fredag den 19. juni 2009

Hvad er en rigtig amerikaner?

Det evindelige spørgsmål til alle nationalister i hele Verden - hvad betyder "danskhed", "britishness" osv. Eller rettere: det er de ord, de slynger om sig konstant, men stort set altid nægter at definere. Generelt har jeg det sådan - både hvad angår pseudo-akademisk diskurs og meget mere - at hvis du ikke kan forklare, hvad de ord, du bruger, betyder, så bør du gå tilbage til tænketanken, finde ud af, hvad dine "tanker" egentlig går ud på.

I et næsten rendyrket indvandingsland som USA, der er bygget på vidt forskellige kulturer, burde det være endnu sværere at besvare spørgsmålet: "Hvad er en rigtig amerikaner?" Og dog er det netop denne pluralisme, der kunne gøre det simpelt at besvare det, for den gør, at man netop er nødt til at filtrere de sædvanlige tåbeligheder og udefinerbare begreber (de såkaldte "værdier") fra, og fokusere på det rent politiske. Eftersom der jo er et væld af kulturelle livsformer og værdier i USA, og man derfor ikke kan opnå enighed om, at lige præcis ens egen skal være særligt priviligeret, så burde alle rationelle (iflg. f.eks. John Rawls) individer kunne indse, at de har bedst interesse i et politisk system, der slet ikke lægger vægt på disse faktorer i sin selvforståelse.


En definition på "amerikanskhed" kunne således være noget med at bekende sig til det pluralistiske samfund, der tillader forskellige kulturer og stiller alle individer ens overfor det politiske projekt - "demokratiet" - som netop går ud på at sikre, at vi alle skal kunne være her og har lige ret til at være her. Altså noget med alles ret til "pursuit of happiness" uanset religion, hudfarve, seksualitet eller køn, hvilket betyder at staten ikke er defineret som værende en stat for én bestemt livsstil eller identitet.

Det kunne det være. Og det burde det være. Men det er det ikke. Ihvertfald ikke for den yderste højrefløj i USA, som er særdeles indflydelsesrig i det politisk liv og i medielandskabet, og netop kræver, at dens demografiske særtræk får politisk forrang overfor alle andre, hvis politiske og sociale rettigheder således bliver sekundære (og altså ikke egentlige borger-rettigheder). For dem er det at være "rigtig amerikaner" ikke noget politisk-demokratisk, men en "identitet" - en "identitet", der bør nyde politisk prioritet og hvis privilegier det politiske system bør fastholde.

I modsætning til danske nationalistiske identitetsdyrkere, er det dog muligt at få et svar fra de amerikanske anti-demokrater på spørgsmålet om, hvad den "identetet" går ud på - hvad det indebærer at være en "rigtig amerikaner", og altså hvad man skal gøre for at være rigtig "integreret" og nyde fuld borger-status.

Det blev der givet svar på igår, af den landsdækkende radiovært (og højreekstremistisk, racist, homofob, fascist, kvindehader, you name it) med millioner af lyttere, Michael Weiner (aka Savage): For at blive en ægte amerikaner med fulde borger-rettigheder skal man bare blive en "hvid, kristen, heteroseksuel, gift mand," og så skulle dén integration ellers være overstået.

Den beskrivelse er dog nok ikke helt dækkende. Hvis man lytter til resten af hans og de såkaldte "ægte konservatives" brølerier, så er det ikke nok at tilhøre denne priviligerede minoritet for at kunne betegne sig selv som en del af det gode selskab. Man skal også hade alle de, der ikke tilhører det demografiske segment, og arbejde aktivt for, at de ikke får samme rettigheder. Én ting er nemlig "tilfældigvis" at tilhøre den demografisk "gode" kategori, men hvis man arbejder for at andre kan nyde samme politiske beskyttelse, så er man jo en forrædder, der modarbejder sine hvide, kristne, heteroseksuelle og gifte brødre og deres privilegier. Det er det samme som at modarbejde det "ægte" Amerika ifølge denne desværre ret main-stream holdning blandt amerikanske konservative. For de amerikanske højreekstremister - de såkaldte "ægte konservative" - er demokrati og ligestilling ensbetydende med landsforrædderi, og en "ægte patriot" er én, der bekæmper størstedelen af sine landsmænd og -kvinder.

Amerikas moralske og politiske deroute er måske ifølge det rabiate højreekstremister eksemplificeret ved, at en ikke-hvid person er blevet valgt til præsident (se blot alle konspirationsteorierne om, at Obama ikke er født i USA - pyt med hvor han er født, for som sort kan han jo aldrig være egentlig amerikaner... eller "rigtig" kristen for den sags skyld). Det er underordnet at hans politik er nærmest identisk med tidligere præsidenter - hans hudfarve eksemplificerer tabet af identitetsmæssige politiske privilegier i og med, at en ikke-hvid nu pludselig også kan være blandt den politiske elite.

Men Obamas hudfarve er blot det tydelige eksempel - symptomet på hvor "galt det kan gå", når man indfører demokrati. For ultra-konservative som Michael Savage (og fundamentalisterne overalt i landet) startede derouten med tabet af "den hvide mands" politiske privilegier og særstatus under borgerrettighedsæraen i 1960erne. På spørgsmålet om, hvad der dog gik galt med USA, svarede Michael Savage:
It started 30 or 40 years ago with the radical left. It started with so many different pressure groups screaming for their own ends in order to suppress the white Christian heterosexual married male.

Ligesom fundamentalisterne, der nu valfarter til Anchorage for at forsvare retten til at undertrykke andre som en særligt beskyttet "ret", befinder Savage og resten af den amerikanske højrefløj sig altså i et "omvendt-land", hvor ligestilling defineres som "diskrimination" (mod de der gerne vil diskriminere) og tab af privilegier som "undertrykkelse". Afskaffelse af segregationstidens undertrykkelse af sorte er "i virkeligheden" ifølge denne omvendt-logik, en moderne "undertrykkelse" af hvide, og idag når homoseksuelle kæmper for at få lige rettigheder, så betyder det "faktisk", at de vil bekæmpe heteroer (og deres ægteskaber). Det er ikke logisk tænkning, der er blandt optagelseskravene for de "ægte" amerikanere på det yderste højre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar