fredag den 24. april 2009

Anti-Durban: En ægte censur-konference

I februar mødtes 125 parlamentsmedlemmer fra 40 forskellige lande i London til en konference, der blev sponsoreret af den engelske regering. Konferencens navn var "The London Conference on Combating Antisemitism". Denne konference fandt sted samtidig med forberedelserne til FN's Durban II-konference om racisme, men har ikke fået megen omtale i hverken danske eller internationale medier. Det kan undre, da den dels var en forberedelses-konference for at lægge de deltagende landes strategi overfor Durban-konferencen, og især fordi dens slut-erklæring og formål på alle måder var langt mere ekstremt end forslagene op til FN-konferencen.

Konferencen var anført af repræsentanter fra England, USA, Italien, Tyskland, Canada og Israel - pudsigt nok, de selvsamme lande, der enten boykottede eller modarbejdede FN-konferencen. De danske medier og politikere vil gerne bilde os ind, at disse staters boykot eller boykot-trusler mod FN-konferencen havde noget at gøre med ytringsfrihed og retten til at defamere religioner. Dermed virker det overordentligt underligt, at de samme stater stod i spidsen for en konference, der netop handlede om bekæmpelse af religionsdefamering (antisemitisme), og vedtog en erklæring, som eksplicit kræver langt større indskrænkelse af ytringsfriheden, end der nogensinde har været foreslået i FN-regi.

London-konferencen holder sig nemlig ikke som FN-konferencen til at opfordre regeringerne til at forebygge og modarbejde racistisk hetz og religionsdefamering. Den kræver statslig indgriben, censur og kriminalisering af de fænomener, deltagerne opfatter som "antisemitiske". Politikere fra de samme lande, der i danske medier påstås at være "ytringsfrihedens forkæmpere", vedtog således en erklæring om at arbejde for censur af fjernsyn, radio og internet og for kriminalisering og retsforfølgelse af bestemte ytringer. Her er passagen fra 'London-erklæringen', der handler om "medier og internettet":
29. Media Regulatory Bodies should utilise the EUMC ‘Working Definition of antisemitism’ to inform media standards;

30. Governments should take appropriate and necessary action to prevent the broadcast of antisemitic programmes on satellite television channels, and to apply pressure on the host broadcast nation to take action to prevent the transmission of antisemitic programmes;

31. The OSCE should seek ways to coordinate the response of member states to combat the use of the internet to promote incitement to hatred;

32. Law enforcement authorities should use domestic “hate crime”, “incitement to hatred” and other legislation as well as other means to mitigate and, where permissible, to prosecute “Hate on the Internet” where racist and antisemitic content is hosted, published and written;

33. An international task force of Internet specialists comprised of parliamentarians and experts should be established to create common metrics to measure antisemitism and other manifestations of hate online and to develop policy recommendations and practical instruments for Governments and international frameworks to tackle these problems.

Det er altså opfordringer til konkret censur af internettet og alle medier håndhævet af statslige medie-reguleringsorganer (det vil bl.a. sige DR's bestyrelse), regeringer, politi og internationale institutioner for at forbyde og kriminalisere visse ytringer. Så vidt og så konkret er der vist ingen FN-erklæringer, der er formuleret.

Men hvad er det så der skal forbydes ifølge disse "vestlige lande"? Det er dels den defamering af religiøse og etniske grupper, som det ifølge danske kommentatorer hører ind under den ukrænkelige ytringsfrihed. London-udtalelsen beskæftiger sig dog kun med defamering af en bestemt religiøs/etnisk gruppe. Ifølge Canadas repræsentant på konferencen, Canadas statsanklager, er antisemitisme et vidt udbredt fænomen, og den globale opfattelse af jøder befinder sig på nuværende tidspunkt på samme stadie som i 1930'ernes Tyskland. Dengang blev jøder som bekendt gjort identiske med forræddere, dyr, voldtægtsforbrydere, terrorister, kommunister, ludere og alfonser og tyve og meget mere - dagligt i respekterede og indflydelsesrige medier - og jøderne i Tyskland var blevet frataget retten til at fungere som dommere, læger, lærere og andre stillinger. Står det virkelig sådan til i det meste af Verden idag?

Nej, det gør det da heldigvis ikke - manden må jo enten være vanvittig eller fuld af løgn. Det er det sidste der er tilfældet, for det viser sig, at det slet ikke er anti-semitisme, der bliver opfattet som det store problem, der skal bekæmpes og forbydes, men kritik af staten Israel - og det fænomen er ganske rigtigt er vokset samtidig med, at den israelske stat jo har foretaget en række kritisable handlinger. Det er kritik af disse handlinger, der nu skal forbydes. Erklæringen definerer "antisemitisme" som retorik og handlinger, der vender sig imod: "Jøder, den jødiske tro og den israelske stats handlinger". Jeg citerer:
We are alarmed at the resurrection of the old language of prejudice and its modern manifestations – in rhetoric and political action - against Jews, Jewish belief and practice and the State of Israel.

De ytringer, der ifølge repræsentanterne for en række "vestlige lande" skal ikke bare imødegås men forbydes, censureres og kriminaliseres, er altså ikke "bare" racistisk antisemitisme og kritik af den jødiske religion og traditioner men specifikt kritik af en bestemt stats handlinger. Der var ingen Israelsk stat i det "old language of prejudism" men det er altså kritik af denne, der nu sidestilles med politikken i nazi-Tyskland af den candianske regering. Hér kan man da virkelig tale om forklejnelse af holocaust!

For yderligere uddybning af begrebet "antisemitisme" opfordrer erklæringen til at benytte EUMC's foreløbige udkast til en definition. I dette skrives der også, at det at kalde idéen om at opretholdele en rent jødisk stat, hvor alle andre fordrives, for racistisk, eller at nævne den kendsgerning, at den Israelske stat er en af de eneste, der officielt definerer sig selv som racistisk, kan opfattes som "antisemitisme". EUMC bemærker dog, at hvorvidt denne simple konstatering er antisemitisk eller ej, afhænger af dens kontekst - hvad det så end betyder (måske er det for at undgå, at zionister og den israelske stats egne love ville blive betegnet som antisemitiske, hvilket de jo er ifølge denne definition).

Men de "vestlige" politikere på London-konferencen går altså videre end EUMC, og vil forbyde ikke blot enhver kritik af idéen om en "etnisk ren" stat men også kritik af denne stats handlinger. Denne definition vil bl.a. kriminalisere en masse jøder, hvis kritik af zionismen og af den israelske stat nu kan betegnes som "anti-semitisme", og stort set ingen israelske statsborgere vil vel kunne se sig fri for at have kritiseret den israelske regering på ét eller andet tidspunkt. Samtlige jurister, der beskæftiger sig med de israelske etniske love, og alle historikere, der studerer Fordrivelsen eller statens grundlæggere ideologiske udtalelser, vil også kunne kriminaliseres for at offentliggøre sin viden.

Derudover vil enhver menneskerettighedsaktivist, enhver liberal, enhver demokrat altså hermed også være kriminel og deres udtalelser skal kunne fjernes, forbydes og straffes som "antisemitiske", hvis det står til disse "vestlige" politikere. Det var politikere fra de samme lande, som modarbejdede FN's antiracistiske konference, og det var bl.a. på London-konferencen, de vedtog at arbejde herfor. For disse "vestlige lande" handler det altså hverken om ytringsfrihed, "vestlige værdier", retten til religionskritik, endsige bekymringen for jøder og andre der rammes af racisme, diskrimination og defamering. Det handler om at forbyde statsfornærmelse - af én bestemt stat og dens handlinger.

Denne censur-konference er officielt støttet af den engelske og canadiske regering - de selvsamme stater, som bryster sig af at have saboteret FN-konferencen, og som også er nogle af de "vestlige" stater med mindst ytringsfrihed. Kan vi så godt droppe al det hykleri i danske medier, tak?


Artiklen blev også bragt i forkortet udgave i Dagbladet Arbejderen 1.maj 2009

1 kommentar:

  1. Tak igen, Ole. Interessant og vigtigt at du gider holde øjnene åbne hvor vi andre ikke orker, og giver det videre på en god og pædagogisk måde.

    SvarSlet