tirsdag den 17. marts 2009

Liberal: Et ord uden mening?

Jeg har længe været tæt på kvalmegrænsen over misbruget af ordet "liberal" i dansk politik - det er til synelandende kommet på mode at smide rundt med det ord på må og få. Hvis man har fulgt danske medier, politikere og wannabe-politikere, så kan det ord nu tilsynelandende betyde hvad som helst - også om ting der er hinandens modsætninger. Det har med andre ord ingen betydning længere.


Konservativt rædselsregime - "liberal bastion"?
Dråben, der endeligt dræbte ordet for mit vedkommende, kom for et par dage siden, da Politikens redaktion valgte at kalde det tidligere militærdiktatur El Salvador for en "liberal bastion"!

El Salvador var indtil valget for et par dage siden ledet af det konservative nationalistparti ARENA - er konservativ nationalisme nu det samme som "liberal"? Der har været visse politiske fremskridt siden borgerkrigen og militærjuntaen, men El Salvador er stadig præget af korruption, magtmisbrug, straffrihed og mord på fagligt aktive. Er det de egenskaber Politiken mener udgør en "liberal bastion"?

Eller er det den politik, det konservative parti indførte i 1990erne, der skulle gøre hele landet til én stor "frihandelszone", hvor nord-amerikanske selskaber kan oprette sweatshops med billig arbejdskraft uden rettigheder? Eller er det det, at efter effektivt at have gjort sig til en produktionskoloni for USA, så valgte den USA-støttede regering i 2001 også at lade USAs regering formelt føre landets finanspolitik? Er det at stræbe efter koloni-status et tegn på at være en "liberal bastion" ifølge Politikens redaktion?


Hvad betyder 'liberal'?
Hvordan kom ordet "liberal" til at betyde "højreorienteret rædselsregime"? Jeg troede ellers, at det betød "frisindet"/"åbensindet"/"fordomsfri"... og det gjorde det da også engang ifølge ordbogen. Eller som der står på partiet Venstres hjemmeside om det liberale menneskesyn:
"Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge sin livsform."
Sådan mente jeg bestemt også det hang sammen, men i Politiken står der intet om, at det skulle være friheden til at gå klædt som man vil, dyrke sin egen kultur og den slags, der gør El Salvador til en "liberal bastion".

Der står til gengæld noget om et land, "hvor 35 pct. af indbyggerne lever i fattigdom, hvor produktionsapparatet er gået i stå, hvor et gigantisk handelsunderskud finansieres af migranter i USA – og en voldelig virkelighed, der gør El Salvador til Latinamerikas farligste land." Er det virkelig sådan en "liberal bastion" ser ud nu om dage?

Enten har nogen kidnappet ordet og fået det til at betyde noget nær det modsatte af dets oprindelige betydning, eller også har det slet og ret ingen betydning længere, og kan altså bruges om hvad som helst uden at det gør hverken til eller fra.


Et meningsløst ord?
Det sidste ville forklare, hvordan det kan lade sig gøre for partiet Venstre, at have den ovenfor citerede tekst i sit grundlag og samtidig gøre en person som Karen Jespersen, der står for det direkte modsatte menneskesyn, til minister.

Det ville også forklare hvordan partiet kan skrive, at det ikke er "statens opgave at bestemme, hvordan vi skal leve sammen, spise, dyrke vores religion, bruge vores penge eller klæde os" samtidig med, at partiets regeringspolitik er netop at lade staten diktere disse ting.

Det ville også forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at der i partiets grundlag står, at "liberale lægger afgørende vægt på den personlige frihed, privatlivets ukrænkelighed..." samtidig med at partiet indfører censur og overvågning og statslig indgriben og snagen i netop folks privatliv.

Ordet "liberal" betyder tilsyneladende alle disse ting - og deres modsætninger! I hvert fald ifølge Danmarks regeringsparti.

Hvad som helst er nu "liberalt", hvis bare man kalder det "liberalt". Ordet er altså dødt og indholdsløst, selvom alle mulige forsøger at begå semantisk nekrofili og smykke sig i dets ligklæder.

Eller ... er det mon stadig muligt at redde det? Kan det genoplives og reddes fra misbrugerne og sykofanterne? I så fald må det først have masser af hvile og fred og ro. De der virkelig bekymrer sig om ordene 'liberal' og 'liberale værdier', bør måske først og fremmest undgå at bruge dem indtil de igen betyder noget.

6 kommentarer:

  1. Det skal helt klart reddes! For mig at se er begrebet - ligesom mange andre vage positivt ladede ord som fx 'demokrati' og 'oplysning' - en udmærket mulighed for at bedrive immanent kritik: Via begrebslige analyser kan det vises, hvordan mange simpelthen bruger ordet *forkert*. Begreber er ikke *bare* benævnelser - de refererer til noget andet end dem selv, som vi med mening kan diskutere.

    MVH

    SvarSlet
  2. Jeg plejer gerne at læse "liberalistisk", når jeg ser "liberal".

    Det letter utroligt på forståelsen!


    Tak for en god blog. Altid interessant at læse.

    Mvh

    En anden Ole :-)

    SvarSlet
  3. @ Ole Hjorthus

    Prøv at læse "ond", hver gang du ser "liberal", og du vil opdage at det letter forståelsen endnu mere.

    SvarSlet
  4. @ Søren: Jeg ville også gerne redde det ord, hvis du tror det stadig er muligt? Og hvordan - skal man insistere på at det får hvile, eller er det snarere vigtigt at det får den rette motion, og bliver brugt korrekt så hyppigt som muligt? Kan vi lave en folkebevægelse mod perverteringen af ordet liberal?

    @ Ole: Det bliver vidst også tit brugt istedet for "liberalistisk" - det lyder vel smart og engelskagtigt. Og der er nok nogen der har ødelagt ordet "liberalist", så det nu har en negativ klang, og derfor går de samme folk nu igang med at ødelægge et andet ord. DE MÅ STOPPES! De er jo en skade for det danske sprog og for tænkningen generelt. Vi må ikke lade dem smadre flere ord.

    Ordet "liberalist" betød jo engang en tilhænger af den liberalistiske ideologi og statsopfattelse. Liberalismen indebærer bl.a. et fokus på bestemte politiske rettigheder, lighed for loven og overfor staten, at staten ikke diktererer eller promoverer bestemte kulturer og "værdier" men så vidt muligt blot tager sig af at sikre rammerne for at borgerne i tryghed kan udleve sine egne værdier.

    Man er ikke nødvendigvis liberalist fordi man er liberal eller omvendt, men som liberalist skal man gå ind for, at staten er liberal (åbensindet). Og som sådan er der jo ingen af de såkaldte "liberalister" i Danmark, der er hverken liberale eller liberalister.

    Jeg tror snarere tendensen er, at ordet (først liberalist og nu "liberal") bruges om "én der går ind for mindre skat til de rige og mindre indtægt til de fattige". Men det har jo INTET med den oprindelige betydning af nogen af ordene at gøre. Adskillige af liberalismens forfædre havde social indignation og ønskede at bekæmpe armod og social ulighed.

    SvarSlet
  5. @vhs:

    Det skal bruges og korrigeres så ofte som muligt. Fx efter devisen: "Hvis du er liberal, som du siger, du er, hvordan kan du så med mening gå ind for de nye terrorlovgivninger, som indskrænker individets frihedsrettigheder i den kollektive angsts navn. Det er meningsløst".

    Hvad angår 'liberal' og 'liberalistisk': Når man gør noget til en -isme indikerer det normalt ophøjelsen af begrebet til noget større, og i politisk sammenhæng kalder vi denne ophøjelse for ideologi. Ligesom man kan være social uden at gå ind for social-isme, og konservativ uden at gå ind for konservativ-isme, kan man logisk nok sagtens være liberal uden at gå ind for liberal-isme. (Og den art liberalisme, der i øvrigt næsten ensidigt dyrkes i DK er, som du selv er inde på, jo den *økonomiske* liberalisme frem for den politiske). Denne mulighed for bare at være liberalt sindet, men i øvrigt politisk anerkende andre værdier end individets frihed, udelukkes rigtig nok ofte i debatten, særligt den danske. Men det ændrer ikke ved logikken: Det lægger nærmere op til korrektion. Alt andet vil være sproglig historieforfalskning.

    MVH

    SvarSlet
  6. Tja, jeg er såmænd ikke så uenig med jer. Blot vil jeg anføre to ting.

    1. Det er sjældent jeg hører andre end vor tids "liberalister" bruge ordet liberal. De bruger det netop i stedet for liberalistisk.

    Måske skammer de sig en smule? Eller er jeg for naiv?

    2. Vi må aldrig glemme at sprog er levende organismer, der ændrer sig hele tiden. Ord skifter også betydning og kvalitet i tidens løb.

    Når man er blevet en gammel, kulturradikal og social-liberal hønisse, kan dette være svært at huske, men jeg plejer at minde mig selv om at vi stadig ville sige "grrrff yrmm hrok ghiddds sponk" eller noget i den retning, hvis vi alle altid havde været hysteriske sprogpurister, der ikke lod vores sprog vokse naturligt.

    At tillade sit modersmål at ændres, også når man selv synes, det er til det værre, er vel også et tegn på at man er liberal :-)

    Mvh

    Ole

    SvarSlet