mandag den 30. marts 2009

Fra 'fjende' til 'intet': Om racismens sublimering

Hvis "djævelen er i detaljen", som de siger på engelsk, så er det ikke i de åbne propagandistiske udtalelser om polakker, katolikker, muslimer og andre, der ikke "hører til" i Danmark og bare kan skride ad helvede til, at man skal kende Satanisk Folkeparti som nyudklækket nationalistisk parti. De udtalelser er blot ren populisme: politisk korrekte platheder der fisker efter stemmer i den samme put-and-take sø, som de fleste andre partier også fisker i. De udtalelser siger ikke noget om SF's egen politik - de fortæller os allerhøjest, at SF ikke længere har nogen egen politik, men har valgt at spille med den eneste populære melodi, og dermed ligeså godt kan nedlægge sit eget band og melde sig ind i det store fællesorkester, hvor ingen spiller særligt talentfuld men alle spiller højt.

Næh, djævelen er ikke i de store udbasunerede udtalelser, han (eller hun) er i detaljen. Hvis man skal aflure om SF virkelig har en selvstændig politik - og om den mon nu også er i overensstemmelse med de mere nationalistiske propaganda-erklæringer - så er det ikke i den såkaldte "integrations-" eller "udlændinge-politik" man skal lede. Alle partier, der har meldt sig ind i fællesorkestret, skal have nogenlunde de samme udtalelser indenfor de områder - det hører sig til, ligesom en orkester-uniform. Men udenfor det omkvæde, vi alle kan synge med på, er der variationer, og når emnet ikke er "udlændinge-politik", så er der ind imellem plads til at spille solo. Hvis man skal finde ud af, om SF virkelig og inderligt har tilsluttet sig den fælles melodi, der er kombineret af en gruppe pianister, så er det altså når de taler om helt andre ting og kan spille solo, at man kan finde ud af om de holder takten og melodien konsekvent. Hvis de virkelig har gjort pianisternes rytme til sin egen, så skal den også være til stede når de spiller selvstændigt. Ligesom når Dansk Folkeparti kan få alle politiske emner - ikke bare integrations- og flygtningepolitik - til at handle om væmmelige ikke-etniske danskere.

De mest lumske typer forklæder altid deres mest nederdrægtige holdninger og intentioner forklædes altid som noget helt andet. Derfor er det ikke når der åbent bralres op om "de fremmede", at man skal finde de virkeligt farlige holdninger og mennesker. Hvis du vil vide, om en person virkelig foragter dig, så er det sjældent de åbne krigserklæringer, du skal lytte til, men den giftige nedladenhed, der som regel kommer til udtryk forklædt som "venlighed" og "gode intentioner". Den der råber til dig, at du er et røvhul, anerkender og bekræfter i det mindste din eksistens og selvstændighed. Men den, der virkelig vil undertrykke dig, sørger først for at eliminere dig som et selvstændigt menneske med egen vilje, og forklæder sit udslettende had - nej, 'had' er et forkert ord: det antyder patos, og det vi taler om her, er kold og kvælende 'omsorg' - som en hjælp til dig, dit stakkels offer. Istedet for at anerkende dig som en værdig modstander, sørger den dygtige manipulator for at gøre dig hjælpeløs og viljeløs, hvormed det er helt naturligt at du bør domineres. Hvorfor skulle man lytte til nogen, der ikke har hverken fri vilje eller evne til at forfølge egne interesser?

Det var en lang smøre, som måske virker som et groft angreb på et bestemt parti, men hvordan skal man ellers tolke denne lumske og sublimt racistiske pressemeddelelse fra SF? Tilsyneladende er det en udtalelse om trafficking - transport og salg af mennesker over landegrænser mod deres vilje. Det er dog kun tilsyneladende, for hvis man nærlæser den, så opdager man, at djævelen er i detaljen, og at den aldeles ikke handler om slavehandel, men tværtimod om, at alle migranter kan betragtes som en slags slaver, idet de ikke har fri vilje. Pressemeddelelsen, der til syneladende skulle handle om tvang, bliver til en legitimering af tvang, og afstandtagen fra en inhuman praksis bliver til praktisk og sublim dehumanisering. Ligesom DF har SF nu formået at gøre alle emner til det samme emne, men modsat DF, så er SF ikke åbne om det: Udtalelser om udlændinge i al almindelighed maskeres således som udtalelser om noget helt andet.

Det der virker som en selvstændig komposition om et helt andet emne er i virkeligheden endnu en variation over den velkendte melodi: dehumanisering af "de fremmede". SF har blot overgået pianisternes musikalske talent, og formår nu at spille den oprindelige komposition så sublimt, at den virker som noget helt andet. Hvor den før lød som en let genkendelig og efterhånden triviel schlager, så er den i SFs udgave en melodi med mange lag. SF brøler ikke "vi hader jer", men har taget dette omkvæde og forandret det til et: "i er intet, vi anerkender ikke engang jeres eksistens". SF er det, der kommer efter Dansk Folkeparti - dét der ikke længere behøver den vulgære racisme og den gamle rytme, som alle kender, netop fordi alle kender den og den nu er forudsætningen for en ny melodi og en ny politik. Det er ikke længere "dem mod os" men blot "vi er alt". Det "andet" ses ikke som en modstander der skal udslettes, men er allerede i SFs optik udslettet og ses som et "intet".

Kun derved kan man bevare sin forestilling om at være "venstreorienteret" og "humanistisk" mens man fortsætter højreekstremismens politik. Den anses ikke længere som noget, der skader andre mennesker og indskrænker deres frihed, for de er jo knap nok mennesker og har i hvertfald ingen fri vilje. Kun således kan man appropriere de samme midler og politiske mærkesager som højrefløjenj, men samtidig fremstile sig selv som "de svages beskytter". Man lovgiver jo gerne på vejne af bevidhedsløse livsformer, børn og psykisk syge - det er jo for at hjælpe dem, at man bestemmer over dem. De er nemlig ikke istand til selv at have nogen selvstændige og rationelle interesser. Det er altså ikke rigtige personer, man lovgiver om. Det er ikke en udefrakommende fare bestående af individer, man ønsker at holde væk, men tværtimod en gruppe umælende og uselvstændige livsformer, som skal holdes væk for deres egen skyld, fordi de ikke ved, hvad der er bedst for dem selv.

Dansk Folkeparti udviser langt større respekt for og anerkendelse af "de fremmede" end SF gør i denne og andre pressemeddelelser og udtalelser. Dansk Folkeparti betragter nemlig i allerhøjeste grad "de andre" som noget, der har egne holdninger. De er ikke individer, i DFs øjne, men de er sandelig noget, med interesser, drivkraft, og holdninger - og noget, som skal bekæmpes. I den subliminerede racismes øjne er "det fremmede" i bedste fald nogle stakler, som ikke kan betragtes som individer med egne interesser, og som ikke engang bør anerkendes som en modstander. Det er den totale udslettelse af "det andet" ikke bare som individer men som mennesker.

Satan betyder "modstanderen", men en modstander anerkender åbent den andens eksistens. Djævelen er derimod i detaljen, og beskæftiger sig kun med den anden som en ligegyldig detalje, det ikke er det værd at nedværdige sig til at tale åbent om. Det er derfor når de taler om noget helt andet, at man skal finde de sofistikerede manipulatorers egentlige budskaber.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan godt følge billedet med "Devil's in the details", men når man ser på Dansk Folkepartis værdigrundlag, er det ikke Djævelen, der er den fremtrædende. Det er derimod en til tider ligefrem fundamentalistisk form for kristendom, der er fremtrædende som holdningsgrundlag. Hvis nogen af de kristne, mytologiske væsner skal tages til indtægt for Dansk Folkepartis holdninger, er det ikke Djævelen. Lad os i stedet genkende kristendommen for den hadske ideologi, den er.

    SvarSlet
  2. Wolf: Jaeh-joeh, det har du vel for så vidt ret i. Analogier kan godt blive noget rodede :)

    Men det var heller ikke DF jeg kaldte "Satanisk" - de gør nemlig ikke deres foragt til nogen detalje men udbasunerer den overalt, og vi ved jo at djævelen visker og optræder i forklædning, så det passer jo heller ikke på DF.

    SvarSlet