fredag den 6. marts 2009

Essentiel kriminel: Konservativ retspolitik

De konservatives retsordfører Tom Behnke præsenterer idag et interessant menneske-, samfunds-, og historie-syn. Han afviser påstande om, at den igangværende "bande-krig" kunne have noget at gøre med en konkurrence om det hash-marked, der er blevet skubbet ud af Christinia til resten af København. Tom Behnke mener, at denne forklaring - Ja, ikke bare denne, men et hvilket som helst forsøg på at forklare hvorfor disse begivenheder opstod - er noget "vrøvl".
"Man er helt uden historisk viden, hvis man påstår den slags vrøvl. De kriminelle er kriminelle, og det bliver de ved med at være. Hvis de ikke handlede med hash, ville de bare lave noget andet kriminelt," siger han.

Det er en ekstremt interessant filosofi, Tom Behnke her lægger for dagen. Især når man tager i betragtning, at han er tidligere politibetjent og nuværende retsordfører.

Tom Behnkes filosofi er tilsyneladende, at mennesker er født som enten lovlydige eller kriminelle, og at intet de selv eller andre gør kan ændre disse essentielle egenskaber: "kriminelle er og bliver kriminelle". Desuden vil ethvert samfund tilsyneladende have en fast indbygget mængde af folk, der er biologisk determinerede til en kriminel tilværelse, og ingen ændringer i lovgivning, samfundsmæssige strukturer eller sociale forhold vil kunne ændre dette forhold. Ellers ville det vel ikke være noget "vrøvl" at se på de forandringer, der er gået forud for den opståede situation. Han mener desuden tilsyneladende, at mængden af fødte kriminelle er en permanent og ahistorisk faktor, der er uafhængig af samfundsmæsssige og historiske forhold, hvilket hans enorme historiske viden altså har kunnet konstatere. Ethvert samfund må altså have den samme Kriminelle Konstans.

Det er på en måde lidt skræmmende at tænke på. Da homoseksualitet var kriminelt i Danmark havde antallet af homoseksuelle lovovertrædere altså intet at gøre med dette forbuds eksistens - nej, de homoseksuelle var født til kriminalitet, og hvis de ikke var homoseksuelle, så ville de bare begå anden form for kriminalitet. Danmark må ifølge pseudo-historikeren Tom Behnke i så fald have oplevet en eksplosion i andre former for kriminalitet, da forbuddene mod homoseksualitet blev ophævet i 1933. Måske kan Tom Behnke med sin enorme historiske viden fortælle os, hvad de tidligere sædelighedsforbrydere nu begyndte at foretage sig? Bankrøverier? Det samme må være tilfældet, da pornoen blev frigivet i 1969 - det må ifølge amatør-kriminologen Behnke have fået en mængde danskere, som før havde kigget på erotiske billeder i smug, til at begå andre forbrydelser, nu hvor dén handling ikke længere var ulovlig.

Når man ser sådan på det, så kan man godt forstå højrefløjens trang til at kriminalisere handlinger, der ikke skader andre. Hvis disse offer-løse forbrydelser blev lovliggjorte, så måtte tusindvis af danskere jo finde mere alvorlige forbrydelser at begå. Jeg har ved adskillige lejligheder været irriteret over at skulle straffes for ting, jeg opfattede som bagateller. Men nu ved jeg altså, at hvis det ikke var tilfældet, så ville jeg måske begå mord eller noget istedet for bare at køre uden cykel-lys.

Det er også et pudsigt synspunkt fra et tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, som jo blev stiftet for at lovliggøre Mogens Glistrups skattebedrageri. Ifølge den tidligere fremskridtsmand men nuværende konservative Tom Behnke, så ville Glistrup altså bare finde sig en ny kriminel løbebane, hvis skatteunddragelse blev afkriminaliseret? Det har han jo for så vidt ret i. Hans tidligere partiformand iværksatte istedet en lang karriere med brud på injurielovgivningen i form af racistisk propaganda og forhånelse af befolkningsgrupper. Tom Behnke deltog selv som ikke-dømt medskyldig, da han opfordrede til smide somaliske flygtninge ud fra fly i en krigszone. Men de kan altså ikke gøre for det! Kriminelle er kriminelle og hvis man ikke kan begå bedrageri, så begår man måske etnisk udrensning istedet!

I og for sig passer denne deterministiske og essentialistiske filosofi godt nok ind i konservatismens rødder i feudalistismens opdeling af mennesker i folk, der er født til at være aristokrater, bankfunktionærer m.v. mens andre "lavere" menneske-typer er født til at være bønder, tiggere m.v. Jeg var bare uvidende om, at konservative idag stadig bekendte sig til det menneskesyn.

Men hvad er så en konservativ retspolitik? Den kan jo hverken indebære rehabilitering eller forebyggelse. Det er ikke muligt, at se på samfundsmæssige forhold med henblik på at skabe mindre kriminalitet. Ingen love, ingen sociale tiltag, intet som helst kan forandre den "kriminelle konstans". Hvad er så konservativ retspolitik? Den kan vel ikke indebære andet, end at ethvert samfund må indstille sig på, at have en hvis del af sin befolkning bag tremmer.

Det har de gjort i USA. Her er 7,3 millioner - eller én ud af 33 voksne amerikanere - enten i fængsel eller under opsyn af kriminalforsgen. Det er mange gange flere end i Danmark og tallet er støt stigende. Men ifølge Tom Behnke er det ikke muligt at forklare det med faktorer i det amerikanske samfund, lovgivning eller system. Nej, den amerikanske befolkning må simpelthen være mere tilbøjelig til kriminalitet rent biologisk, og der er intet man kan gøre ved dét. Jeg må altså trække mine tidligere forsøg på at finde samfundsmæssige forskelle mellem Danmark og USA tilbage, da de er sagen irrelevante.

At de konservatives retsordfører afviser alle retspolitiske analyser og tiltag er skræmmende. Hvis visse folk virkelig er essentielt kriminelle, hvorfor advokerer han så ikke en tilbagevenden til frænologien - den "videnskab", hvor man studerer ansigtstræk og kranie for at finde ud af hvem, der er født med kriminelle tilbøjeligheder m.v. - og burer alle de fødte afvigere inde fra starten? Der er jo ingen grund til at vente på at de begår en specifik forbrydelse - de er jo lige tilbøjelige til at begå den ene som den anden, og det er givet at de vil begå en før eller siden. Måske virker frænologi ikke, men så må der vel være noget andet? Astrologi? Race-lære?

Fra et filosofisk synspunkt åbner det dog for helt nye diskussioner. I filosofien er vi vant til at gå ud fra, at udgangspunktet for at uddele straf og skyld er, at vedkommende har haft et valg med hensyn til at begå den problematiserede handling. Men hvordan står vi i den diskussion, hvis det viser sig, at selv hvis vedkommende kunne have undladt at begå den pågældende handling, så ville han blot begå en tilsvarende forbrydelse? Hvis vi anklager vedkommende med sætningen "det burde du ikke have gjort", så siger vi ifølge Tom Behnke faktisk, at vedkommende istedet burde have begået en anden forbrydelse, da det tilsyneladende er de eneste muligheder.

Det plejer at være højrefløjen, der hævder, at hævder at venstrefløjen fritager folk for ansvar og skyld for de handlinger, de begår. Det er nu noget af en generalisering, idet vi trods alt som regel blot mener, at vi (politikere og andre) også har et ansvar for at forhindre, at det sker igen - det er trods alt i vor egen interesse - samt at visse mekanismer er bedre til at forebygge det end andre. I dette tilfælde viser det sig dog, at Tom Behnke fritager alle fra ansvar. Ingen har frihed eller mulighed for at ændre noget som helst ifølge hans - heldigvis hundredvis af år forældede - menneskesyn.

6 kommentarer:

  1. Først og fremmest: skarpe observationer og god filosofi. Men jeg har en lille detalje, som jeg gerne vil kommentere på.

    Du skriver: "Det er en ekstremt interessant filosofi, Tom Behnke her lægger for dagen".

    Men Behnke lægger vel ikke en 'filosofi' for dagen? Han præsenterer et synspunkt. DIN behandling af dette synspunkt er filosofi.

    Eller hvad?

    SvarSlet
  2. Det er en lidt skræmmende tradition, Tom Behnke holder ved lige: Hvis man er født kriminel, er det ideen om, at der findes et "kriminalitetsgen", han taler om. Det er den socialdarwinistiske forestilling om arvelig kriminalitet.

    SvarSlet
  3. Det er en skidt diskussion. Det er svært at diskutere uden at træde nogen over tæerne. Men hvis vi kigger på det med genetisk arv, så er der jo en gen masse i USA og Australien der stammer fra en masse folk der er taget mere eller mindre frivilligt afsted, evt. for at få en ny chance. Der er jo blevet deporteret fanger begge steder, så man kunne jo måske argumentere for genetisk arv. Jeg tror dog den sociale arv er mere synlig, og det er svært at komme uden om at den har en betydning. Social arv har betydning for uddannelse, job valg og lignende livsmønstre, så , selvom jeg ikke har læst noget der peger i den retning, så kunne man godt formode at etik og moral også er noget der arves i en eller anden grad.

    SvarSlet
  4. @ Nicolaj: Det har du på sin vis nok ret i. Det er fuldt ud muligt (og særdeles sandsynligt), at der slet ikke er nogen dybere tanker eller en udviklet filosofi bag Tom Behnkes udtalelse. Men i så fald er "filosofien" nok snarere implicit og ubevidst - der må ligget en eller anden form for menneskesyn bag den udtalelse, om det er noget han har tænkt over eller ej. Og ja - det er så min opgave (som "filosof") at finde ud af hvad det menneskesyn mon kan gå ud på.

    Hvilket så bringer os til Wolfs og Jespers kommentarer: Ja, det er et overordentligt skræmmende menneskesyn, for det er svært at se Tom Behnkes udtalelse som værende andet end en forlængelse af et menneskesyn, hvor folk er født til en bestemt samfundsmæssig rolle - deriblandt den kriminelle. Altså må det vel bygge på en teori om genetisk disposition for asocial adfærd, hvilket vel reelt set kun kan "løses" med eugenik.

    @ Jesper: Hvis vi nu leger med idéen om genetiske dispositioner for kriminalitet, så ville vor hypotese forudsige, at sorte amerikanere var de mindst kriminelle i USA, eftersom de mest lydige slaver ville have en langt højere overlevelses- (og reproduktions-) -rate end de mere oprørske. Omvendt ville teorien forudsige, at "hvide" efterkommere af Europæiske migranter, der i høj grad kom for (som du nævner) at stifte et nyt liv efter måske at have kommet i uoverensstemmelse med den herskende orden i deres respektive europæiske hjemlande, eller simpelthen fordi de var æventyr-lystne, ville være ekstra-ordinært kriminelle - også når man tager Amerikas "lovløse" tilstand for få generationer siden i betragtning.

    Men vores teori er dermed modbevist, da ingen af vore hypoteser holder stik. Tværtimod er virkeligheden den stik modsatte af hvad vor teori forudsiger: De amerikanske fænglser er fyldt med sorte amerikanere. Dernæst kommer latinoer (efterkommere af spanske aristokrater og sydamerikanske indianere, som ligeledes må have været de mere lydige) og procent-delen af "hvide" amerikanere i fængslerne og statistikken er forsvindende lille.

    Altså er vi nødt til at forkaste vor teori om evolution som den afgørende faktor i lige det her emne. Eller - den må i hvert fald modificeres kraftigt. Vi er nødt til at inkludere ikke-biologiske elementer og "ydre" årsager (hvilket iøvrigt er helt normalt i evolutionsteori).

    Det er ikke svært at finde ydre faktorer, der kan forklare de uproprotionale forhold mellem etniske grupper i de amerikanske fængsler. Tag bare denne ene kendsgerning: I 2008 var 80% af alle, der blev stoppet og visiteret af politiet i New York hhv. sorte eller latinoer. Blot 10% af alle der ifølge gade-politiet så mistænkelige nok ud til at blive tilfældigt stoppet var "hvide". Det er ganske givet at der dermed vil være uforholdsmæssigt mange af de ikke-hvide kriminelle som vil blive opdaget og straffet i forhold til de hvide kriminelle.

    Denne ene (ud af mange andre) faktorer er i sig selv nok til at forklare en stor del af statistikken. Jeg kan nævne utallige andre ydre faktorer, der peger i samme retning i USA, men denne er i øvrigt en, der også gælder i Danmark.

    Med andre ord: Hypotesen om biologi forudsiger det modsatte af virkeligheden og afkræftes dermed af vor statistiske data, mens teorien om samfundsmæssige forhold til fulde støttes af data og kan trække på en række faktorer, der understøtter den.

    Social arv er noget helt andet end biologisk arv. Det er faktisk samfundsmæssigt (kulturelt, økonomisk, socialt og andet) og "ydre", så det vil høre ind under den anden forklaringsmodel.

    SvarSlet
  5. Det kan også være noget andet end den socialdarwinistiske forstilling om en arvelig adfærd, der er på spil.

    I den kristne tradition, som Tom Behnke i høj grad føler sig tilknyttet, betragtes mennesket jo som fundamentalt ondt. Denne opfattelse fandt også udbredelse i den tidlige psykoanalyse, hvor Freud groft sagt mente, at mennesket var lidet mere end traumer med hud. I den tidlige "behandling" mente man således, at hvis man fjernede én traumatisk reaktion, så havde man kun fjernet symptomet på det, der lå langt dybere; der ville blot dukke en anden traumatisk reaktion op.

    Det er muligt, at det er samme form for menneskesyn, der gør sig gældende i Tom Behnkes syn på kriminelle, givet hans andetsteds ret så klare opfattelse af, hvad mennesket er i hans Guds øjne.

    SvarSlet
  6. Jesper: Hvis der er en sammenhæng mellem gener og kriminel adfærd, så er den af samme slags, som når næser er genetisk indrettede efter at bære briller: Det er ikke generne, der betyder noget, men de sociale konstruktioner, man bygger op omkring dem.

    SvarSlet