mandag den 4. maj 2009

"Forsker": Hajer er flinke mennesker

Så kører den kulturradikale, blødsødne, tolerance-fascistiske propaganda-maskine igen! Nok engang er Politiken ude med en "videnskabelig" artikel om "fredelig samkeksistens" mellem hajer og mennesker, og igen forsøger det anti-humanistiske dagblad at fremmane et billede af disse dræbere som misforståede stakler og os mennesker med en velbegrundet haj-frygt som intolerante og irrationelle tåber.

Januars artikel i Politiken var åbenbart en enlig svale. Denne modige journalist udfordrede det pladder-videnskabelige establishment og sin egen chefredaktør ved at skrive en artikel om det, ingen tør at tale offentligt om: de ondsindede hajer, der svømmer rundt under overfladen på verdenshavene og venter på at slå alle os mennesker ihjel.

De fleste journalister tør ikke at skrive om det af angst for at udfordre haj-lobbyen, og journalisten vidste, at hun ikke kunne stole på repræsentanter for den såkaldte "videnskab", der ville miste sin indtægtskilde, hvis ikke de kunne overbevise folk om, at deres arbejde er spændende "forskning", og desuden ikke forspilder en chance for at samarbejde med de vanvittige godhedskrigere, der aktivt slipper livsfarlige hajer løs, fordi det er åh så synd for dem - de vil jo bare slå os ihjel.

Næh, sandheden kommer hverken fra interesse-organisationerne, politikerne, de rabiate "miljø-forkæmpere" eller den såkaldte "videnskab". Det vidste avisen, og derfor baserede de sin artikel på interviews med én af denne verdens modigste og ærligste mænd: en australsk fisker, der kæmper en brav kamp for at oplyse os andre om den globale haj-sammesværgelse og hvorfor det er nødvendigt, at den vestlige verden tager problemet seriøst og slår alle hajerne ihjel før de får ram på os. Dette er hans livs mission og religiøse kald. Han ved, at det er en kristen pligt, at udrydde hajerne. Men "videnskaben" er jo ligeglad med kristendom, og det er de fleste chef-redaktører også. Så desværre blev den forrige artikel det eneste sandhedsvidne, der blev bragt i det "humanistiske" dagblad, Politiken. Siden er hun blevet sat af haj-stoffet - typisk vestlig "selv-censur".

Det var åbenbart en fejl, at Politiken kom til at trykke den afslørende artikel, så nu skulle der rettes op, og Politikens image skal poleres igen. For derefter iværksatte Thøger Seidenfaden og de andre haj-elskere en veritabel bølge af haj-apologetiske artikler. Blot en måned efter "fadæsen" kunne Politiken mane sit tidligere budskab i jorden - nu var hajer alligevel ikke så farlige, endda, og slår alligevel ikke helt så mange ihjel, som den kristne fiskermand, påstod. Næ, nu var der søreme tale om et "fald" i antallet af drab på mennesker begået af hajer, i stedet for en eksplosion, som den første artikel ellers havde slået fast. Nå, hvis hajerne blot dræber lidt færre mennesker end først antaget, så er det vel okay, var budskabet vidst.

Den første artikel i Politikens pro-haj- og anti-menneske-kampagne var blot en lille notits, som referede noget "statistik" og citerede en såkaldt "forsker". Den skulle vise sig blot at gøde jorden for den virkelige propaganda-kampagne. For idag kom trumf-kortet: alle tiders mest haj-undskyldende og pladder-humanistiske artikel, der naturligvis udelukkende citerer de såkaldte "forskere" - repræsentanter for den såkaldte "videnskab": tyskeren Erich Ritter, der har en såkaldt "ph.d i "adfærdspsykologi med speciale i hajer", og bilder sig selv ind, at han er "den eneste i verden", der ved noget om emnet. Ja så må australske fiskere og alle vi andre jo pænt holde mund og bukke og skrabe. Ha!

Denne elitære meningsdanner, vil ikke alene bilde os ind, at hajer slet ikke er farlige men tværtimod ganske venlige og "nysgerrige" væsner, men forspilder naturligvis heller ikke chancen for at fortælls alle os almindelige danskere, der har frygten for hajer tæt inde på livet, at det i virkeligheden er os, der er galt på den, og at vi i virkeligheden er "irrationelle". Et citat fra artiklen:
Men frygten er stærkt overdramatiseret og ganske unødvendig, bedyrer manden, der svømmer med hajer:
»I virkeligheden handler det jo om en masse andre ting. Når vi befinder os i vandet, er vi i et element, der er fremmed for os«, forklarer Erich Ritter.
»Der er mørkt, og vi bliver let desorienterede. Vi har ikke finner og har svært ved at bevæge os rundt. Samtidig symboliserer hajer alt det, vi er bange for. De kommer nedefra, de har mange spidse tænder, og så vil de spise os levende!«.
Nåeh, det er i virkeligheden bare fordi vi almindelige danskere er mørkerædde, at vi er bekymrede for dræber-hajerne. Selvfølgelig! Og så lige det "rent symbolske" ved hajerne: At de vil spise os levende!! Hvordan i alverden man kan afvise denne ubehagelige kendsgerning, som noget, der kan generere velbegrundet frygt, skal man vidst være "ph.d. i adfærdspsykologi" for at forstå. For os almindelige dødelige, er der skam intet "irrationelt" ved at have en modvilje imod at blive spist levende!

Hvis dette (besynderlige og verdensfjerne) argument ikke virker, så har den gode "adfærdsspecialist" endnu et trumfkort: Der er mange flere dyr, der er langt farligere - såsom aligatorer og hunde! Ja måske, men hvor mange af dem er kendt for at æde mennesker levende, herr kammerat "forsker"? Og hvis hajer levede på land-jorden (gud forbyde det!) ligesom de dyr, du sammenligner dem med, hvordan tror du så konkurrence-forholdene ville se ud?

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at hajer er pre-civilisatoriske dræbere, som på ingen måde kan sammenlignes med hunden, der på trods af enkelte fejltrin dog er menneskets bedste ven og er vokset op i en menneske-kultur. Dét kan man ikke sige om hajer, herr Professor.




N.B. Satire kan forekomme i dette indlæg!

Update: Jeg har på anmodning fjernet journalistens navn fra indlægget, da det ikke er relevant. Indlægget er ikke nogen kritik af en bestemt journalist eller et forsøg på at gøre mig morsom på vedkommendes bekostning - det er faktisk et forsøg på at gøre grin med noget helt andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar