torsdag den 7. maj 2009

De "hellige krigere" i afganistan og Irak

Den 3.maj offentliggjorde tv-stationen Al-Jazeera et klip, der var optaget for et år siden af den tidligere amerikanske soldat, Brian Hughes, som tog til Afganistan for at lave en dokumentar-film. Klippet viser et vækkelsesmøde for amerikanske soldater i Afganistan, hvor den fundamentalistisk-evangeliske præst og oberst-løjtnant Gary Hensley, der desuden er leder af hærens felt-præster i Afganistan, prædiker for de amerikanske soldater om, hvordan de skal omvende afganere til kristendommen. Prædikanten og officeren råber og skriger til de fremmødte kristne soldater, at det er deres pligt at udnytte krigen til at kristenficere Afganistan:
"The Special Forces guys, they hunt men, basically. We do the same things as Christians: we hunt people for Jesus. We do. We hunt them down, get the hound of heaven after them, so we get them into kingdom. Right? That’s what we do. That’s our business"


Den slags er naturligvis strengt ulovligt og uetisk. For det første er den amerikanske hær jo en statslig institution, der ikke må bruges til religiøs vækkelse - det ville være i strid med den amerikanske forfatning og militær-lov. Langt værre er det dog, at et sådant klip og en sådan praksis forstærker og bekræftiger opfattelsen af de amerikanske besættelsesstyrker som værende i et religiøst korstog mod muslimer. Det vil skade den amerikanske krigsindsats og ødelægge muligheden for at kommunikere og samarbejde med lokale afganere. Desuden er det jo ækelt og uetisk som bevæbnet besættelsesmagt at forsøge at "omvende" civilbefolkningen med en bibel i den ene hånd og en automat-riffel i den anden.

Udsendelsen fik derfor en smule omtale i de amerikanske main-stream-medier, hvor den amerikanske hær kunne fortælle, at klippet var "taget ud af sin sammenhæng", og at oberst-løjtnanten bestemt ikke gav soldaterne instruktioner om at konvertere afganere. Så skulle alt være fryd og gammen, og al-jazeeras udsendelse tilbagevist og fordømt som "uansvarligt sensations-journalistik".


Budskab fra officerer: Omgå loven
Hvis ikke altså, at al-Jazeeras uansvarlige reaktion var at offentliggøre hele klippet og dermed også dets "sammenhæng". Her ser man ikke bare oberst-løjtnanten men også den militære kaptajn Emmit Furner netop instruere soldaterne i, at de bør være varsomme med at overtræde reglerne samtidig med at de spreder "det gode budskab":
"By all means, do as scripture tells you to do and share the word, but be careful how you do it. Do it professionally; represent the Christian faith in a professional manner. Proselytizing is against the rules. That means going out and just actively seeking out somebody. I’m not going to say a lot about it. Just be careful."

Han ved altså godt, at det er ulovligt at forsøge aktivt at omvende civilbefolkningen som soldat, men instruerer soldaterne i, hvordan de kan omgå denne regel. For eksempel lader han soldaterne vide, at de kan uddele bibler som gaver: "You can't proselytise but you can give gifts" eller sprede det religiøse budskab indirekte uden at rissikere sin karriere: "Otherwise, just let them remember they can have—where they can get it. Do not bring it personally. That way, you’re not in violation of the regulation."

Ydermere ved han, at det kan være ødelæggende for den amerikanske krigsindsats, hvis det kommer frem, at de amerikanske soldater fører religiøs krig. Istedet anbefaler han, at de missionerende soldater foregiver at udvise respekt for den lokale kultur og religion, men samtidig "deler Guds ord" på en taktisk "smart måde".


Hjernevask og religiøs massakre i Irak
Klippet er dog taget ud af en større sammenhæng. Den amerikanske dokumentarfilm-mager Brian Hughes lod nemlig ikke bare al-Jazeera se hans råbånd, men også journalisten og forfatteren Jeff Sharlet, som var igang med at lave research til en artikel om en skræmmende historie.

Jeff Starlet havde talt med en amerikansk sergant, der var blevet udstationeret i en afdeling, han ikke kendte i Irak - en afdeling, hvor soldaterne talte i kodesprog og kaldte sig "The faith element". En dag i påsken 2004 satte hele afdelingen sig til at se Mel Gibsons religiøse splatter-film "The Passion of the Christ" igen og igen. Berusede af religiøs vildskab malede de ordene "Jesus slog Muhammed ihjel" på arabisk på siden af en pansret kampvogn, hvorefter de kørte rundt i den i byen Samarra med deres iraksiske tolk på taget. Ham tvang de til at råbe det samme slogan i en megafon, samtidig med at de skød på alle civile, de vurderede var deres religiøse fjender.

Journalisten fik også denne religiøse massakre bekræftet af afdelingens officer, som stolt beskrev, hvordan han kørte rundt og smadrede alt og forårsagede "bibelsk ødelæggelse". Officeren fortalte, at det var afdelingens officer og præst, der havde fået idéen om den religiøse hjernevaskelse med Mel Gibsons film, der "gjorde dem klar til den religiøse krig i de irakiske gader".

Episoden blev beskrevet i Jeff Starlets artikel 'Jesus killed Muhammed: The Crusade for a Christian Military', som blev offentliggjort i Harper's Magazine (kræver log-ind, men Starlet opsumerer historien her) i denne måned. I artiklen citerer Jeff Starlet også en anden oberst-løjtnant i Afganistan, som fortalte om, hvordan han havde holdt et møde med afghanske "krigsherrer" og forklaret dem, at det er fordi USA har en kristen regering, at det er så fantastisk et land, at den kristne Gud beskytter Amerika, og at hvis Afganerne vil have demokrati, så må de først vælge at blive kristne.


Sammensværgelsen
Journalisten Jeff Sharlet har i årevis beskæftiget sig med den højreorienterede fundamentalistisk-evangeliske politiske indflydelse i USA - og globalt. Hans bog 'The Family: The Secret Fundamentalism at the Heart of American Power' handler om den konservative sekt i Washington DC, der kalder sig "familien". Det er ikke tilfældigt, at navnet minder om den gamle italiensk-amerikanske mafia "cosa nostra" eller "la familia". En af sektens ledere Doug Coe benytter nemlig mafiaens sammenhold og æresbegreber som inspirationskilde for den kristne politiske bevægelse - han sammenligner også sin gruppes fanatisme og stålsathed med Hitler, Lenin og Bin Laden. Idéen er, at en lille gruppe stålsatte fanatikere i et hemmeligt selskab, kan opnå magt, hvis de får omvendt andre til at give alt for den religiøse eller ideologiske sag.

Og magt, det har de tilsyneladende. Sekten har flere celler, men en af de vigtigste er baseret i et hus i den amerikanske hovedstad, som normalt ikke er tilgængeligt for offentligheden, men dens indflydelse går langt udover de lukkede porte. Jeff Sharlet har været "undercover" i hovedcentralen i Washington og beskriver sine oplevelser og afsløringer i sin bog og i denne artikel.

Sekten blev oprettet i 1930'erne med det formål at bekæmpe fagforeninger og venstreorienterede bevægelser. Det startede som en samling forretningsfolk, politikere og officerer, der holdt månedlige møder, hvor de dyrkede en messianisk version af kristendommen, hvor de bad Gud om at udpege politiske ledere, der kan bekæmpe samfundets fordræv og skaffe Amerika sin plads som Guds udvalgte nation, der skal lede Verden. På disse møder blev der naturligvis også diskuteret politisk strategi og organisationen inviterede andre udvalgte magtfulde personligheder til at deltage. Planen var, at være en "usynlig organisation", der påvirker politiske begivenhederne via sine kontakter til indflydelsesrige personligheder, og at oprette lignende organisationer indenfor forskellige institutioner.

Hvor meget af denne sammensværgelse, der er ren teori, aner jeg ikke, men ifølge Jeff Starlet og andre, der har forsket i bevægelsen, har den haft en finger med i det globale magtspil siden den kolde krig og f.eks. haft forbindelser til latinamerikanske diktatorer og dødspatruljer, dele af den amerikanske kongress - og altså også den amerikanske hær. Det er dog en kendsgerning, at skiftende amerikanske præsidenter årligt har deltaget i sektens eneste offentlige arrangement, og at den har en finger med i spillet i andre evangelisk-fundamentalistiske organisationer indenfor amerikanske offentlige institutioner - herunder i militæret.


De hellige krigere
Én af de organisationer, der er oprettet af "Familien", er den konservative og evangeliske organisation 'Officers Christian Fellowship'. Den startede som religiøs klub for amerikanske officerer, der ønskede at dele sin fundamentalistiske religion og tro på traditionelle "familie-værdier", men er senere udviklet til en ulovligt missionerende bevægelse, hvor generaler og andre højtstående officerer aktivt hverver soldater til bevægelsen. Den har idag omkring 15.000 medlemmer i den amerikanske hær og er til stede i stort set alle militær-baser.

Organisationen har også skiftet politisk indhold, og prædiker nu en global hellig krig på vejne af Jesus og Amerika - alle konflikter, USA er indblandet i, betragter bevægelsen som en religiøs krig mellem Godt og Ondt, ligesom alle der enten ikke er enig med denne karakteristik eller forsøger at adskille religion og politik, stemples som fjender af både Gud og USA. Den ser altså vitterligt invasionerne af Irak og Afganistan som et religiøst korstog.

Det er en kendsgerning, at denne bevægelse har indflydelse på højtstående officerer og generaler i den amerikanske hær og har holdt religiøse-politiske møder i Pentagon, og at dens medlemmer (ulovligt) har benyttet sin officer-status til at omvende soldater. Ifølge Jeff Sharlet og erfarne soldater, der har forsøgt at imødegå den fundamentalistiske indflydelse i militæret, udgør den højreorienterede fundamentalistiske bevægelse størstedelen af felt-præsterne i den amerikanske hær. Det er officerer fra denne bevægelse, som prædikede for de amerikanske soldater i Afganistan om, hvordan de skulle omgås reglerne og omvende afganerne til den sande lære, og det er officerer fra denne bevægelse, der påvirkede og iværksatte den religiøse massakre i påsken 2004 i Irak.

Med folk som disse i den amerikanske hær, i Pentagon, i Kongressen og i Det hvide hus, er det svært ikke at være skeptisk overfor påstanden om, at USA ikke fører "religionskrig". For den fundamentalistiske højrefløj i USA er det at fremme Guds vilje og det at fremme USA's dominans nemlig det samme.


PS. En times tid efter at have skrevet dette indlæg fandt jeg ud af, at det åbenbart er idag, at den fundamentalistiske bevægelse har sin årlige "bønnedag" - og at præsident Obama i modsætning til mange af sine forgængere valgte ikke at deltage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar