fredag den 27. marts 2009

Durban IV: Politiken fortsætter kulturkrigen

"Religioner bør beskyttes mod kritik. Så klart er budskabet i en resolution, som FN's særlige organ for menneskerettigheder, Human Rights Council, har vedtaget." Det er en skræmmende indledning i endnu en af Politikens udokumenterede artikler. Heldigvis er det til syneladende bare fup - men det fremgår ikke af artiklen, som rigtig lægger op til kultursammenstød og religionskrig. Når nu budskabet hævdes at være "så klart", så skulle det vel ikke være noget problem for Politiken at dokumentere det? Eller det er journalisterne måske holdt op med?

Det er faktisk slet ikke så klart. Faktisk står der ikke noget, der svarer til den sætning - "religioner bør beskyttes mod kritik" - i den resolution, som Politiken påstår, den "klart" står i. Enten er det noget "journalisten" selv har fundet på, eller også er det noget han har hørt fra nogen, der heller ikke har læst resolutionen. Om det er den ene eller den anden af de to muligheder, så er journalisten ikke journalist. En journalist ville naturligvis ikke hævde, at et dokument siger noget, uden enten at have læst det selv, eller at have det fra en pålidelig kilde. Der er skruet godt op for propagandaen på Politikens redaktion, men denne gang er der altså ingen undskyldning om, at det var et langt og besværligt dokument, som der var under Durban-forhandlingen. Det er en lille sag på sølle 5 sider formuleret i et ret læseligt sprog. Det skulle altså være en smal sag, for enhver der gerne vil kalde sig "journalist" selv lige at kigge det igennem, for at se om det nu passer. Når såkaldte "journalister" ikke gider at lave den smule research, så må det jo være op til os andre.

Der står intet - overhovedet intet - i det dokument, om at religioner ikke må "kritiseres". Jeg har læst det, og det står der altså ikke. Dokumentet udtrykker bekymring for "defamering" og "had" overfor udvalgte religioner og nævner, at stater bør gøre en indsats for at imødegå dette fænomen, men der står intet om, at "kritik" skal forbydes. Det er ikke nyt, at religiøs defamering betragtes som et problem - det har været betragtet som et alvorligt emne i de fleste lande siden 2. Verdenskrig. En af de største censur-organisationer i USA hedder netop 'Anti-Defamation League'. At udtrykke bekymring, kritik og fordømmelse af "religiøst motiveret had" (som også nævnes i teksten) er dog ikke det samme som at mene, at det skal forbydes af staten. Politiken laver åbentbart den kortslutning, at "kritik af ytringer er en indskrænkelse af ytringsfriheden". Dokumentet udtrykker bekymring og fordømmelse af hetz mod religiøse grupper (og religioner). Det kan man så mene om, hvad man vil - måske synes man at antisemitisme er helt fint, eller måske synes man, at det sagtens kan være på sin plads at håne religioner. Det må man for min skyld gerne, men man skal ikke påstå, at ens ytringsfrihed er blevet krænket, fordi der er andre, der kritiserer det, man siger.

Der ér en enkelt af afsnittene, som vil kunne tolkes som og omsættes til juridisk censur. Det er denne sætning: "Respect of religions and their protection from contempt is an essential element conducive for the exercise by all of the right to freedom of thought, conscience and religion" (afsnit 10). At alle skal have ret til at udøve sin religion - en ret, der hører ind under ytrings- og tankefriheden - er ikke nyt, men at det skulle være nødvendigt for udøvelsen af den ret, at religionen i sig selv beskyttes mod forhånelse, det er tvivlsomt. Adskillige lande har dog allerede love og praksisser imod grov forhånelse af religioner og religiøse - og det er aldeles ikke kun "muslimske" lande, men også USA, Tyskland og England. Det har Danmark formelt set også.

Jeg bryder mig ikke om de love, men Politiken maler et falsk billede af Verden, når avisen gør det til et spørgsmål om den civiliserede blok mod barbarerne - og det er stort hvad avisen gør, når de sætter "muslimske og afrikanske lande" op mod "vestlige, liberale demokratier og tilhængere af ytringsfrihed". Hvad i alverden berettiger avisen i at smide sådan en propagandistisk sætning? "Vestlige, liberale demokratier"... hvad er det for noget ideologisk vås? Er Danmark et "liberalt demokrati"? Er Tyskland og England, som stemte imod resolutionen? Der er stærke censur-love i begge disse stater, så hvad er det for en omgang forsimplet propaganda at kalde dem "tilhængere af ytringsfrihed"? Og USA udeblev fra forhandlingen netop fordi, der ville blive udtalt kritik, som ikke må ytres i USA, hvor man iøvrigt også kan blive straffet for ytringer, der krænker religiøse tabuer uanset om disse ytringer lægger andre for had eller ej. Politiken manipulerer altså groft i forsøget på at beskrive en forsimplet, ideologisk og mytologisk opdeling af verden i henholdsvis "muslimer og afrikanere" og "liberale demokrater".

Inden man hævder, at denne ene sætning i resolutionen anbefaler indførelse af nye censur-love, må man dog lige læse de andre afsnit også. Afsnittet umiddelbart før det problematiske siger for eksempel, at eventuelle tiltag mod diskriminering, had og defamering af religiøse grupper bør ske "indenfor de enkelte staters respektive juridiske og forfatningsmæssige systemer" (afsnit 9) - det vil blandt andet sige indenfor beskyttelsen af netop ytringsfriheden i de respektive lande. Jovist, resolutionen kan sagtens tolkes således, at stater kan begrænse ytringsfriheden, men det er altså ikke noget den kræver. Til gengæld anbefaler den, at man ikke blot benytter det juridiske system, men benytter sig af moralske og intellektuelle midler i kampen mod religiøst had og intolerance (afsnit 9).

Derudover er de eneste juridiske elementer i resolutionen, at den gentager, hvad der er sagt mange gange før: At stater ikke må diskriminere mod religiøse grupper eller unødigt forhindre dem i at udleve deres religion, samt at de skal sikre religiøse mod overfald og forfølgelse. Det svider måske hos Jyllandsposten/Politikens Hus A/S at udtalelsen nævner rapporter, der konstaterer at især efter den 11.september 2001 har der været en stigende tendens til både statslige og civile angreb og diskrimineringer mod muslimer, i og med, at de over én blok er blevet mistænkeligtgjort i "kampen mod terror". Hvis hvis Politikens journalist virkelig mener, at det ikke passer, så er han altså vitterligt ikke journalist, for dette er dokumenteret af adskillige organisationer, der bestemt ikke er "muslimske" - herunder af en af de fremmeste rettighedsorganisationer i USA. Denne tendens nævnes i erklæringen som en af grundene til, at det er nødvendigt at komme med disse udtalelser - der er ikke noget underligt i, at man nævner den tendens, der har været, og ikke alle mulige hypotetiske fænomener. Det er faktisk en ret normal praksis at FN-dokumenter giver konteksten for deres eksistens.

Rent juridisk så rammer fordømmelsen af religiøs diskrimination dog østlige såvel som vestlige lande - lande med muslimsk flertal såvel som mindretal. Det kræves, at alle lande sikrer religionsfriheden og gør en indsats for at fremme tolerance og respekt. Det nævnes at dette kan gøres ved lovgivning, så længe det sker i overensstemmelse med de enkelte landes forfatning og ytringsfrihed, men det kræves aldeles ikke, at staterne indfører ytringsforbud. Javist - visse statsledere kan udnytte det til at indføre mere censur, men det gør denne udtalelse hverken til eller fra omkring, da det kræver, at de allerede er villige til at indføre censur. Hvis disse statsledere var så påvirkelige af en FN-resolution, så ville de jo også blive nødt til at indføre den religions-frihed, som resolutionen kræver.

Resolutionen hverken kræver eller tillader mere censur end hvad der allerede er tilladt. Tværtimod understreger erklæringen den holdning til ytringsfrihed, som altid har været i menneskerettighederne, og som ingen stater overgår: "Everyone has the right to freedom of expression, and that the exercise of this right carries with it special duties and responsibilities, and may therefore be subject to certain restrictions, but only those provided by law and necessary for the respect of the rights or reputations of others, or for the protection of national security or of public order, or of public health or morals."

Jeg ville skam gerne have endnu større ytringsfrihed end dét (for eksempel til at true statens sikkerhed), men det er noget propagandistisk vrøvl, at påstå, at såkaldt "vestlige" lande, skulle kunne overgå den sætning hvad angår ytringsfrihed - ikke engang "liberale" Danmark kan dét. Det er altså noget af et kolonialistisk verdensbillede, baseret på romantiske myter, Politiken her kolporterer. "Journalist" Kaare Skovmand baserer ganske vidst sin artikel på et politiske udtalelser i telegram fra AP, men hvor svært ville det være, selv at læse sådan en lille resolution, for at vide, om det man skriver passer? Hvis telegrammet fra AP minder om det tilsvarende fra Reuters, så har Kaare Skovmand dog ikke bare refereret fra telegrammet, men selv digtet det mest væsentlige og kontroversielle indhold. Reuters telegram skriver nemlig ikke, noget om et "klar budskab" om, at "religioner bør beskyttes mod kritik" ifølge denne resolution. Det ville da også være løgn.

Iøvrigt er jeg enig med diplomaten fra Canada, om, at det ikke er religioner men individer, som bør have rettigheder og fortjener respekt. Men det gør hverken mig eller Canada til specifikt "liberale" - diplomaten har selv en kamp at kæmpe hjemme i Canada, som netop giver særlige rettigheder til religioner og forbyder religiøs defamering. Canada har altså allerede de love, som FN-resolutionen foreslår. I den kontekst virker hele denne debat endnu mere uærlig.

Langt de fleste stater i både øst og vest - hvis ikke alle stater - giver særlige statuser til grupper og idéer. De fleste stater bygger ovenikøbet sin eksistensberettigelse på en idé om en gruppe ("et nationalt fællesskab"). Det kan man mene om, hvad man vil, men det er på ingen måde noget, der udelukkende kendetegner "Østen". Det er tværtimod også udbredt i de såkaldt "vestlige, liberale demokratier". Endelig er det nyt for mig, at Rusland, Kina og Cuba skulle være særligt muslimske og/eller afrikanske lande eller at Ukraine skulle være et udpræget "liberalt" demokrati. Mon ikke Verden er lidt mere kompliceret end det billede, Politikens nye koldkrigsretorik fremmaner?

- Læs selv FN's menneskerettighedsråds resolution om defamering af religioner. Selvom man ikke er enig i alt dens indhold, så er der jo ingen grund til at lyve om det - eller at basere ens opfattelse på Politikens løgne. Jeg bryder mig altså lige så lidt om propaganda, som jeg bryder mig om censur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar