mandag den 16. marts 2009

AIDS-epidemi i USA bagatelliseres af dansk presse

Skal der virkelig ikke andet til for at blive "journalist" på Ritzau end et overfladisk kendskab til dansk og engelsk? Er deres arbejde virkelig blot at skimme et par engelsk-sprogede net-aviser, udvælge et par tilfældige historier og så lave et halvhjertet resumé på en slags dansk? Er der virkelig ikke andet i det? Hvad er formålet med Ritzau - og hvorfor bringer stort set samtlige af Danmarks medier disse telegrammer uden i det mindste selv at gøre noget ud af videre journalistisk arbejde?

I denne artikel er det nu ikke så meget indholdet, jeg studser over, men overskriften, som kan være valgt af Berlingske tidendes redaktion: Hvilke hovedstæder er ikke regeringshovedstæder? Er det ikke netop definitionen på en hovedstad, at det er dér regeringen er placeret? Og mere alvorligt: Hvad er en AIDS-"epidemi"? Jeg ved, at der er en AIDS-epidemi i Washington DC (USA's hovedstad), og det handler artiklen skam også om. Men hvorfor står det så i gåseøjne i overskriften? Er problemet i virkeligheden bare et fup-nummer?

Alvorligt talt - dette er et alvorligt emne (altså ikke Ritzaus/Berlingskes manipulation - omend det skam også er alvorligt). Det er alvorligt, og derfor er der ingen grund til at gøre grin med det, ved at sætte det i gåseøjne i overskriften. Jeg ved ikke om det er Berlingske eller Ritzau, der har lavet de gåseøjne, men vedkommende troede åbenbart ikke rigtig på artiklen, for den handler om en virkelig epidemi uden gåseøjne eller andet pjank. De - danskere - der har lavet den overskrift mente vel, at man ikke rigtig kan bruge ordet "AIDS-epidemi" om noget, der foregår i det mægtige og civiliserede USA. Det er jo den slags der kun foregår i det mørke Afrika, ikke? Da ikke i det land, der er Vestens og alle anstændige menneskers store forbillede? Det ville ikke være "politisk korrekt" at bruge det ord om USAs "regeringshovedstad".

Nu om dage er det heldigvis muligt for enhver med sprogkundskaber og adgang til internettet selv at læse udenlandske medier. Og mindstandten om ikke der faktisk er tale om en regulær epidemi ifølge den avis, Ritzau har hugget sin artikel fra. Washington Post skriver:
One in 20 city residents is thought to have HIV and 1 in 50 residents to have AIDS, the advanced manifestation of the virus.

Almost 12,500 people in the District were known to have HIV or AIDS in 2006, according to the report. Figures suggest that the number of new HIV cases began declining in 2003, but the administration said the drop more likely reflects underreporting or delayed reporting. A quarter-century into the epidemic, the city's cumulative number of AIDS cases exceeds 17,400.

"HIV/AIDS in the District has become a modern epidemic with complexities and challenges that continue to threaten the lives and well-being of far too many residents," the report states.

Frekvensen af AIDS-smittede i Washington DC er næsten 10 gange større end gennemsnittet for hele USA, og det er steget med 22% siden målingerne begyndte for blot få år siden! DC har ikke haft noget seriøst forsøg på at håndtere AIDS-epidemien, og der var sågar intet koordineret forsøg på at kende problemets omfang før dette årtusinde.

At det er så få år siden, at D.C. begyndte overhovedet at registrere problemet (i 2000), er symptomatisk. Den halve million indbyggere i USAs hovedstad har ingen politiske repræsentanter og ingen stemmeret til USAs parlament, Kongressen. De har heller ikke nogen delstat, som de kan vælge repræsentanter til, og som kunne udfærdige en selvstændig politik. Istedet er de under administration af Kongressen, som består af politikere, der ikke er valgt til at tjene befolkningeninteresser, og som ikke kan holdes ansvarlige af befolkningen i DC. Mens USAs mest magtfulde politiske institutioner er placeret i byen, har byens indbyggere altså ingen politisk indflydelse på disse eller egne institutioner. Mens hele verden med jævne mellemrum retter blikket mod regeringsbygningerne i Washington DC, er der ingen, der bekymrer sig om befolkningen i byen, som både rummer de mest magtfulde og de mest magtesløse amerikanere.

AIDS-epidemien i Washington DC er på samme niveau som Ugandas - et af de hårdest ramte områder i Afrika. Det er ikke det eneste område, hvor distriktet minder om en kriseramt tidligere koloni. Udover at befolkningen i DC ikke har stemmeret (det har de i det mindste fået i Uganda), så er fattigdommen og uligheden i byen blandt de absolut højeste i USA: Ligesom DC rummer de mest politisk magtfulde og de mest magtesløse, har byen også både de fattigste og de rigeste af USAs indbyggere. Firmaer placerer deres hovedsæder i DC for at kunne udøve lobby-arbejde på landets politikere (og IMF og de andre magt-institutioner, der har hovedsæde der), mens en femtedel af den del af befolkningen, der hverken har stemmeret eller lobby-grupper, lever under USAs fattigdomsgrænse. Vold og mord begås tre gange oftere i byen end i USA som helhed, og mens de rige og magtfulde i byen er fortrinsvis "hvide", er størstedelen (over 50%) af befolkningen efterkommere af afrikanske slaver.

Washington DC er kontrasternes og ulighedens hovedstad. Et monument over centraliseret politisk og økonomisk magt.

- Link: Prevention Works!


3 kommentarer:

  1. Hvilke hovedstæder er ikke regeringshovedstæder?

    I almindelighed har du ret, men alligevel: Amsterdam og La Paz, for eksempel. :-)

    SvarSlet
  2. Det giver ingen mening, men du har ret - der er (en del) undtagelser fra reglen: "Unorthodox Capital City Arrangements".

    SvarSlet
  3. "Journalisten" kunne argumentere med, at der ikke er nogen klar definiton på epidemi. Statens Serum Institut taler f.eks. først om influenza-epidemi, når fire pct. af de, der henvender sig til lægen, har influenza. MEN du har helt ret, og overskriften bliver kun endnu mere latterlig, når selve artiklen slår fast, at der er tale om en epidemi. Nedenstående ordbog-udpluk giver forskellige bud på, hvordan epidemi skal defineres.

    Politikens retskrivnings- og betydningsordbog: "Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom"

    Politikens nudansk ordbog med etymologi, årg. 1999, 1. udg.: "En situation med mange mennesker, der smittes med den samme sygdom i løbet af kort tid"

    Politikens store fremmedordbog, årg. 1996, 1. udg.: "En situation med mange mennesker der smittes med den samme sygdom i løbet af kort tid"

    Politikens synonymordbog: "(jf. smitsom) - farsot, omgangssygdom (sj.), omgangssyge (sj.), pest, pestilens, smitsom (sj.), sygdom"

    Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, 1997, 11. udgave: "Samtidigt udbrud af smitsom sygdom hos et stort antal mennesker; som psykologisk fænomen kendes tilfælde af fx danseepidemier o.l. forårsaget af masesuggestion"

    Lademanns Leksikon, årg. 1971: "Farsot, samtidigt udbrud af samme smitsomme sygdom hos et stort antal personer, f.eks. influenza, polio, kopper. I Danmark regnes en epidemi først at foreligge, når antallet af nye sygdomstilfælde fordobles på en uge. Et retligt grundlag for epidemibekæmpelse findes i epidemilove af 10. maj 1915, om foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse samt nogle supplerende love"

    Danmarks Zoonosehjemmeside (finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri): "Sidestilles i denne sammenhæng med udbrud. Når mange sygdomstilfælde er blevet erkendt som sammenhængende (tid, sted og/eller personsammenfald) og værende forårsaget af samme kilde"

    SvarSlet