tirsdag den 17. marts 2009

Profetfornærmelse

Engang for flere år siden skrev Demokraten og miljø-juristen David J. Hayes en artikel om, hvad det demokratiske parti i USA bør gøre, for at vinde stemmer i de sydvestlige stater - i cowboy-land. Analysen handlede mest om, at kyst-Demokraterne bør forstå og respektere kulturen i de mere landlige stater og udfærdige en politik og retorik, hvor beskyttelse af miljøet, ressourcer og dyrearter ikke virker som noget, der presses ned ovenfra, men faktisk er i overensstemmelse med befolkningens interesser.

Idag er David Hayes blevet udvalgt til at blive "vice-indenrigsminister" i den ny regering. "Deputy Secretary of Interior" er den amerikanske betegnelse, og det svarer egentlig ikke helt til en post i det danske indenrigsministerium, for i USA handler "the Interior" mest om miljø-, og naturforvaltning, mine- og bore-rettigheder og den slags. Jeg kender ham ikke, men han virker som et oplagt valg til sådan en post, for ifølge hans Wikipedia-opslag har han ikke beskæftiget sig med andet hele sit liv.

Men nu har han og Obama-administrationen alligevel problemer, og især Obamas konkurrent under præsidentvalget, John McCain, forsøger at forhindre, at David Hayes får en post. I den nævnte artikel fra 1996 opfordrede han ikke blot sit parti til at ændre retorik overfor landbefolkningen i det amerikanske vest. Han gav også en meget rammende beskrivelse af Republikanernes retorik overfor befolkningen i disse stater. Jeg kan iøvrigt bevidne, at denne beskrivelse også er generelt dækkende for den politiske retorik i Alaska (som minder en hel del om Texas). Jeg kopierer hele afsnittet, så kan du imens se, om du kan gætte, hvad det kontroversielle i teksten er:
"The conservative political agenda in the West is grounded in hoary stereotypes about the region and its people. In their world view, the West’s natural resources are inexhaustible, exploiting them will produce a bonanza of dollars and jobs (never mind the West’s sad history of “boom and bust” cycles), and federal bureaucrats with title to the land are the only thing blocking that utopian vision from becoming reality. Out of this conservative world view emerges the stereotypical Western man (and it is unquestionably a “he”) — a rugged, gun-toting individualist who fiercely guards every man’s right to drill, mine, log, or do whatever he damn well pleases on the land; he hates government, taxes, regulations, environmentalists, and anyone or anything else that tries to tell him what to do (provided, of course, that federal subsidies for mining, logging, grazing, and the like continue unabated).

Like Ronald Reagan before him, President Bush has embraced the Western stereotype to the point of adopting some of its affectations — the boots, brush-clearing, and get-the-government-off-our-backs bravado. Indeed, the Bush administration has pushed the conservative agenda in the West harder than many of its strongest supporters ever dreamed. It has worked relentlessly to remove constraints on logging, mining, drilling, and grazing by erasing federal wilderness area designations; broken its promise to maintain protections for roadless areas in national forests; short-circuited environmental reviews that can impede unbridled development of public lands; refused to let conservation groups buy grazing permits to retire overly stressed public lands; and cut acquisition to add pristine lands to the public estate. Simultaneously, the administration has approved permits for new oil and gas drilling, mining, and grazing at a record pace, often over local objections."

Nej, det kontroversielle er ikke, at han kritiserer Republikanerne for at spille på nedladende stereotyper om befolkningen i Vesten, eller at han nævner, at George W. Bush bevidst forsøgte at ligne og tale som en cowboy. Det ved de godt, og i Texas gør befolkningen skam også grin med overklasse-prinsens ynkelige forsøg på at virke som én af dem ("he's all hat, no cattle"). Problemet er heller ikke, at David Hayes kritiserer Republikanerne for i bund og grund at være ligeglade med landbefolkningens velbefindende, idet de - med brug af disse stereotyper - nægter at udvikle en infrastruktur i disse distrikter, der gør det muligt at opbygge en selvstændig og bæredygtig økonomi, men istedet gør dem en bjørnetjeneste ved at appellere til det forældede håb om rigdom via massiv udvinding af magiske ressourcer, der bare venter på at blive fundet. Det kan McCain ikke have noget imod, for det var et centralt elememt i hans valgkampagne, at alting kunne løses hvis bare vi borede overalt i naturen og fandt de nye uudtømmelige olie-ressourcer ("drill baby, drill" var sloganet).

Næh... det virkeligt fornærmende - det eneste fornærmende - i den artikel er, at David Hayes vovede at nævne den konservative helgen, ikon og martyr, Ronald Reagan, i samme sætning som George W. Bush. Dét er for frækt! I Kongressen forsøger John McCain nu at forhindre, at David Hayes får en post i den ny administration på grund af hans "stærkt fornærmende" udtalelser om Ronald Reagan i den 3 år gamle artikel. David Hayes undskyldte i Kongressen, og sagde, at hans retorik nok var en smule for svulstig (igen: som beboer i en af de omtalte stater, der lever af subsidier og olie mens infrastruktur er en by i Rusland kan jeg forsikre jer, at det er en aldeles rammende beskrivelse). Det var ikke godt nok for John McCain: "Du skulle absolut nævne Reagan, hva?" svarede han fornærmet.

Det er så trist, at man næsten får ondt af den gamle, bitre taber. Ingen i USA har ret til at nævne Ronald Reagan, hvis ikke de selv er erklærede og loyale konservative - og i så fald kun med ærbødighed og respekt. Ihvertfald hvis de står til folk som John McCain, for hvem Sankt Reagan - krigsforbryderen, terrorstøtten og skuespilleren Ronald Reagan står som en slags profet for den sande konservatisme. Han er symbolet på den gang, hvor konservatismen var sejr-rig i hele den vestlige verden, og ikke kunne udfordres. Den gang hvor ham og Thatcher smadrede fagforeninger, privatiserede alt, tog fra de fattige og gav til de rige, invaderede andre lande, og afsatte og indsatte regeringer overalt i verden, mens Den Kolde Krig var ved at være overstået og Verdenshistorien kom til sit endemål. Kort sagt: De gode gamle dage - en uskyldig tid, hvor man vidste hvad der var godt, fordi det var det eneste der var, og hvor det var meget lettere at være konservativ. Reagan er et symbol på denne tid, og det er den tid, mange af de konservative i USA længes tilbage til. Reagan ér konservatismens moderne forfader - en profet, et ikon, en helgen... ihvertfald en figur, man ikke må kritisere, endsige nævne, uden den rette ærbødighed.


(Design: Melissa McEwan)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar