tirsdag den 21. april 2009

Et propaganda-cirkus

Apropos Politikens ikke-journalister. Idag gentager de fordummelsen af sine læsere med ordene: "Israel og USA vil ikke være med, fordi slutdokumentet for konferencen vil indeholde et krav om en begrænsning af det, de muslimske lande kalder opfordring til religiøst had." Det er så godt nok en løgn, men pyt dog med det - det ved folk der bor i Danmark og kun læser danske propaganda-medier vel ikke.

"Journalisten", Lea Wind-Friis, gengiver vel blot, hvad hendes politiske redaktør eller én eller anden ande politisk figur har fortalt hende, men det gør hende ikke til journalist - det kræver at man faktisk opsøger kilder, og det har hun ikke gjort (ligesom hun i sin "artikel" heller ikke begiver sig ud i emnet "dokumentation"). Ovennævnte sætning har nemlig intet hold i virkeligheden. "Religiøst had" og den slags er i særdeleshed et ømtåleligt emne i USA og kan blive udsat for adskillige censur-foranstaltninger. Det er da aldeles heller grunden til at USA boykotter konferencen. De amerikanske modstanderne havde aldrig tænkt sig, at USA skulle deltage i konferencen, og det skyldes ikke udtalelser om religionhetz, men kritikken af den racisme, som Politiken kun omtaler i gåseøjne og dermed afviser. Det kunne Politikens såkaldte "journalist" for så vidt have fundet ud af ved blot at læse de amerikanske medier, der er frit tilgængelige på internettet. Iøvrigt er det de samme pressionsgrupper og personer i USA, der knægter ytringsfriheden med henvisning til netop "religiøst had", som har presset på her for at USA skulle boykotte denne konference. Artiklens påstande er altså det rene løgn og nonsens.

Nå... det er åbenbart meget svært for en dansk journalist at bruge internettet og finde ud af, hvad amerikanske politikere mener og gør. Det er da meget lettere at finde på historier om, at de nok mener det samme som de danske politikere - så bliver verden så simpel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar