tirsdag den 31. marts 2009

USA er ikke et sekulært samfund

I dette indlæg om den religiøse magtkamp i USA - personificeret ved henholdsvis den forrige og den nuværende præsident - fremlagde jeg nogle påstande, som udfordrer myten om, at Danmark og USA har et såkaldt "værdifællesskab" hvad angår sekularisme, religion og politik. Jeg hævdede, at det er så godt som utænkeligt at blive valgt til en politisk post i USA uden at identificere sig med og have opbakning fra en af de mange og stridende religiøse sekter. USA er ikke et sekulært samfund, men et religiøst domineret samfund, hvor der trods alt er mange forskellige religiøse fraktioner og dermed mulighed for politisk diskussion, så længe denne diskussion kan forsvares indenfor mindst én af de mange og vidt forskellige teologiske diskussioner.

Dette har betydning - ikke blot for den måde amerikanske politikere er nødt til at argumentere, og for den falske mytologiske opfattelse af Verden, visse folk i blandt andet Danmark, lider af som bestående af hhv. det "liberale og sekulære Vesten" og "alle de andre", men naturligvis også for de politiske muligheder for de amerikanere, der ikke passer ind i nogen af de anerkendte teologiske retninger. Herunder ateister.

Et eksempel til illustration: Ved valget i USA i november 2008 fandt en begivenhed sted, der var omtrent lige så utænkelig for få år siden som at en person med afrikanske rødder kunne blive valgt til præsident: En erklæret ateist blev (gen)valgt til Kongressen for første gang i USA's historie!

Californiens repræsentant i det amerikanske parlament, Demokraten Pete Stark, er den første politiker, der åbent har erklæret, at han ikke tror på nogen guddom. Han kom ud af skabet i marts 2007, da organisationen for et sekulært Amerika iværksatte et større detektiv-arbejde for at finde ikke-religiøse med politisk valgte embeder. Pete Stark var det eneste parlamentsmedlem, der åbent turde erklære sin ikke-religiøsitet, og blandt de få andre med valgt embede, som stod frem, var der tale om folk med mindre poster i lokale sammenhænge. Stark blev valgt ind igen i november 2008 uden udfordrere.

Dette kunne jo være underordnet, hvis ikke religion spillede så stor en rolle i amerikansk politik, som det gør. Man kan sagtens være religiøs og sekularist samtidig, men det er desværre ikke den dominerende opfattelse i USA. Der er religiøst motiveret censur, forbud, love m.v. og politikere stiller op til valg med deres religiøse tilknytning som platform. Dermed er det flertalsreligionen, der bestemmer en væsentlig del af amerikansk politik, mens mindretalsreligioner og især ikke-religiøse ikke repræsenteres ligeligt i lovgivningen og ikke har den store chance for at opnå politiske poster.

Ifølge meningsmålinger er det mindre afgørende for at blive valgt, hvilken religion en politiker bekender sig til, men særdeles vigtigt at han eller hun bekender sig til en religion - uanset hvad vedkommende ellers måtte mene om politik, økonomi og retfærdighed. Dette er væsentligt i et parlamentarisk system, der ikke er repræsentativt men bygger på "winner takes it all"-princippet, som gør, at man kun kan gøre sig håb om at vinde ved at appellere til det demografiske flertal.

Pete Starks status som den eneste og første erklærede ateist i national amerikansk politik kan ikke afvises med, at andre nok ikke ville tale om deres religiøsitet eller mangel derpå, fordi det ikke er et relevant politisk emne - amerikanske politikere taler generelt åbent og meget om deres religiøse overbevisninger. Til gengæld kan det godt være, at der er flere ateister, som blot ikke tør at stå frem af frygt for at ødelægge deres politiske karriere. Stark er valgt i en sikker kreds med demokratisk flertal, i et område, hvor religion har langt mindre indflydelse end i resten af landet, og han er det længst siddende kongresmedlem fra Californien. For andre er det dog ikke så sikkert, at indrømme sin vantrohed:
"People who are nontheistic or don't believe in a supreme being can't get elected to public office or, if they inform the public of their view, they don't get re-elected."
- Fred Edwords, the American Humanist Association

USA og Demokraterne har altså fået deres første ateistiske politiker i et land, hvor over 16% af befolkningen ikke tilhører nogen specifik religion. Demokraterne er også det eneste parti, hvor der er en bare nogenlunde repræsentation af andre religioner end de kristne. Fra Republikanerne er blot en enkelt ikke-kristen valgt ind i Kongressen, og han tilhører den eneste ikke-kristne religion, der er mere repræsenteret i Kongressen end i befolkningen. Klik her for mere statistik om fordelingen af religiøse tilhørsforhold i amerikansk politik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar