lørdag den 23. maj 2009

Terrorismen i Vendsyssel ignoreres

Nu er det hele 5 dage siden, at den landsdækkende lokal-avis Politiken bragte denne historie:
Ukendte gerningsmænd kastede fliser mod biler
Bilisters liv var i fare, da der i går blev kastet fliser fra en vejbro i Nordjylland.

Ukendte gerningsmænd kastede i aftes 10 gange 10 cm store fliser mod biler fra en bro i Hjallerup i Vendsyssel, oplyser politiet. Fliserne blev kastet fra Vestergadebroen, som fører over Aalborgvej. Mindst én bil fik forruden ødelagt, men ingen mennesker er kommet til skade, fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi.

Spændt og skuffet har jeg dagligt tjekket både Politiken og andre landsdækkende lokalaviser, for at se, hvordan de ville følge op på denne historie, men ikke én eneste opfølgende artikel er det blevet til i Politiken i de seneste 5 dage. Ved en anden lejlighed for nylig, hvor en bil blev skadet af ukendte hærværkspersoner, bragte samme avis ellers hele 50 artikler om episoden indenfor blot 4 dage! Men denne begivenhed - der altså ikke skete i København og dermed ikke er i provins-avisens og lokal-politikernes interesse - har stadig kun fået denne ene lille notits.

tirsdag den 19. maj 2009

Jagten på den absolutte sandhed

Dette må få enhver logik-, matematik- og tegneserie-nørd til at trippe i spænding. I september udkommer Logicomix - et værk på over 300 farvestrålende sider om Bertrand Russels liv, hans søgen efter matematikkens logiske fundament og naturligvis den eksistentielle og psykologiske usikkerhed, der også prægede Russel og hans kampfællers kamp for at finde et grundlag for sikker viden. Historien om nogle af matematikkens og logikkens største forskere nogensinde fortælles gennem historien om Bertrand Russels liv, og i tegneserien møder vi også kendte matematiker-filosoffer som Frege, Gödel, Moore, Wittgenstein m.fl. Værket forklarer de problemer, disse tænkere kæmpede med og mod, men først og fremmest skulle det også være en god historie, der kan læses af hvem som helst.

Fra forfatternes hjemmeside:
Covering a span of sixty years, the graphic novel Logicomix was inspired by the epic story of the quest for the Foundations of Mathematics. This was a heroic intellectual adventure most of whose protagonists paid the price of knowledge with extreme personal suffering and even insanity.
Men det er altså først til september.

PS. Til de af mine læsere, der ikke kender Bertrand Russel og ikke er logik- og matematik-nørder; her er en artikel af Bertrand Russel om nogle "forslag til veje til frihed: socialism, anarchism and syndicalism".

mandag den 18. maj 2009

De hellige krigere i Pentagon

For halvanden uges tid siden skrev jeg om "de hellige krigere" i Irak og Afganistan - historien om amerikanske officerers forsøg på at omgå hærens direktiver ved at kombinere besættelsen af Afganistan med religiøs missioneren, der var blevet af en tidligere amerikansk soldat til TV-stationen Aljazeera. Jeg referede også journalisten Jeff Starlets historier om den religiøst motiverede massakre begået af amerikanske soldater i Irak og hans afsløringer af det fundamentalistiske og højreorienterede religiøst-politiske netværk i USA, der forsøger at påvirke amerikanske regeringsinstitutioner og bl.a. har stor indflydelse i hæren. Denne organisation betragter politiske fænomener som bekæmpelse af fagforeninger, den kolde krig, og nu krigene i Afganistan og Irak som religiøse missioner, og anser opfyldelsen af amerikansk verdensdominans som realiseringen af kristendommen. Som nævnt er disse afsløringer lidt af en pinlighed, da de bekræfter opfattelsen af, at de amerikanske angrebskrige er led i et religiøst "korstog".

fredag den 15. maj 2009

Den ledeste leder

Som de fleste, der læser nyheder, nok har bemærket, så har den danske regering fået en aftale i stand med den provisoriske regering i det besatte Irak. Aftalen går ud på, at provisorie-regeringen vil lade den danske stat deportere irakiske flygtninge til den irakiske krigszone.

Flygtningene har ikke ligefrem den bedste tilværelse i Danmark, hvor de i årevis er blevet udsat for "motivationsfremmende foranstaltninger", som en slags straf for at søge om asyl. Asyl er et retskrav, og da når loven om, at stater skal give flygtninge sikkerhed, er blevet brudt, så må nogen jo straffes - og i Danmark er det så de, der søger om asyl. At deres retskrav på asyl er velbegrundet indikeres bl.a. af at det hidtil har været ulovligt for den danske stat at deportere dem til Irak. Det er nemlig strengt forbudt at udvise en flygtning til et land, hvor vedkommende vil være i fare, og det har været tilfældet med de irakiske flygtninge. Eftersom dette er juridisk etableret, så ville det normalt følge, at deres flygtninge-status således også er pænt godt fastslået, og at de dermed har et krav på ophold og tryghed i asyl-landet. Men sådan spiller klaveret - og de internationale konventioner - ikke i Danmark. De er blevet nægtet asyl og derudover blevet straffet for at være flygtninge fra et land, som det vil være for farligt at deportere dem til, hvilket jo var grunden til at de blev flygtninge.

Nakba-links (og nyt)

Den 14./15. maj markeres nakba - katastrofen - der er mindedagen for fordrivelsen af nærved en million palæstinensere fra deres hjem og besættelsen af Palæstina i 1948. I dagens anledning har jeg opslået de to forrige indlæg om den urealistiske 2-statsløsning og om de tre alternativer til 2-statsløsningen. I dette indlæg vil jeg blot give nogle henvisninger til andre hjemmesider, hvor der kan opsøges meget mere information om begivenhederne i 1948 og deres betydning idag:

Uden en to-statsløsning er der 3 muligheder

Dette er et ekstremt usædvanligt indslag i Amerikansk TV. Som i nok ved, er '60 Minutes' ét af de mest sete og ansete journalistiske tv-udsendelser i USA (det show i USA, der har kørt længst i prime-time). I denne udsendelse (fra januar) tog de til Palæstina og gjorde det uhørte: talte med rigtige palæstinensere og viste livet i dagligdagen under besættelse. Et enkelt uddrag fra indledningen, der illstrerer den virkelighed, som sjældent bliver fortalt i USA:
"Palestinians had hoped to establish their state on the West Bank, an area the size of Delaware. But Israelis have split it up with scores of settlements, and hundreds of miles of new highways that only settlers can use. Palestinians have to drive - or ride - on the older roads. When they want to travel from one town to another, they have to submit to humiliating delays at checkpoints and roadblocks. There are more than 600 of them on the West Bank."

torsdag den 14. maj 2009

Den urealistiske 2-statsløsning

I anledning af nakba-dagen og den israelske nationaldag, disse overvejelser:

Enhver, der følger seriøst med i disse begivnheder, og som har øjne og hjerne i hovedet, ved, at 2-statsløsningen på den israelske besættelse og kolonialisering af Palæstina for længst er blevet stadigt mere urealistisk. Den israelske regering anerkender ikke nogen palæstinensiske stat, og det har den for så vidt aldrig gjort, ligesom den ikke anerkender Israel som en stat med definerede grænser og statsborgere. Mens staten siden dens grundlæggelse ikke har anerkendt den oprindelige befolknings eksistensret (og ind i mellem benægtet deres eksistens), har den ligeledes selv nægtet at definere sig selv som stat.

tirsdag den 12. maj 2009

National-relativisme eller universalistisk liberalisme?

Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk skatteminister og statsminister, nyder nu sit otium som NATO's generalsekretær og begiver sig ud i filosofien. Det er en lidt blandet fornøjelse at læse, og hans tanker forekommer mig noget rodede og modsætningsfulde. Det starter meget godt:
»At være kulturliberal er en kombination af frisind og værdifasthed. Jeg føler et stærkt slægtskab med hele den europæiske oplysningstradition. Troen på mennesket som et fornuftsvæsen. Troen på fremtiden baseret på oplysning og uddannelse.«
Og:
»Vi skal have et samfund med frihed til forskellighed, et samfund med mangfoldighed, hvor vi ikke blander os i, hvad folk tror på, hvad de spiser, hvordan de går klædt – ja, der skal være plads til både sjove og skæve eksistenser«
Det lyder jo altsammen nogenlunde rigtigt (som definitioner på liberalismens rødder), men se så her:
»Som kulturliberal har man troen på, at der skal være et stærkt nationalt fællesskab og en stærk national identitet. Man må tage sit udgangspunkt i, at vi mennesker er født ind i et fællesskab. Vi danskere er født ind i et nationalt dansk fællesskab – det er vores identitet. Og det er min klare opfattelse, at jo stærkere den identitet er, desto mere parat er man til at slås for de værdier, vores folkestyre bygger på«.

