onsdag den 25. marts 2009

Ytringslogik

Hvis pressen skriver kritisk om en politikers valgkampagne, så er det en trussel for ytringsfriheden. Det mener den ultra-konservative amerikanske guvernør Sara Palin.

Hvis man anfægter synspunkter, som bagateliserer holocaust, så antaster man ytringsfriheden. Det mener den franske fascist og medlem af Europa-Parlamentet Jean-Marie Le Pen.

Hvis man anfægter det moralske og konstruktive - men ikke det legale - i vulgære platheder, så indskrænker man også ytringsfriheden. Det har de fleste danskere vel hørt.

Der kan sikkert findes mange andre eksempler, på den tankegang, der går ud på, at den største trussel mod ytringsfriheden er ytringer. Eller snarere: at ytringsfrihed indebærer retten til at ytre noget, men ikke for andre at kritisere disse ytringer. Den gælder altså kun for første-ordens-ytringer, mens anden-ordens-ytringer - ytringer om ytringer - ikke er omfattet af denne frihed, men tværtimod truer den. Førsteordensytringer er derimod altid "forsvar for ytringsfriheden" (undtagen når de ikke er det, naturligvis).

Der er også det modsatte og lige så underlige synspunkt: At man er en trussel mod ytringsfriheden, hvis man ikke fremfører bestemte ytringer, og at ytringsfriheden altså ikke sikrer friheden til at være tavs. Det kan enten tolkes således, at ytringfriheden faktisk er en ytringspligt, eller at tavshed tolkes som blot en anden form for ytring, og altså er en trussel mod ytringsfriheden, hvis det er en tavshed om en førsteordensytring. I så fald er man jo fordømt uanset hvad man gør... Nej, man må selvfølgelig godt ytre sin ukritiske støtte til den første ytring - og det har man faktisk pligt til.

Sådan er der så meget. Det er ikke altid helt let at finde ud af, hvordan de der rettigheder fungerer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar