lørdag den 1. august 2009

Uhæderlig journalistik er livsfarligt

Jeg har brugt en hel del af mine indlæg her på at kritisere udvalgte eksempler på og tendenser i dansk journalistik - eksempler på medier, der spreder misvisende og vildledende eller decideret løgnagtig information, skaber myter og fordomme, glorificerer magthavere eller skaber fordummende verdens- og fjendebilleder, misrepræsenterer videnskab, bringer historier, der aldrig har undersøgt sandhedsværdien af og generelt gør vold på sprog og logik.

Det skyldes ikke kun, at det personligt irriterer mig grænseløst at blive behandlet som en nar, disse propagandister kan bilde hvad som helst ind. Journalistik burde være en vigtigt opgave, som blev taget seriøst af dens udøvere - journalisterne er for mange det eneste medium og filter hvorigennem vi får vor information om verdens tilstand, så denne information skulle helst være nogenlunde saglig. Vi stoler normalt på journalisternes formidling med mindre vi har grund til andet, og de burde tage denne tillid alvorligt: det er vores hjerne, viden, tanker og følelser, de leger med, og hvis de har en smule ansvarsfølelse, så ville de overveje hver artikel og hver sætning grundigt, inden de sendte dem i trykken.

Da journalisterne til en hvis grad skalter og valter med vor erkendelse af verden, så har de jo dermed også en ikke uvæsentlig magt og indflydelse - politisk, økonomisk, socialt m.v. Indirekte påvirker de samfundet ved at påvirke samfundets medlemmer. Det er farligt, hvis de ikke lever op til det ansvar de har, og ikke lever op til kriterier for journalistisk hæderlighed og etik.

Men ind imellem er deres karriere-skriverier ikke blot indirekte farlige. Et stykke uhæderligt journalistik kan direkte føre til, at en konkret person bringes i livsfare.


Istedet for at citere fra den vil jeg hermed på det kraftigste anbefale at læse denne (glimrende og researchede) artikel i information: 'Ekstrabladet kan ikke bevise noget som helst'.

Nogle spørgsmål: Hvilket ansvar har den pågældende journalist - altså Torsten Ruus fra Ekstrabladet - hvis hans offer bliver deporteret og dræbt? Jeg taler ikke om hans ansvar for at levere hæderlig journalistik, men i hvilken grad kan han siges at dele ansvar for det mord, der måske (forhåbenligt ikke) kan ske i den nærmeste fremtid og måske fordi han har spredt billeder og information om sit offer i Irak? Hvad hvis han var betalt af en af terror-grupperne i Irak istedet for af en dansk "avis"? Gør det en forskel på det moralske i handlingen, hvem han er betalt af, når handlingen er den samme? Bemærk, at jeg ikke taler om juridisk ansvar, men moralsk. Vil det mon påvirke ekstrabladsjournalistens nattesøvn, hvis ofret for hans uhæderlige "journalistik" også bliver et offer for noget endnu værre som følge af hans arbejde?

For ikke at tale om det åbenlyse ansvar han og hans avis og kolleger generelt har for at påvirke den danske befolkning og politikere med sin uhæderlige omgang med sandheden, hvilket indirekte kan føre til, at endnu flere deporteres til livsfare, og at flygtninge ikke kan komme i sikkerhed i Danmark, fordi disse "journalister" har bildt folk ind, at der ikke findes reelle flygtninge. Hvad er de moralske implikationer heraf? Rent filosofisk - hvad er løgnerens moralske ansvar, når hans tale overbeviser andre om at udføre handlinger, der gør skade på en trediepart eller dem selv?

Stil selv flere spørgsmål, og kræv bedre svar i fremtiden - jeg stopper her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar