søndag den 5. april 2009

Korttidshukommelse

"Anders Fogh Rasmussen (V) bliver efter sin udnævnelse til NATO's kommende generalsekretær den højest internationalt placerede dansker nogensinde," skriver Berlingske Tidende idag.

Det er noget af en tilsnigelse. Både hvad angår det provinsialistiske syn på begrebet "nogensinde", som åbenbart kun dækker over den umiddelbare historie, og med hensyn til opfattelsen af, hvor "højt placeret" posten som NATO's generalsekretær er. NATO's generalsekretær er en diplomat-post - ikke en leder-post. Ganske vidst er han formand og ordfører for adskillige udvalg og øverste ansvarlige for den daglige administration, men det politisk ledende organ er altså det såkaldte "Nord-atlantiske råd", som består af repræsentanter for NATO-landendes regeringer, og den militære ledelse er placeret hos the "Supreme Allied Commander Europe", som styres af den amerikanske hær. Posten som generalsekretær er ikke nogen stor og prestige-fyldt post. Udover Javier Solana, der senere forsøgte at blive EU's "udenrigsminister", er der ikke mange på listen over NATO's generalsekretærer, der senere hen er gået over i historien.

Det er ikke fordi, jeg vil forklejne, Anders Foghs nye stilling, men at kalde den "den højeste" nogensinde, er ligegodt at tage munden for fuld. Hvad med Svend Tveskæg, der regerede over Danmark (inklusiv det oprindelige Danmark: Skåne), England og Norge? Han var ikke alene tæt på at være enevældig politisk leder, men også øverstbefalende for en enorm militær-alliance. En noget højere international placering end en diplomat, skulle jeg mene! Eller hvad med Dronning Margrethe den første, som oprettede Kalmar-unionen og regerede over Danmark, Sverige, Norge, Grønland, Orkney-øerne, Færøerne, Shetlandsøerne, og det halve af Finland? En langt mere indflydelsesrig post! Eller hvis vi skal tale militær-magter og bruge ordet "nogensinde", så kan vi vel også gå helt tilbage til den varangiske garde, der var den østromerske kejsers elitesoldater og bestod af skandinavere. Der må på et eller andet tidspunkt have været en dansk viking som anfører for denne hær under det byzantinske imperium.

Endelig vil jeg da også indvende, at Mærsk Mc-Kinney Møller, som øverstbefalende for et verdensomspændende imperium, der vitterligt kan - og gør - bestemme placeringen af havne, fastsætte priser og lønforhold for millioner, påvirke krige og international økonomi for slet ikke at tale om lokale og nationale politiske forhold, besidder en noget højere international top-post, end en ordstyrer for en lille militær-alliance, der har udspillet sin historiske rolle.

Tilføjelse: En ældre navnefælle har gjort mig opmærksom på, at Poul Hartling - endnu en tidlige statsminister og venstre-formand - var FN's flygtningehøjkommissær fra 1978-1985. Det er eddermame en "højere" international post end diplomat for en regional militær-alliance! Og det er altså ikke så længe siden, at der er nogen undskyldning for at ignorere det. Journalisten kunne vel bare have spurgt en af sine ældre kolleger om der egentlig havde været andre danskere med internationale stillinger, inden han skrev sådan noget vrøvl.

Måske vil man helst ikke mindes om dengang Danmark faktisk var en international aktør (eller at der var engang hvor venstremænd blev ansvarlige for menneskerettigheder istedet for angrebskrig, hvis de søgte internationale poster), fordi det sætter nutiden i et lidt ubehageligt perspektiv, hvis man mener at krig, magt og "ære" er det, man skal vurderes på. Men ærligt talt, så må man lade være med at tage så store ord i sin mund som "nogensinde" og "den højeste". Kan vi lige få noget perspektiv og ro på, inden vi går helt i provinsagtigt selvsving, tak!

4 kommentarer:

  1. Hæ, ja, journalister er altid fulde at store og flommede ord. Ofte uden at basis for det! Er det selv :-)

    I øvrigt behøver vi vel ikke at gå længere tilbage end til 1978, hvor Foghs forgænger, både som Venstreformand og som Statsminister, Poul Hartling, blev FNs flygtningehøjkommisær. Han klarede sig faktisk uventet godt og organisationen, Højkommisariatet for Flygtninge, fik Nobels Fredspris i 1981.

    Jeg husker at jeg fik stor respekt for ham, da han nægtede at rejse til Vesttyskland, fordi de ikke behandlede deres flygtninge godt nok!

    Ak ja, det var andre tider!

    Hartling fortsatte til 1985.

    Det at måle på internationale posters "højhedsgrad" er under alle omstændigheder vanskeligt og desuden tåbeligt.

    King Canute, Knud den Store, kunne du også have taget med på listen over internationalt højstrangerende danskere :-)

    Han var Svend Tveskægs søn og konge af England, Skotland, Danmark og Norge. Desuden hævdede han også at være konge af dele af Sverige.

    Internationalt var han nok i endnu højere grad end sin far en herre man måtte regne med. Var i al fald i agtelsens centrum ved en tysk-romersk kejserkroning i Rom 1027

    Måske skulle vi være traditionsbevidste og begynde at omtale Fogh som Anders den Lille? For MorderAnders går vel ikke?

    SvarSlet
  2. Det må jeg nok sige. FN's flygtningehøjkommissær er da en noget "højere" international top-post end generalsekretær for en regional militær-alliance. Jeg må hellere smide Poul Hartling på listen.

    Men Knud den "hellige" nægter jeg altså at give respekt. Jeg er vokset op i Odense, og en af de to stolteste øjeblikke i Odenses historie var da "vi" mordet på tyrrannen Knud - det har jeg engang skrevet noget om, som jeg vil se, om jeg kan finde. (det anden begivenhed var augustoprøret i 1943).

    SvarSlet
  3. Hov hov :-)

    Knud den Hellige var Knud den stores nevø!

    Du har ret i at han efter alt at dømme var en kedelig karl, måske sin tids Anders Fogh?

    Så det er altså ikke kun journalister, der sjusker med det historiske :-)

    Men vi har som privatpersoner nok ikke helt den samme forpligtelse til at være korrekt og tjekke vores oplysninger.

    Dine betragtninger om journalisternes ringe standard kan jeg fuldt og helt tilslutte mig. Det er utroligt hvad man kan slippe afsted med i vore dage. Det er endda meget lettere at tjekke sine oplysninger end det nogensinde før har været!

    SvarSlet
  4. Jeg æder mine ord igen. Nu du siger det, så kan jeg da godt huske noget vagt om, at Knud den "hellige" forsøgte at generobre England og Knud den stores imperium. Det lykkedes ikke (og så begyndte Danmarks omdannelse til en nationalstat - lidt forsimplet).

    SvarSlet