torsdag den 27. august 2009

Fundamentalistisk Folkeparti

Nogle udvalgte citater fra de Konservative , Fundamentalistisk Folkeparti (der vist har taget navneforandring til nu blot at hedde (De) Fundamentalistiske).

Lad os starte med en Pressemeddelelse fra Fundamentalistisk Folkeparti, 27. august 2009. Den indledes med ordene:
"Det er helt berettiget, når flere biskopper i dag giver udtryk for, at de oplever et politisk pres for at skille stat og kirke. Men det kommer aldrig til at ske med Konservatives stemmer."
Ja - den er fra idag. Altså efter partiets sommermøde, hvor de erklærede at islam var verdens største problem, og at staten skulle jagte al muslimske ytringer ud af det offentlige rum. Det var altså ikke noget forsvar for det sekulære demokrati eller for religionsfri offentlige institutioner.
Nej, det er kun udvalgte religioner, der skal forvises og undertrykkes, mens Fundamentalisternes egen statsreligion, skal fastholdes, fremmes og endda tvinges ned i halsen på alle landets borgere. At partiet ikke går ind for adskillelse af kirke og stat er ikke noget nyt, men det ville da have klædt dem, hvis de havde skiftet holdning til det spørgsmål, nu hvor de fører sig frem som et "anti-religiøst" parti. Det er altså ikke tilfældet - samme pressemeddelelse afsluttes med ordene:
"I Grundloven står der, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Sådan skal det fortsat være."
En sådan sætning kunne tidligere blive tolket som et udtryk for almindelig konservatisme, hvor man endelig ikke må lave om på grundloven uanset hvad for noget vrøvl, de gamle tosser skrev i den - altså en slags "forfatningsfundamentalisme". Men det er det ikke. Fundamentalisterne har jo for nylig erklæret sig for modstandere af grundloven, hvis den står i vejen for at forbyde andre religioner og religiøse ytringer end den danske statskirke. Der står også i grundloven, at der er religionsfrihed i Danmark, men det går partiet ikke ind for længere, så det er bestemt ikke den hellige grundlov, der er grundlaget for partiets politik, men en helt anden bog. Der er tale om et religiøst chauvinistisk og fundamentalistisk parti, der ønsker at staten skal være grundlagt på én bestemt religion, og at andre religioner skal bekæmpes.

Men hvad betyder partiets modstand mod adskillelse af kirke og stat? Der er ikke bare tale om en teknisk forvaltning af institutionen "Folkekirken". Partiets fundamentalistiske religions-chauvunisme præger adskillige af dets politiske holdninger, og efter eget udsagn er partiet et fundamentalistisk parti. Her nogle flere citater, der illustrerer hvordan fundamentalismen påvirker partiets politik på adskillige andre områder, og efter partiets eget udsag udgør partiets "holdningsmæssige grundlag".



EU er et kristent projekt
Også i Europaparlamentsvalget i år førte Fundamentalisterne valgkamp baseret på religiøst nonsens. Her er en pressemeddelelse hvor partiets spidskandidat, Bendt Bendtsens, fortæller om, hvad han synes EU er for et fænomen, og hvad valget handler om - ja, du gættede rigtigt: valget til EU-parlamentet handler ifølge partiets spidskandidat om at fremme kristendommen:
”Valget til Europa-Parlamentet handler i høj grad værne om de grundlæggende værdier, EU hviler på. Men det har de radikale tydeligvis slet ikke forstået. (..) EU ikke blot er et frihandelsområde. Det er i lige så høj grad et værdifællesskab"
Fair nok, siger du måske - der er mere end frihandel i Verden, og politikerne taler så ofte om "værdier", at det ord er blevet helt indholdsløst. Men mener de egentlig, når de vrøvler om "værdier" istedet for at tale om konkret politik? For det Fundamentalistiske Folkeparti er det helt klart - med "værdier" mener han specifikt og primært "religiøse værdier":
"Ifølge Bendt Bendtsen er det især problematisk, at Sofie Carsten Nielsen fuldstændig affærdiger de kristne værdier, som Europa bygger på. (..)
Ved at negligere Europas kristne kulturarv taber den radikale EP-kandidat imidlertid fuldstændig forståelsen for de værdier, der binder EU sammen i dag.
Det er altså ikke fænomener som frihandel, toldmure, demokrati, bureukrati m.v. der "binder EU sammen" og udgør det fælles projekt, og det er ikke politiske holdninger og reformer, der er det væsentlige i valget til EU-parlamentet. Nej, ifølge Fundamentalisterne er EU primært et religiøst fællesskab, og politikken skal lægges derefter, ligesom du iøvrigt kun bør stemme på kandidater og partier, der er erklæret kristne og stemmer "kristent" fremfor sekulære demokrater, der baserer sin politik på... politik.

Nye lande, der ønsker at være medlem af EU, skal ikke vurderes på deres demokratiske struktur eller mangel på samme, men på om de er overvejende kristne. Bendt Bendtsen afviser ikke i første omgang Tyrkiets EU-kandidatur på grund af statens menneskerettighedsovergreb e.l. men på grund af landets manglende religiøsitet. Ganske ligesom partiet vurderer danske borgere på deres kristenhed og ikke deres politiske og juridiske statsborgerskab eller politiske handlinger og holdninger. Dét er altså hvad Fundamentalisterne taler om, når de væver løs om de såkaldte "værdier".




En ringe demokratiforståelse
Efter således at have erklæret demokratisk sindelag for underordnet i forhold til religiøs bekendelse, vover det Fundamentalistiske Folkeparti sågar, i en pressemeddelelse fra den 27.april 2009, at hævde, at det er "muslimer, der har en ringe demokratiforståelse". Det er jo klart, når partiet har defineret "demokratiforståelse" som det at være "kristen", men det siger jo ikke andet end, at det er partiet, der ikke har forstået hvad ordet "demokrati" betyder. I samme pressemeddelelse insisterer de anti-demokratiske religionskrigere på, at:
Vi bør også én gang for alle fjerne de fritagelsesparagraffer, der i dag gør, at man kan undgå kristendomsundervisning i folkeskolen.
Staten skal altså sikre, at alle børn bliver undervist i én bestemt religion, mens alle andre skal forvises fra uddannelsesinstitutionerne. Fundamentalist-partiet argumenterer sågar for, at det er nødvendigt således at tvangskristne børn for at de kan lære om "demokrati" - igen har de altså forvekslet to vidt forskellige begreber. Ifølge Fundamentalisterne kan man først blive rigtig dansker og have rigtige "danske værdier" og være "demokrat", når man har hørt det kristne budskab. Partiet lider altså af en fundamental manglende evne til at skelne mellem begreber og til at skelne mellem religion og politik - det ser ikke på borgere udfra deres politiske handlinger og holdninger, men på deres religiøsitet, og forveksler samtidig disse kategorier. Denne grundlæggende manglende "demokratiforståelse" gør simpelthen partiet uegnet som demokratisk parti.

Mig bekendt er der ingen islamiske partier i Folketinget, som vil tvangsislamisere alle danske skolebørn - på trods af parti-lederens psykotisk-paranoide tvangsforestillinger om, at en sådan "muslimsk magtovertagelse" er lige om hjørnet på trods af muslimers de fakto marginalisering fra enhver politisk magtposition. Men partiet vil gerne tvangskristne alle børn uanset deres religion, og mener at det er nødvendigt for demokratisk deltagelse i samfundet. Det er åbenlyst, at det i langt højere grad er partiledelsen i Fundamentalistisk Folkeparti, der har en "ringe demokratiforståelse".



Statskirken er nationens grundlag
Vi tager lige én udtalelse til fra det fundamentalistiske regeringsparti - denne gang en lidt ældre en fra 2004, hvor et af partiets religionskrigere i Folketinget, Per Ørum Jørgensen, brystede sig af, at hans parti er endnu mere "kristne" - dvs. mere fundamentalistisk - end Kristen-demokraterne og modsætter sig en demokratisk-sekulær adskillelse af religion og politik. Han klandrer Kristen-demokraterne, der står for en oprindelig kristendom, med "giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er", og derfor ønsker, at det det offentlige skal varetage borgernes sekulære og offentlige sagsforvaltning, så kirken kan tage sig af det rent religiøse. Det ville være en katastrofe for Fundamentalisterne.

I modsætning til det lille religiøse men politisk sekulære parti, Kristen-demokraterne, står Fundamentalistisk Folkeparti fast på, at kirke og stat, politik og religion, ikke må adskilles, og at der netop skal være en statskirke for at sikre religiøs ensretning - hvis der ikke var en statskirke, så rissikerede man jo at borgerne ville begynde at dyrke sine religiøse tilbøjeligheder på alle mulige måder, og det kan vi endelig ikke have, for hellere en statsautoriseret religion, som ingen virkelig føler for, end sand religiøsitet, der dyrkes frit og inderligt:
En adskillelse mellem stat og kirke vil stå i dyb kontrast til det forhold, at over 80% af danskerne frivilligt er medlem af folkekirken. Alternativet er amerikanske tilstande med et væld af frikirker uden sammenhæng og fælles identitet.
Jamen, hvad vil der dog være så farligt ved det, spørger du måske? Jo, det er ikke nok, at du er kristen - du skal også tilhøre nøjagtigt den samme sekt indenfor krisendommen, for at du kan være rigtig dansker, ifølge Fundamentalisterne. Hvis folk begyndte at dyrke sin religion inderligt og frit, så vil det faktisk føre til Danmarks opløsning, mener den anti-demokratiske Per Ørum Jørgensen:
Folkekirken er et af de holdepunkter, der er medvirkende til at sikre en national sammenhæng.
Altså: uden en statskirke, ingen national sammenhæng. Religionsfrihed fører til samfundets forfald. Kun ved at fastholde én religiøs bekendelse, der er kontrolleret af staten, kan vi fastholde én nation og ét folk. Gad vide hvilke lande, vi kan høre samme budskab fra?




Overlad socialt arbejde til religiøse organisationer
Og den sidste omgang kristen-chauvinistisk vrøvl fra Fundamentalisterne. Her et citat fra den 17. april 2009 i et indlæg af religionskrigeren, Charlotte Dyremose, medlem af Folketinget og kirke- og uddannelsespolitisk ordfører (for selvfølgelig kan de ikke adskille de to områder) for Fundamentalisterne:
Ikke bare de direkte kristne organisationer, men også de fleste andre frivillige foreninger udspringer jo af vores lutherske arv".

"Kristendommens grundsætninger danner hele rammen for den måde, hvorpå vi har opbygget vores velfærdssamfund og vores sociale relationer i øvrigt".
Efter dette fordrukne og historieløse vrøvl (det danske "velfærdssamfund" er sgu ikke grundlagt på luthersk-kristne værdier, men hovedsageligt på socialdemokratiske, og de er de fleste frivillige organisationer sgu da heller ikke. Lærer man virkelig den slags vrøvl på Statskundskab på Københavns Universitet?) fortsætter Charlotte Dyremose sin noget ukonkrete artikel med at fortælle, at det gode ved at overlade forvaltningen af socialt arbejde til disse kristne organisationer istedet for at fastholde de værdier, det danske velfærdssamfund er bygget på, er, at i modsætning til det offentlige, så kan de frivillige organisationer "gøre forskel på folk".

I modsætning til sin parti-ledelse mener Charlotte Dyremose, at det offentlige selvfølgelig "skal behandle folk ens. Det har mennesker krav på i et rets- og velfærdssamfund." Men løsningen på det "problem" er altså at overlade det sociale arbejde til religiøse organisationer, som godt må diskriminere (mod ikke-kristne, formoder jeg). Med andre ord, skal velfærdssamfundet og retssamfundet, som det er defineret idag, undermineres ved at overlade administrationen af socialt arbejde til religiøse og diskriminerende organisationer. Dén version af "adskillelse af kirke og stat" kan Fundamentalisterne altså godt gå ind for - den version, hvor det kirkelige overtager magt og ansvar fra staten. Den passer pudsigt nok ind i både deres ønske om at fratage folk, der ikke bekender sig til kristendommen, rettigheder og muligheder, og i deres modstand mod velfærdsstaten

At Charlotte Dyremose, Cand.Scient.Pol., er historisk revisionist og får forløjet velfærdsstaten - den socialdemokratiske arv - til at være resultatet af lutheranismen - en religion, der faktisk underminerede det sociale sikkerhedsnet, der trods alt eksisterede under katolicismen, hvor det var en kristen pligt at hjælpe fattige - må være et tegn på den politisk-demagogiske myte-konstruktion, der kendetegner de fleste religiøst-politiske og nationalchauvinistiske bevægelser. Måske ønsker hun at konstruere en (falsk) linie fra lutheranismen som velfærdsstatens "grundlægger" til nutidens religiøse frivillige organisationer, så hun kan opløse velfærdsstaten og give dens sociale rolle "tilbage" til dens "sande arvtagere"? Det håber jeg, for ellers er det et tegn på, at der er noget helt galt på Københavns Universitet.




Partiets politiske fundament er religiøst
Fundamentalistisk Folkeparti baserer altså hverken sin EU-politik eller sin indenrigspolitik på konkrete og virkelige politiske spørgsmål. Det er ikke et demokratisk parti, som vurderer mennesker og stater på deres handlinger, men på deres bekendelse til den rette religion. Danskerne er ikke "bundet sammen" af deres statsborgerskab og tilhørsforhold til samme demokrati, men af deres medlemsskab af Folkekirken, og det Konservative Fundamentalistiske Folkepartis holdningsmæssige grundlag er ikke de demokratiske værdier, men et religiøst fundament, der er evigt og uforanderligt. Tilbage til Per Ørum Jørgensens angreb på Krisen-demokraterne:
"Den evangelisk-lutherske kristendom har altid været en umistelig del af det konservative folkepartis holdningsmæssige grundlag, og sådan vil det også være i fremtiden."
Mere åbent kan det næppe siges. "(De) Konservative" er altså et fundamentalistisk religiøst parti, hvis politiske fundament er baseret i religion og ikke står til diskussion. De ønsker så meget som muligt religion i det offentlige rum, så længe det blot er deres religion. Offentlige opgaver skal varetages af religiøse institutioner, der gerne må forfordele de, der deler samme religiøse observans.

Tilhørsforhold til deres religion udgør deres kriterie for vurdering og anerkendelse af borgere og stater, og grundlaget for deres politik, valgkamp og holdninger. Der skal hverken være religiøs ligestilling eller frihed. Børn skal tvangsindlægges til kristendomsundervisning, mens alle andre religiøse udtryk og ytringer skal forbydes. Deres specifikke variant af kristendommen udgør fundamentet for den danske nationalstat, og skal altså fastholdes af staten. Den luthersk-evangeliske kristendom først og sidst, overalt og altid: Danmarks og Partiets grundlag.

Partiets holdninger udgør simpelthen definitionen på fundamentalisme.

4 kommentarer:

  1. Jeg vil nok ikke benytte udtrykket fundamentalister om partiet, eftersom fundamentalisme konventionelt handler om at vende tilbage til de originale skrifter, ikke om at insistere på brug af religion i lovgivningen.

    De Konservatives mange henvisninger til en Luthersk-evangelisk tradition implicerer derfor ikke, at de specifikt ønsker Luthers 1500-talsfundamentalisme implementeret i samfundet. Det er i stedet den moderne danske kristendom, som Luther næppe ville have billiget, de Konservative erkender sig til.

    Derimod er det helt korrekt, at de Konservative er et parti, der i særlig høj grad bygger sin politik på religiøse forestillinger.

    SvarSlet
  2. Det har du ret i. Teknisk ihvertfald.

    Det jeg mener, er at de er et parti, der ønsker at loven, staten og politikken er baseret på deres religiøse forestillinger: at deres (specifikke) religionsopfattelse er fundamentet for deres politik og nationsopfattelse. Dét lever de ihvertfald op til - med deres egne ord.

    Og jeg tror nok, at det er en af de mere moderne opfattelser af ordet "fundamentalisme" (Gyldendal skriver: 'bogstavtro religiøsitet, der kan være forbundet med et politisk og/eller ideologisk program'.)

    Men principielt har du jo ret.

    Problemet er bare: dette ord bruges ofte i den lidt misvisende betydning. Hvilket ord skal vi bruge i stedet?

    "Anti-sekulært" er næsten for vagt. Ifølge dem selv så gennemsyrer det nationalistiske og religions-chauvinistiske fundament jo hele deres politik.

    SvarSlet
  3. Hej Ole

    Vi kan godt blive enige om at de Konservative er nogle værre hyklere - som nærmest alle partier i Danmark nu til dags.

    Men jeg er dog stadig uenig i nogle af de ting du siger. F. eks. bør folk have lov til at basere deres politiske holdninger på deres religiøse overbevisning. Alt andet er da næsten også umuligt. At dette så ifølge mig, går imod både Jesu og Luthers tanker er en anden sag. Det man skal undgå er religiøse argumenter, såsom "Den lov jeg foreslår skal vedtages, fordi Gud har sagt det."; alle politiske debatter bør baseres på argumenter af typen, "Det, jeg foreslår, skal gennemføres, fordi det er bedst for folket.". Læs i øvrigt Ida Aukens glimrende kronik om emnet (http://politiken.dk/debat/article403403.ece). At K så er nogle hyklere at komme med et forslag som dette, er en anden sag.

    For det andet kan man nok hævde at velfærdsstaten som sådan ikke er et kristent projekt. Det er den i hvert fald ikke ifølge mig. Men sagen er den, at det var den ifølge dem, som udtænkte den. Det danske socialdemokrati, der nok har været det første til at udskifte det socialistiske paradis med velfærdsstaten, er nemlig bygget op af hovedsageligt kristne folk, hovedsageligt fordi de genkendte Kristi budskab i socialdemokratismen (hvad jeg ikke gør - idet kristendom handler om etik og socialdeokratisme handler om politik). Dette er i øvrigt grunden til at Socialdemokratiet stadig i dag opstiller lister til menighedsrådsvalg, som det eneste parti.

    Så må jeg erklære mig uenig i adskillelsen af kirke og stat, af præcis samme grund, som du her anfører for at gennemføre den. Principielt kan jeg erklærer mig enig i at stater og kirker bør forblive adskilte, men sagen er den at det i Danmark virker rigtig rigtig godt. Det sikrer nemlig lige præcis religiøs pluralisme. I Danmark er kirken essentielt styret nedefra. Den enkelte menighed vælger en præst der prædiker deres udlægning af kristendommen. En indremissionsk menighed kan dermed vælge en indremissionsk præst. Det at man så har en udenforstående, kirkeministeren, til at administrere, sikrer at der ikke er én strømning der overtager styringen og efterlader bispene med ringe magt. Præcis som Luther tænkte det. Det bliver kun endnu bedre af, at der er en stiltiende aftale om at kirkeministeren ikke bør blande sig særlig meget.

    Jeg kan selvfølgelig godt se problemet i forhold til de andre religioner. En løsning kunne være at give alle andre religioner i Danmark mulighed for samme finansielle og logistiske støtte fra staten som folkekirken og hvis ønsket (omend jeg tvivler) underlæggelse under kirkeministeren.

    Venlig hilsen

    Jon

    SvarSlet
  4. @ Jon: "F. eks. bør folk have lov til at basere deres politiske holdninger på deres religiøse overbevisning."

    Helt enig - alt andet ville netop være umuligt. Det er mig underordnet om nogen andre har en bestemt politik på grund af deres religiøse overbevisning. Jeg interesserer mig for politikken.

    Man kan for eksempel have en religion, der byder en at acceptere forskellighed og aldrig holde sig selv op som særligt mere "ren" eller "hellig" end andre. Det er lidt svært at undertrykke andre med den, når man baserer sin politik på den.

    Som antydet byggede Kristen-demokraterne jo på et religiøst grundlag, men det betød IKKE, at de ønskede at hele landet og alle dets borgere skulle presses ind i den religion. Deres religion bød dem tværtimod at acceptere andres religiøse frihed.

    I modsætning til de Konservative, for hvem det "religiøse" grundlag nok snarere er en del af et nationalistisk ensretningsprojekt, hvor staten bliver stærk af at skabe et "samlet folk" med "fælles værdier og tro". Egentlig tror jeg ikke at de konservative som sådan er vildt religiøse. De er vildt nationalistiske, og de mener at religionen er en vigtig del af deres nationalistiske projekt.

    Iøvrigt gør det mig ikke så forbandet meget om der er en statskirke eller ej. Ikke så længe det kan holdes til et rent praktisk spørgsmål, men for de konservative er det jo et hysterisk spørgsmål om at landet vil gå i opløsning og kaos, hvis staten slipper sit greb om kirken. Kombinér det med deres angreb på alle andre religioner, der ikke passer ind i det nationale projekt, så bliver det sgu ubehageligt.

    Principielt er jeg naturligvis imod eksistensen af en statsautoriseret kirke, da den ikke gør borgerne lige for staten. Men det er altså ikke noget, der gør mig det helt store - det er ligesom monarkiet, der jo heller ikke burde eksistere i et "demokrati", men det er altså ikke noget jeg går og bruger kræfter og energi på. Til gengæld er jeg meget imod de konservatives grunde til at være imod adskillelse af kirke og stat. Jeg foragter deres hykleriske nationalisme og anti-demokratisme.

    Folkekirkens eksistens giver en særstatus til en bestemt religion over andre. Det er som det er - ikke noget jeg hidser mig op over. Men de Konservatives grunde til at bevare den, er netop at det er vigtigt for dem, at fremhæve nogen menneskers forrang over for andre i dette samfund, og at det er vigtigt for dem at fastholde en hersker-kultur i Danmark, hvor alle andre er mindreværdige. Det er ækelt, ækelt, ækelt.

    Det er dem jeg hidser mig op på - nationalisterne og herskerfolket. Ikke religiøse eller folkekirken som sådan. Jeg angriber de, der vil tvinge andre til at leve efter deres forskrifter - ikke dem, der blot lever efter dem selv.

    SvarSlet