fredag den 27. marts 2009

En alternativ opposition tegner sig

Man skal passe på med hvordan man tolker sine data, inden man drager konklusioner. Alle landets aviser rapporterede for nogle dage siden, at meningsmålingerne peger på et såkaldt "rødt flertal", hvis der blev udskrevet folketingsvalg idag. Men kan man virkelig konkludere, at der er en stigende venstreorienteret ("rød") tendens alene fordi tilslutningen til oppositionspartierne stiger? Når ens sæt af data ændrer sig, så må man analysere alle faktorer.

Hvis vi for eksempel antager, at regeringspartierne var blevet mere "røde" mens oppositionspartierne var gået mere til "højre", så kan man jo ikke bruge tendensen i meningsmålingerne til at konkludere, at der danner sig et "rødt flertal". Tværtimod så ville denne (hypotetiske) udvikling kunne tolkes som, at vælgerne stemmer efter de samme politiske holdninger, mens det er partierne der har skiftet holdninger. Der ville altså ikke være noget "rødt flertal" men blot en omdefinering af hvilke partier, der opfattes som "røde" og et flertal for de partier, der nu opfattes som højreorienterede.

Altså: stemmer vælgerne udelukkende efter politisk overbevisning eller efter parti-navn? Skifter vælgerne parti, når partierne skifter politik? Eller forbliver vælgerne loyale overfor et parti uanset om det smider alle sine holdninger ud? Eller måske stemmer de hverken efter politisk overbevisning eller parti-loyalitet, men snarere på personer og karisma? Mon ikke der er en god blanding af alle disse faktorer i det danske vælgerkorps? I så fald kan man ikke nødvendigvis konkludere, at der er en stigende "rød" tendens alene ud fra en meningsmåling om hypotetisk tilslutning til forskellige partier. Som det allermindste må man også analysere om disse partier selv har flyttet sig.

De største tendenser i forandringen i vælger-opbakning til de respektive partier har primært været en nedgang i tilliden til regeringspartiet Venstre og en voldsom fremgang for SF. Utilfredsheden med Venstre skyldes ifølge analytikerne hverken, at partiet eller vælgerne har ændret holdning, men at vælgerne endelig har opdaget, hvad partiet står for. De danske vælgere er åbenbart generelt lidt mere venstreorienterede end Venstres førte politik. Eller er de? Jovist, det parti, der nu vokser i meningsmålingerne - SF - tilhører nominelt den "venstreorienterede" opposition. Eller gør det?

Hvis vi lige ser bort fra meningsmålingerne et øjeblik og ser på den faktiske politik og magtfordeling i Folketinget, så er der nemlig også sket noget nyt. Der er nemlig ved at tegne sig en ny opposition udenom de to regeringspartier, og det er ikke entydigt en venstreorienteret opposition. Regeringen har hidtil været afhængig af støtten fra Dansk Folkeparti, som på de fleste områder ligger langt til højre. Det højreorienterede Dansk Folkeparti har støttet de to regeringspartier, fordi det er igennem dem, partiet selv kan få flest af sine mærkesager igennem. Til sammen har regeringen og Dansk Folkeparti haft nok mandater til at kunne føre politik alene. Dermed har der været en magtesløs opposition til venstre for den højreorienterede blok. Men det er til syneladende ved at være slut nu.

Der er nu ved at tegne sig en opposition til regeringen, som faktisk kan få flertal udenom de to regeringspartier. Da mandat-fordelingen er den samme, er det nødvendigt at Dansk Folkeparti stemmer imod regeringspartierne for at magtbalancen skal kunne rykkes. Den nye opposition består således af partier fra den blok, der antages at være til "venstre" for regeringen og det ene parti, der normalt er til højre for regeringen. Men der er intet, der tyder på, at Dansk Folkeparti har skiftet holdninger og har tilsluttet sig den "venstreorienterede" opposition. Tværtimod er der en hel del, der tyder på, at de såkaldt "røde partier" har hoppet over regeringenen og tilsluttet sig Dansk Folkepartis lille blok til højre for regeringspartierne.

Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti står nu sammen om lovforslag, der er mere højreorienterede end de to regeringspartier. Den tendens der er i Folketinget lige nu - den virkelige politik - er altså ikke, at der tegner sig noget "rødt flertal", men at der tegner sig en endnu stærkere opposition til højre for regeringen. Dansk Folkeparti behøver ikke længere konsekvent at støtte regeringspartierne, for der er nu partier til højre for regeringen, som Dansk Folkeparti kan lave politik med. Det er altså i langt højere grad Dansk Folkeparti, som sætter dagsordenen nu, idet partiet kan vælge at støtte regeringen på nogle områder og samarbejde til højre om regeringen på andre. Hverken regeringen eller oppositionen kan få noget igennem uden Dansk Folkeparti.

Når vælgerne i meningsmålingerne kritiserer Venstre for at føre asocial og højreorienteret politik, så er det ganske vidst et tegn på en mere "rød" tendens. Men hvis man ser på partiernes holdninger og førte politik, så er der en del, der tyder på, at oppositionen ikke entydigt kan betegnes som nogen "rød blok" eller som værende "til venstre" for regeringspartierne. En større vælgertilslutning til SF betyder ikke nødvendigvis nogen fremgang for nogen "rød blok", hvis SF vitterligt har overhalet regeringen højre om og nu fører politik med DF.

Tidligere fremskridtsmand og nuværende konservative Tom Behnke har nu mere "liberale værdier" end Villy Søvndal, formanden for SF, som overhaler regeringen højre om. Det er muligt, at vælgerne politisk er mere venstreorienterede, men de partier, de stemmer på, er omvendt blevet mere højreorienterede. Der tegner sig altså ikke nødvendigvis nogen "rød blok", hvis man giver partierne de mandater, de står til ifølge meningsmålingerne, og de fortsætter den førte politik.

Måske har SF og Socialdemokraterne blot skiftet politik midlertidigt for at kunne danne denne alternative opposition til højre for regeringen for derved at svække den og tvinge et nyt folketingsvalg igennem, så de kan få deres "røde flertal". Måske kan vi slet ikke vide, hvilken politik, der vil blive ført uanset hvad vælgerne stemmer. Det er en mulighed, at vælgerne generelt er mere ideologiske end politikerne, og at uanset hvad vælgerne stemmer, så vil de aldrig kunne vide, hvilken politik de får, for deres valgte repræsentanter vil udelukkende føre den politik, der giver dem magt og indflydelse. I så fald er det svært at konkludere noget fra meningsmålinger blandt vælgere til hvilken politik, den næste regering vil føre. Det eneste vi kan vide med nogenlunde sikkerhed, det er, at Dansk Folkeparti sjældent ændrer standpunkt, og som det eneste faste holdepunkt sætter de dagsordenen for de partier, der ikke selv har nogen faste holdninger.

Hvis Danmark er et "repræsentativt demokrati", så er jeg ikke sikker på, hvad og hvem det egentlig er, der repræsenteres, og hvordan forholdet er mellem repræsentanterne og de repræsenterede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar