mandag den 14. september 2009

Falsk lovlydighed / at deponere sin bevidsthed

Det er blevet moderne blandt danske politikere at fremsætte lovforslag som strider mod Grundloven, menneskerettighederne, internationale konventioner og grundlæggende demokratiske principper, hvorefter de så dækker sig ind under, at de skam ikke vil gennemføre dem, hvis det viser sig, at det er ulovligt.

Udover at være noget vatnisseri, er det er en hul og falsk form for "respekt" for loven og demokratiets grundlag, for hvis de virkelig mener, at deres forslag er nødvendige og rigtige, så må de jo mene, at de grundlæggende principper, der forhindrer deres gennemførelse, er uretfærdige og forkerte. Samtidig er det at fralægge sig ansvaret for sine egne holdninger og deponere sin bevidsthed og tænkning, at overladet spørgsmål om, hvad der er politisk og moralsk rigtigt til en fortolkning af juridiske tekster. Enten er disse partiers politiske grundlag i strid med de principper, vort samfund er organiseret efter, eller også har de slet ikke noget politisk grundlag og indhold.

Dette er en længere "rant" hvor jeg skælder ud personligt på nogle af de politikere, der har givet udtryk for denne bevidsthedsløse og apolitiske "tankegang".


De aktuelle grundlovs- og demokrati-stridige forslag har alle været fremført af De Konservative, men de havde øjeblikkeligt opbakning fra de fleste andre partier, der kappes om at hoppe med på den nye bølge af frihedsfjendtlig politisk korrekthed. At partierne handler uden at tænke - og altså ikke har noget politisk grundlag - fremgår tydeligt af denne udtalelse fra socialdemokraternes ordfører Henrik Sass Larsen:
»Vi syntes oprindeligt, at det var en god ide. Men alle de eksperter, vi har snakket med, siger, at det formentlig strider mod Grundloven. Dét må vi selvfølgelig bøje os for.«
- information, 6.sept. 2009
Hey, Henrik. Hvordan føles det egentlig at finde ud af, at de ting, du synes er rigtigt gode idéer, viser sig at være grundlovsstridige? Betyder det ikke, at du faktisk synes, grundloven er en dårlig idé? Hvis grundloven er en forhindring for gennemførelse af det du synes, er gode idéer, hvorfor bøjer du dig så istedet for at forsøge at ændre den dumme Grundlov, der står i vejen for dine gode idéer? Henrik fortsætter:
»Vi tog det som en selvfølgelighed, at når forslaget kom fra et regeringsparti, der oven i købet sidder på justitsministerposten, så var det tjekket af i forhold til Grundloven.«
Det kan der bestemt være noget om. Det er fuldstændig absurd, at den samme person i sin egenskab af partimedlem fremlægger et lovforslag, han som folketingsmedlem har skrevet under på ikke at ville stemme for, og i sin egenskab som minister må fortælle sig selv er ulovlig.

Men lille Henrik, burde du ikke selv som politiker og folketingsmedlem have "tjekket" dine politiske holdninger og lovforslag af i forhold til om de nu levede op til Grundloven og demokratiets præmisser? Eller endnu bedre: burde du ikke have fundet ud af hvilken grundlæggende politisk filosofi og statsform, du går ind for, inden du overhovedet gjorde karriere i politik? Hvorfor har du overhovedet behov for "eksperter" og ministre til at fortælle dig, hvad der er grundlovsstridigt og anti-demokratisk? De politiske forslag, som du og dit parti betragter som "gode idéer" er vel de, der er i overensstemmelse med jeres politiske og ideologi, ikke? Det vil altså enten sige, at Socialdemokratismen - og Konservatismen - er grundlovsstridig og antidemokratisk, eller at i ikke har nogen ideologi og ikke har noget grundlag for jeres politik.


Henriette Kjær forsvarer sit partis forslag ved at erklære, at de da ikke vil gennemføre det, hvis det viser sig at være ulovligt:
»Vi har sagt, at vi vil ikke vedtage noget, der er imod grundloven eller de internationale konventioner, vi har skrevet under på.«
 - Ritzau, 11.sept. 2009
Ja, det var dog rart, at i har "sagt" det. Det har i faktisk skrevet under på, da i blev valgt ind Folketinget. Men i bliver ved med at foreslå ting, der strider mod grundloven og de internationale konventioner, så hvad skal det betyde? Er det bare noget i gør for at provokere? På den ene side har i "sagt" at i vil overholde forfatningen og menneskerettighederne. På den anden side bliver i ved med at sige, at i vil bryde dem. Hvad skal vi tro på?

Og igen, vil jeg spørge som jeg gjorde til Henrik Sass Larsen: burde det ikke være en selvfølge at De Konservatives forslag er i overensstemmelse med Grundloven og konventionerne? Burde demokratiet og frihedsrettighederne ikke være det, alle jeres forslag tager afsæt i? Åbenbart ikke - De Konservatives politiske grundlag er åbenbart på kant med grundloven. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men kan vi så ikke få en udmelding om hvad jeres ideologi går ud på, hvis i da har en?

Det bliver bestemt ikke bedre, af at Henriette siger om et forslag, der sandsynligvis er grundlovsstridigt, at:
»...det er vores fornemmelse, at der er opbakning til det i partiet.«
Der er altså allerede opbakning til at gennemføre frihedsindskrænkende forslag, der sandsynligviser grundlovsstridige og antidemokratiske - inden partiet overhovedet har undersøgt om det er grundlovs- og menneskerettighedstridigt eller ej. Men hvis der virkelig er opbakning til det, så må det vel være fordi det vitterligt er partiets politik, fordi det udspringer af De Konservatives poltiske platform, idégrundlag, ikke? Det er da sådan politik fungerer, ik'? Man vurderer forslag udfra sit grundlæggende politiske værdi-sæt, ikke?

Så stå dog ved det! Hvis jeres værdisæt og ideologi betyder, at i er på kant med Grundloven og frihedsrettighederne, så må i da erklære det åbent og blive ved med at kæmpe for jeres antidemokratiske og frihedshadende idéer istedet for at bøje jer for den Grundlov og de konventioner, som jo er i modstrid med jeres politiske program. Det er da åndsvagt at i har "sagt" at i vil overholde konventioner og forfatning, når det faktisk strider mod jeres ideologi og værdier. Er der opbakning til dette forslag i partiet eller er der ikke? Hvis de fleste konservative mener, at dette forslag er i overensstemmelse med deres værdier, så ændrer det sig vel ikke det store af at de finder ud af, at det vil være ulovligt at gennemføre disse værdier. Skal i virkelig slå op i en bog og have en jurist til at fortolke den, for at finde ud af hvad jeres værdi-sæt går ud på? Jeg troede i var et politisk parti.


Connie Hedegaard kan også være med på dette holdningsløse vrøvl. Det skulle godt nok hives ud af hende, men efter at have "svaret" i øst og vest, vendte hun senere tilbage til journalisten efter at have konsulteret sine overordnede i Partiet og gav dette indholdsløse standard-"svar":
... »Jeg støtter et forbud, hvis det ikke strider mod Grundloven og konventionerne.«
- Berlingske, 12.sept. 2009
Sludder og vrøvl, Connie. Hvis du støtter det, så støtter du det. Sådan fungerer det at have en overbevisning. Hvis du mener, noget er normativt rigtigt, og du finder ud af, at det er forbudt, så må det indebære, at du ønsker at ændre de love og konventioner, som forbyder det, du mener er politisk nødvendigt og ønskværdigt. Hvis du omvendt har den overbevisning, at de love og konventioner, der måske forbyder forslaget, er rigtige og ønskværdige, så er det forhåbenligt fordi du er enig i deres formål og baggrund, og dermed må du være imod ethvert forslag, der strider mod det grundlag.

Det, du siger der, er jo ikke udtryk for nogen støtte - hverken til det måske forfatningsstridige lovforslag eller til Grundloven og konventionerne. Det er et udtryk for, at du ikke har nogen politisk overbevisning eller grundlag overhovedet. Du siger blot, at du vil gøre som du får besked på, og stemme for et lovforslag, uden at have hverken analyse af eller holdning til spørgsmålet, og så overlade det til en juridisk fortolkning at finde ud af om det kan lade sig gøre. Det er ikke politik! Det er ikke engang tænkning! Du har deponeret din politiske overbevisning og din egen bevidsthed hos juridisk sofisteri. Det er som at sige: "jeg kan lide dette kunstværk, hvis kunstkritikerne siger det er godt" - sikken noget vrøvl! Det er ikke et udtryk for en personlig holdning.

Klausulen om, at du kun er for forslaget, hvis det ikke er ulovligt, er ikke engang et udtryk for respekt for Grundloven og konventionerne, for du siger jo, at hvis de ikke tilfældigvis var skrevet som de er, så ville du være imod deres indhold. Men nu er de der, og så holder du dig indenfor det... hvad er det dog for noget bevidstløst og holdningsløst vrøvl? Hvis du i princippet støtter et forslag, som strider mod grundloven og menneskerettighederne, så er du - i princippet - imod Grundloven og menneskerettighederne. Du kan ikke deponere din overbevisning ved en henvisning til overholdelse af principper, som du er imod.

Det er som at sige, "jeg går ind for tortur og dødsstraf, men jeg går også ind for overholdelse og bevarelse af de konventioner, som forbyder tortur og dødsstraf, altså er min holdning fuldstændig lovlig og acceptabel". Nej! Hvis du støtter tortur og dødsstraf, så er du naturligvis imod de konventioner, der forbyder det, og du er en ynkelig person, hvis du så ikke som politiker melder det åbent ud. Hvis du derimod støtter konventionerne, så gør du det fordi det er en del af din politiske overbevisning, at deres indhold er et godt grundlag - altså fordi du personligt er imod tortur og dødsstraf - og så ville du jo aldrig støtte et lovforslag, der står for det modsatte. Du går altså ikke helhjertet ind for hverken det pågældende lovforslag eller de højtbesungne konventioner.


Naser Khader giver en af sine typiske og fantastisk forvrøvlede kommentarer, der viser at han ikke har fattet noget som helst af ordet "demokrati" eller af politikernes eller statens rolle i et sådant. Følgende citat handler om et andet forslag i den samme pakke fra de Konservative - et forslag der ikke bare er "på kant" med grundloven og afskaffer en enkelt rettighed eller to, men istedet handler om at underminere samtlige rettigheder og gøre borgerne fuldstændigt rettighedsløse overfor staten:
»Vi er politikere, ikke administratorer. Og vi er ikke kommet med et forslag. Vi er kommet med et politisk ønske. Politik er en proces, og så må man kæmpe for det, man tror på. Det er set før, at man politisk har ønsket sig noget, som ikke kan lade sig gøre. Hvis det er ulovligt at gøre det, kan man selvfølgelig ikke det. Vi har meldt ud, hvad vi gerne vil, og når det skal implementeres, må vi finde ud af, om det kan lade sig gøre.«
- information, 1.sept. 2009
I det mindste står Naser Khader ved sine frihedsfjendtlige holdninger og insisterer på at kæmpe for dem uafhængigt af hvad loven siger. Han erklærer ærligt, at det er hans værdier og det han tror på - og altså at han personligt er modstander af demokrati og Grundlov og rettigheder. Han vil kæmpe for hvad han tror på, men han vil ikke bryde loven, selvom han altså mener, at den er forkert. Det er fair nok, og det er ærligt snak, men det er sgu ikke særligt betryggende.

Lad os omformulere Nasers vrøvl til et andet emne med samme argumentationsstruktur: "Jeg er borger, ikke jurist. Jeg kunne godt tænke mig at slå nogen ihjel. Det er et personligt ønske, og man må jo kæmpe for det man tror på. Det er dog set før, at man personligt ønsker noget, som ikke kan lade sig gøre rent juridisk. Hvis det er ulovligt, så kan man selvfølgelig ikke gøre det. Men jeg har meldt ud, at jeg godt kunne tænke mig at begå mord, og så må vi jo finde ud af, om og hvordan det kan lade sig gøre rent juridisk."

Det lyder betryggende ikke? Bare rolig - jeg har ikke tænkt mig at slå dig ihjel, for det er jo ulovligt. Men jeg ville gerne, og det er et rent administrationsspørgsmål, som jeg ikke kan tage mig af, at afgøre om det er muligt. Jeg har blot meldt ud, at jeg går ind for at slå dig ihjel, og at jeg indenfor lovens rammer vil kæmpe for at gøre det. Det rigtige eller forkerte i at begå mord, vil jeg overlade til juridiske administratorer - det er ikke noget jeg kan forholde mig til. Jeg vil naturligvis anerkende deres fortolkning af juraen, og hvis vi ikke kan finde et juridisk smuthul, der gør det muligt for mig, at slå dig ihjel uden at bryde loven, jamen så vil jeg da ikke gøre det. Så vær du ganske rolig. Det ændrer dog ikke på, at jeg gerne vil slå dig ihjel. Men som sagt vil jeg ikke gøre det, før en juridisk administrator har fortalt mig, om det kan lade sig gøre eller ej.

Nej, det lyder ikke spor betryggende! Det er skræmmende, at få at vide, at "jeg vil slå dig ihjel, hvis jeg kan slippe afsted med det," og det er ikke spor betryggende at få at vide, at "men eftersom jeg ikke kan slippe afsted med det, så får du lov til at leve". Ligeledes er det ikke et udtryk for respekt for hverken Grundloven eller demokratiet, når en politiker siger "jeg vil gerne indføre antidemokratiske love, så staten kan bestemme fuldstændigt over borgerne, men først vil jeg dog nedsætte en kommission, der kan fortælle mig om det juridisk muligt. Og hvis de juridiske administratorer kommer frem til, at det ikke kan lade sig gøre, jamen så må jeg jo forholde mig til det". Du skulle gerne overholde demokratiets principper, fordi det er dine egne principper, og udgør dit politiske grundlag. Ligesom der iøvrigt er andre og dybere grunde til at jeg ikke går rundt og slår folk ihjel, end at det tilfældigvis er ulovligt!

Naser Khader, du går jo ikke ind for demokrati eller grundlovens indhold! Du har blot sagt, at du vil overholde en lov, som det er din politiske overbevisning er forkert - det er ikke det samme som at gå ind for loven. Det samme gælder for politiske principper. Du har erklæret at du vil kæmpe for indførelse af en lov, der strider mod demokratiets principper. Så kan du ikke komme bagefter og sige, at du går ind for de principper, blot fordi du har tænkt dig at overholde de love, der skal beskytte dem. Din holdning kan skæres ned til "jeg er demokrat, fordi det er ulovligt at være diktator". Nej, hvor betryggende! Sikken en "oprigtig" bekendelse til demokratiet.


Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal bryde de love, man personligt ikke går ind for. Men det er sgu en falsk, hul og billig "respekt for loven" at erklære sig for modstander af dens indhold og forsøge at finde veje omkring den. Det er ikke engang et udtryk for respekt for loven, at overholde den, hvis man samtidig ærgrer sig over det. Lovlydighed er ikke det samme som at anerkende en lov som god og retfærdig. Der er masser af love, jeg overholder, som jeg samtidig foragter (ligesom der er love, som jeg ville overholde, uanset om de eksisterede eller ej). Og de her citerede politikere foragter jo tydeligvis grundlaget og tanken bag de gældende konventioner og rettigheder og demokratiske principper - selvom ikke har tænkt sig at bryde dem. Man går sgu ikke ind for tanken bag grundloven eller konventionernes indhold, hvis man er nødt til at ansætte en juridisk kommission for at finde ud af, om ens ønskede handlinger vil stride imod lovteksten i disse traktater.


At Henrik Sass Larsen, Henriette Kjær, Connie Hedegaard, Naser Khader m.fl. går ind for totalitære lovforslag, der strider mod menneskerettighederne, grundloven og det politisk-teoretiske grundlag for statens rolle og demokratiets principper, men så pludselig opdager at der faktisk er love imod den slags - bl.a. i den Grundlov, de har skrevet under på, skriger til himlen om hvor ideologi-forladt dansk politik er. Hvis konservatismen, socialdemokratismen, liberalismen osv er ideologier, der bygger på visse grundlæggende demokratiske principper, og disse politikere bekendte sig til disse ideologier og var aktive i politik, fordi de havde ideologiske overbevisninger, så ville de jo slet ikke behøve at konsultere juridiske tekster og administrative kommissioner for at finde ud af, om de går ind for disse lovforslag eller ej. Demokrati, frihed, retfærdighed og den slags er ikke en del af politikernes overbevisning og ideologi, men blot nogle juridiske paragraffer, som politikerne vil overholde, når nu de tilfældigvis eksisterer.

Med andre ord: Hvis grundloven, konventionerne og demokratiet ikke tilfældigvis eksisterede, så ville de danske folketingspolitikere altså være imod forsøg på at indføre dem. Er det betryggende? I det mindste har Pia Kjærsgaard sgu da "mod" nok til åbent at erklære sin foragt for grundloven og den personlige frihed (ikke at det kræver megen mod - det er jo den nye politiske korrekthed). I er nødt til at konsultere en jurist, for at finde ud af hvad i går ind for. Hvorfor gik i overhovedet ind i politik, når i ikke har noget ideologisk grundlag eller nogen dybere politiske holdninger?

4 kommentarer:

  1. Fremragende gennemgang. Send det til dem! Bedre endnu: Send det til Politiken som kommentar ... :-)

    SvarSlet
  2. Man kan ikke erklære sig uenig i Grundloven, hvis man vil beholde sin position som politiker.

    Da Pernille Rosenkrantz-Theil (dengang Ø) for nogle år siden fremsatte et lovforslag om, at Folkekirken skal fratages sin nære kobling med staten, lykkedes det Birthe Rønn (V) Hornbech at sende Pernille Rosenkrantz-Theil til tælling ved at aftvinge Pernille Rosenkrantz-Theil en udtalelse om, at hun var enig i Grundloven, som hun havde erklæret det ved sin indtrædelse som politiker. Dermed kunne Pernille Rosenkrantz-Theils forslag ignoreres, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil enten måtte trække forslaget tilbage, eller også måtte hun selv trække sig, hvorved forslaget ikke kunne stilles.

    I praksis kan man derfor godt komme med holdningserklæringer, men man kan ikke sige, at man ikke øsker Grundloven overholdt.

    SvarSlet
  3. Fantastisk!! jeg nyder mere og mere, at følge din blog!

    /Nicolaj

    SvarSlet
  4. Super skarp gennemgang!

    Det eneste der lige mangler omkring Nasers manglende forståelse for politikernes rolle i demokratiet, er at de jo udgør den LOVGIVENDE magt!

    Det er efter min mening diskvalificerende som politiker at sige: "Jeg går ind for X med mindre der er en lov imod det." Hvis det virkelig er et politisk ønske, så er det da netop politikerens fornemmeste opgave at bide sig fast og arbejde på en lovændring!

    I modsætning til borgeren der ikke må slå ihjel, så er politikeren netop i en position til at ændre spillereglerne (det er faktisk det de får løn for!). Det er meget muligt at man ikke kan komme igennem med sine politiske ønsker fordi der ikke er flertal for dem - men man må da som minimum stå ved dem, og arbejde for at få et flertal, i stedet for bare at resignere og droppe alle sine "gode idéer" bare fordi der er en lovtekst som forhindrer dem!

    Man kan sagtens komme med ændringsforslag til love (også grundloven) og alligevel være enige med grundsubstansen i dem.

    SvarSlet