tirsdag den 1. september 2009

Konservative kræver sin ideologi tilbage

Dette er ikke blot et "PS" til mit "Åbne brev til en journalist-elev" (som blev til et "brev til en ældre journalist"), hvor jeg kritiserede redaktionen på en større dansk avis for ikke at have bedt en af sine praktikanter om at "gå tilbage til skrivebordet", efter at han havde skrevet kopieret en elendig artikel uden hverken at have undersøgt selve sagens kendsgerninger eller i det mindste kildens troværdighed. Nej, den historie er for længst overstået, men hans valg af kilde giver mig anledning til at fortælle en helt anden historie.


Kilden var nemlig en hjemmeside for konspirationsteoretiske og højreekstremistiske (og racistiske) amerikanske tosser, World Net Daily. Her kan man som journalist finde en masse "spændende" historier, hvis man gerne vil bringe en sensationel nyhed i en dansk avis, men de har alle det til fælles, at de er fuldstændigt opdigtede, og har en troværdighedsværdi på linie med overskrifter som "Rumvæsner stjal min baby", "Dronning Margrethe er leder af en international narko-ring", "CO2 er fuldstændigt harmløst" eller pamfletter som "Zions Vises protokoller" og den slags.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er nogen, der tror på de fantastiske historier, der bringes på WND. Der er desværre mange, der er rablende vanvittige og er fuldstændigt overbeviste sandheden af de mest langt ude paranoide febervildelser - f.eks. den om, at den amerikanske regering er igang med at bygge hemmelige koncentrationslejre til internering (og likvidering) af alle politiske dissidenter.

'WND' er ikke det eneste af sin slags hjemmesider. Engang ville den slags historier være forbeholdt små pamfletter, skrevet i hjemmelavede dommedagsbunkere, og fordelt blandt ligesindede, der er lige så mentalt ude af balance. Men idag, hvor hvem som helst kan oprette en hjemmeside, og hvor "de rigtige" medier til syneladende er for pressede til at lave sin egen research, og hvor der desværre også er rigeligt af "pæne" politiske personer, organisationer og medier, der har frasagt sig enhver anstændighed og ikke går af vejen for at puste til frygt, had og fordummelse for at fremme egne interesser, kan det være svært at skelne skidt fra kanel.

Men det er jo derfor vi har journalister, ikke? Det er dem, der sørger for at vi kan få pålidelig information, der er blevet godt og grundigt undersøgt.

...Nej... Desværre.

Hvem kan vi så sætte vor lid til? Hvem vil råbe op og sige fra når vanvittige konspirationsteorier, himmelråbende dumhed og farlig politisk idioti siver ind og tager grebet om både "anstændige" medier og opportunistiske politiske partier?

I nogle tilfælde er svaret: fra de parti-medlemmer, der var aktive på grund af en politisk ideologi, og nu bekymret ser deres parti blive overtaget af racistiske og anti-demokratiske stjernepsykopater. Når den politiske ledelse i et parti er villig til at afprøve enhver politisk opportunistisk strategi, uanset hvor meget den strider med det ideologiske grundlag, for at bevare magten og dæmonisere sine modstandere, så er det op til de få eller mange, der engang meldte sig ind i det parti af ideologiske årsager, at sige fra. Når et såkaldt "konservativt" parti lader ultra-rabiate galninge styre debatten og sætte dagsordenen, så er det i første omgang de, der faktisk er konservative, der burde have den primære interesse i at gå til modstand mod ekstremisternes overtagelse af deres parti og bevægelse.

Vi andre kan jo blot se på og enten grine af en bevægelse, der lader sig selv blive stadigt mere marginaliseret, eller erklære os som modstandere af den i dens nye form, hvilket vi jo også var af dens gamle. For os, der ikke er konservative, er det selvfølgelig lidt ubehageligt at se såkaldte "konservative" partier give plads til, legitimere og ligefrem aktivt støtte tendenser, der er så langt ude på ekstremistiske højredrev, men det ændrer jo ikke det store på vort politiske tilhørsforhold.

De ideologiske konservative - de, der engang var aktive i et parti, fordi det stod for noget, de troede på - de har til gengæld en hel del at miste. Det må i første omgang være de, der ser deres egen ideologi blive vansiret og deres parti blive kidnamppet, der har den største interesse i at råbe vagt i gevær og kalde til modstand. Det gælder naturligvis for alle uanset ideologi og parti.

Derfor er det "rart" ind imellem at se ideologiske aktivister i det amerikanske Republikanske parti sige fra overfor partiets degenering til en bevægelse for middelalder-religiøse anti-rationalister, racistiske demagoger, konspirationsteoretiske tosser og ekstremistiske råbehoveder. Det drejer sig blandt andet om folk, der vil have "anstændigheden" tilbage i den "konservative" bevægelse, folk der har ført valgkampagne for et parti, der nu i stigende grad frastøder dem, og folk der kræver at få sit parti og den politisk-ideologiske debat tilbage.

Det betyder blandt andet et parti, der ikke baserer sin retorik på racistiske og vanvittige konspirationsteorier á la dem man kan finde på World Net Daily. Det betyder også et parti, der aktivt tager afstand fra den slags vås og nægter at lade dets paranoide tvangstanker fæste rod og blive omdrejningspunktet for den politiske debat.

Det gjorde den indflydelsesrige, amerikanske, konservative, intellektuelle forfatter og journalist William F. Buckley i 1962, da han kritiserede de paranoide konspirationstosser i "the John Birch Society", som så kommunistiske sammensværgelser overalt. De mente bl.a. at den republikanske præsident, Dwight Eisenhower, var en hemmelig kommunistisk agent, at borgerretighedsbevægelsen i Sydstaterne var styret fra sovjetunionen, og at FN var en hemmelig plan om at oprette en "Ny Verdensorden" med en hemmelig "Verdensregering".

Disse paranoide idéer udgør stadig kernen i mange af de amerikanske højreekstremisters konspirationsteorier (bl.a. de, der udgives på 'World Net Daily'), og havde en ikke uvæsentlig indflydelse i den konservative bevægelse i USA i 1960erne. Men den konservative William F. Buckley var ikke bare interesseret i at få magt for magtens egen skyld - han ønskede ikke at få en sejr for "det konservative parti", hvis det skete på bekostning af de grundlæggende konservative idéer. Han var aktiv og indædt anti-kommunist (og CIA-agent) og generelt bestemt ikke konfliktsky eller bekymret for "debattens tone". Men var altså også i stand til at sige fra overfor de mere vanvittige og ekstremistiske anti-kommunister i f.eks. "the John Birch Society". Hvorfor? Fordi han var mere optaget af at fremme sine egne ideologiske idéer på længere sigt, end at få magt her og nu ved at appellere til idioti og ekstremisme og ydre fjendebilleder.

Det var ikke af hensyn til konspirationstossernes ofre, men af hensyn til sit eget parti og ideologiske tankegods, at han sagde fra overfor ekstremisterne i sit parti med ordene: "We cannot allow the emblem of irresponsibility to attach to the conservative banner."

De amerikanere, der har meldt sig under "det konservative banner" fordi de troede på den konservative ansvarlighed og anstændighed, har idag al mulig grund til at gentage de ord.

Og det gør bl.a. Jonathan Henke, der har været bannerbærer som aktivist i det Republikanske parti i årevis, men nu er bekymret for, hvor det er på vej hen. Partiet har i nogen tid været splittet i to lejre, men på det seneste har ledelsen overgivet sig fuldstændig til den lejr, der er domineret af højtråbende, konspirationsteoretiske, antidemokratiske ekstremister. Det er muligt, at de kan vælte sine modstandere af pinden ved at sprede frygt og idioti, men at bekæmpe sine modstandere og dæmonisere deres ideologi, er altså ikke ensbetydende med at fremme ens egen ideologi. Tværtimod bliver "det konservative banner" blot besudlet med "uansvarlighedens emblem", når det konservative parti allierer sig med højreekstremistiske tosser.

Derfor har Henke netop kaldt til kamp ikke bare mod de uansvarlige medier som 'World Net Daily', der giver sig ud for at være konservative, men også mod de konservative organisationer, der ud fra politisk opportunisme lader sig koble til de ekstremistiske konspirationstosser og deres vås.

Det siger en hel del om, hvor vanvittigt Politikens valg af kilde var, når en amerikansk, selvudnævnt højreorienteret giver dem disse ord med på vejen:
The Birthers are the Birchers of our time, and WorldNetDaily is their pamphlet. The Right has mostly ignored these embarrassing people and organizations, but some people and organizations inexplicably choose to support WND through advertising and email list rental or other collaboration. (..)

No respectable organization should support the kind of fringe idiocy that WND peddles. Those who do are not respectable.

Det siger sig selv, at de, der viderebringer "WNDs idioti", og præsenterer det som saglige nyheder, heller ikke er "respektable", men dette skal ikke være nogen føljeton til kritikken af den danske journalist, som måske uforvarende kom til at blive videreformidler af højreekstremistiske konspirationsteorier blot fordi han var for doven til at undersøge sine kilder.

Næh, mens jeg skriver dette, tænker jeg snarere på, om ikke der er nogen danske konservative, der føler, at det ikke ligefrem gavner deres ideologi, når deres partiledelse fremturer med sine egne vanvittige konspirationsteorier om hemmelige skyggeregeringer og invasionstrusler? Når lederen af et "konservativt" parti adopterer højreekstremistiske råbehoveders anti-demokratiske retorik og politik for at bekæmpe imaginære sammensværgelser og erklærer alle andre politiske sager (inklusiv de konservative) for underordnede? Mener i virkelig, at det fremmer konservatismen at lade partiet føre sig frem med fundamentalistisk og totalitaristisk idioti?

Mit spørgsmål er ikke om det gavner partiet, der kalder sig konservativt, og heller ikke om det kan give stemmer og indflydelse sådan at hoppe med på den frygt- og dumhedsskabende vogn. Mit spørgsmål er, om det gavner konservatismen - de konservative mærkesager og den konservative politik - at lade partiet og dermed "det konservative banner" blive overtaget af ekstremistiske konspirationsteoretikere og paranoide tosser med febervildelser og tvangstanker?

Hvis ikke, så må i satme råbe stop og sige fra. Det er ikke os andre, der har det virkelige problem. Vi kan jo for så vidt principielt være ligeglade. Det er jer, der står overfor at miste jeres parti, og se jeres ideologi blive besudlet af uansvarlighed, uanstændighed og idioti.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar