fredag den 8. maj 2009

Kongeligt vrøvl

"Når danskerne om en måned skal vælge nye medlemmer til Europaparlamentet, skal de samtidig stemme om ligestilling i kongehuset," påstod Politikens skribent udi de feudale nyheder, Christine Cordsen, igår (eller var det i 1700-tallet?)...

Hvis det var sandt, så ville jeg naturligvis anbefale alle jer danskere, at gå til valgurnen, så i alle ville få den samme mulighed for at søge om jobbet som tronfølger. Men det passer desværre ikke - der er ikke nogen afstemning om ligestilling til det job. Der er istedet en afstemning om at ændre nogle feudale regler, der - hvis de vedtages - stadig vil fastslå at en bestemt offentlig stilling er et privilegie, som nedarves til ét bestemt afkom af én bestemt familie. Det eneste, der er foreslået at blive ændret, er reglen om, hvem dette priviligerede afkom er. Det er naturligvis ikke ligestilling, og derfor vil jeg anbefale enten at stemme "nej" eller bare at skide på det valg, eftersom det ikke har noget som helst med os/jer vælgere at gøre.

2 kommentarer:

  1. mød op og stem nej eller blankt ellers bliver 100 % sikkert regnet til monarekisterne i alle medier

    SvarSlet
  2. Milos Vendetta skrev:
    "Hele monarki-konceptet repræsenterer med andre ord det MODSATTE af lighed mennesker imellem. Tværtimod går det ud på at inddele befolkningen i mere eller mindre værdifulde individer.
    Derfor er det en parodi – ja en direkte hån – at spilde de i royal sammenhæng upriviligerede borgeres tid ved at pådutte dem at skulle tage stilling til, efter hvilke kønspolitiske principper de royale overklassemennesker bør fordele diademerne mellem sig i deres anakronistiske feudalteater.
    "

    SvarSlet