mandag den 13. juli 2009

Homofobi eller bare bonerthed? Eller bare elendig statistik og journalistik?

Nogle slags "journalistik" er så taknemmligt lette at lave. Hvis ens avis (eller tv-station osv) vil betale for det, så bestiller man bare en "meningsmåling" hos et institut, som så bestiller et call-center, hvor nogle studerende ringer rundt til omkring 1.000 automatisk udvalgte telefonnumre og stiller folk nogle spørgsmål af typen "På en skala fra 1-5, hvor '1' betyder 'stærkt enig' og '5' betyder 'stærkt uenig' hvor enig eller uenig er du så i følgende udsagn..." (Jeg har været såkaldt 'caller' - nok et af de værste jobs jeg nogensinde har haft).

Derefter skriver man så som journalist en artikel om de totalt overraskende afsløringer om "Danskernes holdninger" til dit eller dat. Holdningerne skal naturligvis være totalt overraskende, ellers er der ikke meget ved det, men det er også en taknemmelig opgave for en "journalist" - der er alligevel ingen der kan huske hvad den sidste meningsmåling om det samme spørgsmål "afslørede", og heller ingen der lægger mærke til hvis en tilsvarende "afslører" det modsatte, så man kan jo præsentere sin bestilte "research" nøjagtig som man vil.

Den type "journalistik" er så fuld af faldgruber, at den som regel er mere fordummende end oplysende. Kvalificerede holdningsmålinger kan skam være interessante, men så skal de sgu også være kvalificerede - udført af folk, der har forstand på de videnskaber som statistik og sociologi nu engang er. At ringe rundt til 1.000 tilfældigt udvalgte personer og spørge dem, om de vil svare "ja" eller "nej" til et enkelt spørgsmål, der sandsynligvis i virkeligheden ikke er så "enkelt" endda, giver ikke noget indblik i, hvilke holdninger folk faktisk har. Præsentation af meningsmålinger kræver også, at den pågældende journalist selv har en basal videnskabelig viden og soberhed, og altså bare piller et delresultat ud af undersøgelsen og præsenterer det som "breaking news" uden nogen form for uddybning af undersøgelsens vilkår, de andre spørgsmål osv.

Holdningsmålinger og deres præsentation kan være både interessant og oplysende. Men det er de altså næsten aldrig. Min egen lille meningsmåling fortæller, at 9 ud af 10 "nyhedsartikler" af denne type er det rene makværk, skrevet og bestil af journalister, der hverken ved noget om eller interesserer sig for statistik, sociologi eller journalistik. Og en ikke ubetydelig del af selve meningsmålingerne er så forsimplede, at ingen hæderlig journalist eller forsker ville kunne bruge dem til noget som helst. Rigtige sociologiske holdningsmålinger kræver komplicerede og kvalitative undersøgelser, hvor spørgsmålene overvejes nøje og måske stilles fra forskellige vinkler, og resultaterne vil være komplicerede og skal præsenteres med forbehold og kvalifikationer - de kan altså ikke bare lige bestilles af en doven journalist, der vil have en let og "sensationel" historie.

Hvad kan vi så bruge det til? For det første, at vi altid bør tage den slags "journalistik" med en hel del mere end et gran salt. Som regel er det hverken rigtige holdningsmålinger eller rigtig journalistik. Derudover kan vi gå videre og antage, at et medie, der er baseret netop på "lette" nyheder - nyheder, der ikke kræver megen research eller journalistisk arbejde, næppe er det bedste til at bestille, analysere og videreformidle kvalificerede holdningsmålinger. Når en gratis-avis, der ikke har mange journalister ansat og primært bringer uddrag af andre aviser eller fra telegrambureauerne, rundsender et telegram om at de har bestilt og analyseret en sociologisk holdningsmåling, så er der altså god grund til at læse videre med skepsis.

Det gør sig i høj grad gældende med følgende. I går nat (Alaska-tid) faldt jeg over denne "artikel" fra Ritzau i Information, hvor det fortælles, at: "hver fjerde dansker bryder sig ikke om at se homoseksuelle kysse, skriver MetroXpress". Telegrammet er sprængfuldt af problematiske analyser og uunderbyggede konklusioner at det umuligt kan bruges af nogen seriøs journalist - hvorfor jeg naturligvis forventede, at det idag vil være i samtlige af landets aviser.

Det første, der skriger mod himlen som det rene og åbenlyse "journalistiske" bedrageri, er overskriften. Jeg ved ikke om den er valgt af Ritzau eller af Information, men når man læser artiklen finder man ikke noget som helst belæg for dens overskrift: "Bøsser må ikke kysse offentligt". Den overskrift er valgt for at lokke folk til at læse artiklen, men der er intet - overhovedet intet - i selve artiklen, der har noget at gøre med, hvad folk må og ikke må. Artiklen er baseret på en af disse intetsigende meningsmålinger, hvor folk er blevet spurgt om, hvad de bryder sig om og ikke bryder sig om. Jeg bryder mig ikke om jordbær-is, men det betyder ikke, at jeg vil forbyde det, og folk i denne meningsmåling er ikke blevet spurgt, om de vil have det forbudt (eller om de vil gribe voldeligt ind overfor) bøsser at kysse offentligt. Uden yderligere spørgsmål er der nul og niks belæg for at hoppe til den sensationalistiske og bedrageriske konklusion i overskriften.

Selv hvis spørgsmålet havde handlet om, hvad folk synes skulle være tilladt, og ikke om, hvad de føler sig personligt generede af - og resultatet så havde været det samme (hvilket det forhåbenligt ikke ville være), så er der stadig ingen grund til hverken panik eller overdrevne overskrifter: Det drejer sig trods alt "kun" om 23% af de adspurgte, som ikke bryder sig om at se homoseksuelle par, der kysser. Jovist, det tal er stadig alt for højt, men immervæk langt fra at kunne danne flertal om et forbud. Hvis vi kan bruge "undersøgelsen" til noget som helst, så er det altså netop til at konkludere det modsatte af Ritzau-telegrammets overskrift: 77% af danskerne har det åbenbart fint med at se homoseksuelle udvise intimitet i offentligheden - det er altså et overvejende flertal!

Men nu er det som sagt slet ikke en undersøgelse om folks præferencer for juridisk-politisk diskrimination og lovgivning. Den handler om folks personlige præferencer. Og i hverdagens sociale liv er det jo stadig ubehageligt for en person eller et par, at 1 ud af 4 føler ubehag ved noget så væsentligt som ens seksualitet og kærlighed. Hvis de 23% også tilkendegiver deres ubehag (selv hvis det er indirekte og ubevidst), så er det stadig nok til at gøre livet mere besværligt for homoseksuelle. Der er intet belæg for Ritzau-telegrammets overkrift, men hvis vi kan stole på analyseinstituttets meningsmåling, så viser den dog, at der stadig er et mindretal med intolerante attituder, og at der altså er noget vej igen.

Eller gør den? Inden man forarges over den tilsyneladende udbredte homofobi i Danmark - altså de 23% af de adspurgte, som har svaret "ja" til at de ikke bryder sig om at se bøsser kysse (og bemærk venligst, at det er et meget forsimplet spørgsmål og ikke udgør nogen kvalificeret holdningsmåling overhovedet) - kunne det være interessant at se, hvad de har svaret på andre spørgsmål. Drejer det sig om homofobi eller om noget andet? Har de samme personer forskellige attituder overfor henholdsvis heteroseksuelle og homoseksuelle? Udviser de foragt for homoseksuelle mens de ikke har noget problem med samme adfærd fra heteroer? Eller hvad?

Det får vi desværre ikke at vide, for meningsmålingen er ikke nogen egentlig undersøgelse. Vi får nogle flade statistikker uden kryds-analyser. Bureauet har ellers stillet deltagerne flere spørgsmål, men vi får ikke at vide om "de der har svaret X har også svaret Y" - vi ved altså ikke om de personer, der ikke bryder sig om at se homoseksuelle par kysse offentligt heller ikke bryder sig om at se andre par kysse offentligt. Det eneste vi måske bliver lidt klogere på er, om der generelt - over de adspurgte som helhed - er en større skepsis overfor homoseksuelles offentlige udvisning af intime følelser, end der er overfor heteroers ditto. Er der så det?

Tjah... en lille smule. 18% har svaret, at de generelt ikke bryder sig om at se par, der offentligt udviser intimitet - uanset parrenes køn. Det er sølle 5 procentpoint mindre end de 23%, der ikke bryder sig om at se på specifikt homoseksuelle homoseksuelle pars kysseri. Er 5 procentpoints forskel i en rundspørge af 1.016 personer nok til at konkludere særlig meget? Vi må kunne gå ud fra, at de 18%, der har svaret, at de ikke bryder sig om offentlig kysseri generelt, også har svaret, at de heller ikke bryder sig om det, når det er par af samme køn, så vi står altså tilbage med en meget lille anddel, der væmmes specifikt ved homoseksuelles seksualitet.

Overskriften på telegrammet kunne lige så godt være: "Folk må ikke kysse offentligt" - det ville der være lige så lidt belæg for. Omkring 1 ud af 4 af de adspurgte bryder sig ikke om at se på to mænd eller to kvinder, der kysser, mens 1 ud af 5 ikke bryder sig om at se nogen som helst kysse. Men endvidere er der langt større belæg (omend stadig lig nul) for at konkludere, at de danske strande skal forbydes, for mellem en trediedel og en fjerdedel af de adspurgte gav udtryk for, at de ikke bryder sig om at se på nøgne mennesker i det offentlige rum - flere end de, der ikke bryder sig om at se homoseksuelle kysse (32% brød sig ikke om, at se nøgne mænd i det offentlige rum og 26% brød sig ikke om at se på nøgne kvinder).

Er den virkelige konklusion her ikke, at der er en pæn portion bonerte puritanere i Danmark? Alså at MetroXpress har ret, i at danskerne generelt ikke er så "frisindede" som det åbenbart påstås, at de er (det fortælles aldrig hvem, der påstår dette vrøvl), men at gratisavisens bestilte rundspørge ikke viser nogen stor forskel i danskernes snerpede holdninger overfor henholdsvis hetero- og homoseksuelle. En betragtelig del af danskerne er simpelthen bare generelt sex-forskrækkede og snerpede. Hermed siger jeg aldeles ikke, at der ikke er alvorlige problemer med homofobi i Danmark, men at denne lille rundringning altså ikke giver noget godt billede af problemet - den siger mere om folks forhold til nøgenhed og intimitet end den gør om deres dobbeltmoral overfor seksualiteter.

Med til denne slags "journalistik" hører det, at journalisten efter at have fået sine bestilte resultater, lige ringer til en interessegruppe eller noget for at få en kommentar. Journalisten ved på forhånd, hvad kommentaren vil være, for naturligvis vil Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske mene, at antallet af folk, der udtrykker ubehag ved homoseksuelle er alt for højt - det ville det for så vidt være uanset hvor højt eller lavt tallet var (her ville det i det mindste være en smule interessant, hvis tallet blev sammenlignet med tidligere undersøgelser, så man kunne vide om det gik i den rigtige retning eller ej, men ikke engang dét får vi noget at vide om).

Og med til at være en sådan interesseorganisation, hører det naturligvis, at man kommer med en udtalelse ved en sådan lejlighed - også selvom det drejer sig om et intetsigende makværk af en "meningsmåling" bestilt af en journalist, som lige skal lire en let historie af. Selvom landsforeningens formand, HC Seidelin, egentlig ikke har noget belæg for at udtale, at undersøgelsen "åbenbarer", at folk har "stærke følelser" overfor homoseksuelle (folk er ikke blevet adspurgt om hvor stærke deres følelser er), så ved han dog nok nok en hel del mere om problemet end denne "meningsmåling" afslører - det er altså denne viden, han udtaler sig om, og ikke denne ubrugelige "meningsmåling", som altså ikke gør ham eller os særligt meget klogere. Jeg forstår godt, at han er nødt til at komme med en kommentar, når journalisten beder ham om det, men alligevel ville jeg på en måde ønske, at det var muligt istedet at takke nej til at deltage i den slags billig og indholdsløs journalistik og istedet kræve, at et alvorligt emne blev taget alvorligt.

For selvfølgelig er der et problem - og der ér folk med alt for "stærke følelser". Selvom homofobien næppe er helt lige så udbredt eller så ekstrem som i f.eks. USA (jeg forsøgte at finde statistik for USA, men kunne kun finde delvise meningsmålinger om hvor mange der støtter lige politiske rettigheder for homosekuelle - hvilket altså svinger omkring 50%, så vidt jeg kunne se. Man må forvente, at folk der ligefrem vil kriminalisere eller politisk diskriminere mod homoseksuelle også har problemer angående den personlige accept og tolerance), så er der jo alligevel problemer nok at tage fat på. Bøsser, lesbiske, transpersoner m.v. bliver overfaldet og chikaneret - også i Danmark. Og selvom det ikke er alle de 23% af de adspurge i omtalte makværk af en meningsmåling, der tager deres ubehag videre til korporlige overfald eller offentlige, direkte mishagsytringer, så udgør deres holdning alligevel en forhindring for andre menneskers livskvalitet - den stille misbiligelse kan altså også mærkes, og gør også ondt. Jeg er ikke i tvivl om, at homofobien findes i Danmark og er mere udbredt end de politiske skåltaler foregiver, men denne "meningsmåling" gør os desværre bare ikke klogere på problemets omfang eller karakter.

I det hele taget ved vi ikke meget om mindretals problemer i Danmark - ikke engang om noget, der ellers er målbart og tilgængeligt for de offentlige instanser: kriminalitet begået mod mindretal motiveret af had. Via Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes hjemmeside fandt jeg dette sigende udsagn fra Københavns Politi: "omfanget og karakteren af hadforbrydelser endnu ikke er undersøgt i Danmark". Hvorfor ikke? Det burde jo ikke være så svært for politiet at registrere forbrydelser. Men i Danmark tages den slags ikke alvorligt andet end ved "festlige" lejligheder og i forbindelse med plat sensationsjournalistik. Jeg tvivler på, at denne "artikel" har bidraget til noget som helst i form af hverken informationsindsamling eller holdningsbearbejdning.

Hvis der er et alvorligt problem (og det er jeg ikke i tvivl om), så lad os dog starte med at tage det alvorligt, og give det en alvorlig analyse.




PS. Ifølge makværkets ophavsmænd, må man kun gengive denne rundringning med følgende bizarre forbehold: "citat kun Med anGivelse aF kilde: youGov Zapera For MetroXpress". Den tekst siger vel en hel del mere om ophavsmændenes seriøsitet og soberhed, end jeg kan give udtryk for. Jeg har sagt min mening om "avisen" MetroXpress og dens "journalistiske" standard, men jeg vil da også lige bemærke, at analysebureauet "youGov Zapera" er af den slags, som jeg har arbejdet for, og at det ikke er den slags, der er kvalificerede til at lave sociologiske holdningsundersøgelser. Det, de gør sig i, er at ringe rundt og "undersøge" hvor godt, diverse firmaers reklamekampagner har virket, og hvem i husholdningen, der køber henholdsvis benzin og shampoo - ikke nuancerede og komplekse analyser af holdninger og attituder til samfundsmæssige spørgsmål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar