fredag den 13. marts 2009

Journalister opfinder historie om tankelæsning

Ligesom Beedholm faldt jeg også over den umådelige dumhed, der udstilles og spredes i dette makværk af en artikel, skrevet af en anonym Ritzau-skribent og copy-pastet af Politikens og andre såkaldte "mediers" uoplyste, ignorante og luddovne redaktioner. Både overskriften og indholdet er en hån mod læserne, videnskaben og menneskeheden generelt, og både Ritzaus skribent og avisen Politiken (som jeg har været efter før for at fordumme istedet for at formidle omkring naturvidenskabelig forskning) burde forbydes nogensinde igen at skrive om noget, der har med forskning at gøre. Det kan simpelthen ikke passe, at menneskehedens bedrifter og landvindinger i tilegnelsen af viden og forståelse om hvordan naturen, verden og den menneskelige krop og hjerne hænger sammen, skal formidles af imbeciler, der benytter gør grin med videnskaben ved at "formidle" dens resultater i form af dumhedsskabende sensationalistisk science-fiction.

"Nu kan forskerne læse tanker" påstår Politiken og Ritzau. Gu kan de røv! Nogle forskere i England har foretaget hjernescanninger af personer, der har "bevæget" sig rundt i et virtuelt miljø. Mens personerne navigerer rundt og lærer geografien at kende, dannes der visse mønstre i deres hjerne. Når en person vender tilbage til et sted, han eller hun har været tidligere, aktiveres det samme mønster igen. Det kaldes "hukommelse", og det er der intet nyt i. Det nye er, at dette studie har lokaliseret det center i hjerne, hvor vor geografiske hukommelse og evne til at navigere befinder sig. Det er interessant generelt, og især for patienter med alzheimers syndrom, der jo ofte mister stedsansen. Men registrering af mønstre i hjernen er altså ikke det samme som "tankelæsning".

Den anonyme Ritzau-skribent har snuppet sin "artikel" fra BBC og kogt den ned til det rene ingenting. Intet af det relevante forskning eller hvad, der gør det interessant, forklares i det danske makværk. Istedet får vi præsenteret et stykke idiotisk science fiction, der overhovedet ikke handler om det pågældende studie. Det er skammeligt og en hån. BBCs artikel var ganske vidst også fokuseret på det sensationelle aspekt med "tankelæsning". Det er først henimod slutningen af artiklen, at det egentligt videnskabelige og interessante berøres - men i det mindste beskæftigede BBC sig lidt med det relevante - hos Ritzau-telegrammet er det helt fjernet og erstattet med uvidenskabelige spekulationer. Og Ritzau-arbejderen har sågar taget BBCs overskrift og skruet en ordentlig tand mere op for fordummelses-faktoren. BBCs "A step closer to reading the mind" - der i øvrigt kan læses som "et skridt tættere på korlægning af sindet" - er således blevet til det rent og udokumenteret løgn i de danske medier.

Fra BBC kan få navnet på det institut, der har financeret undersøgelsen. Der er intet link, men med lidt internet-snilde, finder man hurtigt frem til artiklen, der startede historien hos 'Welcome Trust'. Jovist, de bruger ordet "mind reading" (som altså både kan betyde tankelæsning og kortlægning af hjernen), men i gåseøjne, og resten af overskriften skriver ret tydeligt, hvad det drejer sig om: ".. experiment highlights how brain records memories". Så skulle der vist ikke være noget at komme efter - der er ingen tankelæsning, og det står der heller intet om i den oprindelige artikel. Derfra kan man så finde ud af, hvor den virkelige videnskabelige artikel er henne. Den er udgivet i tidsskriftet 'Current Biology', og i den står der naturligvis intet overhovedet om "tankelæsning".

Dette er et eksempel på en sladder-historie, der starter med noget sandt, og bliver mere og mere fordrejet hver gang den fortælles videre af en ny person. Hvert medie har valgt at give de en lille tand ekstra i form af sensationalisme og dreje emnet lidt længere væk fra det oprindelige, indtil vi altså endte med det vås adskillige danske medier har valgt at bringe fra Ritzau. De sidste, der fortæller historien videre (tilsat deres egne overdrivelser) gider naturligvis ikke hverken at sammenholde den med den oprindelige kilde eller bare med de tidligere versioner. Ingen af dem har forstand på hverken videnskab eller at formidle det alligevel, og det regner de vel heller ikke med, at deres læsere har, så de kan vel skrive hvad som helst. Sandsynligvis regner de med, at deres læsere slet ikke er interesserede i videnskab ... eller viden.

Det er symptomatisk, at ingen af dem har nogen kilder, der går længere end ét led tilbage - og slet ingen af dem har nogen direkte links. Fra Ritzaus røverhistorie kunne jeg således kun få at vide, at der har stået noget om det på BBC. Fra BBC fandt jeg et navn og fonden 'Welcome Trust', og derfra navnet på det videnskabelige tidsskrift 'Biology Today'. Journalister, der citerer og akkrediterer journalister, mens de lader som om, det handler om andet end journalister. Det er selvforstærkende dumhed. Hvor svært kan det være i det mindste at bevare henvisningen til den oprindelige kilde? Er det for at skjule jeres vrøvl? Det er i virkeligheden slet ikke jeres ønske at formidle den egentlige viden til læserne selv, vel? Tænk hvis vi selv kunne se de oprindelige kilder, og se at i selv finder på halvdelen af jeres historier.

Jeg er udemærket klar over, at de fleste danske medier ikke har nogen vidensskabsjournalister ansat - og at vidensskabsformidling tydeligvis ikke er noget man lærer om på journalist-uddannelsen i Danmark. Men for pokker da! Kan i så ikke bare lade være? I må da vel kunne se, når en artikel ikke giver nogen mening. Hvis noget ikke er forklaret godt nok til at i på redaktionen kan forstå det, så lad simpelthen bare være med at bringe det - eller kræv at der bliver lavet ordentlig research! Og bare fordi i betaler for et Ritzau-abonnement er i altså ikke nødt til at bringe deres vås. Det er et tilbud, ikke en pligt. I har sågar lov til selv at skrive deres anonyme telegrammer om. Men hvis i ikke kan kende forskel på formidling og forvirring gider i så ikke bare simpelthen at holde jer fra forskning generelt indtil i får det lært?

NB. Jeg vil hermed anbefale Beedholms blog. Jeg synes dog godt, den kunne rumme en hel del flere bandeord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar