onsdag den 29. juli 2009

Meget, meget subtile dødstrusler

A er en kendt bondefanger og svindler. A narrer B til at medvirke i noget, han ikke har lyst til at medvirke i ved at lyve for ham. A gør B til grin og lyver om ham, og tjener derved en masse penge. Dette er person As bondefangertrick, som han har afprøvet mange gange, hvorfor han gang har været nødt til at rejse rundt til nye steder for at finde nye ofre, som han kan bondefange. B er et af disse nye ofre.

B har lige opdaget, at han er blevet løget for, holdt for nar, gjort til grin og fået sit rygte besudlet af B, som nu har tjent en masse penge på As bekostning. B siger - og jeg citerer: "Lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig, men jeg forbeholder mig retten til at komme med et passende svar."

Mange af As andre ofre har også efterfølgende sagsøgt A eller blot brokket sig offentligt over hans uhæderlige "forretningsmetoder". Dette har den danske presse også ind imellem rapporteret. Men denne gang var noget anderledes. Dette offer, B, er nemlig ikke ligesom alle de andre ofre - der er noget ved ham, der er anerledes og derfor suspekt. Så når B gav sin umiddelbare reaktion - der jo ikke sagde andet end, at han endnu ikke ved, hvad han skal stille op - så tænker en dansk "journalist" sikkert: "Dét lyder sgu da som en lille dødstrussel, det dér, gør det ik?"


Én af hans kolleger påpeger måske, at "det gør det da egentlig ikke - faktisk står der jo i din artikel, at B overvejer at sagsøge A, så vi har faktisk en idé om hvad han konkret har tænkt sig - og der står da ihvertfald ikke noget om nogen dødstrusler, så hvad bygger du det på?"

Men resten af hans kolleger svarer sikkert ting som: "Jo, for pokker! Skriv bare at det er en dødstrussel - et sagsanlæg er jo ikke nogen historie, det er der ingen der gider læse om". Og fra redaktionen får denne kommentar: "Skid dog hul i, hvad manden faktisk har sagt. Han er en brunsmudsket araberterrorist uden egen stat - vi kan skrive hvad vi vil om ham og danskerne hopper på det". Måske er der også en, der siger: "Kan du ikke skrive, at du har beviser for, at B vil plante bomber i London?" men dér trak vores skribent dog grænsen.

Vor journalist trak dog grænsen ved at opfinde bombeattentater, ikke fordi det var det pure opspind - det var resten af alt det han skrev til daglig jo også - men fordi, det ville kræve, at han selv skulle digte sin løgnehistorie, og det er han altså ikke istand til. Og faktisk gik det nok slet ikke som jeg har beskrevet her, for den danske "journalist" har slet ikke selv læst Bs udtalelse og så tænkt noget som helst - han har blot kopieret en historie fra nogle andre, som har haft denne uhæderlige tankegang.

Godt nok er hans profession at fylde folk med løgn, men vor journalist i Danmark er altså ikke istand til selv at finde på sine løgne. Han kom måske igennem hele journalisthøjskolen ved at skrive sine medstuderendes opgaver af og ved at kopiere afsnit fra wikipedia, og han har slet ingen erfaring med selv at skulle "finde på". Da han heller aldrig har begivet sig ud i at "undersøge og skrive om virkeligheden", så må han se sig nødsaget til blot at kopiere de løgnehistorier, som andre har fundet på.

Det viser sig altså, at Steffen, som vor journalist hedder, udover at være en løgner, ikke engang kan finde på sine egne løgne og derfor hugger andres. Ligesom A tjener han sine penge ved at holde andre for nar og udgive sig for noget han ikke er. Steffen udgiver sig for at være journalist. Vi ved alle efterhånden, at det betyder en person, der kan skrive hvad som helst uden at behøve at dokumentere noget. Men ikke engang dét er Steffen istand til - han udgiver sig for at skrive sine egne løgnehistorier, når han i virkeligheden har hugget dem fra andre løgnere og så sat sit navn på.

Bondefangeren Steffen Ejstrup har overhovedet ikke skrevet "sin" fantasihistorie selv. Han har bare hugget lidt hist og her fra andre løgnere, og så lavet en overskrift der er endnu mere overdreven og løgnagtig. Hvor den oprindelige historie, som er bragt i den amerikanske højrefløjs svar på det hedengangne "En skør skør verden", kaldte Bs ellers harmløse udtalelse for en "slet skjult trussel", så gav Steffen Ejstrup den lige en tand mere og gjorde det til en konkret "dødstrussel". Steffen har dog fået sin historie ved at skrive den af fra nogle af sine kollgerer i England, som altså har fået den fra en dybt upålidelig konspirationsteoretisk hjemmeside i USA, men de var dog i det mindste så ærlige at fortælle lidt om deres kildes politiske karakter, hvilket Steffen har udeladt.

Han er altså en så talentløs og fantasiløs "journalist", at han har gjort en "karriere" [NB. Steffen har ikke gjort "karriere" - se præciseringen herunder] ud af at hugge artikler fra den laveste del af "journaliststanden", der i forvejen ikke har nogen saglighedskriterier, og så sætte sig eget navn på og selv indkassere sin check. Han er ikke bare en bondefanger... han er en snylter på en bondefanger - en løgner der ikke har fantasi til at finde på sine egne løgne selv. Alt han behøver at gøre, er at læse de mest usaglig medier, som ingen andre læser, og så kopiere noget derfra, som han ved, at folk i Danmark sikkert hopper på uanset hvor usammenhængende det er.

Så lav er den danske "journalist-standard" altså. Og så lav er standarden åbenbart på Dagbladet Politiken. Én ting er at indholdet i artiklerne er det rene fup og fantasi. Men kan vi ikke i det mindste forvente, at dem, der bliver betalt for det, selv har skrevet og fundet på deres røverhistorier?

Og én ting er, at vi kan læse fantasifulde røverhistorier i sladderblade og på politiske konspirationshjemmesider, men der véd vi da i det mindste, hvad vi går ind til - når danske journalister gengiver den slags bras og skriver det som var det deres egen "research", og altså er det sidste led i den fødekæde, der ikke engang til at starte med lugtede særlig godt, så får danskerne altså serveret det ringeste af klodens "journalistik" pakket ind i Politiken og andre "seriøse" dagblades papir.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil gøre, men ... jeg forbeholder mig ret til at svare Steffen Ejstrup igen på en måde, jeg finder passende!

Det må vidst være den mest subtile "dødstrussel" nogensinde.... Jeg tror ikke det virker, når jeg siger det - det er nok kun når man har de gener, der gør at alt hvad man siger og gør vil blive stemplet som "terrorisme" og "ekstremisme", at den slags er en "dødstrussel". Men under alle omstændigheder, så forbeholder jeg mig altså ret til at svare den mand igen på en måde jeg finder passende... og hvis jeg var redaktør, så ville det godt nok være at sørge for at han ikke kom til at lukke mere lort ud i mit dagblad, for NØJ, hvor er den artikel dog noget af det mest ringe og usaglige lort jeg længe har set. Føj for politiken, da.

En præcisering: Steffen Ejstrup har altså endnu ikke færdiggjort sin "journalistuddannelse", har jeg lige fundet ud af. Måske skal man ikke holde en student til fuldt ansvar for at lave sådan en omgang ondsindet mundlort, men man kan stadig undre sig over, at hans redaktør har ladet det blive publiceret i hvad der skal forestille at være et sagligt "nyhedsmedie". Under alle omstændigheder kan vi konkludere, at han går en strålende fremtid i møde, hvis dette uhæderlige bras fra hans praktikophold på Politiken, afspejler hans fremtide "arbejde". Hans tidligere praktikophold var i øvrigt hos Uddannelsesministret, og det kan man så tænke lidt over, mens man overvejer et passende svar.




En opdatering (29.juli):
Politiken har nu rettet i net-versionen af denne fantasi-historie. Redaktionen skriver: "Rettelse: Vi skrev i en tidligere version af denne artikel, at Sacha Baron Cohen har været udsat for 'dødstrusler'. Det er nu rettet til 'trusler', da der ikke er belæg for, at det er trusler på livet." Det er dog ikke det eneste de har rettet - der er flere af formuleringerne i "artiklen" der er anderledes idag, end de var igår, så nogen må have ment, at den trænkte til et gennemsyn.