Københavner-provinsialisme

Kære Københavnere,
Det gælder også alle jer politikere og journalister, som befinder jer i København og agerer som om, det er Verdens centrum.

Hvor trælst det end kan være, at en enkelt fest i jeres indre by endte med spredt vandalisme, så er det altså ikke noget, der gør jer til noget særligt. Os, der er vokset op udenfor jeres lille og - sammenlignet med resten af landet - fredelige sammenvoksede landsby, betragter altså ikke nogle smadrede ruder m.v. efter en lørdag aften som andet end en desværre jævnligt forekommende begivenhed. For jer, er det nu sket en enkelt gang, men i "provinsen" er den slags altså ikke usædvanligt. Og når det sker i provinsen (så godt som hver eneste weekend et eller andet sted udenfor andedammen København), så er der ikke nogen nationale politikere der kræver at komme på forsiden og råbe op med vanvittige påstande om, at det skulle være et "terror-angreb" (Søren Pind, du er altså umanerligt snot-dum, skal jeg lige hilse og sige fra pårørende til ofre for terrorisme). Faktisk er der slet ikke nogen landsdækkende medier, som rydder forsiden for noget så almindeligt som vold og hærværk i forbindelse med en fest / weekend i en dansk provinby.

fredag den 8. maj 2009

Nogle bud til en eventuel ytringsfrihedskonference

De danske medier, har skrevet op og ned om en eller anden "ytringsfrihedskonference", som de åbenbart forestiller sig, at regeringen i deres fantasiland er ved at planlægge. Mange politikere lever også kun indenfor denne fantasi-verden, og kan altså kun forholde sig til den. Det er en slags mangel på personlig autonomi og rationalitet, men lad nu det ligge.

I virkelighedens Danmark - den udenfor det medie-fabrikerede spektakel - er der mig bekendt ikke nogen sådan konference på vej. Den virkelige regering i det virkelige Danmark har derimod afsat nogle midler til en såkaldt "konference, hvor udenlandske videnspersoner præsenterer erfaringer om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering i andre lande."

Kongeligt vrøvl

"Når danskerne om en måned skal vælge nye medlemmer til Europaparlamentet, skal de samtidig stemme om ligestilling i kongehuset," påstod Politikens skribent udi de feudale nyheder, Christine Cordsen, igår (eller var det i 1700-tallet?)...

Hvis det var sandt, så ville jeg naturligvis anbefale alle jer danskere, at gå til valgurnen, så i alle ville få den samme mulighed for at søge om jobbet som tronfølger. Men det passer desværre ikke - der er ikke nogen afstemning om ligestilling til det job. Der er istedet en afstemning om at ændre nogle feudale regler, der - hvis de vedtages - stadig vil fastslå at en bestemt offentlig stilling er et privilegie, som nedarves til ét bestemt afkom af én bestemt familie. Det eneste, der er foreslået at blive ændret, er reglen om, hvem dette priviligerede afkom er. Det er naturligvis ikke ligestilling, og derfor vil jeg anbefale enten at stemme "nej" eller bare at skide på det valg, eftersom det ikke har noget som helst med os/jer vælgere at gøre.

torsdag den 7. maj 2009

De "hellige krigere" i afganistan og Irak

Den 3.maj offentliggjorde tv-stationen Al-Jazeera et klip, der var optaget for et år siden af den tidligere amerikanske soldat, Brian Hughes, som tog til Afganistan for at lave en dokumentar-film. Klippet viser et vækkelsesmøde for amerikanske soldater i Afganistan, hvor den fundamentalistisk-evangeliske præst og oberst-løjtnant Gary Hensley, der desuden er leder af hærens felt-præster i Afganistan, prædiker for de amerikanske soldater om, hvordan de skal omvende afganere til kristendommen. Prædikanten og officeren råber og skriger til de fremmødte kristne soldater, at det er deres pligt at udnytte krigen til at kristenficere Afganistan:
"The Special Forces guys, they hunt men, basically. We do the same things as Christians: we hunt people for Jesus. We do. We hunt them down, get the hound of heaven after them, so we get them into kingdom. Right? That’s what we do. That’s our business"


mandag den 4. maj 2009

En (sand) historie om sammensværgelser, spioner, korruption m.m.

Danske medier plejer at viderebringe selv de mest ligegyldige historier fra den amerikanske presse, men ignorerer til syneladende de mere politisk problematiske og vigtige. I hvert fald har jeg ikke kunnet finde én eneste omtale i dansk presse af den skandale-historie, der har kørt i den amerikanske presse i en måneds tid nu. Det er ellers en god historie og overordentlig vigtig, men den har hverken været omtalt i Berlingske, Politiken, Information eller DR.

Måske er det fordi, den er meget rodet og svær at finde hoved og hale i. Det er bl.a. derfor jeg har ventet på at finde en gennemskuelig journalistisk gennemgang af sagen. På den anden side, så har det da aldrig holdt nogen journalister tilbage, da de plejer at viderebringe notitser og presse-telegrammer fra USA uden at lave egen research. Måske er det fordi, det er svært at skrive om den historie uden at få det til at lyde som det, den er - en historie om krigsforberedende sammensværgelser og zionistisk indflydelse i amerikansk politik (de kvababbelser har jeg ihvertfald selv haft). Men ville den danske presse ikke have dækket det, hvis der i længere tid havde kørt en historie i USA om f.eks. iranske (eller franske eller hvad som helst) spioner og lobbygrupper og korruption i amerikansk politik? Det tror jeg nok.

"Forsker": Hajer er flinke mennesker

Så kører den kulturradikale, blødsødne, tolerance-fascistiske propaganda-maskine igen! Nok engang er Politiken ude med en "videnskabelig" artikel om "fredelig samkeksistens" mellem hajer og mennesker, og igen forsøger det anti-humanistiske dagblad at fremmane et billede af disse dræbere som misforståede stakler og os mennesker med en velbegrundet haj-frygt som intolerante og irrationelle tåber.

Januars artikel i Politiken var åbenbart en enlig svale. Denne modige journalist udfordrede det pladder-videnskabelige establishment og sin egen chefredaktør ved at skrive en artikel om det, ingen tør at tale offentligt om: de ondsindede hajer, der svømmer rundt under overfladen på verdenshavene og venter på at slå alle os mennesker ihjel.

De fleste journalister tør ikke at skrive om det af angst for at udfordre haj-lobbyen, og journalisten vidste, at hun ikke kunne stole på repræsentanter for den såkaldte "videnskab", der ville miste sin indtægtskilde, hvis ikke de kunne overbevise folk om, at deres arbejde er spændende "forskning", og desuden ikke forspilder en chance for at samarbejde med de vanvittige godhedskrigere, der aktivt slipper livsfarlige hajer løs, fordi det er åh så synd for dem - de vil jo bare slå os ihjel.

Næh, sandheden kommer hverken fra interesse-organisationerne, politikerne, de rabiate "miljø-forkæmpere" eller den såkaldte "videnskab". Det vidste avisen, og derfor baserede de sin artikel på interviews med én af denne verdens modigste og ærligste mænd: en australsk fisker, der kæmper en brav kamp for at oplyse os andre om den globale haj-sammesværgelse og hvorfor det er nødvendigt, at den vestlige verden tager problemet seriøst og slår alle hajerne ihjel før de får ram på os. Dette er hans livs mission og religiøse kald. Han ved, at det er en kristen pligt, at udrydde hajerne. Men "videnskaben" er jo ligeglad med kristendom, og det er de fleste chef-redaktører også. Så desværre blev den forrige artikel det eneste sandhedsvidne, der blev bragt i det "humanistiske" dagblad, Politiken. Siden er hun blevet sat af haj-stoffet - typisk vestlig "selv-censur".

Det var åbenbart en fejl, at Politiken kom til at trykke den afslørende artikel, så nu skulle der rettes op, og Politikens image skal poleres igen. For derefter iværksatte Thøger Seidenfaden og de andre haj-elskere en veritabel bølge af haj-apologetiske artikler. Blot en måned efter "fadæsen" kunne Politiken mane sit tidligere budskab i jorden - nu var hajer alligevel ikke så farlige, endda, og slår alligevel ikke helt så mange ihjel, som den kristne fiskermand, påstod. Næ, nu var der søreme tale om et "fald" i antallet af drab på mennesker begået af hajer, i stedet for en eksplosion, som den første artikel ellers havde slået fast. Nå, hvis hajerne blot dræber lidt færre mennesker end først antaget, så er det vel okay, var budskabet vidst.

Den første artikel i Politikens pro-haj- og anti-menneske-kampagne var blot en lille notits, som referede noget "statistik" og citerede en såkaldt "forsker". Den skulle vise sig blot at gøde jorden for den virkelige propaganda-kampagne. For idag kom trumf-kortet: alle tiders mest haj-undskyldende og pladder-humanistiske artikel, der naturligvis udelukkende citerer de såkaldte "forskere" - repræsentanter for den såkaldte "videnskab": tyskeren Erich Ritter, der har en såkaldt "ph.d i "adfærdspsykologi med speciale i hajer", og bilder sig selv ind, at han er "den eneste i verden", der ved noget om emnet. Ja så må australske fiskere og alle vi andre jo pænt holde mund og bukke og skrabe. Ha!

Denne elitære meningsdanner, vil ikke alene bilde os ind, at hajer slet ikke er farlige men tværtimod ganske venlige og "nysgerrige" væsner, men forspilder naturligvis heller ikke chancen for at fortælls alle os almindelige danskere, der har frygten for hajer tæt inde på livet, at det i virkeligheden er os, der er galt på den, og at vi i virkeligheden er "irrationelle". Et citat fra artiklen:
Men frygten er stærkt overdramatiseret og ganske unødvendig, bedyrer manden, der svømmer med hajer:
»I virkeligheden handler det jo om en masse andre ting. Når vi befinder os i vandet, er vi i et element, der er fremmed for os«, forklarer Erich Ritter.
»Der er mørkt, og vi bliver let desorienterede. Vi har ikke finner og har svært ved at bevæge os rundt. Samtidig symboliserer hajer alt det, vi er bange for. De kommer nedefra, de har mange spidse tænder, og så vil de spise os levende!«.
Nåeh, det er i virkeligheden bare fordi vi almindelige danskere er mørkerædde, at vi er bekymrede for dræber-hajerne. Selvfølgelig! Og så lige det "rent symbolske" ved hajerne: At de vil spise os levende!! Hvordan i alverden man kan afvise denne ubehagelige kendsgerning, som noget, der kan generere velbegrundet frygt, skal man vidst være "ph.d. i adfærdspsykologi" for at forstå. For os almindelige dødelige, er der skam intet "irrationelt" ved at have en modvilje imod at blive spist levende!

Hvis dette (besynderlige og verdensfjerne) argument ikke virker, så har den gode "adfærdsspecialist" endnu et trumfkort: Der er mange flere dyr, der er langt farligere - såsom aligatorer og hunde! Ja måske, men hvor mange af dem er kendt for at æde mennesker levende, herr kammerat "forsker"? Og hvis hajer levede på land-jorden (gud forbyde det!) ligesom de dyr, du sammenligner dem med, hvordan tror du så konkurrence-forholdene ville se ud?

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at hajer er pre-civilisatoriske dræbere, som på ingen måde kan sammenlignes med hunden, der på trods af enkelte fejltrin dog er menneskets bedste ven og er vokset op i en menneske-kultur. Dét kan man ikke sige om hajer, herr Professor.




N.B. Satire kan forekomme i dette indlæg!

Update: Jeg har på anmodning fjernet journalistens navn fra indlægget, da det ikke er relevant. Indlægget er ikke nogen kritik af en bestemt journalist eller et forsøg på at gøre mig morsom på vedkommendes bekostning - det er faktisk et forsøg på at gøre grin med noget helt andet.