fredag den 8. maj 2009

Nogle bud til en eventuel ytringsfrihedskonference

De danske medier, har skrevet op og ned om en eller anden "ytringsfrihedskonference", som de åbenbart forestiller sig, at regeringen i deres fantasiland er ved at planlægge. Mange politikere lever også kun indenfor denne fantasi-verden, og kan altså kun forholde sig til den. Det er en slags mangel på personlig autonomi og rationalitet, men lad nu det ligge.

I virkelighedens Danmark - den udenfor det medie-fabrikerede spektakel - er der mig bekendt ikke nogen sådan konference på vej. Den virkelige regering i det virkelige Danmark har derimod afsat nogle midler til en såkaldt "konference, hvor udenlandske videnspersoner præsenterer erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering i andre lande."

Den handler altså aldeles ikke om "ytringsfrihed", men om det modsatte: forebyggelse af holdninger, som staten opfatter som "ekstreme" (udenfor det typiske spektrum). Hvis du lige vil holde lidt fast i din hæderlighed et øjeblik, så bemærk venligst, at uanset hvor godt og berettiget formålet med at bekæmpe visse holdninger end kan være, så drejer det sig altså om statslig forebyggelse af holdninger - altså censur og ikke ytringsfrihed! Det er derfor fuldstændig absurd, at denne konference har fået øgenavnet "ytringsfrihedskonferencen".

Men hvis nu der var en regering eller andre, der skulle få den idé at gå igang med en konference om ytringsfrihed, så har jeg nogle bud på folk, der kunne være kandidater til at deltage, og emner, der kan diskuteres. Buddene er lavet ud fra den samme opskrift som de tosser i Fantasi-danmark, der mener, at man er kvalificeret til at deltage, hvis blot man har været udsat for censur eller kritik uanset hvad man ellers selv har at sige. Jeg er dog sikker på, at de fleste af mine kandidater har en hel del mere kløgtigt at sige end en hollandsk circus-klovn, der lider af en paronoid psykose og storhedsvanvid. Og de har alle personlige erfaringer med censur.

- Den tossede hollænder er jo iøvrigt ikke den eneste, der er blevet næget adgang til England på grund af sine opflammende holdninger. Hvis der skulle være bare en smule intellektuel hæderlighed (ha!) blandt de danske tosser, der mener at han er et oplagt valg fordi han er på Englands sorte liste, så må de 15 andre rabiate tumper på listen vel være lige så oplagte.

- Og England er ikke alene om at formene folk adgang på grund af deres udtalelser - det går også den anden vej. Således er det parlamentsmedlem George Galloway forbudt at komme til Canada, fordi han har kritiseret krigen i Afganistan.

- Også USA er et land, der rask væk, nægter folk adgang på grund af deres udtalelser eller forhindrer dem i at komme ind og udtale sig. To eksempler er den svenske kriminal-forfatter Jan Guillou, der af en eller anden grund er stemplet som "terrorist" af den svenske efterretningstjeneste, og den cubanske sanger Silvio Rodríguez, der skulle have optrådt i New York i sidste uge. Alle cubanere er iøvrigt forment adgang til USA, og amerikanske statsborgere er forbudt at rejse til Cuba (enkelte er ved at få lov til at besøge sin familie), hvilket sætter en hel del restriktioner på ytringer og kultur-begivenheder.

- Tilbage i England er der også den engelske professor i antropologi (med speciale i humor), Chris Knight, som blev suspenderet fra University of East London, efter - i sin fritid - at have sagt nogle humoristiske kommentarer om bankfolk nogle dage før G20-mødet i marts?

- Og når vi taler om akademikere, hvis karriere er truet på grund af deres ytringer, så kan USA i allerhøjeste grad være med. Der er for eksempel historie-læreren, James Corbett i Californien, som for nylig blev dømt for at have sagt at idéen om at en guddom har skabt Verden er "overtro".

- Omvendt blev den amerikanske folkeskole-lærer sagsøgt, da han underviste en femte-klasse i den amerikanske uafhængighedserklæring, der indholder en religiøs udtalelse.

- Og der er den amerikanske sociologi-professor ved University of Santa Barbara, William Robinson, som lige nu er i problemer og kan få sin karriere ødelagt på grund af pres fra en af de største amerikanske institutioner, 'The Anti-Defamation League' (ADL). Hans forbrydelse var at have sendt nogle studerende en email med billeder af henholdsvis Gaza-striben og Warshawa-ghettoen.

- En lignende historie fra USA er den om den politiske forsker, Norman Finkelstein, som i 2007 blev fyret fra sin stilling på DePaul University efter at have skrevet en kritisk bog om historie-manipulation. For et år siden blev han desuden nægtet adgang til Israel på grund af sin forskning og holdninger, og for blot en måned siden blev han forbudt at holde et foredrag på et andet universitet i USA efter at være blevet inviteret af studerende.

- Og så er der litteratur-professoren Rao Nagesh, der blev fyret fra det offentlige College of New Jersey for at have været den valgte repræsentant for de undervisere, der ønskede at bevare undervisning i verdenslitteratur. Dette er ikke blot et spørgsmål om akademisk frihed, men også om retten til faglig organisering - de samme emner, der er truet i sagen om professor Loretta Capeheart, der fik mundkurv på og hvis karriere på Northeastern Illinois Univerity blev truet, da hun forsvarede sine kolleger og studerende, der kritiserede universitetet. Der eksisterer adskillige lignende sager, der påviser en bølge af trusler mod den akademiske ytringsfrihed i USA - og mange af dem er hjulpet på vej af den samme religiøse censur-organisation, ADL.

- ADL er en organisation, der specialiserer i at censurere religions- og statsfornærmelse, og den rammer især jøder, der ikke lever op til organisationens opfattelse af hvordan en rigtig jøde skal opføre sig. Denne organisations indflydelse på ytrings-klimaet i USA kunne være en hel konference i sig selv - især hvis man også vil fokusere på "ekstreme holdninger" og socialt pres for politisk "radikalisering".

- Den samme organisation har iøvrigt fået den sydafrikanske præst og menneskerettighedsforkæmper, Desmond Tutu, censureret i USA og forhindret ham i at tale ved flere lejligheder - senest for en måned siden ved Michigan State University og andre universiteter og tidligere bl.a. ved et universitet i Minnesota. Han er også blevet nægtet adgang til Israel, selvom han var en del af en officiel menneskerettighedskommission. Han kunne være et oplagt valg til adskillige konferencer.

- Det er ikke kun akademikere og personer, der har oplevet censuren på egen krop. Også organisationer budskaber og ord censureres i det offentlige og private rum i USA. Således fik en menneskerettighedskampagne for nylig taget sine betalte reklame-plakater ned af reklame-firmaet efter pres fra grupper, der er beslægtet med den samme religiøse censur-institution, der efterhånden er nævnt flere gange og er en af de mere indflydelsesrige i USA.

- Den er dog ikke den eneste religiøse organisation, der aktivt søger at begrænse ytringer i USA - andre religioner kan også være med. Den kristenfundamentalistiske tv-station Fox - samt andre mindre religiøse medier - nægter for eksempel at bringe reklamer og oplysningskampagner for forebyggelse af kønssygdomme og prævention.

- Og nu vi er ved prævention, så blev den studerende ved Northern Kentucky University, Dennis Chaney, for nylig anholdt for at dele kondomer og informationsmateriale om ud i nærheden af sit universitet. På en eventuel konference kunne der være et helt seminar om kampen mod sexual-oplysning i USA.

- Adskillige bøger er også blevet censureret væk fra offentlige institutioner som biblioteker og skoler af vidt forskellige grupper i USA. De samme bøger er blevet forbudt som værende både anti-racistiske og racistiske i forskellige perioder, men det er især litteratur, der har noget at gøre med sexualitet - og især homo-sexualitet - der er forment adgang til de offentlige rum efter pres fra kristne fundamentalister. "Min egen" guvernør, Sarah Palin, forsøgte selv at fjerne bøger fra biblioteket i sin by, da hun var borgmester dér, og det er hun bestemt ikke den eneste politiker, der gør. Bibliotekarer er sågar blevet fyret, hvis de har nægtet at deltage i den forfatningsstridige censur.

- De religiøse ytringsforbud er ikke kun presset igennem af private lobbygrupper og institutioner eller lokale politikere. Der er også klar statslig censur i USA, som straffer udtalen af visse ord, der er omlagt med religiøse tabuer. Den offentlige institution FCC uddeler således bøder - og kan fratage sendetilladelsen - til stationer, hvis disse ord bliver nævnt. Denne (religiøse) censur-prakis blev for nylig godkendt af den amerikanske højesteret.

- I skolerne i USA har der også været eksempler på, at det sågar er forbudt at diskutere indholdet i visse bøger på pensumet, fordi det ville indebære at læreren siger de "forbudte ord". Og helt absurd blev det, da for eksempel New York City forbød udtalen af et almindeligt brugt ord indenfor bygrænsen i et påstået forsøg på at "beskytte" dem, der bruger ordet. Eller når den religiøse frygt for de forbudte ord går så meget over gevind, at personer ikke har ret til at eksistere, fordi deres navn indeholder dele af disse ord. Eller værre endnu og tragisk: Da et voldtægtsoffer i en retssag forbydes af dommeren at bruge ordet "voldtægt" om det, hun var udsat for.

- Hvis vi forlader USA igen og kaster et blik på "den vestlige verden", så skrev jeg jo også for nylig om en ægte censur-konference, der blev afholdt i februar i London af den Engelske regering og havde deltagelse af politikere og embedsmænd fra adskillige af de såkaldte "liberale demokratier". Her vedtog de at arbejde for global censurering og kriminalisering af udtalelser, der kunne fornærme en bestemt stat. Endelig er der jo også den danske stats direkte censur og forsøg på kriminalisering af udtalelser fra en dansk forening i 2006.


Mon ikke der i et eller flere af disse eksempler (og listen kunne fortsætte i det nær-uendelige) skulle være nogle emner, der ville være relevante at diskutere, og nogle organisationer og personer, som havde noget relevant at sige, hvis nogen i Danmark skulle finde på at lave en konference om ytringsfrihedens vilkår i den "vestlige verden"? Da jeg bor i USA, så er størstedelen af listen eksempler herfra, men det er jo også ganske relevant, for ifølge verdensfjerne feberfantasier på diverse danske avis-redaktioner, så findes der slet ikke censur i det USA, der er en del af deres fantasi-verden.

Det er de samme uvidende tågehoveder, der lever i en Verden, hvor en "dansk regering" (på Mars eller hvor det nu er) har planlagt en "ytringsfrihedskonference" og ikke en konference om "bekæmpelse af radikale holdninger", som den danske regering på Planeten Jorden jo har planlagt. Hvorfor skal vi iøvrigt egentlig modtage "nyheder" fra disse "journalister" og "redaktører", når de kun dækker stof og begivenheder, der foregår i deres fantasi-verden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar