tirsdag den 16. juni 2009

Mit første møde med den amerikanske Taleban

Mens det pludseligt går lidt fremad i adskillige delstater i USA for homoseksuelles kamp for at få lige borgerrettigheder, så står kampen her i Anchorage, Alaska, om noget så fundamentalt som retten til at leve og eksistere. I Anchorage - ligesom mange andre steder i USA - er det nemlig fuldt lovligt at nægte at ansætte, udleje en bolig til, eller give banklån til en person, udelukkende baseret på dennes seksualitet eller køn. Det er også lovligt for en arbejdsgiver at fyre en person og for en boligudlejer at smide samme person ud baseret på vedkommendes seksualitet eller køn. Man behøver sågar ikke at vide noget om hvorvidt denne person faktisk har en bestemt seksualitet eller køn - det er grund nok, at man selv har en "opfattelse" af, at det forholder sig sådan, så må man fratage vedkommende bolig og indkomst.


Der er med andre ord frit slag for at fyre folk eller gøre dem hjemløse - du kan altid hævde, at det var fordi du opfattede dem som havende en bestemt seksualitet - hvilket jo i grunden gør alle andre anti-diskriminationslove ligegyldige. I princippet kan en racist nægte bolig job eller banklån til en af de mange inuitter eller asiatere i byen og bare sige, at det var fordi han "opfattede" vedkommende som værende homo- bi- eller heteroseksuel. Ja - også heteroseksuel. Reelt er problemet selvfølgelig, at der de fakto er en udbredt homofobi, og at bl.a. homoseksuelle derfor er nødt til at holde sit liv, kærlighed og seksualitet hemmeligt for ikke at miste sit livsgrundlag, men juridisk og principielt, så er ingen sikre, når det er tilladt at ødelægge andres liv med deres seksualitet som begrundelse. Vi har alle en seksualitet (okay, det kan måske debatteres, men stor set alle ihvertfald), og det er altså juridisk tilladt at diskriminere mod hvem som helst, hvis man bruger denne begrundelse.

Note: Når jeg siger, at man godt må diskriminere på baggrund af "køn", så skal det forstås ret: Anchorage har regler om kønsdiskrimination, men de siger kun, at man helst ikke må f.eks. fyre folk, fordi de er mænd eller kvinder rent biologisk - men man må gerne diskriminere mod personer, der ikke opfattes som værende NOK kvindelige eller mandlige. Det er lovligt at fyre en person eller på anden vis diskriminere, hvis man selv synes, at vedkommende ikke rigtig lever nok op til ens egne normer for hvordan en "rigtig" kvinde eller mand skal opføre sig, tale, gå klædt osv. Den lovændring, der er til debat nu, vil forbyde noget af denne diskrimination, men stadig tillade det i visse sammenhænge.

Okay, det var rent principielt og retsfilosofisk - i princippet har ingen indbyggere i Anchorage nogen som helst sikre rettigheder: alle garantier kan i princippet ophæves med baggrund i "retten til at diskriminere mod folks seksualitet". Men i virkeligheden er det naturligvis primært ikke-heteroseksuelle og andre, der ikke passer ind i "heteronormativitetens" idealer, der lider under dette. Hvis ikke de er så heldige at finde en åbensindet arbejdsgiver og bolig-udlejer, så må de leve resten af deres liv med bevidstheden om, at alle deres kontrakter kan ophæves fra den ene dag til den anden, hvis ikke de holder sit liv og følelser skjult.

Det skal være slut, hvis Anchorage skal kunne kalde sig en del af et demokrati, hvor alle har lige rettigheder.



30 års parlamentarisk tovtrækkeri
Derfor er byrådet i øjeblikket ved at tage stilling til et forslag om, at inkludere "seksuel observans" blandt de kategorier man ikke må diskriminere mod - og altså ikke kan bruge som begrundelse for at nægte folk muligheder og livsgrundlag. (Fra et retsfilosofisk perspektiv synes jeg, det ville bedre, at skrive lovgivning positivt, så man istedet for at nævne de faktorer, man ikke må diskriminere mod, blot kræver, at enhver opsigelse eller nægtelse af kontrakter skal være sagligt begrundet i relevante forhold. Men sådan fungerer USA altså ikke - en sådan formulering ville blive genstand for utallige og langtrukne juridiske sofisterier.)

Det er ikke første gang. Skiftende byråd har flere gange forsøgt at gennemføre en sådan lov, og har stemt den igennem. Men i USA er det ikke sådan at den lovgivende magt er særligt lovgivende - hverken på føderalt, delstatsligt eller lokalt niveau. Den udøvende magt (præsidenten, guvernøren eller borgmesteren) kan ligesom i fordum tiders europæiske monarkier nedlægge veto mod den lovgivende magts beslutninger, og sidst et lignende forslag om retssikring for homoseksuelle blev (enstemmigt) vedtaget af byrådet - i 1979 - blev det forkastet af den daværende borgmester. Siden har det været bragt op og vedtaget i forskellige former igen og igen uden held.

Nu er der igen hvad der ligner et flertal for forslaget, men samtidig med, at de sidste byrådsmedlemmer blev valgt ind, fik Anchorage også ny borgmester. Han er søn af den borgmester, der før har forkastet den vedtagne lovændring, og vil sandsynligvis ligesom sin "konservative" (eller hvad vi i Danmark ville kalde "fundamentalistisk og anti-demokratisk ekstremist", hvis det var i et andet land, som vi havde andre myter om) far benytte sin magt til at nedlægge veto mod indførelsen af ligestilling i den største by i USAs største delstat.

Han er dog ikke fungerende borgmester endnu, så lige nu er et af de spændende emner, om modstandere af forslaget kan forhale byrådets afgørelse indtil den siddende borgmester går af, så de kan være sikre på, at den nye borgmester vil forhindre det, uanset hvad byrådet vedtager. Og der har været mange forsøg på at forpurre og forhale beslutningen - fra tekniske, politiske og religiøse indsigelser, vedtægtsændringer, protester m.v. til den nuværende situation, hvor forslaget endelig er til officiel høring, og hundredvis af borgere benytter retten til at komme med indsigelser og kommentarer.

Den første runde i denne del af processen var tirsdag i sidste uge. Både demokrati-forkæmpere og -modstandere var mødt op for henholdsvis at ytre sin støtte eller modstand mod forslaget om indførelse af rettigheder for alle borgere i Anchorage. For at give plads til de mange tilhørere var byrådsmødet flyttet til bibliotekets auditorium, og da der ikke var en eneste siddeplads til overs, blev der sat tv-apparater op i andre lokaler i bygningen. Hundredvis af mennesker meldte sig på en liste for at komme til at tale til byrådet, og da det stod klart, at mødet ikke kunne blive afsluttet på én dag, blev det besluttet at fortsætte debatten tirsdag og onsdag i denne uge. Jeg tilbragte et par timer både indenfor og udenfor den officielle forsamling.

Blandt de 80 talere, der nåede at give sine 3 minutter i tirsdags, var bl.a. mange "seksuelle minoriteter" (jeg bruger anførselsestegn her, fordi begrebet "seksuel majoritet" er tvivlsomt), der fortalte om sine oplevelser med diskrimination, trusler, frygt m.v., ligesom andre slet og ret talte principielt for indførelse af demokrati og borgerrettigheder. Blandt de, der talte imod forslaget, var der ét gennemgående "argument": "Jeg er kristen".



Rettighedsmodstanderne
Jeg var der kun i et par timer, men aldrig har jeg hørt så mange bekende deres religion - og da slet ikke i et forum, hvor det sådan set ikke hører nogen steder hjemme! Hvad i alverden folks personlige kirkegængeri har at gøre med en politisk debat om indførelse af ligestilling og retssikkerhed for alle uanset religion kan være svært at forholde sig til for en person, der ikke er vokset op i et teokrati, som USA jo delvist er (et regime, hvor lovgivning er baseret på fortolkninger af religiøse tekster og altså styres af religiøse fortolkere). At der for så vidt heller ikke er noget i Biblen, der kræver, at kristne skal diskriminere mod homoseksuelle ved at nægte dem arbejde, bolig og penge, er et helt andet emne. Vi har ikke her at gøre med folk, der praktiserer kristendom forstået som 'at følge Jesus' eksempel' men folk, der betragter sin egen livsstil og sine egne normer som det eneste, der er sanktioneret af deres helt egen Gud, og dermed det eneste, der har ret til at eksistere. Det har intet med hverken Jesu ord eller Biblen at gøre, men med ekstrem selvoptagethed, storhedsvanvid og et fundamentalt og indædt had til alt, der er "anderledes" (hvilket jo egentlig er det direkte modsatte af Jesus' liv og budskab at gøre).

Dette er den mentalitet, der udgør kernen i dele af det amerikanske "konservative" partis bagland. Det er den mentalitet, der gør det muligt, at fordømme en hel masse, der ikke har meget med hinanden at gøre over én kam som om det hang sammen - fra det liberale parti, borgerrettigheder, "socialisme", sygesikring, arbejderrettigheder, miljøbeskyttelse m.v. over homoseksualitet, rapmusik, abort og uddannelse til alt "europæisk" samt alle amerikanere, der ikke netop har europæiske forfædre - som værende i modstrid med ting, der heller ikke udmiddelbart burde have noget med hinanden at gøre - "patriotisk", "amerikansk", "kristent", "familieorienteret", "pænt", "normalt" og "naturligt" osv. Det er ikke nødvendigt for dem, at fremføre nogen sammenhængende argumenter for hvorfor det skulle forholde sig således og hvordan disse ting hænger sammen. Idéen er den simple, at "eftersom jeg er amerikaner og kalder mig kristen, så er det kun alt der ligner mig, opfører mig som mig, og kan lide det samme som mig, der kan være rigtig amerikansk og kristent. Hvad som helst, der ikke ligner mig, skal ikke have ret til at eksistere eller nyde rettigheder og beskyttelse". Det er en en identitetsfølelse, der ikke kan tåle at den ikke opfattes som den eneste gyldige.

Der var også protester udenfor - bl.a. nogle hundrede modstandere, som demonsterede udenfor bibliotektet iført røde t-shirts og røde faner... ja, et besynderligt syn, når man ved, at størstedelen af dem, er ekstremt højreorienterede, modstandere af alt der lyder som socialisme (en sand generalisering: de fleste "konservative" amerikanere ved ikke hvad ordet "socialisme" betyder, så de tager derfor afstand fra alt, der har nogen af de samme bogstaver eller lyder "europæisk" - liberale borgerrettigheder og demokrati er "socialisme", miljøbeskyttelse er "socialisme" osv. Ordet "socialisme" bruges ligesom ordene "uamerikansk" og "ukristent" - det har ingen mening andet end "hvis du er for det, så er du ikke en af os"). Demokraterne var til gengæld generelt iført blåt. Farvekoderne er vist nok for at sende et politisk signal uden at overtræde et forbud mod politiske demonstrationer ved offentlige bygninger (her gætter jeg blot), men det udviklede det sig dog hurtigt til - de "røde" havde af en eller anden grund stort set alle de samme tshirts på og havde professionelt fabrikerede skilte, mens de mere spraglede "blålige" gik igang med at lave skilte på gaden. Der var heller ikke helt lige så mange "blå" som "røde" - altsammen forskelle der bliver forklaret senere i dette indlæg.

En af "de røde" - en mand, der var tydeligt ophidset og aggressiv, råbte igen og igen til nogle, der stod på en balkon, at de skulle "hoppe ud, hvis de var bøsser". Jeg kunne ikke dy mig for at spørge ham, om han ikke var klar over, at selvmord er en af de kristne dødssynder, og om han virkelig var sikker på, at han ville opfordre til den slags. Hans skilt fortalte nemlig, at han var blandt de, der var imod retssikkerhed for homoseksuelle, fordi han er kristen. Selvom homoseksualitet måske er en "synd" i hans mytologiske univers, så rimer det altså ikke med, at han nu stod brølende agressiv og opfordrede folk til at begå, hvad der i hans univers burde være en langt værre synd. Istedet skiftede han spor. Først var han imod sikkerhed for homoseksuelle fordi han var kristen, men da han opdagede, at han ikke vidste et hak af hvad det at være kristen egentlig betyder, så havde han heldigvis et andet lige så tåbeligt argument: "Jeg er patriot". Jeg ville gerne have spurgt ham om, hvorfor det skulle være særligt "patriotisk" at hade og bekæmpe sine landsmænd, men efter jeg havde spurgt ham, om han ikke som "patriot" netop burde gå ind for demokrati og ligestilling, så kom "diskussionen" ikke rigtig videre.

Så vidt jeg husker begyndte han at råbe noget om, at jeg var immigrant, hvilket jo er rigtigt nok, men har jo ikke rigtig noget med sagen at gøre. Det korte af det lange var at, at homoseksualitet var "uamerikansk" og "ukristent" - også selvom vedkommende ikke kunne give nogen definition af de ord (men som ikke-amerikaner, der gik ind for ligestilling, bekræftede jeg vel hans idé om demokrati som værende essentielt "uamerikansk") - og derfor skal det ikke forbydes at diskriminere mod den slags. Så simpelt var argumentet for de fleste - og så simpelt er argumentet overalt i USA, hvor disse slagsmål udkæmpes... ganske som det var for 30-40 år siden, hvor racelovene blev afskaffet.

Et enkelt argument, der også forekommer absurd for en person, der som mig ikke er vant til at høre den slags blive taget seriøst, går lidt videre - omend det altså stadig er fuldstændig forrykt og anti-demokratisk. Det går på, at retten til beskyttelse mod diskrimination simpelthen i sig selv er diskriminerende... mod de, der vil have ret til at diskriminere! En del af slagordene imod forslaget har derfor været, at man ikke kan give en gruppe rettigheder, hvis det betyder at andre mister deres rettigheder. Sådan kan man måske godt stille det op - rent teoretisk - men kun en person, der enten er er bindegal eller ikke tænker før han taler, kunne finde på at bruge det som seriøst argument. Tilsvarende kan man også sige, at forbuddet mod at myrde andre og dermed give folk "retsbeskyttelse" mod at blive myrdet, fratager mordere retten til at myrde, og dermed ikke er egentlig ligestilling. "Det kan godt være, at alle nu har ret til ikke at blive myrdet - men hvad med os, der vil have ret til at myrde? Vi mister nu vores rettigheder". Sådan nogenlunde lyder et af de "argumenter", der består af mere end et halv-artikuleret brøl. Hvor fuldstændig forrykt det end er, så er det et klassisk argument på højrefløjen i USA - racelovenes afskaffelse blev også betragtet som værende "diskriminerende" mod ... de racister, der gerne ville diskriminere. Der er vidst noget i selve begrebet "rettighed", disse folk ikke har forstået.



Imødegåelse af fundamentalisterne
For at gøre det dobbelt absurd, så var lovforslaget faktisk blevet ændret, så det ikke forbyder folk at diskriminere indenfor bl.a. religiøse institutioner. "Frygten" var, at en fundamentalistisk homohadende kirke, der har det som en del af sin trosbekendelse, at homoseksuelle er satans yngel (det er ikke et tænkt eksempel!), ville kunne blive "tvunget" til at ansætte en åbenlyst homoseksuel (hvad i alverden han dog end ville der), som præst eller lignende. Forbuddet mod diskrimination kunne altså fremstilles som en krænkelse af religionsfriheden. I det endelige lovforslag blev der derfor tilføjet, at religiøse institutioner var undtaget fra kravet om ligestilling.

Men det var ikke godt nok - for hvad nu hvis en religiøs person, ikke kunne tåle, at en "ukristelig" person arbejdede som buschaufør eller vicevært, lød det så fra modstanderne. Skulle de ikke have ret til at få vedkommende fyret, så? Det åbenlyse svar burde jo være "nej, det skal de sådan set ikke blande sig i," men igen blev der givet indrømmelser, så i det mindste mindre virksomheder gerne må diskriminere ifølge det nye lovforslag - sammen med mindre boligudlejere.

Derudover blev der lavet en "toilet-tilføjelse", så værtshuse og andre etablissementer, stadig vil have "ret" til at kræve, at kun folk, der er i besiddelse af en penis, må benyttet penis-toilettet, mens dem med tissekoner altså kan forvises til tissekone-toilettet (jeg antager at dette vil kræve en del ændring af skilte, for mange har jo piktogrammer af en person i kjole og en person i bukser, hvilket kan give forkerte signaler, hvis etablissementet vil opretholde en særlig adskillelse baseret på kønsdele). Det kom for at imødegå et af de mere hysteriske men nok mere vedvarende "argumenter" - "hvad hvis mine børn en dag kom til at se en mand i dametøj på dametoilettet"!!! Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der så ville ske (de ville måske stille spørgsmål til sine forældre - uhada!), men det argument ville jo kunne bruges til at forbyde hvad som helst. Hvorfor er det kun på toiletter? Hvorfor ikke på gaden og overalt i offentligheden? Hvorfor kun transvestitter? Hvorfor ikke deformerede og andre, der ser mærkelige ud? Hvad med homoseksuelle generelt? Hvad kunne der dog ikke ske, hvis dit barn så to mænd holde i hånd på gaden?

Det er godt nok svært at imødegå den slags uden at kalde vedkommende for en snæversynet, ignorantisk nar af en modbydelig forælder, totalitær fascist og generelt elendigt menneske... men den slags bruges altså jævnligt i USA til at forbyde og censurere snart sagt hvad som helst! Selv undervisning i biologi, geografi og historie har været forsøgt forbudt med argumenter om, at børn jo kunne få sit selvværd beskadiget eller stille ubehagelige spørgsmål, hvis de blev fortalt, at de "nedstammer fra aber" eller at der findes en Verden udenfor USA eller at USA ind i mellem ikke har været det perfekte demokrati (det er sgu rigtigt, at der har været fremført den slags argumenter).

Mit svar som forekommer mig så åbenlyst - "luk røven og åben øjnene" - er altså nok ikke det, der vil fungere bedst i et land, hvor "retten til uvidenhed" rent faktisk bliver fremført som alvorligt argument med jævne mellemrum og altså ikke forekommer så åbenlyst idiotisk, som det gør for mig. Tænk, at der faktisk er folk, der argumenterer mod saglig information fordi det sandheden jo kan gøre ondt. Under alle omstændigheder så blev der altså lavet en tilføjelse, så restauratører og andre selv må bestemme om de vil fastholde strengt biologisk kønsopdeling af toiletter. Whatever - ting tar tid.

Det er tydeligt, at visse kultur-kampe er blevet vundet igennem tiden. De mere fremtrædende demagoger talte sjældent om sit had til de "pæne" bøsser og lesbiske, som de ville have ret til at diskriminere imod. Istedet var det de transseksuelle og andre "minoriteter indenfor minoriteterne", der blev fremmalet som monstre, der pludselig ville springe ud og formere sig og være overalt, hvis det først blev tilladt overhovedet at skille sig ud. Det var altså ikke fordi homofoberne havde noget imod "anstændige homoseksuelle" som sådan (NB: ironi), men de må altså finde sig i at blive diskrimineret fordi de er i samme kategori som alle mulige "perverterede freaks": Vi er nødt til at forbyde alt der er anderledes, for hvordan kan vi ellers sikre os imod det der er alt for anderledes?

Det er ikke LGBQ-bevægelsens skyld, men de transseksuelle i Anchorage blev dog ofret af politikerne i byrådet for at give (de "pæne") homoseksuelle rettigheder - der blev også lavet en ændring, der gav arbejdsgivere til at straffe folk for ikke at leve op til kulturbestemte kønsnormer hvad angår påklædning.

Så skulle alle forhindringer vel være ryddet af vejen, skulle man tro. Alle homofobernes "argumenter" blev ihvertfald taget højde for i det endelige forslag. Men alle disse "seriøse argumenter" var altså aldrig ment ærligt. Der blev lavet tilføjelser og ændringer for at tage hensyn til alle mulige religiøse besynderligheder, men modstanden stod der stadig og har altså alle dage ikke været andet funderet i andet end hadet til det anderledes. Uanset hvor mange indrømmelser de får, og uanset hvor meget der bliver taget hensyn til alle deres absurde "argumenter", så er de stadigt lige meget imod.



Fundamentalisterne
Apropos immigranter, så var mange af de protesterende fundamentalister blevet fragtet ind i busser fra menigheder udenfor Anchorage. Hele kampagnen imod demokrati og ligestilling blev ført an af en fundamentalistisk og højreekstremistisk dommedagsprofet fra Anchorage. Pastor Jerry Prevo, der leder en af de i amerikansk politik så magtfulde "mega-kirker" ikke langt fra, hvor jeg bor (en gigantisk bygning, der ligner noget fra en 1950er-science-fiction-film). I USA har religiøse institutioner politisk og økonomisk særstilling og er bl.a. fritaget for at betale skat og ejendomsskat (ejendomsskat er iøvrigt byens eneste indtægtskilde - den kan ikke opkræve andre skatter), og det inkluderer også alle ejendomme og virksomheder, som institutionen besidder. Der er altså mange penge at tjene ved at lade sig registrere som en religiøs institution - og penge er det, der driver amerikansk politik, så de er heller ikke uden formel politisk magt. Deres primære magt består dog i deres evne til at mobilisere sine tilhængere: Da de både driver kirken, der rummer mange sociale funktioner, og driver skolen, børnehaven, forsamlingshuset, radiostationen m.v. kontrollerer de stort set alle aspekter af sine tilhængeres liv - og i mindre, lukkede samfund kan de udstøde enhver, der ikke passer ind i deres opfattelse af det "dydige" liv. Disse mega-institutioner er ofte mindre optagede af at prædike kristne værdier som tilgivenhed og næstekærlighed end de er af at opflamme til had omkring politiske enkeltsager: abort, homoseksualitet og andre "liberale" værdier. Hvor de fleste vælger sine politiske kandidater udfra en bred vifte af kriterier, så aktiverer disse indflydelsesrige politisk-religiøse ledere som regel sin mobilisering og financering ud fra ét af disse emner i valgkampe til f.eks. borgmesterposter m.v. Dette scenarie er ikke udsædvanligt i USA.

Pastor Jerry Prevo har i månedsvis ikke lavet meget andet end at mobilisere imod forslaget om retssikkerhed for homoseksuelle. Han kontrollerer et par tusinder mennesker her i byen og er for mange af sine tilhængere den eneste kilde til "information" - han ejer tilhængernes børns skoler, deres sociale samlingssteder, deres radio-station og tv-udsendelse, og i månedsvis har han tordnet overfor sin egen flok og i offentligheden mod den "ukristelige" ligestilling. Han leverede transport, trykte skilte, og tshirts til sin menighed og alle andre, der meldte sig til homo-haderne i hans "kirke" i Anchorage.

Det var dog ikke nok. På høringsdagen fragtede han også folk ind fra nabobyerne, for at de kunne kræve taletid og forhindre vedtagelsen af et lovforslag, de ikke har noget at gøre med. Høringen startede om eftermiddagen, hvor de fleste knap havde fået fri fra arbejde, men pastoren og hans mod-fundamentalister, der ejer religiøse skoler rundt om i Anchorage og nabo-byerne, smed de indoktrinerede skolebørn i busser og kørte dem til byens bibliotek udstyrede med skilte, for at de kunne protestere - med og uden sine forældre - mod et lovforslag, de overhovedet ikke kunne forstå.

Jeg var altså ikke den eneste "immigrant" ved dette arrangement - men modsat mange af de homofobiske fundamentalister, så bor jeg dog i cykelafstand af det og altså i den by, lovforslaget handler om, ligesom de fleste andre, der var kommet dertil klædt i "blåt".



Hadets demografi
Hvorfor er det relevant? Anchorage er en forholdsvis moderne og mangfoldig by - ihvertfald den eneste i hele staten, der kan kalde sig noget i nærheden af det. Der er mange immigranter i Alaska - der er de rige fra især Texas, der er kommet hertil for at arbejde i forbindelse med olie-industrien, og der er lavtlønnede daglejere fra bl.a. latinamerika, Asien og Filipinerne, der kom hertil for at arbejde i bl.a. fiskeri-industrien. Derudover er der nogle få efterkommere af de russere, der først bosatte sig i territoriet, efterkommere af de bl.a. skandinaviske immigranter, der kom hertil for længe siden som bl.a. skovhuggere og guldgravere inden Alaska blev en officiel stat, samt andre der bl.a. kom hertil for at "flygte" fra moderniseringen og demokratiseringen af USA. Endelig er der naturligvis de mange forskellige "indfødte" - Alaska er mødepunktet for forskellige "nordamerikanske indianere" og stammer af eskimoer og inuitter.

Alt dette har måske ikke umiddelbart noget med seksualitet eller religion at gøre, men det har en hel del med den politiske demografi i Alaska at gøre. Anchorage er en storby - den eneste - med forskellige slags industri og handel, og en mangfoldig kultur, og er det sted i staten, hvor folk af forskellig slags kommer til (efter måske at have mistet sit daglejer-job langs olie-ledningen eller i fiskeriet - eller efter at guldgraverdrømmen for længst er slukket). Det betyder, at det ikke er så let at samle en hel befolkning om konglomeratet af "hvide, kristne, heteroseksuelle, traditionalister, der længes tilbage til en svunden tid med "sande normer" og kun én livsstil", og hvor der ikke blev sat spørgsmålstegn ved mænds og kvinders roller osv.

De mindre byer i staten - dvs. resten af Alaska - er ekstremt ensartede både hvad angår etnisk, religiøs og politisk sammensætning: langt fra infrastrukturen er der fattige landsbyer, der lever under sultegrænsen, som er stort set rent "indfødte" (ja, det kaldes de, hvis forfædre indvandrede for over 500 år siden, altså på amerikansk), og i de andre mindre byer er demografien stort set ensartet: hvid og tilhørende en bestemt kristen kult og politisk observans - ligesom der er politiske og sociale kræfter, der gør hvad de kan for at fastholde den som sådan. Nu er det ikke sådan, at jeg vil fordømme alle de mindre byer i Alaska for at være fyldt med snævertsynede og hjernevaskede hvide og kristne fundamentalister. Det er de bestemt ikke. Men disse generaliserede demografiske forhold spiller en ekstremt væsentlig rolle i amerikansk politik - om ikke andet, så som myter og fantasier, der er med til at forme politiske holdninger og handlinger.


Konservativ splittelse
Det er nemlig ikke så meget det, at det yderste højre i USA betragter sig som noget politisk-ideologisk. De definerer sig snarere udfra sin selvopfattelse som tilhørende en bestemt demografi, en "identitet" hvis kulturelle, demografiske og politiske dominans for Guds skyld (bogstaveligt) skal opretholdes og fastholdes. Alt der udfordrer denne ensartethed eller giver folk, der er anderledes, juridisk mulighed for at bosætte sig og leve et normalt liv, skal forhindres og bekæmpes. Denne ekstreme konservatisme er jo åbenlyst i modstrid med liberale og demokratiske principper. Når den vrede mand i Anchorage råbte at han var "patriot" skal det altså ikke forstås som at han bekender sig til og ønsker at forsvare det amerikanske demokrati og forfatning - det er en idéen om en bestemt "identitet", der opfattes som værende essentiel amerikansk, og hvis "naturlige" dominans er truet af netop demokratiet, ligestillingen og "de vestlige værdier".

Denne agressive og uartikulerede vrede over tab af ens identitet som den naturligt herskende er omdrejningspunktet for amerikansk politik og kulturkamp lige nu. Den vrede, hvide "mandlige mand", der længes tilbage til en mytologisk fortid er lige nu det republikanske partis officielle kernevælger. Manden, jeg mødte i Anchorage, ér karikaturen "Joe the Plumber".

Nogle republikanske politikere tilhører givetvis denne "anti-moderne" bevægelse, men den er også et problem for andre i partiet. Efter at have valgt "Joe the Plumber" som sin officielle stereotypiske vælger, blev John McCain ofte tydeligt skræmt af sine egne virkelige vælgere, og det samme er andre politisk konservative demokrater blevet for nylig, efter at have opdaget, hvad der gemmer sig i dybet af den bevægelse, de repræsenterer på overfladen. For de politikere, er det et problem, at deres parti ikke kan finde ud af, at sige fra overfor denne heldigvis stadigt skrumpende men også lige nu stadigt mere skingre og potentielt farlige bevægelse. Samtidig er der andre i det samme parti, som appellerer til netop den bevægelse. Det republikanske parti og den konservative bevægelse er ikke bare politisk men kulturelt og ideologisk dybt splittet.



Mine første møder med taleban-bevægelsen
Udfaldet her i Anchorage er ikke afgjort endnu. Høringerne fortsætter som sagt i denne uge (bl.a. idag), og når de er overståede og byrådet så måske vedtager antidiskriminationslovgivningen, så vil der med garanti komme flere kampe, når fundamentalisterne forsøger at få den fjernet igen. Pointen her er ikke så meget at fortælle jer i Danmark om én bestemt lille borgerrettighedskamp i en forholdsvis lille bestemt by i USA - men om en typisk situation i en forholdsvis typisk by i USA.

Dette er blot én ud af tusindvis af lignende konflikter, der foregår og har foregået for nylig rundt om i USA. Overalt er der situationer, der ligner denne til forveksling. Det er de samme højreekstremister, der fører an i bevægelsen mod migranter, mod homoseksuelle, mod kvinders ret til sundhed, mod ligestilling generelt, mod minoriteter af enhver art, mod kulturel og akademisk ytringsfrihed osv osv osv. Af og til er der forskellige brudflader, men "kernen" - de religiøse fundamentalister og ultra-konservative teokrater - er involveret i dem alle.

Denne i USA ret udbredte og ret indflydelsesrige tendens, der også repræsenteres af top-politikere og af nogle af de mest sete og hørte landsdækkende tv- og radio-kanaler, har mere til fælles med Taleban og lignende såkaldte "anti-vestlige" og ihvertfald anti-demokratiske bevægelser.

Da jeg kom til USA var jeg egentlig indstillet på, at den slags var mere perifært og at vi kun hører om det i Europa, fordi det er så mærkeligt. Jeg regnede ærligt talt ikke med, at det var noget almindeligt udbredt og politisk accepteret fænomen - USA er jo trods alt et "moderne demokrati"... men det fik jeg desværre afkræftet, og gang på gang må jeg gribe mig i at sige: "jamen, sådan kan man altså ikke argumentere i et moderne demokrati!". Den fundamentalistiske bevægelse er langt mere udbredt, accepteret og "mainstream" end jeg havde regnet med. Nogle relativt harmløse eksempler, der alligevel er kulturelt overraskende:

Kort efter, at jeg flyttede hertil, vedtog den amerikanske kongres en fatwa, hvor de erklærede, at "jul er en kristen og amerikansk højtid, hvis tradition og vedligeholdelse er vigtig". Det forekommer måske ikke så forbandet konkret vigtigt, men det siger noget om, at forholdet mellem religion og politik er lidt anerledes her, end mange i Danmark lader som om - og bestemt ikke karakteristisk for et de fakto multi-religiøst samfund, hvor alle er lige overfor loven og staten. Det har ikke den store praktiske konsekvens, men at størstedelen af alle amerikanske forbundsparlamentarikere stemte for et sådant religiøst dekret stemmer simpelthen ikke overens med myten om USA og "vestlighed".

Kort efter begyndte optakten til præsidentvalget, hvor de to partier havde hver sin konkurrence om hvem det skulle stille op. En af de konservative, der var indflydelsesrig og repræsentativ nok til at blive blandt det republikanske partis top-kandidater, Mike Huckabee, fortalte i en af sine taler, at han gerne så den amerikanske forfatning udskiftet med - eller ændret så den blev mere i overensstemmelse med - Biblen. Det er fundamentalisme i allerbogstaveligste forstand, og altså ikke mere usædvanligt, end at man næsten kan blive præsident-kandidat for det ene af de to partier på det anti-demokratiske program.

Fundamentalisten Mike Huckabee er iøvrigt stadig en af de mere indflydelsesrige i det republikanske parti, og for lidt over en uge siden var han på politisk besøg hos en af de ovenfor omtalte højreekstemistiske mega-kirker, hvor han bl.a. talte om "Guds rolle" i uafhængighedskrigen samt i den nuværende kamp mod homoseksuelles rettigheder. Dette gjorde han sammen med Newt Gringrich, der er det republikanske partis officielle talsmand i det ene af den amerikanske kongres' to kamre. Denne officielle talsmand for "moderat konservatisme" i USA holdt sig heller ikke tilbage i "anti-vestlig" og anti-demokratisk retorik, og erklærede, at et af de mest kritiske emner her og nu i Amerika er, at "hedninge" (altså ikke-kristne) er så "udbredte", og at der ikke er nok, der kan se sammenhængen mellem det at være kristen og amerikansk statsborger.



"Vestlighed" er en (farlig) myte
Dette er toppen af amerikansk politik og det er altså helt "mainstream"-folk, der vil lovgive baseret på religiøse dogmer, give bestemte religiøse tilhørsforold og politisk særstilling og nægter at adskille kirke og stat. Det er dem, der får deres stemmer fra mere ekstreme grupper, der ønsker at fratage alle andre, deres borgerrettigheder - den endnu mere taleban-lignende tendens. Og så har jeg ikke sagt noget endnu, om de grupper, der vokser ud af samme miljø og styrkes af samme politikere, kirker og medier, og som bedst kan sammenlignes med Al-Qaida, der også voksede ud af og rekrutterede i et sådant politisk-religiøst miljø: terroristerne, der tager skridtet fra ekstrem konservatisme til voldelig fascisme og er klar til at slå ihjel for at gennemtvinge sine religiøse dogmer og fastholde sin kulturelle dominans.

Selvfølgelig er der "moderne", sekulære og demokratiske kræfter i USA, og USA er ikke som sådan "det samme som" det wahabistiske Saudi-Arabien, hvor den politisk og etnisk-religiøst parallelle bevægelse har et fast greb om statsmagten - i USA må den trods alt kæmpe mod de modsatrettede tendenser og er altså ikke alt-dominerende. Men idéen om, at de såkaldte "vestlige værdier" skulle udgøre en "naturligt" dominerende, kulturel og politiske tendens i USA er desværre falsk, og den "kristne wahabi-bevægelse" lever stærkt i det konfliktfyldte USA. Der er en kontinuerlig kamp mellem de såkaldte "vestlige" og de totalitaristiske "anti-vestlige" tendenser i USA, og det er ingen selvfølge, at de demokratiske kræfter dominerer.

