mandag den 6. april 2009

Stop pressen!

"Hold the press" (stop trykke-maskinen) råber den fiktive redaktør eller journalist i den mytologiske verden, hvor medierne laver alvorlig og samfundsvigtig journalistisk. Den hårdtarbejdende redaktør, der altid har har journalistikkens gyldne "væsentlighedskriterier" i baghovedet, har nemlig - i fantasiens verden - netop modtaget en historie, der er så væsentlig for læserne, at selvom morgendagens avis allerede er gået i trykken, så må det hele laves om, for at denne sensationelle artikel, der afslører magthaverne kan komme på forsiden.

Sådan forestiller vi (der har fået lidt romantisk forhold til medie-verdenen gennem for megen populær-litteratur) os gerne livet på et større dansk dagblad, der for nylig har modtaget cavling-prisen for afslørende journalistik. Måske er det idag historien om, at landets nye statsminister engang aktivt støttede den afganske taleban-milits, som Danmark nu fører krig mod, der endelig er havnet i redaktionslokalet. Måske er det nyheden om, at landets regering netop har afskaffet retsstaten og indført hemmelige retssager á la dem, man kender fra Kafkas roman "Processen" eller de guantanamo-sager, som USA's højesteret har kendt ulovlige. Det er ikke til at vide på forhånd - det er jo ikke for sjov, det hedder "afsløringer".

Under alle omstændigheder er det en brandvarm historie, som ikke kan vente, men simpelthen må afsløres her og nu, inden magthaverne får tid til at sætte spin-maskinen igang eller andre medier får fært af historien. Det foregår ofte således: En journalist vender tilbage til bladhuset sent om natten med sin gennemresearchede og kritiske artikel, redaktøren skimmer den igennem med nerverne udenpå kroppen og tager beslutningen - det er farligt, men det skal afsløres! Han styrter igennem bladhuset og ned i trykkeriet, mens han råber: "Stop pressen! Det her skal på forsiden!"

Sådan er livet dagligt i romanernes medie-verden, og sådan forestiller jeg mig også, at stemningen have været på Berlingske Tidende, da den hårdtarbejdende og evigt system-kritiske journalist, Søs Lykke Sloth, vendte hjem til redaktionen efter flere dage og nætter i marken med den sensationelle afsløring:

LARS LØKKE RASMUSSENS KONTRAFEJ PRYDER NU STATSMINISTERIETS HJEMMESIDE I STEDET FOR FOGH!

Mens resten af landets medier i månedsvis har spekuleret om, at landets regeringsleder var på vej ud, men ikke har haft andre kilder end hinanden, har Søs Lykke Sloth bevæget sig rundt i samfundets underverden for at afhøre lyssky kilder. Hun har stort set ikke sovet i ugevis, mens hun har arbejdet på sin afsløring. Idag er det dog ikke længere nødvendigt, at bevæge sig ud for at arbejde på sine magt-kritiske afsløringer. Men man skal ikke undervurdere, hvor hårdt det kan være, at sidde isoleret fra sine kolleger og alle andre dag ud og dag ind i et mørkt rum, mens man surfer på internettet!

Jovist, man kan klandre vor heltinde for ikke at have opdaget - som alle andre ellers havde - at landets statsminister havde været til jobsamtale i en lokal militær-alliance og derfor havde givet sin post som regeringsleder videre. Der var altså hverken tale om et statskup internt i ministeriet eller om et hacker-angreb på dets hjemmeside, men en simpel opdatering med de nye kendsgerninger - informationer alle andre end Søs Lykke Sloth allerede kendte til. Men sådan er livet som journalist i "marken". Når man lever livet i samfundets skyggeside, så har man ikke altid tid til at følge med i de samme historier, som de andre journalister. Søs Lykke Sloth er en journalist af den gamle skole og har kun hån til overs for de af hendes kolleger, som får deres informationer fra officielle telegrammer og magthavernes egne udtalelser. Hun ved at sand journalistik kræver hårdt benarbejde, masser af kaffe og utallige timer på internettet.

Hendes sensationelle afsløring af, at statsministeriets hjemmeside var blevet opdateret, fortsætter i ét væk. Nu hvor sagen ruller, og hun fik overbevist sin redaktør om, at hendes hårde arbejde var det hele værd, bringer hun den ene magt-kritiske afsløring efter den anden - hun har også fundet spor af den nye statsminister andre steder på internettet! Idag kan Berlingske Tidende således bringe den sensationelle historie, om den nye regeringsleder, der åbenbart boltrer sig i alle mulige lyssky "sociale netværker" - på skatteydernes regning naturligvis!

Blot en time efter dette stykke kritiske og samfundsvigtige journalistik blev offentliggjort på Berlingske Tidendes hjemmeside ruller historien i alle landets medier. Politikens Christine Cordsen er også en hårdtarbejdende journalist, som ligesom Søs lever og ånder for de virkelige historier, men hun er træt af at stå i skyggen af Søs, som altid lige er ét skridt foran. Hun har også fået øje på, at statsministeren har en hjemmeside, men desværre kommer hendes afsløring en hel time efter, at den allerede har været offentliggjort i Berlingeren. Sådan er livet som journalist: Der er benhård konkurrence, og det er derfor, det er så vigtigt, at redaktøren kan råbe "stop pressen!", når en af hans mest betroede journalister kommer ind med en afsløring af denne kaliber. Nu er det eneste, de andre medier kan gøre, at bygge videre på Søs' afsløringer, og Politiken fokuserer derfor på Christines afsløring af, at den nye statsminister ikke er den eneste af landets ministre, som er på internettet.

Hvor er det godt, at vi stadig har journalister som Søs Lykke Sloth (og Christine Cordsen - bedre held næste gang!) på medier, der virkelig kan udfylde rollen som samfundets vagthund - folk der sætter fokus på det, det borgerne har krav på at vide, og som magthaverne prøver at skjule. Hvordan skulle vi dog finde ud af, at statsministeriet havde en hjemmeside eller at politikere benyttede internettet ligesom alle andre, hvis ikke det var for disse modige presse-folk?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar