torsdag den 15. januar 2009

Terrorististiske klummeskrivere hos Berlingske og NY Times

Thomas Friedman har tidligere benyttet sin klumme i New York Times til at forsvare og opfordre til terrorisme og krigsforbrydelser, men denne gang er han måske gået for vidt. Ihvertfald har organisationen "Fairness and Accuracy in Reporting" nu indledt en kampagne af klager mod hans seneste klumme, hvor han direkte opfordrer til at bombardere civilbefolkningen i Gaza, og gennem smerte give dem en "lærestreg". Det er hans opfattelse, at direkte spredte angreb mod civilbefolkningen også var Israels strategi i Libanon, og han håber, at det samme gør sig gældende i Gaza. Tidligere har han ligeledes opfordret til drab på civile i Jugoslavien ud fra samme terroristiske logik.

Drab på civile og almen ødelæggelse for at sprede frygt (terror) eller at give civilbefolkningen en "lærestreg" er ikke blot en krigsforbrydelse - det er definitionen på terror. Som bekendt er det jo dybt ulovligt at forsvare eller opfordre til terrorisme, men der er næppe nogen chance for, at terrorsympatisøren hos New York Times forsvinder til Guantanamo - endsige mister sit propaganda-job.

Det er der vel heller ikke, hvad angår Berlingske Tidendes klummeskriver, Michael Jalving, som ligeledes fører kampagne for en tilsidesættelse af Geneve-konventionen. Han mener, at det er absurd at fordømme uproportionale drab og at det bør fjernes fra listen over krigsforbrydelser. Hvis hans hensigt blot var at konstatere, at det er fjollet at sige, at man i krig ikke må slå flere ihjel end ens fjende har slået ihjel, så ville jeg erklære mig enig. Det er da heller ikke det, reglen om proportionalitet går ud på, selvom Michael Jalving spiller uvidende (eller også er han virkelig uvidende om det han skriver om?). Den handler heller ikke om hans lallende vås om, at begge parter skal have de samme våben. Hvis ikke Michael Jalving vitterligt er en fuldstændig ignorant, så lyver han altså bevidst ved at skabe disse latterlige stråmænd.

Loven om proportionalitet handler derimod om, at man altid skal vægte militære mål overfor sandsynligheden for civile tab: "In the conduct of war, jus in bello, any action must weigh the military gain against the likely harm to civilians". Det er den lov, Michael Jalving vil afskaffe, hvormed han altså vil legitimere bevidste drab på civile.

Ligesom terror-sympatisøren Thomas Friedman forsvarer Michael Jalving krigsforbrydelser og terrorisme i form af bevidste drab på civile og almen ødelæggelse med det formål at sprede frygt (terror) hos civilbefolkningen. Det vil sige terrorisme. De eksempler han nævner som paraleller til hvorfor, Israel heller ikke bør følge krigens love, er nemlig eksempler på lige netop terroristisk krigsførsel: Terrorbombningen af tyske byer under 2. Verdenskrig, der blev udført for at knække de civile tyskeres moral men ikke havde nogen militær-strategisk betydning, og atombomberne og Hiroshima og Nagasaki, der ingen militær betydning havde i forhold til krigen mod Japan men snarere var indledningen på den efterfølgende Kolde krig mod Rusland.

Om terrorbombingen af den tyske civilbefolkning skrev selv Winston Churchil:
"It seems to me that the moment has come when the question of bombing of German cities simply for the sake of increasing the terror, though under other pretexts, should be reviewed." "...I feel the need for more precise concentration upon military objectives such as oil and communications behind the immediate battle-zone, rather than on mere acts of terror and wanton destruction, however impressive."

Terror-sympatisøren Michael Jalving skriver, at "vi" jo fejrer Nazitysklands nederlag, og antyder at dermed fejrer vi også de krigsforbrydelser, de allierede begik i 2. Verdenskrig. Mage til uintelligent, eklatant vrøvl skal man godt nok lede længe efter! Vi kan sagtens beklage de forkerte beslutninger, der blev truffet, og samtidig være glade for at "vi" alligevel vandt krigen. At være sejrherre - eller at være glad for at være sejrherre - fritager ikke én for moralsk og juridisk ansvar for de kriminelle eller amoralske handlinger, man har begået. De fleste, der er glade for at de allierede vandt 2.Verdenskrig, er fuldt ud i stand til også at begræde de terrorhandlinger, de allierede også begik.

Med brugen af disse eksempler - terrorbombingen af tyske byer og atombomberne over Japan - viser Jalving altså hvad det er, han ønsker skal ske med civilbefolkningen i Gaza, og hvorfor han ønsker en afskaffelse af loven om proportionalitet: de skal tæppebombes for at få en "lærestreg" og knækkes psykisk. Det var terrorisme i 1945, hvilket Winston Churchil som nævnt selv bemærkede, og det er opfordring til og forsvar for terrorisme, når henholdvis Thomas Friedman hos New York Times og Michael Jalving hos Berlingske Tidende ønsker, at Israel skal gøre det samme idag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar