fredag den 11. september 2009

11. september er endeligt forbi

Det er nu lidt over midnat og den 11. september er officielt forbi. Men ikke bare denne ene dato. Den tilstand Verden har befundet sig i, siden den 11. september for 8 år siden er også overstået. Endelig kan vi komme videre - måske ikke tilbage til den 10. december, men i det mindste hænger vi ikke længere fast i denne ene dato og den tilstand og mentalitet, den førte med sig. Fra nu af er fremtiden åben. Uret og kalenderen går igen.


"Krigen mod terror" er officielt død og overstået. Begrebet har aldrig givet nogen mening, og nu er det officielt lagt i graven til fordel for andre mere præcise begreber (f.eks. "krigen i Afganistan", "kampen mod Al-Qaida", "de oversøiske militæroperationer" m.v.).

Alle verden stater var ellers med på den og benyttede lejligheden til at erklære deres egen lille "krig mod terror", som led i den større globale krigstilstand, men nu går den altså ikke længere. Der er ikke nogen samlet global "krig mod terror", og verdens stater kan altså ikke længere dække sig ind under denne permanente undtagelsestilstand, når de vil gennemføre militære operationer mod sit eget eller andre folk. Den amerikansk-ledede besættelse af Irak og Afganistan og bombardementer i Pakistan, den israelske stats invasion af Gaza, Ruslands krig i Tjetjenien, de etiopiske tropper i Somalia, Kinas undertrykkelse af forskellige folkegrupper, Columbias årtier gamle borgerkrig osv er ikke længere dele af "den samme kamp". Fra nu af skal hver krig igen begrundes ud fra sine egne præmisser.

Den "permanente" undtagelsestilstand, den internationale verdensorden blev erklæret i i dagene efter den 11. september 2001, er altså slut. Om verdenstilstanden bliver bedre af den grund er ikke til at sige, men nu har vi muligheden for at bevæge os videre og tegne vor egen nutid.


Også indenrigspolitisk blev alverdens nationer sat i undtagelsestilstand, da tiden gik i stå for 8 år siden. Ligesom de internationale og mellemstatslige regler blev sat ud af spillet, var den 8 år lange "11. september" også en anledning for alle verdens stater til at ophæve sine egne love og det altid anstrengte forhold mellem borgerne og staten. 11. september-mentaliteten medførte en svækkelse af de såkaldte "liberale demokrater", der smed alt hvad liberalismen har stået for overbord og vendte tilbage til tanken om den enevældige og almægtige stat, der kan gøre hvad den vil mod sine undersåtter.

Jeg ved ikke om vi får retssikkerheden og den slags tilbage, eller om vi går i retning mod noget helt nyt, men den 11.september er nu overstået, og ingen stater kan længere bruge denne dato som undskyldning for sine autoritære tendenser. Fra nu af skal der andre argumenter eller undskyldninger til for at fængsle, censurere, overvåge og kontrollere verdens borgere. Verdens befolkning er ikke længere alle "potentielle terrorister" og vi lader os ikke længere kue af vore egne stater med "frygten for terror" som undskyldning.

Jeg ved, at det forholder sig sådan. Okay, måske ved jeg det ikke fuldstændigt, men jeg ser mange tegn på at den 11. september endelig er ved at gå i opløsning. Nej, det er ikke fordi Guantanamo er ved at blive lukket (en sag, der trækker ud i det uvidste), eller fordi de hemmelige tele-aflytninger i USA endelig er blevet afsløret, eller fordi der nu i USA er snak om at retsforfølge tortur-bødler... alt dette er muligvis bare spil for galleriet, og ting, der er svære at tolke i den ene eller den anden retning.


Nej. De stærkeste tegn på at den 11. september og alt der hørte med endelig er overstået - de tydeligste tegn på, at ordet "terror" ikke længere har den magiske kraft, det havde tidligere - kom med stadigt større frekvens denne sommer i USA. Denne sommer har fået tilnavnet "the summer of hate". Den har nemlig været præget af hadske ekstremister, der har chikaneret og truet sine medborgere og forstyrret den "demokratiske proces". Den har været fuld af rapporter om, at de fascistiske milits-grupper, der holder til på landet i USA, er ved at bevæge sig ind i byerne og komme ud i det åbne. Den har været præget af, at mainstream-pressen kolporterer vanvittige konspirationsteorier og sindsygt propaganda. Og den har været præget af indtil flere terror-handlinger samt psykisk syge, der efter politisk og religiøs indoktrinering, har begået bestialske massemord.

Det har altså ikke været en rar sommer i USA - socialt og politisk. Men jeg har nu alligevel grund til at kalde den "the summer of hope", for alle disse handlinger er tegn på omvæltning. Noget er ved at forandre sig, og så er der folk, der bliver paniske, vrede og mister forstanden. Deres egne handlinger er dog nogle af de væsentligste bidrag til denne omvæltning. De i USA, som mest desperat og voldeligt forsøger at forhindre forandringen, er samtidig de, der skaber den.