Endnu en opdatering (3.august):
Nogle sporadiske strøtanker... Der er andre, der har beskæftiget sig med denne historie, der viser sig at være knap så fantastisk og spektakulær. Det er ganske vidst, at både Cohen's offer, Ayman Abu Aita, er sur over at være blevet holdt for nar og at blive hængt ud som "terrorist". Det er også sandt, at Al-Aqsa-martyrernes brigade heller ikke er begestrede for filmen. Men hvis man lader være med at få sine oplysninger fra en tosset højreekstremistisk konspirationshjemmeside, og istedet undersøger sagen selv, så får man altså nogle ganske andre informationer end Politiken. Ayman Abu Aita er nemlig slet ikke fra den omtalte organisation, som iøvrigt heller ikke har udsendt nogen trusler, og faktisk er alt løgn fra ende til anden - Sascha Baron Cohen løj i sin film, og nu er der løgne om de efterfølgende begivenheder, og "journalister", der burde vide bedre, er hoppet i med begge ben. Heldigvis findes der dog også rigtige journalister, så her er lidt information.

Det australske Brisbane Times kan for eksempel - ligesom alle andre - oplyse os om, at der aldeles ikke er tale om nogen "dødstrussel" eller andre former for "slet skjulte trusler" i anden forstand end den, at et sagsanlæg selvfølgelig godt kan betegnes som en "trussel". Lad os lige slå det fast igen: Der er tale om, at den pågældende person overvejer et sagsanlæg - ligesom mange af bedrageren Sasha Baron Cohens andre ofre også har gjort.

Derudover kan de dog også oplyse, at Ayman Abu Aita slet ikke er repræsentant for Al-Aqsa-martyrernes brigade. Han er repræsentant for Fatah - regeringspartiet på Vestbredden, og er medlem af den lokale Fatah-kommitté. Folk med kendskab til Sasha Baron Cohens film burde nok vide, at de ikke er dokumentarer, så det kan ikke forbavse os, at han har taget en repræsentant for én organisation og i filmen gjort ham til repræsentant for en helt anden.

Al-Aqsa-martyrernes brigade har ganske vidst nogle uformelle forbindelser til Fatah, men det gør aldeles ikke de to organisationer identiske, og det viser sig da også, at de har helt forskellige holdninger til sagen. Hvor Ayman Abu Aita, der er den personligt berørte, overvejer at anlægge sag mod Sasha Baron Cohen, er kommentaren fra en virkelig repræsentant for Al-Aqsa-martyrernes brigade, at de ikke har nogen officiel holdning andet end, at "This whole story is bullshit". De såkaldte "terrorister" har altså ikke udstedt nogen som helst trussel - ikke engang et sagsanlæg - mod den engelske komiker.

Se dét er nogle af de oplysninger, en journalist kunne have fået, hvis han selv havde lavet sin research istedet for at klippe tekst fra folk, der selv finder på deres historier. Oplysningerne ville blot være en telefon-opringning væk. Og det burde altså være en instinktiv reaktion at tjekke de oplysninger, man får fra en vanvittig hjemmeside, der omtaler den sekulære modstandsbevægelse Al-Aqsa-martyrernes brigader for "jihadist", som tosserne på det racistiske World Net Daily gjorde. Som sagt er organisationen sekulær og upåagtet at dens metoder kan betegnes som terroristiske, så er det det rene nonsens at betegne dem som værende på et "jihad" - et religiøst begreb.

(Iøvrigt bliver historien endnu mere bizar, når den kæder Ayman Abu Aita sammen med en såkaldt "jihad"-organisation, for ifølge Brisbane Times er han altså kristen.)

