tirsdag den 7. april 2009

Endnu en Karen Jespersen

Den anti-liberale "velfærds- og ligestillingsminister", Karen Jespersen, meldte sin afgang samme dag, som Anders Fogh Rasmussen meldte sin afgang som statsminister. Det har medført nogen spekulation, men jeg tvivler på, at gisningerne om, at det skulle skyldes forventede uenigheder med den nye statsminister om den grundlæggende politik. Han har nemlig udpeget en ny anti-liberal politiker, hvis holdninger og udtalelser til forveksling ligner Karen Jespersens, i nogenlunde den samme stilling - denne gang er ansvaret for "ligestilling" blot koblet sammen med "beskæftigelse".

Inger Støjbjerg er medlem af partiet Venstre, som kalder sig et "liberalt" parti, men der er ikke meget der tyder på, at hun overhovedet ved hvad det ord betyder, eller har læst partiets eget program - på trods af at hun har været partiets politiske ordfører. Tværtimod har hun udvist stort set lige så megen foragt for de liberale grundprincipper, som sin forgænger. Som politisk ordfører for Venstre skrev hun af og til nogle af sine holdninger på Politikens blog. Ligesom Karen Jespersen - og Pia Kjærsgaard - var der kun ét emne, der interesserede hende: kampen mod de "knap så danske" danskere.

Liberalismen opstod oprindeligt blandt andet som idéen om, at politisk identitet er grundlagt i statsborgerskabet, og ikke har noget med etnicitet, religion eller kultur at gøre. Det er idéen om, at alle borgere er lige meget borgere i statens øjne, og at der kun eksisterer én form for statsborgerskab med lige rettigheder. Det var moderne statsopfattelse, som liberalisterne i bl.a. Tyskland i 1800-tallet stod for under debatten om hvordan man skulle opfatte jøderne under dannelsen af de moderne nationalstater - var jøderne ægte "tyskere", eller var de først og fremmest "jøder". Den liberalistiske løsning på "jøde-problemet" var, at der i statens øjne ikke findes "jøder" eller andre nationale/etniske identiteter, men blot borgere, som alle i statens øjne har lige rettigheder og pligter. Liberalismen går ud på, at staten skal være neutral overfor kulturelle, etniske og religiøse tilhørsforhold. Den skal sikre, at der er lighed for loven, at magtens tredeling bliver overholdt, at de grundlæggende rettigheder sikres - den skal ikke føre "kultur-" eller "værdi-politik".

Dette er langt fra Karen Jespersens / Inger Støjbergs holdninger. Støjberg og andre benytter den politisk korrekte demagogi og taler om "vestlige værdier", "frihedsrettigheder" m.v. men de bruger dem netop til det modsatte af den oprindelige liberalisme. De misbruger liberalismen til at skelne mellem "etniske danskere" og "de andre". De liberalistiske værdier er netop at staten sikrer rettighederne for alle borgere uden at skelne til deres etnicitet m.v. og altså netop ikke skelner mellem statsborgere og gør dem "mindre" statsborgeragtige. Og ganske som man kunne forvente, er Inger Støjbergs første udmelding som minister, at hun netop ikke vil arbejde for generel ligestilling og være alle borgeres "ligestillingsminister", men istedet vil fokusere på en bestemt etnisk gruppe, hvormed denne gruppe fremstilles som værende i konflikt med hendes politiske projekt, imens projektet om universel ligestilling sjofles og gøres til endnu et "udlændingespørgsmål". Hun adskiller sig altså ikke grundlæggende fra sin anti-liberale forgænger.

Siden jøde- og nationaltstats-debatten i 1800-tallet har liberalismen indkoopereret begrebet om menneskerettigheder, som gør det muligt, at fastslå ikke-borgeres status overfor staten. Også hvad angår disse er det et liberalt grundprincip, at staten ikke skelner mellem deres kulturelle tilhørsforhold, men udelukkende fastslår spørgsmålet om deres statsborgerskab for at fastslå hvilke rettigheder de har. Rettigheder er i liberalismen noget individet har overfor staten, som fastslår hvad staten "må" gøre mod individet for at bevare sin "legitimitet". De skal dels sikre statens legitimitet og sikre borgerne mod regeringsmagtens arbitrære luner ved at garantere, at alle behandles lige.

Men det er ikke kun denne bagvedliggende tankegang i det liberalistiske demokrati, Inger Støjberg er imod. Hun har agiteret for afskaffelse af adskillige af de mekanismer og principper, som demokratiet og retsstaten bygger på. Inger Støjberg bryder sig hverken om liberalismen, borgerrettighederne eller menneskerettighederne - og heller ikke om retsstatens og demokratiets grundpiller.

Hun har talt for brud på menneskerettighederne ved at gøre visse ikke-borgeres liv "utåleligt". Det drejer sig om gruppe ikke-borgere, der ikke har mulighed for at tage andre steder hen, og altså i princippet bør behandles som borgere, eftersom det liberale grundlag for at skelne mellem ikke-borgere og borgere netop er, at ikke-borgere som regel kan forlade denne stat og opnå borger-rettigheder i sin egen stat. Uanset hvad, er der er intet i liberalismen som forsvarer at gøre menneskers liv utåleligt - uanset om de har et valg eller ej eller om de har statsborgerskab eller ej. I liberalismen kan man kun straffes, hvis man har begået noget kriminelt, og er blevet dømt ved en retfærdig og uafhængig rettergang - og i så fald skal straffen være fastsat, begrænset og proportional med forbrydelsen. Det går stik imod de "liberale værdier", at agitere for at mennesker, der ikke har begået nogen forbrydelse, skal straffes uden retssag - og oven i købet straffes for livet. Ingen liberalist kan i øvrigt gå ind for at nogen straf skal være "utålelig".

Støjberg har også talt for afskaffelse af magtens tre-deling og princippet om straffens proportionalitet ved at agitere for politisk fastsatte (og drakoniske) minimumsstraffe, og for afskaffelse af grundlæggende (liberale) retsprincipper, som er til for at beskytte borgerne mod statsmagten. Heriblandt vil hun afskaffe princippet om at politiet skal indhente dommerkendelser og have begrundet mistanke før de kan chikanere og mistænkeliggøre befolkningen. Retsstaten og borgernes tryghed skal afskaffes og politiet skal istedet have mulighed for at tilbageholde enhver når som helst og hvor som helst uden tungtvejende begrundelser. Det er en klar afvisning af princippet om at enhver som udgangspunkt betragtes som uskyldig og klart anti-liberalt.

Og nu, hvor vi er ved politistatstankegangen, så har Støjberg - i hvad jeg antager var fuldt alvor - påstået, at det hemmelige politi er hævet over loven og "demokratiet": "Det er PET, der er øverst ansvarlige for Rigets sikkerhed" skrev hun for et års tid siden! En liberalist - eller en hvilken som helst tilhænger af demokrati og retssikkerhed - ville nok mene, at det var landets regering med ansvar overfor det parlamentariske flertal i Folketinget, som var "øverste ansvarlig" for rigets sikkerhed. Men Støjberg går ind for, at det hemmelige politi skal have mulighed for at anklage og dømme udvalgte indvider uden at behøve at fremlægge beviser og uden ansvar overfor Folketinget eller domstolene. Vi taler altså om den totale afskaffelse af individets retssikkerhed. Med en sådan indstilling vil ingen kunne føle sig trygge.

Derudover er det så som så med hendes "forsvar for ytringsfriheden", for i Inger Støjbergs totaltstats-ideologi, må man ikke diskutere statens udenrigspolitik, når fædrelandet er i krig (og krigstilstanden er som bekendt permanent). At stille spørgsmål ved statens linie er - ligesom i Stalins og andre diktatorers regimer - i Inger Støjbergs øjne, det samme som at alliere sig med statens fjender (som der altid er nok af). Og hvis man er "allieret" med statens fjender, så har det hemmelige politi i Inger Støjbergs dystopia som bekendt mulighed for at få en dømt uden retssag, og regeringen har mulighed for at gøre resten af ens liv "utåleligt".

Om man er politisk enig med nogle eller alle Inger Støjbergs visioner og udtalelser er ikke det vigtige her. Det væsentlige er, at man på ingen måde kan betegne dem som "liberale". Inger Støjberg er ligesom Karen Jespersen en modstander af de liberale kerne-værdier. Hvis folk, der kalder sig selv "liberalister" eller "liberale", vil bevare noget af sin troværdighed og respekten for det ord, så må de altså se at protestere mod denne misbrug af navnet på deres ideologi - dvs hvis de da selv har nogen respekt for den.

1 kommentar:

  1. ... og så kan man jo undre sig over, hvad i alverden mon informations Lasse Lavrsen mener, når han skriver, at "Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg er ærkeliberal".

    http://www.information.dk/224432

    Hvad det vil sige, at være "ærkeliberal" får vi ikke særligt meget at vide om - og vi får absolut intet at vide om, hvordan det hænger sammen med f.eks. at være så kultur- og etnicitetsfikseret (i modsætning til som en liberal at være fokuseret på universelle rettigheder), eller Støjbergs klart anti-liberale holdning om at det er okay at nægte rettigheder til visse mennesker, eller hendes anti-demokratiske holdninger såsom at sikkerhedstjenesten skulle være udenfor demokratisk kontrol...

    Det er lidt trist og meget paradoksalt. For hvad i alverden vil det sige at være "ærkeliberal", hvis man kan være det samtidig med at man går stik imod alt hvad liberalismen står for?

    SvarSlet