Deres hysteriske sparken og råben har nemlig prikket hul på 11. september-mentaliteten. Nu ved vi - vi kan se det med vore egne øjne - at det ikke er i eksotiske lande i østen, vi finder de voldelige ekstremister og fanatikere, som vi bør være bange for. Vi behøver ikke længere noget forsimplet fjendebillede, der deler verden geografisk op i de onde og de gode, for vi ved, at det vi kalder "ondt" befinder sig i lige så høj grad her i vort eget land, og så er det nok på sin plads at anlægge et lidt mere nuanceret verdenssyn. Vi har set terroren, og den religiøse og politiske ekstremisme, og vi ved nu, at den også er amerikansk - og altså ikke bundet af nationale eller kulturelle grænser.

Det stærkeste tegn på, at at tiden er i forandring kommer som sagt fra de, der på det kraftigste modsætter sig enhver forandring. De har været med til at skabe forandringen, og (måske) uden at tænke over det, har de åbent erklæret, at idag er en ny dag. De ultra-konservative kræfter i USA, har råbt "ned med igår" og kaldt på en omvurdering af de værdier og begreber vi har taget for givet i de sidste mange år. I årevis har det været forbudt, tabubelagt og nærmest utænkeligt at kritisere magthaverne, men idag står de selvsamme folk bevæbnede og råber "død over præsidenten".


Terror har ikke længere den samme magt. Og med det mener jeg: ordet "terror" har ikke længere den samme magt. Idag er der en ny terror, men den har lært os, at terror slet ikke er noget fremmedt og mystisk, men noget vi er nødt til at forholde os til som en virkelig ting istedet for som et spøgelse eller en bøhmand. Den skræmmer os ikke længere - ikke fordi den ikke er farlig, men i den forstand, at vi nu ved hvad den er.

Ordet "terror" er ikke længere et magisk ord, der kan udtales, hvorefter alle makker ret og gør honnør. Hypnosen er brudt! Vi kan nu tænke selv - og det skylder vi dels de højreekstremistiske terrorister tak for her i Amerika. De har været med til at afmystificere begrebet. Ja faktisk har de gjort mere end det. De har taget det til sig! Ordet "terrorist" er ikke længere en dæmoniserende forbandelse, der medfører tab af samtlige rettigheder. Nej, det er faktisk blevet så udvandet og indholdsløst, at hvem som helst idag kan tage det op og bruge det som han eller hun har lyst. Ja, hvorfor ikke som en hædersbetegnelse?

Det endegyldige bevis for at den 11. september er endegyldigt forbi - ihvertfald i USA - må dog være, at de ultrakonservative kræfter, der støttede, nej dyrkede, George W. Bush og "krigen mod terror", nu stolt og åbent (og korrekt) kalder sig selv for terrorister og bruger det udtryk udskifteligt med ordet "patriot".


Vil du have konkrete beviser og eksempler? Det kan ikke siges mere tydeligt, end det kom til udtryk ved et af de mange hadske møder denne sommer. For et par uger siden, da det konservative kongres-medlem, Wally Herger holdt et møde i Californien.

Én af tilhørerne fortalte kongres-medlemmet og hele salen: "I am a proud, right-wing terrorist".

Det er interessant i sig selv, at en person idag - i modsætning til for blot få måneder siden, kan finde det acceptabelt åbent at kalde sig selv for terrorist. Men endnu mere interessant er det, at store dele af salen klappede og juplede, da han sagde, hvad må have været nogle forløsende ord, der tog et læs fra deres skuldre. Når folk jubler ved tanken om terrorisme, så er det vel ikke længere så terror-indgydende? Ikke alene har disse folk nu taget begrebet til sig - de har også derved afmonteret og det.

Og terrorisme er ikke bare prisværdigt og forløsende blandt disse selvudnævnte "almindelige amerikanere". Nej, det får også en hædersbevisning fra politikeren fra Washington. Kongres-medlemmets svar til den selvudnævnte højreorienterede terrorist var: "Amen, God bless you. There is a great American."

Dér er en ægte amerikaner: En selvudnævnt terrorist! Gud velsigne ham. Det er i sandhed nye tider vi er på vej ind i. Terrorisme er den ny patriotisme, og ordet "terrorist" er en hædersbetegnelse - ihvertfald ifølge den amerikanske højrefløj med støtte og bekræftelse fra pæne og anstændige konservative politikere i kongressen og det republikanske parti. Imens forstår de liberale demokrater ikke hvad det er, der sker - hvorfor og hvordan kan terrorisme så pludseligt være noget positivt? Hvad de måske ikke kan se, er at det er deres chance for at vride sig fri af den krampe, det politiske liv har været fanget i, og som har lammet deres liberale principper.

For det må også betyde, at ordet endegyldigt har mistet sin magiske kræft, og at Den 11. september er slut. Angsten og frygten fra dengang må vi lægge bag os, men med det også det forsimplede verdensbillede. Det bliver ikke let af finde vej herfra, for verden er kompliceret, og vi er nødt til at famle i blinde. Men i det mindste kan vi nu bevæge os uden frygt for mystiske spøgelser og magiske ord. Lad os gå fremad mod det usikre med raske skridt.



[Der er massevis af medier, der har kommenteret på sagen, så her et link til en samling. Video af terroristens tale her.]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar