" (part 2)

Danmark, mød Glenn Beck - en af USAs mest indflydelsesrige og sete "nyhedsværter"/stand-up-komikere:

[fra Media Matters]

mandag den 24. august 2009

Skål for ædrueligheden!

Når staten skal bestemme, hvad for noget tøj, borgerne må gå klædt i...
Når staten skal bestemme, hvad folk skal spise, hvilke fjernsynsprogrammer de skal se...
Når staten skal bestemme, hvilke "værdier" borgerne skal have, og hvad de skal tænke, mene og føle...
OG når alt dette sker for at forsvare "friheden", borger-rettighederne og "demokratiet"...

onsdag den 19. august 2009

Moderne anti-sekularisme

Den politisk aktive teolog, Katrine Winkel Holm, har en kronik i den gudsfrygtige klumme-bringer, Berlingske Tidende, hvor hun begræder den uhellige alliance, hun påstår skulle eksistere mellem muslimer og ateister, der er sammensvorne i en konspiration mod kristendom.

I virkeligheden viser det sig, at den eneste konkrete begivenhed, hun beskriver, drejer sig om ikke-kristne (og hvem ved, måske også nogle kristne), der vendte sig imod, at statsskolen indskrev deres børn til en religiøs forkyndelse. Det er altså flintrende underordnet om det drejer sig om muslimer, ateister eller kristne - deres sag var ikke religiøs eller anti-religiøs, men sekulær.

tirsdag den 18. august 2009

Eller bowlerhatte...

Nationalmuseet oplyser:
Sådan kunne en vikingehjelm se ud. Vikingernes hjelme havde ikke horn som man ellers tit ser det i tegneserier og reklamer.
Forsøger Politiken mon bevidst at fremstille Lars H.U.G. som uvidende? Eller udstiller den, der har valgt overskriften i denne artikel, bare sin egen uvidenhed?

Lars H.U.G. siger i interviewet: "Vi er en fælles nation. Med chili, tørklæde og de der ting, vikinger har på hovedet... "

Hvordan kan det i overskriften blive blive til: "Lars H.U.G: Vi vil leve med chili, tørklæder og vikingehorn"?

Enhver med en smule historisk grundviden om vikinger ved da, at vikinger ikke havde horn! Og det sagde Lars H.U.G. så heller ikke. Det er Politiken, der har lagt ham den ignorante påstand i munden. Men læs nu alligevel artiklen om Lars H.U.G.s mening om den danske "asylpolitik", og alle de andre interviews med kunstnerne, der spillede for de irakiske flygtninge idag.

mandag den 17. august 2009

Ekstremistiske minoriteter og kulturløse værdifællesskaber

I Danmark er folk åbenbart vældigt bange for at medlemmer af kulturelle, etniske eller religiøse minoriteter skulle få stillinger indenfor det offentlige - som dommere, i hjemmeværnet, som politikere m.v. Dette uanset hvad de enkelte individer, der klarer alle forhindringer og opnår disse betroede stillinger, end måtte mene om dette og hint. De er "repræsentanter" for en essentialistisk subkultur - de er essentielt "etniske" - og har dermed ingen individualitet i den hvide ("ikke-etniske") befolknings øjne. Alle der tilhører disse subkulturer er per definition "det samme som" de mest ekstreme elementer i samme kultur. Hvide danskere er forskellige individer, der ikke har nogen kultur, men de "etniske" minoriteter er determinerede af deres "etniskhed" og er en ensartet og farlig masse.

"Populistisk opportunisme"



Er Lisbeth Knudsen snotforvirret? Ovenstående grafik er et screenshot fra dagens netudgave af Berlingske Tidende, hvis redaktionelle linie mildest talt er noget af en "slingrekurs".

torsdag den 6. august 2009

DF: Danmarks leninistiske parti

Nalle Kirkvåg har en interessant og velskrevet blog, hvor han beskæftiger sig med emnet "kritisk journalistik" - og manglen på samme - samt journalistikkens rolle for demokratiet. Det er jo en interesse han deler med mig, men han bruger ikke helt lige så mange bandeord, og desuden så har han af og til nogle positive bud på, hvordan man kan få bedre medier.

Dette indlæg tager dog afsæt i en artikel skrevet af Tim Knudsen, der er professor i statskundskab ved Københavns universitet, og bl.a. har skrevet bogen 'Fra folkestyre til markedsdemokrati'. Som regel citerer jeg fra de oprindelige artikler, men dels vil jeg gerne anbefale bloggen om "kritisk journalistik", og dels har Nalle begået en fin opsummering af nogle af pointerne i Tim Knudsens artikel, der handler om Dansk Folkeparti.

onsdag den 5. august 2009

En verden uden kommunikation

Hvis virksomhederne kunne bestemme alt (istedet for blot rigtig meget), og deres indflydelse strakte sig til alle livets aspekter, hvordan ville Verden så se ud? Her er tre aktuelle bud fra tre forskellige virksomheder, der afslører lidt om, hvordan sådan en verden kunne se ud.

søndag den 2. august 2009

Åbent brev til en journalist-elev

Kære journalistpraktikant, Steffen Ejstrup. Jeg ved, at du blev meget stødt og vred over dette indlæg, hvor jeg kritiserede dig (okay, måske synes du, at "svinte dig til", er mere passende?), for en artikel, du skrev - eller rettere: en artikel, du kopierede og oversatte. Så vred, at du ovenikøbet overvejede at true mig for at have skrevet den.

Jeg står ved min kritik: artiklen er fup og bedrag og lever ikke op til ét eneste kriterie for saglighed og anstændig journalistik. Din artikel er et dobbelt fup-nummer: du har ikke selv researchet historien eller skrevet artiklen i nogen egentlig forstand, og det, der står i den er ikke hæderlig journalistik - det er slet ikke journalistik. Men lad os ikke trampe videre i den konkrete sag.

lørdag den 1. august 2009

Uhæderlig journalistik er livsfarligt

Jeg har brugt en hel del af mine indlæg her på at kritisere udvalgte eksempler på og tendenser i dansk journalistik - eksempler på medier, der spreder misvisende og vildledende eller decideret løgnagtig information, skaber myter og fordomme, glorificerer magthavere eller skaber fordummende verdens- og fjendebilleder, misrepræsenterer videnskab, bringer historier, der aldrig har undersøgt sandhedsværdien af og generelt gør vold på sprog og logik.

Det skyldes ikke kun, at det personligt irriterer mig grænseløst at blive behandlet som en nar, disse propagandister kan bilde hvad som helst ind. Journalistik burde være en vigtigt opgave, som blev taget seriøst af dens udøvere - journalisterne er for mange det eneste medium og filter hvorigennem vi får vor information om verdens tilstand, så denne information skulle helst være nogenlunde saglig. Vi stoler normalt på journalisternes formidling med mindre vi har grund til andet, og de burde tage denne tillid alvorligt: det er vores hjerne, viden, tanker og følelser, de leger med, og hvis de har en smule ansvarsfølelse, så ville de overveje hver artikel og hver sætning grundigt, inden de sendte dem i trykken.

Da journalisterne til en hvis grad skalter og valter med vor erkendelse af verden, så har de jo dermed også en ikke uvæsentlig magt og indflydelse - politisk, økonomisk, socialt m.v. Indirekte påvirker de samfundet ved at påvirke samfundets medlemmer. Det er farligt, hvis de ikke lever op til det ansvar de har, og ikke lever op til kriterier for journalistisk hæderlighed og etik.

Men ind imellem er deres karriere-skriverier ikke blot indirekte farlige. Et stykke uhæderligt journalistik kan direkte føre til, at en konkret person bringes i livsfare.

torsdag den 30. juli 2009

Er du klogere end en politiker?

En quiz til de 12-13 årige (eller yngre eller ældre - jeg ved ikke hvornår man har procentregning og gennemsnit i folkeskolen idag, men alle aldersgrupper må gerne være med):


1) Eftersom USAs befolkning er 10 gange større end Canadas befolkning, så må der også være 10 gange flere ulykker og dødsfald. Derfor kan man regne ud, at den gennemsitlige levealder i Canada må være højere end den gennemsnitlige levealder i USA. Er det korrekt?

2) Hvis 39 procent af alle mænd i Danmark ikke bruger deres lokale bibliotek og det samme gør sig gældende for 30 procent af alle kvinder, så betyder det, at 69 procent af den samlede danske befolkning ikke går på biblioteket. Er det korrekt?

onsdag den 29. juli 2009

Meget, meget subtile dødstrusler

A er en kendt bondefanger og svindler. A narrer B til at medvirke i noget, han ikke har lyst til at medvirke i ved at lyve for ham. A gør B til grin og lyver om ham, og tjener derved en masse penge. Dette er person As bondefangertrick, som han har afprøvet mange gange, hvorfor han gang har været nødt til at rejse rundt til nye steder for at finde nye ofre, som han kan bondefange. B er et af disse nye ofre.

B har lige opdaget, at han er blevet løget for, holdt for nar, gjort til grin og fået sit rygte besudlet af B, som nu har tjent en masse penge på As bekostning. B siger - og jeg citerer: "Lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig, men jeg forbeholder mig retten til at komme med et passende svar."

Mange af As andre ofre har også efterfølgende sagsøgt A eller blot brokket sig offentligt over hans uhæderlige "forretningsmetoder". Dette har den danske presse også ind imellem rapporteret. Men denne gang var noget anderledes. Dette offer, B, er nemlig ikke ligesom alle de andre ofre - der er noget ved ham, der er anerledes og derfor suspekt. Så når B gav sin umiddelbare reaktion - der jo ikke sagde andet end, at han endnu ikke ved, hvad han skal stille op - så tænker en dansk "journalist" sikkert: "Dét lyder sgu da som en lille dødstrussel, det dér, gør det ik?"

tirsdag den 28. juli 2009

Så mødes vi igen, Hugo

Fnis... Jeg er vidst nok blevet krævet holdt under overvågning samt udleveret til strafforfølgelse for at have skrevet dette blog-indlæg. Hugo Pieterse er en mand i Odense, som i en del år efterhånden har haft en hjemmeside, hvor han bringer "afslørende" fantasi-historier om "venstreekstremister" og bringer billeder af folk, han er politisk uenig med. Derudover skriver han forsvar for nazister og holocaust-benægtere, brygger konspirationsteorier om internationale jøde- og muslim-sammensværgelser, fusker lidt med race-hygiejne-teori og den slags.

tirsdag den 14. juli 2009

Ingen ret til at håne og spotte magthaverne

Det startede som en god historie: Selv den daglige omgang morgenhad havde en positiv historie om "Sommersjov mod ballade og uro". I de sociale boligbyggerier i Viby Syd var boligforeninger, skoler, Århus kommune samt frivillige entusiaster gået sammen om at skabe aktiviteter for børn og unge i området, der ellers kan være dødt og røvkedeligt i sommerferien (Jotak, det scenarie genkender jeg - blot fra et andet men næsten identisk socialt boligbyggeri et andet sted i landet og i et andet årti).

mandag den 13. juli 2009

Homofobi eller bare bonerthed? Eller bare elendig statistik og journalistik?

Nogle slags "journalistik" er så taknemmligt lette at lave. Hvis ens avis (eller tv-station osv) vil betale for det, så bestiller man bare en "meningsmåling" hos et institut, som så bestiller et call-center, hvor nogle studerende ringer rundt til omkring 1.000 automatisk udvalgte telefonnumre og stiller folk nogle spørgsmål af typen "På en skala fra 1-5, hvor '1' betyder 'stærkt enig' og '5' betyder 'stærkt uenig' hvor enig eller uenig er du så i følgende udsagn..." (Jeg har været såkaldt 'caller' - nok et af de værste jobs jeg nogensinde har haft).

Derefter skriver man så som journalist en artikel om de totalt overraskende afsløringer om "Danskernes holdninger" til dit eller dat. Holdningerne skal naturligvis være totalt overraskende, ellers er der ikke meget ved det, men det er også en taknemmelig opgave for en "journalist" - der er alligevel ingen der kan huske hvad den sidste meningsmåling om det samme spørgsmål "afslørede", og heller ingen der lægger mærke til hvis en tilsvarende "afslører" det modsatte, så man kan jo præsentere sin bestilte "research" nøjagtig som man vil.

torsdag den 9. juli 2009

Hvad kan forandres på 60 år?

Nogen steder - ikke særlig meget. Der er steder hvor tiden står stille, eller endog går baglæns.



St. Louis, 1949:
It was June 21, 1949, a Tuesday, the first day blacks were allowed entry into St. Louis municipal swimming pools that were previously white-only. The decision to integrate the pools resulted in what is considered the most widespread outbreak of racial violence in the city's post-World War II history.


Philadelphia, 2009:
More than 60 campers from Northeast Philadelphia were turned away from a private swim club and left to wonder if their race was the reason.

"I heard this lady, she was like, 'Uh, what are all these black kids doing here?' She's like, 'I'm scared they might do something to my child,'" said camper Dymire Baylor.

The Creative Steps Day Camp paid more than $1900 to The Valley Swim Club. The Valley Swim Club is a private club that advertises open membership. But the campers' first visit to the pool suggested otherwise.

"When the minority children got in the pool all of the Caucasian children immediately exited the pool," Horace Gibson, parent of a day camp child, wrote in an email. "The pool attendants came and told the black children that they did not allow minorities in the club and needed the children to leave immediately."

onsdag den 24. juni 2009

Selvpromovering over lig

Ah... der er ikke noget så tragisk, at det ikke er lækkert for andre. Hvor må det være herligt for folk uden nogen form for selvrespekt (storhedsvanvid og selvfedme er næppe det samme som selvrespekt), at se et regime myrde løs på sin egen befolkning, så man selv kan stille sig op og udstille sin egen fantastiske godhed. Tænk sig, at det virkelig er comme il faut at begå ligskænderi og populistis nekrofili allerede mens drabene finder sted. At man ikke engang finder det nødvendigt at holde bare lidt god smag og vente lidt før man kaster rundt med ligene og vader over dem som trappetrin på ens egen stinkende karriere.

fredag den 19. juni 2009

Everything's connected

Den efter min mening kedelige komiker David Letterman kom til at lave en dårlig vittighed, som fornærmede tilhængere af en anden dårlig vittighed: den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin. Vittighedens baggrund er, at hendes ene teenage-datter jo er med barn på trods af, at hendes mor har tvunget hende til at turnere land og rige rundt for at fortælle alle andre, at de endelig ikke må have sex (heller ikke med prævention), da det er noget værre noget. Hun er altså en offentlig person, som det er tilladt at gøre grin med. Og det gjorde David Letterman så i en joke, hvor "historien" var, at hun blev gravid ved en eller anden lejlighed. Det passede ikke - det var bare en dårlig vittighed (som jeg ikke umiddelbart kan se hverken det sjove eller det grove i) - men problemet er, at det slet ikke var dén datter (den 18-årige), der var med Palin til den begivenhed. Det var istedet Palins 14-årige datter. Og hvad så?

Hvad er en rigtig amerikaner?

Det evindelige spørgsmål til alle nationalister i hele Verden - hvad betyder "danskhed", "britishness" osv. Eller rettere: det er de ord, de slynger om sig konstant, men stort set altid nægter at definere. Generelt har jeg det sådan - både hvad angår pseudo-akademisk diskurs og meget mere - at hvis du ikke kan forklare, hvad de ord, du bruger, betyder, så bør du gå tilbage til tænketanken, finde ud af, hvad dine "tanker" egentlig går ud på.

I et næsten rendyrket indvandingsland som USA, der er bygget på vidt forskellige kulturer, burde det være endnu sværere at besvare spørgsmålet: "Hvad er en rigtig amerikaner?" Og dog er det netop denne pluralisme, der kunne gøre det simpelt at besvare det, for den gør, at man netop er nødt til at filtrere de sædvanlige tåbeligheder og udefinerbare begreber (de såkaldte "værdier") fra, og fokusere på det rent politiske. Eftersom der jo er et væld af kulturelle livsformer og værdier i USA, og man derfor ikke kan opnå enighed om, at lige præcis ens egen skal være særligt priviligeret, så burde alle rationelle (iflg. f.eks. John Rawls) individer kunne indse, at de har bedst interesse i et politisk system, der slet ikke lægger vægt på disse faktorer i sin selvforståelse.

tirsdag den 16. juni 2009

Mit første møde med den amerikanske Taleban

Mens det pludseligt går lidt fremad i adskillige delstater i USA for homoseksuelles kamp for at få lige borgerrettigheder, så står kampen her i Anchorage, Alaska, om noget så fundamentalt som retten til at leve og eksistere. I Anchorage - ligesom mange andre steder i USA - er det nemlig fuldt lovligt at nægte at ansætte, udleje en bolig til, eller give banklån til en person, udelukkende baseret på dennes seksualitet eller køn. Det er også lovligt for en arbejdsgiver at fyre en person og for en boligudlejer at smide samme person ud baseret på vedkommendes seksualitet eller køn. Man behøver sågar ikke at vide noget om hvorvidt denne person faktisk har en bestemt seksualitet eller køn - det er grund nok, at man selv har en "opfattelse" af, at det forholder sig sådan, så må man fratage vedkommende bolig og indkomst.

onsdag den 10. juni 2009

Terrorisme i USA: mord på læger lammer sundhedssystemet

Dette indlæg har ladet vente lidt på sig. Det er nemlig slet ikke sjovt at skrive. Denne gang handler det om terrorisme i den virkelige forstand - og ikke blot om det misbrug og latterliggørelse af ordet, som begås af psykopater som Søren Pind og Brian Mikkelsen. USA er blevet ramt af endnu et terror-angreb. Et rigtigt et. Faktisk flere indenfor kort tid - men dette indlæg handler om det ene.

Men først vil jeg udtrykke min forundring og afgrunddybe harme over, at danske medier og politikere til syneladende ikke bekymrer sig en disse over terrorisme - at al deres snak om "krig mod terror" og så videre har været det rene hykleri og løgn. At der var hykleri indblandet vidste jeg godt, men at det åbenlyst var 100% hykleri, og at de ikke mente et eneste ord, det gør mig harm. Hvad er ellers konklusionen, når de skriver stolpe op og stolpe ned og råber skingert op om alt, der til nærmelsesvis kan kaldes terrorisme, så længe det er brune folk fra eksotiske lande, der mistænkes, men ikke gør noget ud af det, når det her drejer sig om amerikanske, kristne fundamentalister, der myrder i sin religions navn? Det var virkelig løgn det hele - al snak om terrorbekæmpelse, afradikalisering, alt hykleriet om at stå sammen med USA og al sympatien med ofrene for den "brune" terrorisme", alt det mente de ikke et ord af.

tirsdag den 9. juni 2009

Politiken kontinentforviser dansk politiker

Nå for sørensen, da. Det var blot igår, at jeg opdagede journalist-praktikanten (han er forhåbenligt ikke færdiguddannet), Morten Sørensen, på Politiken, hvor han bekræftede min ringeagt for journaliststandens evner ud i sammenhængende tænkning (logik) og sproglig nøjagtighed (eller: løgn og manipulation). Jeg kendte ham ikke før, men det lader til at vi kan få en masse sjov - eller fortvivlelse - ud af hans praktikophold.

Én ting er, at journalister generelt (det er en grov generalisering - jeg må hellere slå fast, at jeg har adskillige journalist-venner, "men..") ikke evner det, der ellers er deres opgave: At kommunikere begivenheder fra den Verden vi lever i. De vil meget hellere viderebringe deres egne eller deres politikeres fantasier og myter fra en anden verden, og de nægter som regel overhovedet at kommunikere ved brug af sammenhængende argumenter, logisk og sproglig konsistens eller noget så simpelt som empiriske beviser. Det er ikke sjældent - snarere dagligt - at jeg ser artikler, skrevet af "journalister" det tydeligt ikke aner noget som helst om det emne, de skriver om og ikke har brugt et sekund på at forsøge at sætte sig ind i det.

Nå, nok om det. Det blev lidt mere generelt brok. Det har jo ikke så meget med Morten Sørensen at gøre. Men det morede mig idag - på den tragikomisk måde - at se, at han dumper i elementær folkeskole-geografi! Manden kender ikke engang forskel på geografiske kontinenter og politiske konstruktioner! Han tror, at fordi De Radikale ikke fik stemmer nok, til at blive valgt ind i EU-parlamentet, så skal en af deres kandidater, Sofie Carsten Nielsen, smides ud af Europa!

mandag den 8. juni 2009

Københavnere siger "nej" til gifte ungkarle

Politikens Morten Sørensen afslører, at det ikke kun er hvad angår sandhedsværdierne, at mange journalister benytter en besynderlig logik, der adskiller sig fra både den aristoteliske logik og dagligsprogets - problemet stikker langt dybere: journalisterne anerkender til syneladende heller ikke den formelle logiks mest fundamentale regler for tænkning og kommunikation, såsom at man ikke kan hævde, at både "P" og "ikke-P" er "sandt" samtidig.

lørdag den 23. maj 2009

Terrorismen i Vendsyssel ignoreres

Nu er det hele 5 dage siden, at den landsdækkende lokal-avis Politiken bragte denne historie:
Ukendte gerningsmænd kastede fliser mod biler
Bilisters liv var i fare, da der i går blev kastet fliser fra en vejbro i Nordjylland.

Ukendte gerningsmænd kastede i aftes 10 gange 10 cm store fliser mod biler fra en bro i Hjallerup i Vendsyssel, oplyser politiet. Fliserne blev kastet fra Vestergadebroen, som fører over Aalborgvej. Mindst én bil fik forruden ødelagt, men ingen mennesker er kommet til skade, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Spændt og skuffet har jeg dagligt tjekket både Politiken og andre landsdækkende lokalaviser, for at se, hvordan de ville følge op på denne historie, men ikke én eneste opfølgende artikel er det blevet til i Politiken i de seneste 5 dage. Ved en anden lejlighed for nylig, hvor en bil blev skadet af ukendte hærværkspersoner, bragte samme avis ellers hele 50 artikler om episoden indenfor blot 4 dage! Men denne begivenhed - der altså ikke skete i København og dermed ikke er i provins-avisens og lokal-politikernes interesse - har stadig kun fået denne ene lille notits.

tirsdag den 19. maj 2009

Jagten på den absolutte sandhed

Dette må få enhver logik-, matematik- og tegneserie-nørd til at trippe i spænding. I september udkommer Logicomix - et værk på over 300 farvestrålende sider om Bertrand Russels liv, hans søgen efter matematikkens logiske fundament og naturligvis den eksistentielle og psykologiske usikkerhed, der også prægede Russel og hans kampfællers kamp for at finde et grundlag for sikker viden. Historien om nogle af matematikkens og logikkens største forskere nogensinde fortælles gennem historien om Bertrand Russels liv, og i tegneserien møder vi også kendte matematiker-filosoffer som Frege, Gödel, Moore, Wittgenstein m.fl. Værket forklarer de problemer, disse tænkere kæmpede med og mod, men først og fremmest skulle det også være en god historie, der kan læses af hvem som helst.

Fra forfatternes hjemmeside:
Covering a span of sixty years, the graphic novel Logicomix was inspired by the epic story of the quest for the Foundations of Mathematics. This was a heroic intellectual adventure most of whose protagonists paid the price of knowledge with extreme personal suffering and even insanity.
Men det er altså først til september.

PS. Til de af mine læsere, der ikke kender Bertrand Russel og ikke er logik- og matematik-nørder; her er en artikel af Bertrand Russel om nogle "forslag til veje til frihed: socialism, anarchism and syndicalism".

mandag den 18. maj 2009

De hellige krigere i Pentagon

For halvanden uges tid siden skrev jeg om "de hellige krigere" i Irak og Afganistan - historien om amerikanske officerers forsøg på at omgå hærens direktiver ved at kombinere besættelsen af Afganistan med religiøs missioneren, der var blevet af en tidligere amerikansk soldat til TV-stationen Aljazeera. Jeg referede også journalisten Jeff Starlets historier om den religiøst motiverede massakre begået af amerikanske soldater i Irak og hans afsløringer af det fundamentalistiske og højreorienterede religiøst-politiske netværk i USA, der forsøger at påvirke amerikanske regeringsinstitutioner og bl.a. har stor indflydelse i hæren. Denne organisation betragter politiske fænomener som bekæmpelse af fagforeninger, den kolde krig, og nu krigene i Afganistan og Irak som religiøse missioner, og anser opfyldelsen af amerikansk verdensdominans som realiseringen af kristendommen. Som nævnt er disse afsløringer lidt af en pinlighed, da de bekræfter opfattelsen af, at de amerikanske angrebskrige er led i et religiøst "korstog".

fredag den 15. maj 2009

Den ledeste leder

Som de fleste, der læser nyheder, nok har bemærket, så har den danske regering fået en aftale i stand med den provisoriske regering i det besatte Irak. Aftalen går ud på, at provisorie-regeringen vil lade den danske stat deportere irakiske flygtninge til den irakiske krigszone.

Flygtningene har ikke ligefrem den bedste tilværelse i Danmark, hvor de i årevis er blevet udsat for "motivationsfremmende foranstaltninger", som en slags straf for at søge om asyl. Asyl er et retskrav, og da når loven om, at stater skal give flygtninge sikkerhed, er blevet brudt, så må nogen jo straffes - og i Danmark er det så de, der søger om asyl. At deres retskrav på asyl er velbegrundet indikeres bl.a. af at det hidtil har været ulovligt for den danske stat at deportere dem til Irak. Det er nemlig strengt forbudt at udvise en flygtning til et land, hvor vedkommende vil være i fare, og det har været tilfældet med de irakiske flygtninge. Eftersom dette er juridisk etableret, så ville det normalt følge, at deres flygtninge-status således også er pænt godt fastslået, og at de dermed har et krav på ophold og tryghed i asyl-landet. Men sådan spiller klaveret - og de internationale konventioner - ikke i Danmark. De er blevet nægtet asyl og derudover blevet straffet for at være flygtninge fra et land, som det vil være for farligt at deportere dem til, hvilket jo var grunden til at de blev flygtninge.

Nakba-links (og nyt)

Den 14./15. maj markeres nakba - katastrofen - der er mindedagen for fordrivelsen af nærved en million palæstinensere fra deres hjem og besættelsen af Palæstina i 1948. I dagens anledning har jeg opslået de to forrige indlæg om den urealistiske 2-statsløsning og om de tre alternativer til 2-statsløsningen. I dette indlæg vil jeg blot give nogle henvisninger til andre hjemmesider, hvor der kan opsøges meget mere information om begivenhederne i 1948 og deres betydning idag:

Uden en to-statsløsning er der 3 muligheder

Dette er et ekstremt usædvanligt indslag i Amerikansk TV. Som i nok ved, er '60 Minutes' ét af de mest sete og ansete journalistiske tv-udsendelser i USA (det show i USA, der har kørt længst i prime-time). I denne udsendelse (fra januar) tog de til Palæstina og gjorde det uhørte: talte med rigtige palæstinensere og viste livet i dagligdagen under besættelse. Et enkelt uddrag fra indledningen, der illstrerer den virkelighed, som sjældent bliver fortalt i USA:
"Palestinians had hoped to establish their state on the West Bank, an area the size of Delaware. But Israelis have split it up with scores of settlements, and hundreds of miles of new highways that only settlers can use. Palestinians have to drive - or ride - on the older roads. When they want to travel from one town to another, they have to submit to humiliating delays at checkpoints and roadblocks. There are more than 600 of them on the West Bank."

torsdag den 14. maj 2009

Den urealistiske 2-statsløsning

I anledning af nakba-dagen og den israelske nationaldag, disse overvejelser:

Enhver, der følger seriøst med i disse begivnheder, og som har øjne og hjerne i hovedet, ved, at 2-statsløsningen på den israelske besættelse og kolonialisering af Palæstina for længst er blevet stadigt mere urealistisk. Den israelske regering anerkender ikke nogen palæstinensiske stat, og det har den for så vidt aldrig gjort, ligesom den ikke anerkender Israel som en stat med definerede grænser og statsborgere. Mens staten siden dens grundlæggelse ikke har anerkendt den oprindelige befolknings eksistensret (og ind i mellem benægtet deres eksistens), har den ligeledes selv nægtet at definere sig selv som stat.

tirsdag den 12. maj 2009

National-relativisme eller universalistisk liberalisme?

Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk skatteminister og statsminister, nyder nu sit otium som NATO's generalsekretær og begiver sig ud i filosofien. Det er en lidt blandet fornøjelse at læse, og hans tanker forekommer mig noget rodede og modsætningsfulde. Det starter meget godt:
»At være kulturliberal er en kombination af frisind og værdifasthed. Jeg føler et stærkt slægtskab med hele den europæiske oplysningstradition. Troen på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse.«
Og:
»Vi skal have et samfund med frihed til forskellighed, et samfund med mangfoldighed, hvor vi ikke blander os i, hvad folk tror på, hvad de spiser, hvordan de går klædt – ja, der skal være plads til både sjove og skæve eksistenser«
Det lyder jo altsammen nogenlunde rigtigt (som definitioner på liberalismens rødder), men se så her:
»Som kulturliberal har man troen på, at der skal være et stærkt nationalt fællesskab og en stærk national identitet. Man må tage sit udgangspunkt i, at vi mennesker er født ind i et fællesskab. Vi danskere er født ind i et nationalt dansk fællesskab – det er vores identitet. Og det er min klare opfattelse, at jo stærkere den identitet er, desto mere parat er man til at slås for de værdier, vores folkestyre bygger på«.

Københavner-provinsialisme

Kære Københavnere,
Det gælder også alle jer politikere og journalister, som befinder jer i København og agerer som om, det er Verdens centrum.

Hvor trælst det end kan være, at en enkelt fest i jeres indre by endte med spredt vandalisme, så er det altså ikke noget, der gør jer til noget særligt. Os, der er vokset op udenfor jeres lille og - sammenlignet med resten af landet - fredelige sammenvoksede landsby, betragter altså ikke nogle smadrede ruder m.v. efter en lørdag aften som andet end en desværre jævnligt forekommende begivenhed. For jer, er det nu sket en enkelt gang, men i "provinsen" er den slags altså ikke usædvanligt. Og når det sker i provinsen (så godt som hver eneste weekend et eller andet sted udenfor andedammen København), så er der ikke nogen nationale politikere der kræver at komme på forsiden og råbe op med vanvittige påstande om, at det skulle være et "terror-angreb" (Søren Pind, du er altså umanerligt snot-dum, skal jeg lige hilse og sige fra pårørende til ofre for terrorisme). Faktisk er der slet ikke nogen landsdækkende medier, som rydder forsiden for noget så almindeligt som vold og hærværk i forbindelse med en fest / weekend i en dansk provinby.

fredag den 8. maj 2009

Nogle bud til en eventuel ytringsfrihedskonference

De danske medier, har skrevet op og ned om en eller anden "ytringsfrihedskonference", som de åbenbart forestiller sig, at regeringen i deres fantasiland er ved at planlægge. Mange politikere lever også kun indenfor denne fantasi-verden, og kan altså kun forholde sig til den. Det er en slags mangel på personlig autonomi og rationalitet, men lad nu det ligge.

I virkelighedens Danmark - den udenfor det medie-fabrikerede spektakel - er der mig bekendt ikke nogen sådan konference på vej. Den virkelige regering i det virkelige Danmark har derimod afsat nogle midler til en såkaldt "konference, hvor udenlandske videnspersoner præsenterer erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering i andre lande."

Kongeligt vrøvl

"Når danskerne om en måned skal vælge nye medlemmer til Europaparlamentet, skal de samtidig stemme om ligestilling i kongehuset," påstod Politikens skribent udi de feudale nyheder, Christine Cordsen, igår (eller var det i 1700-tallet?)...

Hvis det var sandt, så ville jeg naturligvis anbefale alle jer danskere, at gå til valgurnen, så i alle ville få den samme mulighed for at søge om jobbet som tronfølger. Men det passer desværre ikke - der er ikke nogen afstemning om ligestilling til det job. Der er istedet en afstemning om at ændre nogle feudale regler, der - hvis de vedtages - stadig vil fastslå at en bestemt offentlig stilling er et privilegie, som nedarves til ét bestemt afkom af én bestemt familie. Det eneste, der er foreslået at blive ændret, er reglen om, hvem dette priviligerede afkom er. Det er naturligvis ikke ligestilling, og derfor vil jeg anbefale enten at stemme "nej" eller bare at skide på det valg, eftersom det ikke har noget som helst med os/jer vælgere at gøre.

torsdag den 7. maj 2009

De "hellige krigere" i afganistan og Irak

Den 3.maj offentliggjorde tv-stationen Al-Jazeera et klip, der var optaget for et år siden af den tidligere amerikanske soldat, Brian Hughes, som tog til Afganistan for at lave en dokumentar-film. Klippet viser et vækkelsesmøde for amerikanske soldater i Afganistan, hvor den fundamentalistisk-evangeliske præst og oberst-løjtnant Gary Hensley, der desuden er leder af hærens felt-præster i Afganistan, prædiker for de amerikanske soldater om, hvordan de skal omvende afganere til kristendommen. Prædikanten og officeren råber og skriger til de fremmødte kristne soldater, at det er deres pligt at udnytte krigen til at kristenficere Afganistan:
"The Special Forces guys, they hunt men, basically. We do the same things as Christians: we hunt people for Jesus. We do. We hunt them down, get the hound of heaven after them, so we get them into kingdom. Right? That’s what we do. That’s our business"


mandag den 4. maj 2009

En (sand) historie om sammensværgelser, spioner, korruption m.m.

Danske medier plejer at viderebringe selv de mest ligegyldige historier fra den amerikanske presse, men ignorerer til syneladende de mere politisk problematiske og vigtige. I hvert fald har jeg ikke kunnet finde én eneste omtale i dansk presse af den skandale-historie, der har kørt i den amerikanske presse i en måneds tid nu. Det er ellers en god historie og overordentlig vigtig, men den har hverken været omtalt i Berlingske, Politiken, Information eller DR.

Måske er det fordi, den er meget rodet og svær at finde hoved og hale i. Det er bl.a. derfor jeg har ventet på at finde en gennemskuelig journalistisk gennemgang af sagen. På den anden side, så har det da aldrig holdt nogen journalister tilbage, da de plejer at viderebringe notitser og presse-telegrammer fra USA uden at lave egen research. Måske er det fordi, det er svært at skrive om den historie uden at få det til at lyde som det, den er - en historie om krigsforberedende sammensværgelser og zionistisk indflydelse i amerikansk politik (de kvababbelser har jeg ihvertfald selv haft). Men ville den danske presse ikke have dækket det, hvis der i længere tid havde kørt en historie i USA om f.eks. iranske (eller franske eller hvad som helst) spioner og lobbygrupper og korruption i amerikansk politik? Det tror jeg nok.

"Forsker": Hajer er flinke mennesker

Så kører den kulturradikale, blødsødne, tolerance-fascistiske propaganda-maskine igen! Nok engang er Politiken ude med en "videnskabelig" artikel om "fredelig samkeksistens" mellem hajer og mennesker, og igen forsøger det anti-humanistiske dagblad at fremmane et billede af disse dræbere som misforståede stakler og os mennesker med en velbegrundet haj-frygt som intolerante og irrationelle tåber.

Januars artikel i Politiken var åbenbart en enlig svale. Denne modige journalist udfordrede det pladder-videnskabelige establishment og sin egen chefredaktør ved at skrive en artikel om det, ingen tør at tale offentligt om: de ondsindede hajer, der svømmer rundt under overfladen på verdenshavene og venter på at slå alle os mennesker ihjel.

De fleste journalister tør ikke at skrive om det af angst for at udfordre haj-lobbyen, og journalisten vidste, at hun ikke kunne stole på repræsentanter for den såkaldte "videnskab", der ville miste sin indtægtskilde, hvis ikke de kunne overbevise folk om, at deres arbejde er spændende "forskning", og desuden ikke forspilder en chance for at samarbejde med de vanvittige godhedskrigere, der aktivt slipper livsfarlige hajer løs, fordi det er åh så synd for dem - de vil jo bare slå os ihjel.

Næh, sandheden kommer hverken fra interesse-organisationerne, politikerne, de rabiate "miljø-forkæmpere" eller den såkaldte "videnskab". Det vidste avisen, og derfor baserede de sin artikel på interviews med én af denne verdens modigste og ærligste mænd: en australsk fisker, der kæmper en brav kamp for at oplyse os andre om den globale haj-sammesværgelse og hvorfor det er nødvendigt, at den vestlige verden tager problemet seriøst og slår alle hajerne ihjel før de får ram på os. Dette er hans livs mission og religiøse kald. Han ved, at det er en kristen pligt, at udrydde hajerne. Men "videnskaben" er jo ligeglad med kristendom, og det er de fleste chef-redaktører også. Så desværre blev den forrige artikel det eneste sandhedsvidne, der blev bragt i det "humanistiske" dagblad, Politiken. Siden er hun blevet sat af haj-stoffet - typisk vestlig "selv-censur".

Det var åbenbart en fejl, at Politiken kom til at trykke den afslørende artikel, så nu skulle der rettes op, og Politikens image skal poleres igen. For derefter iværksatte Thøger Seidenfaden og de andre haj-elskere en veritabel bølge af haj-apologetiske artikler. Blot en måned efter "fadæsen" kunne Politiken mane sit tidligere budskab i jorden - nu var hajer alligevel ikke så farlige, endda, og slår alligevel ikke helt så mange ihjel, som den kristne fiskermand, påstod. Næ, nu var der søreme tale om et "fald" i antallet af drab på mennesker begået af hajer, i stedet for en eksplosion, som den første artikel ellers havde slået fast. Nå, hvis hajerne blot dræber lidt færre mennesker end først antaget, så er det vel okay, var budskabet vidst.

Den første artikel i Politikens pro-haj- og anti-menneske-kampagne var blot en lille notits, som referede noget "statistik" og citerede en såkaldt "forsker". Den skulle vise sig blot at gøde jorden for den virkelige propaganda-kampagne. For idag kom trumf-kortet: alle tiders mest haj-undskyldende og pladder-humanistiske artikel, der naturligvis udelukkende citerer de såkaldte "forskere" - repræsentanter for den såkaldte "videnskab": tyskeren Erich Ritter, der har en såkaldt "ph.d i "adfærdspsykologi med speciale i hajer", og bilder sig selv ind, at han er "den eneste i verden", der ved noget om emnet. Ja så må australske fiskere og alle vi andre jo pænt holde mund og bukke og skrabe. Ha!

Denne elitære meningsdanner, vil ikke alene bilde os ind, at hajer slet ikke er farlige men tværtimod ganske venlige og "nysgerrige" væsner, men forspilder naturligvis heller ikke chancen for at fortælls alle os almindelige danskere, der har frygten for hajer tæt inde på livet, at det i virkeligheden er os, der er galt på den, og at vi i virkeligheden er "irrationelle". Et citat fra artiklen:
Men frygten er stærkt overdramatiseret og ganske unødvendig, bedyrer manden, der svømmer med hajer:
»I virkeligheden handler det jo om en masse andre ting. Når vi befinder os i vandet, er vi i et element, der er fremmed for os«, forklarer Erich Ritter.
»Der er mørkt, og vi bliver let desorienterede. Vi har ikke finner og har svært ved at bevæge os rundt. Samtidig symboliserer hajer alt det, vi er bange for. De kommer nedefra, de har mange spidse tænder, og så vil de spise os levende!«.
Nåeh, det er i virkeligheden bare fordi vi almindelige danskere er mørkerædde, at vi er bekymrede for dræber-hajerne. Selvfølgelig! Og så lige det "rent symbolske" ved hajerne: At de vil spise os levende!! Hvordan i alverden man kan afvise denne ubehagelige kendsgerning, som noget, der kan generere velbegrundet frygt, skal man vidst være "ph.d. i adfærdspsykologi" for at forstå. For os almindelige dødelige, er der skam intet "irrationelt" ved at have en modvilje imod at blive spist levende!

Hvis dette (besynderlige og verdensfjerne) argument ikke virker, så har den gode "adfærdsspecialist" endnu et trumfkort: Der er mange flere dyr, der er langt farligere - såsom aligatorer og hunde! Ja måske, men hvor mange af dem er kendt for at æde mennesker levende, herr kammerat "forsker"? Og hvis hajer levede på land-jorden (gud forbyde det!) ligesom de dyr, du sammenligner dem med, hvordan tror du så konkurrence-forholdene ville se ud?

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at hajer er pre-civilisatoriske dræbere, som på ingen måde kan sammenlignes med hunden, der på trods af enkelte fejltrin dog er menneskets bedste ven og er vokset op i en menneske-kultur. Dét kan man ikke sige om hajer, herr Professor.




N.B. Satire kan forekomme i dette indlæg!

Update: Jeg har på anmodning fjernet journalistens navn fra indlægget, da det ikke er relevant. Indlægget er ikke nogen kritik af en bestemt journalist eller et forsøg på at gøre mig morsom på vedkommendes bekostning - det er faktisk et forsøg på at gøre grin med noget helt andet.

lørdag den 25. april 2009

Sikken noget rod

Dansk parlamentarisk politik er altså forvirrende. Det parti, der kalder sig "Danmarks liberale parti", siger, at det "deler værdier" med Danmarks afgjort mest anti-liberale parti, og det anti-liberale parti er enig og taler om fælles "værdikamp" med det påståede liberale parti. Det anti-liberale parti hævder at ville "værne om danske traditioner" og er altså konservativt, men samtidig er det i "åbent opgør" med det konservative parti, som det efter eget udsagn ikke deler "værdier" med.

Det skyldes måske, at det konservative parti er mere liberalt end det "liberale" parti, der slet ikke er liberalt. Måske mener det konservative parti nemlig, at liberalismen ikke er en værdi i sig selv, men noget der skal bevares, fordi den hører ind under de traditionelle danske værdier, og derfor hører til de konservative værdier. Omvendt arbejder det anti-liberale parti, der hævder at ville "bevare danske værdier", for at afskaffe de traditionelle liberale værdier, og er således både anti-liberalt og anti-konservativt, da det jo netop ønsker at forandre samfundet. Men hvor stiller det så det påståede "liberale parti", hvis værdier er de samme som det anti-liberale partis, men er i regering med det konservative parti, der ikke deler "værdier" med det anti-liberale? Og hvorfor er det ikke de to partier, der deler "værdier", der er i regering sammen - altså det "liberale" og det anti-liberale, der begge ønsker at afskaffe de traditionelle (liberale) "værdier"?

Under alle omstændigheder er det noget rod!

fredag den 24. april 2009

Anti-Durban: En ægte censur-konference

I februar mødtes 125 parlamentsmedlemmer fra 40 forskellige lande i London til en konference, der blev sponsoreret af den engelske regering. Konferencens navn var "The London Conference on Combating Antisemitism". Denne konference fandt sted samtidig med forberedelserne til FN's Durban II-konference om racisme, men har ikke fået megen omtale i hverken danske eller internationale medier. Det kan undre, da den dels var en forberedelses-konference for at lægge de deltagende landes strategi overfor Durban-konferencen, og især fordi dens slut-erklæring og formål på alle måder var langt mere ekstremt end forslagene op til FN-konferencen.

That's reporting

Radio-stationen Democracy Now idag:
Secretary of State Hillary Clinton has renewed US vows to boycott the Palestinian government unless Hamas meets US-Israeli demands. Clinton testified Wednesday before the House Foreign Affairs Committee.

Secretary of State Hillary Clinton: “We will not deal with nor in any way fund a Palestinian government that includes Hamas, unless and until Hamas has renounced violence, recognized Israel, and agreed to follow the previous obligations of the Palestinian Authority. And that is our policy, and that is exactly what is guiding us, but we want to leave open the door that that can happen.”

The policy of opening the door to Hamas’s acceptance marks a slight rhetorical deviation from Bush administration policy, which unequivocally rejected any dealings with Hamas. But it continues the Bush policy of imposing conditions on Palestinians not imposed on Israel. Israel has long refused to renounce violence, recognize Palestine or agree to uphold prior agreements.

Så kort, så præcist og nøgternt, kan hykleri og diskrimination rapporteres. Det kræver ikke nødvendigvis mange ord at berette kendsgerninger. Så kom ikke og påstå, at mediernes sandhedskrise skyldes økonomiske forhold eller mangel på tid - de fleste journalister har tid nok til at finde på løgne og opbygge myter og skrive propaganda, hvilket må tage længere tid end kort og godt at gengive kendsgerninger og sætte dem op mod relevante andre kendsgerninger. Her er hvad de siger - her er hvad de gør. Sådan! Amy Goodman styrer!

torsdag den 23. april 2009

Obama og "race-spørgsmålene"

I dette indlæg nævnte jeg de to emner, der var afgørende for, at Obama-administrationen nægtede at deltage i FN's konference om racisme: at den transatlantiske slavehandel blev benævnt som den forbrydelse mod menneskeheden, den vitterligt var, og at det kolonialistiske apartheid-regime, Israel, blev kritiseret. Disse emner er ikke særlige for hverken Durban II-konferencen eller Obama-administationen. USAs regeringer har i årtier modarbejdet at racisme, etnisk fordrivelse og kolonialisering skal addresseres som et menneskerettighedsspørgsmål. Som sagt boykottede Obama da heller ikke Durban II på grund af nogle af de nye emner eller udtalelser, men fordi det ikke lykkedes at få erklæret den 62 sider lange udtalelse fra Durban I ugyldig.

Sammenhænge

Jeg vil lige binde to tidligere indlæg sammen: historien om AIDS-epidemien i USA's hovedstad, og historien om den bizarre "kamp mod sex", der føres af den amerikanske højrefløj. De to ting hænger nemlig i allerhøjeste grad sammen.

De magtfulde stjerne-psykoser på fornuftens yderste overdrev i USA har i flere stater og distrikter - herunder især staten Texas og distriktet Columbia (som er det officielle navn på USA's hovedstad) - afskaffet basal biologi- sundheds- og seksual-oplysning i skolerne, og erstattet det med obligatorisk og dødsensfarlig vildledning. Istedet for saglig oplysning får de mindreårige ofre for den konservative amerikanske taleban nu at vide, at kondomer og anden form for prævention ikke har nogen som helst effekt - tværtimod vil deres eksistens fungere som en opfordring til at dyrke sex - og at "sikker sex" ikke findes. Dette har stået på i omkring 10 år og foregår med økonomisk støtte fra den amerikanske regering - en støtte, der går til de fundamentalistiske lovreligiøse organisationer, som står for denne "undervisning", og som altså sætter den amerikanske folkesundhed i fare.

Som nævnt har især Texas og Washington D.C. været laboratorier for denne dødsensfarlige politik. Politikerne i Texas, har af en eller anden grund selv valgt det, men som forklaret i mit indlæg om AIDS-epidemien i Washington, så har indbyggerne i distriketet med landets hovedstad ikke megen politisk indflydelse over deres egne forhold - de regeres af en kongres, de ikke selv har stemmeret til, og over 90% af hovedstadens indbyggere ønsker faktisk, at deres børn modtager en saglig og omfattende sexual-oplysning, der fortæller om andet og mere end blot "afholdenhed", istedet for at blive misbrugt i et religiøst og vanvittigt eksperiment.

Og misbrug, det er det. Der er intet, der tyder på, at den seksuelle aktivitet er gået i stå blandt de unge, der har modtaget den vildledende "seksual-oplysning" og skræmmekampagner. Men budskabet om, at prævention ikke virker og at kønssygdomme ikke kan forhindres, og den generelle forvirring og fordummelse omkring sex, som "abstinence-only"-kampagnerne står for, har slået sig fast. De unge i D.C. er altså lige så seksuelt aktive som før de fundamentalistiske tossers indtog i skolerne, men nu er de aktive uden viden og uden beskyttelse.

Resultatet: På blot fire år - fra 2003, hvor skolerne i D.C. blev gjort til laboratorium for "abstinence-only"-vildledning, til 2007 - steg antallet af unge mellem 15 og 24, der var smittet med syfilis, med 233%, og antallet af klamydia-smittede blev forøget med 94%. Og som tidligere nævnt er HIV/AIDS-raten i hovedstaden nu af epidemiske proportioner. Den amerikanske højrefløjs "kamp mod sex" er ikke blot et spørgsmål om kontrol og magt - den er decideret sundhedsskadelig og dødbringende.



Bonus-spørgsmål: Er det mon dette, danske politikere og "journalister" og andre meningdannere hentyder til, når de taler om det "kulturelle fællesskab" og de "fælles værdier" mellem Danmark og USA? Eller er det det, at biologi- og sundhedslære-bøger censureres væk fra skolebibliotekerne og skolernes internet i flere amerikanske stater?

onsdag den 22. april 2009

Derfor deltog USA ikke i Durban II

Som tidligere nævnt (mange gange) har de danske medier været fulde af det pureste opspind, løgne og fantasier, når de har skrevet om Durban-konferencen i Geneve. Som bosiddende i USA har det især undret mig, at de danske "journalister" og kommentatorer gang på gang har bildt de danske læsere historier på ærmet om at der skulle være fælles begrundelser for ikke at deltage i den anti-racistiske konference mellem de forskellige "vestlige" lande, der var imod den. De danske propagandister har især opbygget en myte om, at USA skulle være imod konferencen af nøjagtigt de samme grunde, som at de danske meningsdannere var imod den. Det er som sagt det rene løgn. Ja, jeg har efterhånden skrevet om det et par gange, men disse løgne og myter bliver åbenbart gentaget adskillige gange dagligt i denne tid i samtlige danske medier, så jeg tager det lige én gang til, hvor jeg forsøger at skære det ud i pap.

tirsdag den 21. april 2009

Danske fantasi-forestillinger

Endnu et eksempel på Politikens fantasier om "global enighed" og "fælles værdier". Idag har de minsandten unavngiven også en artikel uden afsender, der postulerer, at Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller, valgte "at trodse traditionelle allierede som USA, Israel, Tyskland og Holland, der alle valgte at boykotte konferencen, inden den var kommet i gang." Man skal godt nok være en meget ung "journalist" eller bare ikke kompetent og interesseret i sit job, hvis man ikke kan enten huske tilbage til 2001 eller i det mindste lige tjekke op på kendsgerningerne før man skriver sådan noget vås.

For hvordan kan USA og Israel være Danmarks "traditionelle allierede" i forbindelse med FN's racisme-konferencer, når de i modsætning til Danmark aldrig har deltaget i dem? USA og Israel valgte helt efter traditionen at blive væk, mens Danmark i overensstemmelse med sine traditioner valgte at deltage. Per Stig Møller har altså ikke brudt med nogen "fælles værdier" eller "traditionelle alliancer", for de har aldrig været der - det er noget helt nyt at det skulle være sådan, og det er et produkt af en fantasi, der omskriver historien til at passe ind i en myte. Det er ikke nogen "trods" eller noget "brud" med andet end et imaginært fællesskab, som hele Politikens redaktion åbenbart har forestillet sig. Tilsyneladende er der ikke én eneste ansat på Politikens hus, som er gammel nok til at være gået ud af Folkeskolen.

NB. Jeg beklager hetzen mod Politiken i dette indlæg. Den nævnte artikel er nemlig kolporteret fra Ritzau og altså ikke skrevet af en Politiken-journalist. Det er tilsyneladende den samlede danske journalist-stand, der ikke kan finde ud af at skelne mellem dansk politisk selvopfattelse og internationale interesser.

Et propaganda-cirkus

Apropos Politikens ikke-journalister. Idag gentager de fordummelsen af sine læsere med ordene: "Israel og USA vil ikke være med, fordi slutdokumentet for konferencen vil indeholde et krav om en begrænsning af det, de muslimske lande kalder opfordring til religiøst had." Det er så godt nok en løgn, men pyt dog med det - det ved folk der bor i Danmark og kun læser danske propaganda-medier vel ikke.

"Journalisten", Lea Wind-Friis, gengiver vel blot, hvad hendes politiske redaktør eller én eller anden ande politisk figur har fortalt hende, men det gør hende ikke til journalist - det kræver at man faktisk opsøger kilder, og det har hun ikke gjort (ligesom hun i sin "artikel" heller ikke begiver sig ud i emnet "dokumentation"). Ovennævnte sætning har nemlig intet hold i virkeligheden. "Religiøst had" og den slags er i særdeleshed et ømtåleligt emne i USA og kan blive udsat for adskillige censur-foranstaltninger. Det er da aldeles heller grunden til at USA boykotter konferencen. De amerikanske modstanderne havde aldrig tænkt sig, at USA skulle deltage i konferencen, og det skyldes ikke udtalelser om religionhetz, men kritikken af den racisme, som Politiken kun omtaler i gåseøjne og dermed afviser. Det kunne Politikens såkaldte "journalist" for så vidt have fundet ud af ved blot at læse de amerikanske medier, der er frit tilgængelige på internettet. Iøvrigt er det de samme pressionsgrupper og personer i USA, der knægter ytringsfriheden med henvisning til netop "religiøst had", som har presset på her for at USA skulle boykotte denne konference. Artiklens påstande er altså det rene løgn og nonsens.

Nå... det er åbenbart meget svært for en dansk journalist at bruge internettet og finde ud af, hvad amerikanske politikere mener og gør. Det er da meget lettere at finde på historier om, at de nok mener det samme som de danske politikere - så bliver verden så simpel.

mandag den 20. april 2009

USA melder sig ud af tortur-konventionen (igen)

Ja-ja, det er længe siden, at USAs tidligere præsident, George W. Bush annoncerede officielt, at amerikanske soldater og det hemmelige politi officielt ikke behøver at overholde hverken geneve-konventionerne for krigsførsel og behandling af krigsfanger eller FN's konvention imod brugen af tortur mod fanger. Det er bl.a. derfor, at USAs hær er nødt til at være en selvstændig enhed i krigen i Afganistan og ikke en del af NATO-samarbejdet, som er nødt til at overholde krigskonventionerne. Dermed satte præsidenten den dagsorden som førte til tortur-scenarierne i Abu Graib-fængslet i Irak, Guantanamo-lejren, samt hemmelige og ulovlige kidnapninger via CIA-fly til tortur-fængsler rundt om i verden.

Langsomt og gradvist over de sidste 8 år har den amerikanske højesteret dog truffet en række afgørelser, som slår fast, at den tidligere præsident ikke havde ret til at erklære disse konventioner ugyldige: fanger kan ikke tilbageholdes uden retssag, "tilståelser" frembringet ved tortur er ugyldige m.v.

Durban V: Så fik de sin vilje

De sidste par måneder har de såkaldte "vestlige" stater, politikere og medier virkelig nydt at lade som om, at de er "ytringsfrihedens forkæmpere" og at "Vesten" udgør én monolitisk enhed med "demokrati og uindskrænket ytringsfrihed" mens "de andre" (herunder Mellemøsten, Sydamerika, Afrika) er en anden monolitisk enhed, som udelukkende består af formørkede og uciviliserede lande, der enten bør ignoreres eller modtage en omgang kløgtig "vestlig" oplysning og "dialog". Dette verdensbillede skal man enten være rabiat propagandist eller slet og ret uintelligent og uvidende for at opretholde, men ikke desto mindre har det været gentaget til kvalmegrænsen og stort set uudfordret af utallige medier - selv på lederplads - som har banket sig selv på brystet og klappet hinanden på skuldrene, mens jeg personligt har brækket mig over denne selvfedme. Folk, der ellers burde være forholdsvis uddannede og oplyste, har skrevet klummer, lederspalter, og såkaldte "journalistiske artikler", hvor enhver nuance og uenighed ignoreres, og kilder citeres, med det ene formål at fremmane denne propagandistiske og nar-agtigt forsimplede opdeling i "de gode" (os) og "de onde/dumme" (de andre).

Som jeg tidligere har skrevet, er det løgn, når det i Danmark hævdes, at der er nogen dybere "vestlig enighed" (eller "østlig") om noget emne - altså at verden kan inddeles i to blokke med bestemte "værdier". For at fremmane dette falske verdensbillede har medier som Politiken været nødt til at lyve om de egentlige diskussioner og uenigheder, ligesom de har nægtet at citere de egentlige kilder, men istedet har fundet på indhold, som de respektive "blokke" så skulle være enige om - i Politikens verden. Det er således blevet hævdet, at der ikke er nogen grund til at være bekymret for ny antisemitisme i vesten (som jo er "god" og derfor ikke kan have elementer, der kan kritiseres), og at "de andre" med deres kritik bare er ude efter at censurere alt og alting - hvilket "journalisterne" selvsagt ikke har kunnet bakke op med konkret dokumentation.

søndag den 19. april 2009

Lev og lad leve

Danmark har to partier. Det alt-dominerende Forbudspartiet, som både er i regering og til højre og venstre for den, og et meget lille liberalt oppositionsparti. Forbudspartiet mener, at det er Statens opgave at definere hvad der er Godt, Sandt, Moralsk og Naturligt og at regulere alle aspekter af den menneskelige tilværelse, så de uoplyste, dumme, unaturlige og syndige mennesker kan ledes ind på Den Rette Vej. Forbudspartiet mener, at den bedste strategi til at lede pøblen (dig og mig) ind på Den Rette Vej, er at forbyde alting - menneskene er fødte syndere og kriminelle, og som sådan har de ingen mulighed for selv at leve moralsk. Når alting er forbudt, så kan Staten som udgangspunkt betragte alle borgere som kriminelle (og dermed indføre visitationszoner, overvågning og alt muligt andet) og slå ned på de værste tilfælde, mens de andre slipper med skrækken og bevidstheden om, at selvom de ikke straffes i denne omgang, så betyder det ikke at de er udenfor mistanke eller er "uskyldige".

Det liberale oppositionspartis tankegang er, at det er borgerne selv, som definerer hvordan de vil leve deres liv, så længe de ikke skader andre, og at det blot er statens opgave at sikre, at alle har mulighed for dette. Den stammer fra 1700- og 1800-tallet og dens indflydelse i nutidens politik er forsvindende lille og bliver stadigt mindre. Langt de fleste politikere idag ved, at borgerne ikke er istand til at tage vare på sig selv, og at politikerne i Forbudspartiet er de eneste, der ved, hvad der er godt og sandt. De ved også, at det er de færreste borgere, som ikke vil have, at Statens ypperstepræster fortæller dem, hvad der er Sandt og Godt, og at de fleste accepterer, at Staten ved bedst, og at det kun er de, der ikke følger Den Rette Vej, og netop ønsker at leve amoralsk, unaturligt, og falsk, som ønsker at være fri for Forbudspartiets dekreter og reguleringer. De forældede og forstokkede fjolser, som stadig taler om "frihed" og andre idéer fra det forrige århundrede, kan altså med lethed afvises af såvel ypperstepræsterne i Forbudspartiet som befolkningen i al almindelighed: hvis de ønsker frihed, og er imod Statens dekreter, så er det jo fordi de vil have frihed til at leve amoralsk og altså netop ikke bør have denne frihed. Ethvert forbud legitimerer således sig selv, og enhver kritik af magten kan afvises som kritik af Sandheden og Det Gode og Moralske.

Der er ikke det emne, som ikke kan reguleres af Forbudspartiet. Der er intet skel mellem "det private og personlige" og "det offentlige og statslige". Det personlige er politisk, sagde venstrefløjen engang, og det har højrefløjen for så vidt altid ment - forskellen er, hvad dette betyder for de to fløje. Indenfor Forbudspartiet er de enige om, at det betyder, at der ikke er noget, der hedder "privatlivets fred" eller en "personlig sfære", og at Staten kan trænge ind og regulere alle aspekter af samfundet og livet. Indenfor Forbudspartiet strides de to fløje blot om, hvad i den "personlige sfære", der skal forbydes - ikke om hvorvidt det er Statens opgave og privilegie overhovedet at trænge ind i det, der engang blev betragtet som "den personlige sfære".

Som sagt er den klassiske liberalistiske tankegang om statens rolle for længst sat udenfor indflydelse. De færreste idag ved overhovedet hvad den gik ud på. Agger fra Modspil.dk minder os om, hvad essensen i den ideologi, som engang i sidste århundrede blev betragtet som grundpillen i demokratiet, går ud på, i dette indlæg. Indlægget handler om et bestemt emne, men i det uddrag, jeg citerer her, har jeg fjernet henvisningerne til det konkrete emne, for princippet, der kommer til udtryk i citatet her, er nemlig essensen af et generelt og universelt princip, der engang var hovedkernen i det, der gik under navnet "liberalisme":

Det korte af det lange er vel, at jeg kke behøver at bryde mig om tanken om (det). Der er mange ting, jeg ikke bryder mig om at tænke på, og jeg håber sandelig ikke, at nogen nogensinde vil finde på at forbyde dem alle.

Hvis vi ikke personligt bryder os om tanken om (noget), kan vi lade være med selv at gøre noget sådant, eller vi kan lade være med at omgås folk, der gør - men vi kan ikke med nogen forestilling om et “frit samfund” i hånd insistere på, at samfundet skal blande sig i, hvad voksne mennesker gør med hinanden under fuldt gensidigt samtykke og uden skade for tredjepart.


Paranteserne er indsat af mig, hvor jeg har fjernet det konkrete emne, for at fokusere på princippet - dét, der er kernen i de gamle "liberale værdier". Tænk: denne besynderlige tankegang var faktisk slet ikke ualmindelig engang - og det er faktisk ikke så længe siden endda, selvom den virker helt kættersk og absurd i dagens Danmark.

lørdag den 18. april 2009

Mammons tempel?

Jeg tager det tilbage. Danske journalister kan jo godt gengive virkeligheden og ikke blot citere meninger. Blot ikke når det drejer sig om politik. Men når det kommer til religion og overtro, så skal du sandelig høre journalister skrive som om, det var objektive kendsgerninger de beskrev - helt uden at citere andre eller opgive nogen kilder:
"Danmarks Nationalbank, som beskytter den danske økonomi, bliver fredet som den yngste bygning i landet," skriver Politikens religiøse arkitekturredaktør

Danmark har åbenbart en gigantisk bygning, som er en slags guddom - ikke et tempel for en guddom, bygningen selv er guddommen! - som beskytter den danske økonomi. Det anede jeg ikke. Jeg troede at "den danske økonomi" var et begreb, der dækker over en masse forhold, som består af mange forskellige transaktioner, gæld og handel, valuta-reserver og den slags, samt at den var forbundet til og påvirket af ØMU'en og de internationale markeds- og spekulationsforhold. Men nej. Mens resten af verden synker i økonomisk krise, så står Den Danske Økonomi sikkert, for den er nemlig beskyttet af et magisk bygningsværk, som nu skal fredes. Og det forstår man jo godt - altså at den skal fredes - når nu det er den bygning, som beskytter Økonomien, her midt i krisen. Bygningen blev oprettet i 1970 og har beskyttet Økonomien lige siden (mine forældres arbejdsløshed og migration i 70'erne samt de såkaldte "fattigfirsere" må altså være det pure opspind - selvfølgelig har der ikke været noget galt med Økonomien, når Bygningen jo har beskyttet den).

Politikere og økonomer forgår, men bygninger består. Nationalbankens Bygning bevare os.

fredag den 17. april 2009

Journalistiske sandhedsværdier II: Opgør med postmodernismen

Tilbage i november skrev jeg et indlæg om de besynderlige sandhedsværdier, som journalister (og politikere) benytter sig af. Den klassiske logik - og almindelig dagligt sprogbrug - kan skelne mellem sætninger, der korrekt beskriver virkeligheden og derfor kaldes "sande", og sætninger der er i modstrid med virkeligheden og derfor kaldes "falske". Derudover er det i normal sprogbrug normalt at kalde en sætning, hvis falskhed udtaleren er bevidst om, for en "løgn". Dette er der ikke noget odiøst eller kompliceret i. Men hvis en person, der er flasket op med dette helt normale verdenssyn, pludselig begiver sig ind i journalistikkens verden, og benytter de dagligdags sandhedskriterier, så kan det let gå galt. Hvis man taler dansk i danske medier og derfor kalder en udtalelse, der er bevidst i modstrid med sandheden, for en "løgn", så bliver man nemlig retsforfulgt.

Hvis vi vender os mod indholdet i de journalistiske medier, så fungerer verden og sproget nemlig pludselig helt anderledes. Så er det ikke længere muligt at skelne mellem sandt og falsk eller løgne og sandheder. Som regel er der kun "meninger" og "holdninger" og meget sjældent præsenteres læserne for kendsgerninger. Kendsgerninger findes nemlig ikke ifølge dele af den mere primitive postmodernistiske filosofi, som kommende journalister tilsyneladende undervises i ifølge en indsigtsfuld kommentar, jeg modtog på omtalte indlæg. Der er kun forskellige subjektive måder at anskue verden på - den objektive verden eksisterer altså ikke "an sich" - og hvis én politiker synes at klokken er 3 om natten i Danmark mens en anden synes at klokken er 5 om aftenen samme tid og sted, så er det åbenbart mediernes opgave at viderebringe begge "synspunkter" uden at fortælle læserne, hvad klokken "faktisk" er (for "faktisk" findes jo ikke - faktuel journalistik hører fortiden til).

Måske er dette en medvirkende faktor til, at det ikke længere er moderne at tale om politik som noget mere eller mindre objektivt. I gamle dage handlede politik om forholdsvis identificérbare ting som økonomi og rettigheder, men i vore dage er den slags pjat passé. Næh, idag handler politik om "værdier". Det forklares aldrig hvad "værdi-politik" egentlig er - jeg har ihvertfald ikke forstået det - men det er sikkert, at disse (subjektive) "værdier" er mere vigtige end de forældede (objektive) rettigheder og økonomiske muligheder. Det er idag helt accepteret at staten afskaffer rettigheder for at fremme bestemte men sjældent uddybede "værdier".

Den postmoderne kritik af objektivismen og realismen havde oprindeligt progressive rødder. Den kritiserede den såkaldt "objektive" videnskab og politik, hvis "sandheder" som regel "tilfældigvis" altid var i overensstemmelse med magthavernes interesser og værdier og fungerede som påstået "objektiv" og "videnskabelig" legitimering af de herskende forhold. Den kritiske teori insisterede på, at underrepræsenterede og marginaliserede stemmer, oplevelser og synspunkter skulle inkluderes og høres, og at de udgør en anden version af "sandheden" og "virkeligheden", som er afhængig af deres situation (situerethed). Visse "sandheder" er altså sociale konstruktioner, skabt af de herskende interesser, og det er vigtigt at legitimere de andre opfattelser af virkeligheden som værende mindst lige så vigtige og "sande". Herfra kan man gå videre og hævde at magthavernes "værdier" (overklassens kultur, mandlige normer m.v.) og måske hele deres virkelighedsopfattelse blot er ét sæt af subjektive oplevelser, som ikke er mere sande eller objektive end andres.

Dette er efter min mening ganske udemærket og til en vis grad korrekt, men det kan altså også føres for vidt. At en sociologi, psykologi eller politologi ikke er fuldstændig, hvis den ikke tager undgangspunkt i mennesker i forskellige situationer men istedet ignorerer de data, der ikke passer ind i magthavernes fortælling, er efter min mening ikke et brud med de videnskabelige og rationalistiske sandhedskriterier. Tværtimod er det at gøre opmærksom på, at den herskende videnskab, politologi m.v. selv ikke har levet op til dem. Der er efter min mening ingen grund til fuldstændigt at forkaste idéen om sandt og falsk, objektivitet og realitet - tværtimod er det magthavernes rationaliseringer og mytologier, der skal afsløres som de subjektive interesser og "værdier", de nu engang er.

Det postmoderne mantra, "alt er relativt", er ikke noget entydigt progressivt redskab. I de seneste år er det snarere blevet approprieret af de magthavere, det engang kritiserede, så det nu er subjektivismen, som legitimerer magten. Den radikale og kritiske filosofi kritiserede tidligt liberalismens retfærdighedsbegreb, der byggede på formaliserede og "objektive" juridiske rettigheder, som ikke tog højde for, at forskelligt "situerede" (socialt placerede) individer ikke havde lige gavn af eller adgang til dem. Liberalismens rettigheder var altså primært til for de, der allerede havde opnået magt nok til at kunne holde dem i hævdt, mens de, der ikke har samme muligheder faktisk holdes nede af det selvsamme retfærdighedsbegreb (jævnfør: når ubevæbnede folk kæmper for sine rettigheder, så kaldes det over én kam for vandalisme og terrorisme, mens statsligt politi og militær vold generelt er legitimt så længe det holder sig indenfor visse konventioner, som de ubevæbnede ikke har mulighed for at holde sig indenfor).

Men efterhånden er mindre kampe er blevet vundet ved netop at påpege det hykleriske i magthavernes fortællinger eller i de liberalistiske rettigheder, som ofte er blevet brugt til at nægte folk ligestilling - man har altså brugt magthavernes diskurs imod dem selv og skabt stadigt mere inklusive rettigheder og fortællinger, der tager højde for forskellige situationer og stemmer. Kvinder (og sorte i USA) fik for eksempel gradvist stemmeret og juridisk ligestilling ved at påpege, at de respektive samfund ikke levede op til deres egne påståede kriterier for formel lighed. Istedet for at kræve principperne afskaffet krævede man dem fuldt realiserede og udvidede. Helt ubrugeligt er oplysningsidealet altså ikke (omend det naturligvis krævede kampe, som ikke var "legitime" ifølge de "liberale" principper).

De vi nu ser, er en reaktion fra de herskende magthavere, hvor de opdager, at deres hykleriske "objektive" principper bliver brugt af folk, det aldrig var meningen skulle nyde gavn af dem, og de derfor forkaster dem. Idag er det de progressive og marginaliserede, som insisterer på overholdelse af formelle rettigheder baseret på objektive kriterier, mens magthaverne og de priviligerede har droppet dén diskurs og istedet taler om "værdier" og "bevarelse af kulturer" og argumenterer med "det synes jeg" eller "sådan oplever jeg virkeligheden", mens de afviser at der findes objektive kriterier for noget som helst. Således er det idag de, der kalder sig fortalere for "liberalismen" og "vestlige værdier", som begrunder politiske handlinger slet og ret i deres egen vilje eller i en subjektiv trang til magt, mens de afviser at viljen eller magten kan eller bør begrundes i noget objektivtivt og offentligt tilgængeligt.

At magthaverne hypper deres egne kartofler og blæser på sine egne principper, når de ikke længere passer dem, er ikke noget nyt. Men at de helt afviser at begrunde eller rationalisere deres handlinger og åbent vedkender sig, at de handler ud fra noget rent subjektivt eller udfra sine egne interesser, det er så vidt jeg ved noget forholdsvis nyt.

Tilbage står så journalisterne, som skal dække magthavernes handlinger og udtalelser, og er flasket op med det, at de blot skal viderebringe forskellige fortællinger i en given sag og ikke beskrive sagen faktuelt. De står nu i den situation, at politikerne ikke længere føler det nødvendigt at forsøge at begrunde (eventuelt ved at lyve) hvorfor en given beslutning vil være god for befolkningen, men istedet blot fortæller, at den repræsenterer deres "værdier" - altså at den smager godt, og at de, der er imod den, har dårlig smag. Der er ingen, der forklarer hvad disse "værdier" går ud på, men ethvert politisk - og nu også juridisk - spørgsmål drejer sig nu om en "værdi-kamp" og ikke om at finde ud af hvad der vil være i overensstemmelse med de formelle rettigheder eller hvem det er til gavn for.

I nogle tilfælde vil journalisten så kunne henvende sig til en "tredie" person - en såkaldt "neutral ekspert" - som så kan give sin beskrivelse af den givne sag, men disse eksperter afvises jo med let hånd som "smagsdommere" eller "aktivistiske jurister", der også blot udtrykker deres subjektive mening. Med andre ord kan vi ikke stole på noget som helst. Når der ikke længere formelt findes objektive sandheder eller i det mindste økonomiske interesser i politik og journalistik, så bliver det hele til et spørgsmål om, hvem der kan få en historie eller sag til at se bedst ud, lyde bedst, få modparten til at virke "grim", hvem der er mest sympatisk osv. Dette er ikke til gavn for de underpriviligerede og marginaliserede, endsige de, der lugter, lyder og ser anderledes ud.

Vi skal kritisere magthavernes "værdier", interesser og handlinger. Det kræver at vi har et grundlag at kritisere ud fra. Jeg mener, at et udemærket redskab i denne kritik er den objektive virkelighed og dagligsprogets mulighed for at skelne mellem sandt og falsk. Det skal være muligt for journalister at beskrive indholdet i en given lov, skattereform, politisk dokument m.v. Naturligvis vil man kunne kritisere deres beskrivelse for ikke at tage højde for alle interesser, for at være for ensidige, for at lave falske beskrivelser m.v. men er alternativet virkelig, at de så blot gør det hele til et spørgsmål om subjektive meninger, og blot lader magthaverne fortælle, hvad de synes, uden at vi har nogen som helst bare nogenlunde objektive kendsgerninger at forholde os til?

Der findes en virkelighed - love, økonomi, politiske udtalelser, trafik-uheld osv. har en objektiv eksistens, som det er muligt at beskrive. Den radikale kritik bør ikke angribe forsøget på at beskrive virkeligheden men istedet den ensidige og subjektive fortælling som benægter dele af virkeligheden, ignorerer andres eksistens og altså netop ikke er objektiv eller fuldstændig. Det skal være desuden være muligt med denne virkelighed som reference-punkt, at fortælle at denne og hin politiker ikke bare "taler usandt" men decideret lyver. Det er ikke altid til at vide, hvornår en person er bevidst om, at hendes udtalelser strider mod sandheden, men vi må i det mindste antage, at der findes en sandhed, og at denne person har nogenlunde samme tilgang til den som vi andre. Hvis vi antager, at vi alle blot lever i vor egen lille virkelighed, som kan være helt forskellig fra alle andres, så er der jo ingen grund til overhovedet at have aviser og andre kommunikationsmedier andet end som underholdning og historie-fortælling.

Det er ikke godt nok at fortælle, at den ene politiker synes at klokken er 3 og den anden at klokken er 5. Journalisten har mulighed for at kigge på et ur, at sammenholde det med et andet ur, og så fortælle dels hvad klokken faktisk er og dels at den ene (eller begge) politiker(e) enten er fuld af løgn eller lever i en alternativ virkelighed, der ikke har noget med min at gøre. Jeg har ikke lige så meget brug for at vide, hvad en given politiker synes, hvilken smag eller hvilke "værdier" han har, som jeg har for at vide, hvad de gør og hvad de vil gøre. Det er journalisters opgave at oplyse os om dette - ikke blot at gengive magthavernes subjektive fortællinger.


PS. Jeg ved godt, at der er økonomiske og produktionsmæssige forhold, som spiller ind på journalisternes muligheder for at lave reel informativ - kendsgernings-opsøgende - journalistik, og at de derfor ofte må ty til blot at bringe "sound bites" fra magthaverne. Dette er dog noget ganske andet end ligefrem at promovere en filosofi, der antager at virkeligheden ikke eksisterer, som et journalistisk ideal. At man er fattig betyder ikke, at man behøver at opdrage sine børn til at have sult som ideal.