Hvis man vidste noget om Palæstinensiske forhold, så ville man i det hele taget gøre holdt og tage sine skeptiske briller på, når et højreekstremistisk medie beskriver en organisation som "jihadists" - et begreb der primært bruges af amerikanske højreekstremistiske religionskrigere om alle orientalske bevægelser uden skelnen til deres ideologi, mål eller metoder. Det er slet ikke et særligt normalt begreb for de palæstinensiske modstandsorganisationer (med få undtagelser), som netop kæmper en politisk kamp - upåagtet at deres metoder kan være "problematiske" (for at lade dén diskussion ligge).

Men når man ikke har en fløjtende fis forstand på Palæstinensiske forhold, så kan det selvfølgelig være svært at filtrere nonsens fra information. I så fald skulle man dog nok ikke som journalist skrive om palæstinensiske forhold - man skriver da ikke "saglig information" til læserne om noget man ikke aner et klap om og ikke har brugt et eneste sekund på at undersøge! Hvis vor journalist her vidste bare lidt om Palæstina, og de grupper han skriver om, så ville han vel heller ikke have kaldt organisationen for det løse og upolitiske begreb, en "oprørsbevægelse", men istedet givet os noget mere konkret information. Hvis han kendte noget til det han skrev om, så ville han vel have vidst, at organisationen opererer på den palæstinensiske Vestbred, som er besat af den israelske stat, og dermed er en af de palæstinensiske "modstandsbevægelser". Som sådan ville han nok også få den tanke, at det da forekommer lidt underligt, at en organisation, hvis eneste formål er at bekæmpe den israelske besættelse, pludselig giver sig til at udstede "dødstrusler" mod latterlige Hollywoood-folk.

Det korte af det lange er nok, at fordi sagen drejede sig om en hollywood-person, så blev den på Politiken priorieteret til at være i "kändis"-afdelingen, og dermed ikke noget, der behøvede at blive skrevet af en journalist med erfaring og viden om emnet, og på trods af dens ellers alvorlige og politiske indhold, så blev den ikke fact-checket, da det jo ikke er noget man plejer at gøre, når man skriver sladder-stof om berømtheder.

Jeg har dog en mistanke om, at pressen og vi i denne situation ikke bare er blevet holdt for nar af tosse-siden World Net Daily, men måske også af Sasha Baron Cohen. Vi ved jo godt - det burde vi ihvertfald - at hans film ikke er "dokumentarer" men at det hele er iscenesat, så han kan få de reaktioner han vil have. Vi ved også, at yderligere iscenesættelse og fupnumre er en del af hans publicity for hans film efter at de er lavet - han ønsker at få harme reaktioner, så den vil blive omtalt som "kontroversiel" i pressen. Mon ikke denne "sag" i virkeligheden har været en del af endnu et iscenesat publicity-event, der skal trække folk i biografen? Det er selvfølgelig spekulation, men det skulle ikke forbavse mig.

4 kommentarer:

  1. Ejstrup har skrevet sin artikel af efter denne her:

    http://www.telegraph.co.uk/culture/sacha-baron-cohen/5919350/Sacha-Baron-Cohen-threatened-by-Palestinian-terrorists-over-Bruno-film.html

    Efter, at jeg har klaget, er der nu angivet kildehenvisninger til "telegraph.com" (som ikke er Daily Telegraph), og "dødstrusler" er nedtonet til "trusler". Ellers ikke meget at se. Er det ikke plagiat at skrive andres artikler af uden kildehenvisning?

    SvarSlet
  2. Den omtalte sætning lød:

    > We reserve the right to respond
    > in the way we find suitable
    > against this man,

    og jeg kan altså ikke forstå hvordan man kan læse det som nogetsomhelst andet end en trussel. Altså, Prøv at læse lidt mellem linierne...

    Når politikere bruger forplumrede formuleringer som "respond in the way we find suitable" eller "metoder der minder om tortur" eller "kontroversielle forhørsmetoder", er det kun fedt hvis journalister skærer hårdt igennem og kalder en spade for en spade.

    Men man skal næppe tage truslen særligt seriøst, når afsenderen samtidigt truer med sagsanlæg.

    SvarSlet
  3. Kasper,
    Det er ganske rigtigt, at denne ekstremt åbne sætning, KAN indebære en trussel - for den kan jo vitterligt indebære hvad som helst, eftersom der ikke er noget konkret indhold i den. Men eftersom den KAN betyder hvad-som-helst, så er der lige så meget belæg for at Politiken kunne skrive hvad-som-helst andet istedet for at det skulle være en "dødstrussel". Hvilke informationer har skribenten som vi ikke har, og som han nægter at præsentere os for, som gør at han konkluderer noget konkret udfra denne åbne og ukonkrete sætning?

    For, som du selv nævner, så HAR vi jo noget konkret: De specificerer faktisk hvad det er, de overvejer: et sagsanlæg. Er det en "trussel" - jeg vil faktisk mene "ja" - de truer med et sagsanlæg", og det kan man sagtens kalde en trussel, ligesom Morten Messerschmidt vidst truede en dreng med et sagsanlæg, og det kan jo godt være alvorligt. Men hvis man mener "de truer med et sagsanlæg" så bør man sgu skrive at det er det, man mener, for det er næppe det de fleste tænker når Politiken skriver "terrorister truer komiker". Og under alle omstændigheder, så er der absolut intet der berettiger brugen af ordet "dødstrussel".

    Nu har de som sagt givet en antydning af deres "trussels" karakter (et sagsanlæg), og så har vi jo faktisk ikke megen grund til at regne med andet med mindre vi har mere information (og så må "journalisten" jo præsentere det).

    Hvis vi ikke havde denne viden, så kunne vi kun gisne om hvad truslen mon kunne indebære. Vores gisning måtte så være baseret på om denne gruppe har for vane at dræbe engelske komikere og den slags... Hvis "journalisten" har viden om, at al-Aqsa Martyrernes Brigade har en historie, hvor de slår folk ihjel på globalt plan - folk der intet har at gøre med den israelske besættelsesmagt som de kæmper imod, så må han præsentere denne information, for det er altså nyt for mig.

    Sagen er sandsynligvis (og her gætter jeg blot), at denne "journalist" ikke ved en dyt om hvem eller hvad al-Aqsa Martyrernes Brigade er. Og han regner med at læserne heller ikke ved det, men sikkert - ligesom ham - er villige til at tænke hvad som helst uden at sætte sig ind i noget.

    Generelt er jeg enig i at det er fedt når journalister skærer igennem og "oversætter" magthavernes ord... men ikke når deres "oversættelser" er produkter af deres rene fri fantasi og sensationslyst. Og apropos magthaver-analyse, så kan vi nok ikke komme uden om, at han ikke kunne finde på at skrive, at Morten Messerscmidt eller en hvid amerikaner eller lignende kom med "dødstrusler" hvis han sagde noget i samme stil. De oprindelige forfattere af denne røverhistorie (og det er altså ikke vores danske "journalist"-elev) har netop gået ud fra, at alt hvad en "palæstinenserterrorist" siger kan blive præsenteret til deres læsere som "jihandisk terror".

    Hans "artikel" stammer fra en langt-ude konspirationsteoretisk og højreekstremistisk amerikansk hjemmeside (dette er ikke det eneste eksempel eller emne - den er generelt fuld af vås og bliver ikke taget seriøst af egentlige journalister), og han har ikke lavet noget som helst selv i den forbindelse - sandsynligvis (og nu gætter jeg igen) er han ikke engang klar over, hvad hans "kilde" er for noget... han har sikkert bare surfet på "Bruno" og så fundet en "sensationel" historie, han så har hugget uden at give hverken kilden eller historien så meget som ét sekunds omtanke eller research.

    Jeg tvivler på at han har nogen politiske motiver. Jeg tror simpelthen bare at han er en luddoven ikke-journalist, som ikke giver en fløjtende fis for hvad hans profession burde indebære (kildekritik, research og den slags).

    Til gengæld burde hans redaktion ikke tillade den slags bras at slippe igennem, hvis de gerne vil fremstå som et journalistisk medie.

    SvarSlet
  4. Hvis nogen er yderligere interesserede i denne historie - for eksempel i nogle saglige informationer - så gør jeg lige hermed opmærksom på den anden opdatering (3.august).

    SvarSlet