Noget lignende kan nok i virkeligheden siges om alle lande. Det er for eksempel heller ingen selvfølge, at Danmark er et retssamfund. Vi har måske bildt os selv det ind, men det er jo desværre en kendsgerning, at der er stærke og almindeligt accepterede og indflydelsesrige politiske kræfter i Danmark, som ikke nødvendigvis bryder sig om grundlæggende liberal-demokratiske principper. Medierne taler ikke rigtig om det, og vi stopper sjældent op og bemærker det, men Danmark er heller ikke nødvendigvis noget "vestligt" land. Og det er USA altså heller ikke.

Det der med, at der skulle være nogle særlige "vestlige" værdier, som er geografisk bestemte politiske principper og kulturer er noget værre vås - og måske en farlig løgn, for det gør, at vi rask væk kan fordømme wahabisme og totalitarisme i "østen", mens vi ikke opdager de selvsamme tendenser her i vor "vestlige" fantasiverden - der er ingen korrelans mellem det geografiske og det politisk-mytologiske "vestlige". Det at vi har bildt os selv ind, at vi har nogle særlige "værdier", der tilhører et bestemt geografisk område, som vi tilfældigvis befinder os indenfor, er nok med til at sørge for, at de selvsamme værdier netop kan elimineres indenfor det område. Uanset hvor meget vi går væk fra indholdet af de såkaldte værdier, så kan vi jo netop blive ved med at insistere på, at de er særligt "vestlige" og dermed per definition gælder for os.

Når Politikens redation for eksempel uden at klargøre eller argumentere påstår, at der skulle være et særligt "værdifællesskab" mellem USA og Danmark, hvilke tendenser er det så redaktionen taler om? Hvis det er det, at der både findes "liberale demokrater" og fundamentalistiske totalitarister i begge lande og kulturer - der altså ikke engang internt har noget "værdifællesskab" - så er det jo en rent indholdsløs og meningsløs sætning, som er mindst lige så dækkende for USA og Pakistan m.v., som det er for Danmark og USA.

At fremstille kulturer og nationer som "værdi-mæssigt" hegemoniske er dels en ignorant og dumhedsskabende plathed og og dels en ekstremt farligt løgn - ikke kun fordi det ligesom den klassiske racisme fungerer legitimerende for kolonialisme og "tvangsciviliserende" folkemord "eksternt" blandt det essentielt "fremmede", men mere væsentligt fordi det er en myte, der gør at vi bliver blinde for de totalitaristiske og kræfter, der lige så meget findes i vor egne samfund. Hvis vi er "essentielt vestlige", så kan vi omdanne os selv til fascistiske diktaturer og stadig bilde os ind, at vi er "demokratiske", mens det "essentielt fremmede" kun kan blive "demokratisk" ved at blive "vestligt", og altså altid - modsat os ifølge vor egen selvforståelse - vil være i konflikt.



PS: En note om følelser og begreber:
En gennemgående "fejl" i dette indlæg er min brug af ordet "had". Jeg mener det skam, men når jeg kæder det sammen med de enkelte ekstremt agressive og vrede personer, der var mødt frem, så giver det det forkerte indtryk. Hadet kan sagtens være - og bør som regel forstås som - noget, der kommer til udtryk som det aller-"pæneste" og mest "civiliserede". Det er netop det, at "vi er det eneste, der er pænt, anstændigt og naturligt", der er den motiverende faktor for hadet til alt det andet. Først når "de anstændige" føler sig for alvor truet slår de ud i rendyrket agressivitet. Men misforståelsen af "had" som noget særligt følelsesmæssigt agressivt gør det svært at forholde sig alvorligt til det. Hvadenten vi taler om fundamentalister i USA, Afganistan, Danmark eller sågar i nazi-tyskland, så vil de netop fremstå som "pænhedens" forsvarere, så længe de er sikre i sin magtposition. Jeg er sikker på, at langt størstedelen af fundamentalisterne her til moddemonstrationen i Anchorage f.eks. vil være klar til at invitere mig hjem til kaffe og hygge, hvis jeg var deres nabo, og de troede, at jeg var "ligesom dem" - og nøjagtig det samme vil gælde for repræsentanter for lignende tendenser i mere eksotiske lande, som vi tilskriver bestemte følelsesregistre baseret på deres politiske holdninger og handlinger. Det politiske "had" er ikke nødvendigvis noget følelsesmæssigt aktivt "had".

1 kommentar:

  1. PS. I 30 af USAs 50 stater er det lovligt at fyre folk eller smide dem på gaden udelukkende med deres seksualitet som begrundelse. Idag har staten Delaware netop sluttet sig til det 21. århundrede og indført love mod diskrimination af seksualelle "minoriteter".
    http://www.delawareonline.com/article/20090618/NEWS02/906180349/1006/NEWS

    SvarSlet