mandag den 23. marts 2009

Durban II - Politiken mener: Kritik af ytringer = trussel mod ytringsfrihed?

Vi fortsætter med Politikens leder om FNs racismekonference "Durban II", som jo skrev om to "kontroversielle passager forfattet af muslimske lande":
Den ene forbød krænkelse af religiøse følelser. Den anden stemplede Israel som racistisk.
Canada og Israel boykottede af den grund konferencen. USA, Australien og EU truede med det samme, hvis teksten ikke blev ændret.

Vi har allerede været igennem, at Politikens lederskribent her lyver på flere planer: Det passer ikke, at det blot var disse to passager, der var uenighed om; det passer ikke, at Danmark og USA var enige; det passer ikke, at det var et spørgsmål om "kristne" mod "muslimske" lande. Det passer i det hele taget ikke, at Verden kan inddeles i to entydige "blokke" med forskellige "værdier", ligesom det ikke passer, at USA og Danmark har noget særligt "værdifællesskab" eller at resten af den "civiliserede"/"kristne" verden skulle bekymre sig om de samme ting, som den danske debat. Endelig har jeg ikke kunnet finde noget i det oprindelige udkast, der handler om "religiøse følelser", og Politiken har ikke gidet at illustrere sin påstand ved at forklare eller citere hvor de har den idé fra. Derudover er det bekymrende, at Politiken og den danske debat i det hele taget, endnu engang lader som om Afrika ikke eksisterer og har en dagsorden og en stemme.

Dette indlæg skal dog ikke handle om disse løgne, forsimplinger og forvrængninger. Leder-klummen bliver nemlig direkte kryptisk og propagandistisk, når den fortsætter med ordene:
Og selvfølgelig kan racisme og indskrænkning af ytringsfriheden ikke accepteres som resultat af en konference imod racisme og intolerance.

Hva'ba? Hvor kom det fra? Politiken giver hverken citater eller forklaringer, der illustrerer, hvor de har den opfattelse fra, at konference-dokumentet var "racistisk" og en "indskrænkelse af ytringsfriheden". Den slags påstande kan man da ikke som "seriøs" journalist bare slynge ud med uden i det mindste at forklare, hvad man mener med dem?

Den første påstand er iøvrigt noget vrøvl, for det er ingen "selvfølgelighed", at der ikke kan komme udtalelser om ytringsbegrænsning på en antiracistisk konference. "Indskrænkning af ytringsfriheden" er jo netop noget, der kan komme ud af en konference, der handler om en indsats mod racisme, xenofobi, hetz og forfølgelse af mindretal. Nøjagtigt det samme er gældende i den danske lovgivning, og det kan man selvfølgelig være imod. Men om man kan lide det eller ej, så kan det ikke være nogen overraskelse, at der på en sådan konference vil være udtalelser, der handler om ytringer. Konferencens formål er netop at tage afstand fra og bekæmpe racisme, antisemitisme og tilsvarende tendenser, herunder at have en holdning til de ytringer, der er en del af disse fænomener. Man kan mene, at det er noget pjat med sådan en konference (det læner jeg lidt mod at mene), og man kan mene, at det er problematisk, at begrænse ytringsfriheden for at få bugt med racismen (ditto), men man kan ikke med forstanden i behold hævde, som Politiken gør, at det går imod dens formål, at lave den slags udtalelser. Måske er Politiken imod selve konferencen og dens formål, men så sig dog dét. Politiken vil gerne både være for og imod konferencen og dens formål samtidig, og det kan altså ikke lade sig gøre uden en vis hovedpine.

Hvad stod der så i dokumentet? Det får vi ikke at vide af Politiken, så vi må bare tro på den udokumenterede påstand om, at det skulle være et "angreb mod ytringsfriheden". Det ene af de to emner - det, der var kontroversielt i Danmark - handlede altså om hetz mod religiøse befolkningsgrupper. Udtalelsen udviste bekymring og fordømmelse af stereotypisering og forfølgelse af folk på baggrund af deres religion, herunder jøder, muslimer, og kristne. Den hævdede, at der har været en "global rise in the number of incidents of intolerance and violence against members of religious minorities in various parts of the world", og at der som følge af terror-hysteriet har været en tendens til diskrimination og defamering af blandt andet muslimer, samt indskrænkelser af religionsudøvelse i flere lande. At der er en vis sandhed i dette, skal man da vidst have levet under en sten de sidste 8 år for at benægte. Det samme gælder et af de slettede afsnit i forslaget, som i en bisætning antydede, at Jyllandspostens forhånelsestegninger var en del af denne globale tendens, samt at denne hetz mod religiøse mindretal udføres under dække af "udøvelse af ytringsfriheden". Disse beskrivelser er vel nogenlunde korrekte, omend man altid kan diskutere i hvor høj grad, samt hvad der kan gøres ved det og om der skal gøres noget ved det, samt hvad man synes om det.

Jeg skal ikke her udtale mig om de ting, men blot spørge Politikens lederskribent, om det er beskrivelsen og fordømmelsen af disse tendenser, der er "racistisk"? Det er det vel næppe, så jeg taqer fat på den kryptiske racisme-anklage i et senere indlæg. Kritik af antisemitisme og andre former for dæmonisering af religiøse grupper er snarere det, Politiken nu åbenbart er blevet enig med Jyllandsposten om, hører ind under "indskrænkelse af ytringsfriheden". Vil det sige, at det at fordømme en racisme og hetz mod religiøse grupper i sig selv er en trussel mod ytringsfriheden? Jeg har ikke set nogen konkrete forslag i udkastet, om at der skal indføres specifik lovgivning, der forbyder den slags, og overalt i udkastet, er der sætninger om, at stater bør gøre mere for at sikre ytringsfriheden og -muligheden, så det forekommer noget spekulativt, når Politiken mener, at en konference, hvis formål er at bekæmpe forfølgelse af befolkningsgrupper, begår en "indskrænkelse af ytringsfriheden", når den selvsamme konference påpeger, at den slags foregår. Hvis der i udkastet står noget om, at det skal forbydes at udtale sig kritisk mod religion, så kan jeg vitterligt ikke se det. Til gengæld er der udtryk for bekymring og fordømmelse af visse tendenser. Det må altså være det, at kalde en bestemte ytringer og tendenser for racistiske, som i sig selv er en "indskrænkelse af ytringsfriheden" - og det er kræver altså en forklaring. Hvis jeg anfægter det hæderlige i Politikens leder, har jeg så også krænket avisens ytringsfrihed? Eller: Når nu Politiken har ytret, at udkastet til denne konference, var "racistisk" betyder det så, at Politiken selv har indskrænket ytringsfriheden ved at bruge dette ord? Forfægter Politiken virkelig sådan en børnehave-logik, at ytringsfrihed indebærer, at man ikke må kritisere andres ytringer?

En ting er principielle udtalelser og beskrivelser, noget andet er konkret lovgivning, og jeg er ikke i tvivl om, at ligesom ytringsfrihed kan bruges til at forfølge mindretal, så kan indskrænkninger i ytringsfrihen sandelig også bruges til det samme (og jeg foretrækker så afgjort en situation hvor de forfulgte i det mindste kan ytre tilbage, hvis man skal vælge mellem de to scenarier). Men hvor står det henne i dokumentet, at ytringsfriheden skal indskrænkes ved lov? Hvis nogen kan se, hvor i udkastet, der står at afsnittene om sikring af ytringsfriheden skal afskaffes, og religionskritik skal forbydes, så sig lige til (med et citat). Jeg benægter ikke, at det kan stå der et sted, for der er jo hundredvis af lande, der har kommet med forslag, tilføjelser og ændringsforslag, så det er fuldt ud muligt, men jeg har som sagt ikke set det (og det er et langt og snørklet dokument). Hvis der ikke står dette, så skylder Politikens lederskribent altså en forklaring. Det gør han under alle omstændigheder, for når man skriver den slags, så skal man sgu vise, hvor man har det fra, hvis man vil have betegnelsen "journalist".

Show it - don't tell it! If you can't show it, then don't claim it!
Eller: Hvis du ikke kan citere nogen kilder, så er det nok bare noget du finder på. Igen vil jeg fremsætte den påstand, at det er de færreste "journalister", der har skrevet om dette emne, som overhovedet har læst dokumentet. Hvis det passer, så har de jo ikke lavet noget kilde-arbejde, og så er de altså ikke journalister.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar