onsdag den 25. marts 2009

Viljens triumf

Dansk Folkeparti fremlagde idag et forslag om at afskaffe princippet om fri bevægelighed og bosættelse indenfor statens grænser. Det er et fundamentalt princip for demokratiske stater, og det undrer mig lidt, at hverken journalister eller jurister har taget fat i dét spørgsmål. Der er selvfølgelig nok at tage fat i, for den foreslåede lov-pakke vil også gøre op med princippet om statsborgerskabet som garanti for fulde borger-rettigheder - endnu et fundamentalt demokratisk princip (og det er ikke længe siden, jeg sagde, at det ville komme). De foreslår nemlig, at borgere såvel som ikke-borgere ikke må bosætte sig, hvor de vil, men skal fordeles ud fra ikke nærmere oplyste kriterier, der har noget at gøre med deres blodsbeslægtethed og danske aner. Det oplyses ikke hvor mange generationer tilbage man skal kunne bevise sin
ariskhed
danskhed for at opnå fuld statsborgerskab, men ud over de første to absolut fundamentale principper, så bryder det naturligvis også med forbuddet mod diskrimination.

Det vidste Pia Kjærsgaard godt - og hun havde da også forudset, at menneskerettighedseksperter og jurister ville finde hendes forslag problematisk. At det vil afskaffe Danmarks status som et demokrati og bryde med Grundloven og adskillige danske og internationale love, kan hun dog ikke se noget problem i. Hvor der er vilje, er der en vej - og hvis det dér demokrati og borger- og menneskerettigheder står i vejen for Viljen, så kan de da bare afskaffes. Den Stærke Mand m/k skal da ikke lade sig standse af den slags pjat. Politik handler ikke om problemløsning indenfor bestemte rammer men om, at sætte sin vilje igennem: Enhver lov og forfatningstekst er jo ikke andet end et udtryk for tidligere politikeres tilfældige viljer og kan altså afskaffes af lige så tilfældige magthaveres nuværende viljer. Hvad er loven og retfærdigheden hvis ikke netop udtryk for magthavernes vilje?

"Det drejer sig om den politiske vilje," siger Fru Kjærsgaard.

Fru Kjærsgaard afviser altså de normale politiske teorier - de "seriøse" teorier, der forsøger, at legitimere staten og loven i noget ud over magthavernes psykologiske status. Men jeg er på nippet til at være meget enig med hende (udelukkende deskriptivt - ikke normativt) - hvis man har magt nok, så er det naturligvis blot et spørgsmål om at sætte sin vilje igennem, og staten er ikke andet end bestemte magtfulde grupper, der har sat sin vilje igennem med magt. Det er befriende at høre fra en politiker - især fra et parti, der ofte begrunder lovene og staten i en eller anden form for objektivt eksisterende og uforanderlig nationalånd og folkefællesskab. Det er de naturligvis ikke - de er et udtryk for individers politiske vilje (deriblandt viljen til magt).

Gad vide om Fru Partiformanden har læst Nietzsche eller Stirner? Næppe, men det er alligevel sjovt at spekulere om (jeg tør ikke at nævne Leni Riefenstahl). Jeg vil iøvrigt hellere regeres af en stirnerist end af en nietzscheaner, hvis det skulle være.

PS. Se også the Tudors og magtens selvlegitimering

Ingen kommentarer:

Send en kommentar